Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
Jeg vil hj ælpe mine
Da grønlænderne nu har fået fuld ansvar og medindflydelse i politik, må de
også have indflydelse i andre spørgsmål — også i de økonomiske. — Fol-
ketinget må ikke stå over landsrådet, og landsrådet må ikke stå over Fol-
ketinget. — Danmarks investeringer i Grønland må ikke sive tilbage til Dan-
mark. — Vi må prøve på at finde nye produkter i Grønland. — KGH og GTO
må efterhånden afvikles. — Uddannelseskriterium må indføres. — Først
når grønlænderne får større ansvar, får vi et grundlag for en samhørighed
mellem Danmark og Grønland, der ikke kan gå i stykker, siger landsrådets
nye formand.
Som den første folkevalgte formand for landsrådet bliver min vigtigste opgave
at hjælpe — så godt jeg formår — mine landsmænd, der hidtil har været tilbage-
holdende og derfor er blevet distanceret af danskerne af forskellige grunde, frem
til en større position. Nu har grønlænderne fået foræret fuldt politisk ansvar og
tndflydelse. Hidtil har vi mest haft politisk medindflydelse. Nu må vi se at være
med også i andre funktioner i samfundsmaskineriet. Grønlænderne må få over-
draget flere stillinger, forskellige arbejder og antagelig også indflydelse i økono-
miske spørgsmål, siger landsrådets nye formand Erling Høegh til Grønlands-
Posten.
sisamångorneK 8. juni 1967
Nr. 12
landsmænd til større position
Landsrådets nye formand, pastor Erling Høegh, er ikke til-
freds med den nye formandsbolig. I en udtalelse til Radio-
avisen karakteriserede han bygningen som et dejligt hus,
men uanvendeligt til det formål, det er beregnet til. Det er
formandens opfattelse, at de lokaler, han skal anvende til
sit arbejde, er for små. Således kan boligens spisestue kun
rumme atten siddende gæster, og køkkenet er også for lille.
Formanden erkender, at det er landsrådets fejl, at lokalerne
er blevet for små, men fejlen skyldes — mener Erling Høegh
— at landsrådt har været meget forsigtig med at gribe ind,
fordi man ikke måtte få den opfattelse, at den, der even-
tuelt kritiserede, gav udtryk for, at det var til ham selv, huset
blev bygget. Erling Høegh har under sit ophold i København
forhandlet med Grønlands-minister Garl P. Jensen om en
eventuel „byttehandel". Hvis myndighederne kan godkende
planerne, er det meningen, at handelsinspektøren overtager
den nye formandsbolig (øverste billede) og landsrådets for-
mand får det over 200 år gamle „Hans Egedes Hus" (neder-
ste billede). Det vides endnu ikke, om der er sket en af-
gørelse i sagen.
Kavdlunåt sujuariartuinalersut
kalåtdlinut angutiniarniarpåka
nålagkersuinikut akissugssåussuseK OKarsmåussuseKarnerdlo
tamarmiussoK mana kalåtdlinut tuniuneKarmata tamatigut ani-
ngaussarsiomikutaoK OKausigssaKarneK åma kalåtdlinut tuniu-
neicartariaKarput — landsråde inatsissartunit Kulangersimane-
KåsångilaK, inatsissartutdlo landsrådimit KulangersimaneKaså-
ngitdlat — Kalåtdlit-nunavtinut aningaussalissutit Danmark-
imut utertarianångitdlat — nunavtine nioruutigssiagssat nutåt
navssåriniartarianarput — KGH GTO-lo tunuariartortariaKar-
put — iliniarsimaneK maligdlugo akigssausersuissariaKarpou —
kalåtdlit akissugssåussuseKarnerulerpata aitsåt Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo atauatigingnerat tungavilerneKarsmauvoK ase-
rortugssåungitsumik, landsrådip sujuligtaissortåva onartoK
Jeg har i sinde at søge at opnå
større resultater i så henseende i min
formandstid. Jeg agter endda at fore-
trsekke grønlændere fremfor danskere,
nar der skal besættes stillinger, selv
nar grønlændernes evner skulle være
f*1 lille smule ringere end danskernes.
■Derved får grønlænderne en større
forståelse af at deltage i deres eget
lands opbygning.
PENGENE må cirkulere
1 VOR EGEN LANDSDEL
- Bliver landsrådets indflydelse
overfor Folketinget større end før, da
vi nu har fået en folkevalgt formand?
