Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiirt 107-iat sisamångorneK 8. juni 1967 Nr. 12 Jeg vil hjælpe mine landsmænd til større position Da grønlænderne nu har fået fuld ansvar og medindflydelse i politik, må de også have indflydelse i andre spørgsmål — også i de økonomiske. — Fol- ketinget må ikke stå over landsrådet, og landsrådet må ikke stå over Fol- ketinget. — Danmarks investeringer i Grønland må ikke sive tilbage til Dan- mark. — Vi må prøve på at finde nye produkter i Grønland. — KGH og GTO må efterhånden afvikles. — Uddannelseskriterium må indføres. — Først når grønlænderne får større ansvar, får vi et grundlag for en samhørighed mellem Danmark og Grønland, der ikke kan gå i stykker, siger landsrådets nye formand. Som den første folkevalgte formand for landsrådet bliver min vigtigste opgave at hjælpe — så godt jeg formår — mine landsmænd, der hidtil har været tilbage- holdende og derfor er blevet distanceret af danskerne af forskellige grunde, frem "' en større position. Nu har grønlænderne fået foræret fuldt politisk ansvar og lndflydelse. Hidtil har vi mest haft politisk medindflydelse. Nu må vi se at være med også i andre funktioner i samfundsmaskineriet. Grønlænderne må få over- draget flere stillinger, forskellige arbejder og antagelig også indflydelse i økono- miske spørgsmål, siger landsrådets nye formand Erling Høegh til Grønlands- Posten. Jeg har i sinde at søge at opnå større resultater i så henseende i min lormandstid. Jeg agter endda at fore- trække grønlændere fremfor danskere, når der skal besættes stillinger, selv nar grønlændernes evner skulle være ^ lille smule ringere end danskernes, jperved får grønlænderne en større forståelse af at deltage i deres eget lands opbygning. PENGENE MÅ CIRKULERE 1 VOR EGEN LANDSDEL — Bliver landsrådets indflydelse overfor Folketinget større end før, da Vl nu har fået en folkevalgt formand? — Jeg mener ikke, at folketings- mændene skal stå over os. Ligeledes mener jeg ikke, at landsrådsmedlem- nierne skal prøve på at stå over folke- tingsmedlemmerne. Vi har hver sine opgaver. Vi er en rådgivende forsam- ling, og dem, der modtager rigtigt ud- arbejdede råd, plejer ikke at gå uden °m dem. Vi kan dog ikke tvinge folke- tingsmedlemmerne, da de skal arbejde efter deres overbevisning. Det glædede mig, da Nikolaj Rosing og Knud Hert- ling sendte et telegram til mig, efter at Jeg var blevet valgt, og udtrykte Ønsker om, at vi måtte få et oprigtigt samarbejde. ¦ Betyder vor større selvstændig- hed, at vi selv må skaffe de penge, vi skal bruge heroppe, og formindske kapitalindførslen fra Danmark? — Jeg har arbejdet med politiske spørgsmål efterhånden i en årræk- ke, og i disse år har jeg også be- skæftiget mig med erhvervsproble- mer. Jeg har altid kritiseret, at så store beløb af de penge, der siges at være en gave til Grønland fra Danmark, vender tilbage til Dan- mark. Når pengene ikke cirkulerer inden for et hvilket som helst sam- fund og bliver ved med at sive ud, uden at gøre nytte, vil samfundets økonomiske formåen blive ringere og ringere. Derfor håber jeg meget, at vi grønlændere også bliver dra- get ind i økonomiske afgørelser ved at have medindflydelse og få lov til at deltage i afgørelserne. SAMFUNDET MA HAVE KGH — Jeg har f. eks. stillet mig det som mål, at KGH bliver reorganiseret. Brugsforeninger, der betragtes som ejendomme af folket selv, er begyndt at dukke op heroppe. KGH ejes af samfundet eller af staten. Hvorfor kan man så ikke forære KGH til det grønlandske samfund? — KGH har flere, meget store afde- linger. Een af dem er indkøbsafdelin- gen. Efter min mening er denne afde- ling en unødvendig udgiftsfaktor. Der- for agter jeg at foreslå, at KGH efter- hånden bliver overtaget af landsrådet, d. v. s. som grønlandsk ejendom, og bliver drevet som en slags brugsfor- ening. Så ville man komme af med af- delingen i København, der sluger en hel masse penge, og de penge, der bruges til at holde denne afdeling i gang, kunne bruges i opbygningen af Grønland. NYE ERHVERV — Har De planer om at gøre en ekstra indsats for at fremme et af de traditionelle, grønlandske erhverv? — Vi må prøve på at finde frem til andre erhverv end de få, traditionelle grønlandske erhverv, der er blevet drevet af flere generationer. Jeg me- ner også at vide, at vi kan finde nogle. For eksempel er der i min valgkreds startet en fabrik, der producerer tor- skelever, torskerogn og krabbekød i (Fortsættes side 3). Landsrådets nye formand, pastor Erling Høegh, er ikke til- freds med den nye formandsbolig. I en udtalelse til Radio- avisen karakteriserede han bygningen som et dejligt hus, men uanvendeligt til det formål, det er beregnet til. Det er formandens opfattelse, at de lokaler, han skal anvende til sit arbejde, er for små. Således kan boligens spisestue kun rumme atten siddende gæster, og køkkenet er også for lille. Formanden erkender, at det er landsrådets fejl, at lokalerne er blevet for små, men fejlen skyldes — mener Erling Høegh — at landsrådt har været meget forsigtig med at gribe ind, fordi man ikke måtte få den opfattelse, at den, der even- tuelt kritiserede, gav udtryk for, at det var til ham selv, huset blev bygget. Erling Høegh har under sit ophold i København forhandlet med Grønlands-minister Garl P. Jensen om en eventuel „byttehandel". Hvis myndighederne kan godkende planerne, er det meningen, at handelsinspektøren overtager den nye formandsbolig (øverste billede) og landsrådets for- mand får det over 200 år gamle „Hans Egedes Hus" (neder- ste billede). Det vides endnu ikke, om der er sket en af- gørelse i sagen. Kavdlunåt sujuariartuinalersut kalåtdlinut angutiniarniarpåka nalagkersuinikut akissugssåussuseK OKarsinåussuseKarnerdlo tamarmiussoK mana kalåtdlinut tuniuneKarmata tamatigut ani- ngaussarsiornikutaoK OKausigssaitarneK ama kalåtdlinut tuniu- ncKartariaKarput — landsråde inatsissartunit Kulangersimane- KåsångilaK, inatsissartutdlo landsrådimit KulangersimaneKåså- ngitdlat — Kalåtdlit-nunavtinut aningaussalissutit Danmark- imut utertariauångitdlat — nunavtine nioncutigssiagssal nutåt navssåriniartariaitarput — KGH GTO-lo tunuariartortariaicar- put — iliniarsimaneK maligdlugo akigssausersuissariaitarpoK — kalåtdlit akissugssåussuseicarnerulerpata aitsåt Danmarkip Ka- låtdlit-nunåtalo ataicatigingnerat tungavilerneitarsinauvoK ase- rortugssåungitsumik, landsrådip sujuligtaissortåva oicartoK —¦ landsrådime inuit Kinigåtut su- jugdlertut sujuligtaissungornivne su- liagssavtut pingårnerpåtut ericarsau- tigåra nunavtine mana åssigingitsut pissutigalugit kalåtdlit tunuarsimår- neruvdlutik Kavdlunåt sujuariartorne- rat avdlångortiniardlugo sapingisamik kalåtdlit sujuarsarniardlugit. nalag- kersuinikut akissugssåussuseK tamar- andsrådip sujuligtaissortåva, palase Erling Høegh, sujulig- taissup igdlutåvanik issoringnigpoK. radioavisimut oKauseri- samine igdlo pitsauneraraluarpå sujunertamutdle atorslnåu- Qinerardlugo. sujuligtaissoK isumaxarpox init sulinermine atugagssane mikivatdlårtut. s6rdlo nerissarfingme KaerKussat o-fnait igsiaslnéuput, igavfigdlo ama mikivatdlårpoK. sujulig- aissup oKautigå landsrådip kukunerigå init mikivatdlåmerat, ukunermutdle plssutaussutut issigalugo landsrådip akuliii- 'arsimånglnera issornartorsiortoK isumaKarfigineKaKinang- mat nangmineK igdlugssaminik sanatitsissutut. Erling Høegh- ip KøbenhavnimTnermine nunavtinut ministere Carl P. Jen- sen taortigingnigssamik oKaloKatigisimavå. oKartugssaussut akuersslsagpata erKarsautigineKarpoK handelsinspektøre su- juligtaissup igdlutåvanut (åssiliaK Kutdlex) pIsassoK lands- rådivdlo sujuligtaissua „Hans Egedeip igdlua"nut uk. 200 sivnerdlugit pisoKåussuseKartumut plsavdlune. KanoK pisso- KåsanersoK sule ilisimaneKångilaK. miussoK mana kalåtdlinut tuniuneKar- poK taimatutdlo OKarsinåussuseKarneK. nalagkersuinikut månamut angnermik oKartugssaoKatausimavugut månale avdlatigut tamatigut peKataujartorta- riaKarpugut, atorfit, suliagssat åssigi- ngitsut imaKalo aningaussarsiornikut OKausigssaKarsinauneK ama kalåtdli- nut tuniussorneKartariaKarput, lands- rådip sujuligtaissortåva Atuagagdliuti- nut OKarpoK. — sujunertaxarpunga tamåna suju- ligtaissunivne angnertumik angussa- Karfiginiåsavdlugo, agdlåt kalåtdlit Kavdlunåningånit piginaunikinerulå- raluartut atorfinigtitsissarnigssane Ki- nerneKartarnigssåt anguniarpara, tai- mailiornikut kalåtdlit nunamingne ilumut sulenataunertik påsiartorniå- sangmåssuk. aningaussat nunavtine kåviårtineKartåsåput — —landsrådip inatsissartunut suniu- teKarnera inuit Kinigånik sujuligtai- ssoKalingikatdlarnermit angnerulisa- va? — isumaKångilanga uvagut folke- tingime ilaussortanit Kulangersimane- Kasassugut. taimatordluinaK ama isu- maKångilanga landsrådip folketingi- mut ilaussortat Kulangersimaniartug- ssåusagai. tamavta ingmikut suliag- ssaicartitauvugut. uvagut sujunersui- ssartuvugut; sujunersutitdle iluamik suliarineKarsimassut sujunersorneKar- tut avarKiineK sapertarpait. folketing- imutdle ilaussortat pingitsailissagssa- ringilavut, Kinigaunertik nåpertor- dlugo isumatik maligdlugit sulissug- ssaungmata. nuånårutigåra Kinigau- nerma kingorna Nikolaj Rosingimit Knud Hertlingimitdlo nalunaerasuau- tisigama ilumorfigeKatigigdluta sule- Katigingnigssarput kigsautigigåt. — nangminériartulisaguvta ani- ngaussat atugagssavut amerdlaneru- ssut nunavtine pigssarsiariniartaria- Kalisavavut Danmarkimit pissartut ikiliartortitdlugit? — ukiorpdlunpne nålagkersui- nermut tungassunik suliaKarsima- gama inutigssarsiornermutdlo tu- ngassut agtOKåtårtardlugit issoriu- artarsimavara aningaussat Dan- markimingånit nunavtinut tuniu- neKartartutut OKautigineKartara- luartut uter ar tårner ssuat. aningau- ssarsiat inuiait kikutdlunit iluine kåviångigpata tåukunungalo ilua- Kutaunatik aniåinalerpata tauva inuiait aningaussarsiornikut pigi- nåussusiat migdliartuinartugssåu- saoK. taimaingmat agsut kigsauti- gåra tamåkununatigut uvagut ka- låtdlit ama suleKataunigssarput o- KausigssaKaKatauvdluta aulajangé- Katausinauvdlutalo. KGH inuit pisavåt — sordlo KGH-p avdlångortiterne- Karnigsså sujunertaråra. mana brugs- foreningit nunavtinut iseriartorput inuit nangmingneK pigissåitut naut- sorssuneKartut. inuiait imalunit nåla- gauvfiup KGH pigissarå. taimaingmat sok inuiangnut tiiniuneKarsinåusångi- la? kalåtdlinut pigissaritilerdlugo? — KGH ardlalingnik angnertorssu- arnik ingmikortortaKarpoK, sordlo nu- (Kup. 3-me nangisaoK) »Adolf Jensen« iningajalersoK „Adolf Jensen"-ertåK inerdlune nunavtine aulisagkanik misigssui- ssoKarfingmut juli autdlartisima- lålerpat Københavnime tuniune- KartugssångortoK Atuagagdliutinit tusarneKarpoK. pilerssårutit malig- dlugit umiarssuaK septemberime aitsåt nunalitugssaugaluarpoK, aut- dlarnigssåle sujuartineKåsagunar- poK. imanik aulisagkanigdlo misig- ssut „Dana" uvdlune måkunane nu- navtinut ingerdlaortugssaugaluar- poK, nunavtinukarnigssåle taimai- tineKarsimavoK. tamatumunga pi- ssutauvoK imanik misigssutip „Bio- logen"-ip umiunera. „Berlingske Tidende"-me agdlautigissat malig- dlugit „Dana" Danmarkip imartai- ne misigssuisineKåsaoK.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.