Jeg mener ikke, at folketings-
mandene skal stå over os. Ligeledes
niener jeg ikke, at landsrådsmedlem-
nierne skal prøve på at stå over folke-
tingsmedlemmerne. Vi har hver sine
opgaver. Vi er en rådgivende forsam-
ling, og dem, der modtager rigtigt ud-
arbejdede råd, plejer ikke at gå uden
°ni dem. Vi kan dog ikke tvinge folke-
fmgsmedlemmerne, da de skal arbejde
efter deres overbevisning. Det glædede
niig, da Nikolaj Rosing og Knud Hert-
ug sendte et telegram til mig, efter
at: jeg var blevet valgt, og udtrykte
Ønsker om, at vi måtte få et oprigtigt
samarbejde.
■ Betyder vor større selvstændig-
ned, at vi selv må skaffe de penge, vi
skal bruge heroppe, og formindske
napitalindførslen fra Danmark?
— Jeg har arbejdet med politiske
spørgsmål efterhånden i en årræk-
ke. og i disse år har jeg også be-
skæftiget mig med erhvervsproble-
mer. Jeg har altid kritiseret, at så
store beløb af de penge, der siges
at være en gave til Grønland fra
Danmark, vender tilbage til Dan-
mark. Når pengene ikke cirkulerer
inden for et hvilket som helst sam-
fund og bliver ved med at sive ud,
uden at gøre nytte, vil samfundets
økonomiske formåen blive ringere
og ringere. Derfor håber jeg meget,
at vi grønlændere også bliver dra-
get ind i økonomiske afgørelser ved
at have medindflydelse og få lov til
at deltage i afgørelserne.
SAMFUNDET MÅ HAVE KGH
— Jeg har f. eks. stillet mig det som
mål, at KGH bliver reorganiseret.
Brugsforeninger, der betragtes som
ejendomme af folket selv, er begyndt
at dukke op heroppe. KGH ejes af
samfundet eller af staten. Hvorfor
kan man så ikke forære KGH til det
grønlandske samfund?
— KGH har flere, meget store afde-
linger. Een af dem er indkøbsafdelin-
gen. Efter min mening er denne afde-
ling en unødvendig udgiftsfaktor. Der-
for agter jeg at foreslå, at KGH efter-
hånden bliver overtaget af landsrådet,
d. v. s. som grønlandsk ejendom, og
bliver drevet som en slags brugsfor-
ening. Så ville man komme af med af-
delingen i København, der sluger en
hel masse penge, og de penge, der
bruges til at holde denne afdeling i
gang, kunne bruges i opbygningen af
Grønland.
NYE ERHVERV
— Har De planer om at gøre en
ekstra indsats for at fremme et af de
traditionelle, grønlandske erhverv?
— Vi må prøve på at finde frem til
andre erhverv end de få, traditionelle
grønlandske erhverv, der er blevet
drevet af flere generationer. Jeg me-
ner også at vide, at vi kan finde nogle.
For eksempel er der i min valgkreds
startet en fabrik, der producerer tor-
skelever, torskerogn og krabbekød i
(Fortsættes side 3).
—- landsrådime inuit Kinigåtut su-
jugdlertut sujuligtaissungornivne su-
liagssavtut pingårnerpåtut eruarsau-
tigåra nunavtine måna åssigingitsut
pissutigalugit kalåtdlit tunuarsimår-
neruvdlutik Kavdlunåt sujuariartorne-
rat avdlångortiniardlugo sapingisamik
kalåtdlit sujuarsarniardlugit. nålag-
kersuinikut akissugssåussuseK tamar-
miussoK måna kalåtdlinut tuniuneKar-
pok taimatutdlo OKarsinåussuseKarneK.
nålagkersuinikut månamut angnermik
oKartugssaoKatausimavugut månale
avdlatigut tamatigut peKataujartorta-
riauarpugut, atorfit, suliagssat åssigi-
ngitsut imanalo aningaussarsiornikut
OKausigssaKarsinauneK åma kalåtdli-
nut tuniussorneKartariaKarput, lands-
rådip sujuligtaissortåva Atuagagdliuti-
nut oKarpoK.
— sujunertaKarpunga tamåna suju-
ligtaissunivne angnertumik angussa-
Karfiginiésavdlugo, agdlåt kalåtdlit
Kavdlunåningånit piginaunikinerulå-
raluartut atorfinigtitsissarnigssane Ki-
nerneKartarnigssåt anguniarpara, tai-
mailiornikut kalåtdlit nunamingne
ilumut sulenataunertik påsiartorniå-
sangmåssuk.
aningaussat nunavtine
kåviårtineKartåsåput —
—landsrådip inatsissartunut suniu-
teKarnera inuit Kinigånik sujuligtai-
ssoKalingikatdlarnermit angnerulisa-
va?
— isumaKångilanga uvagut folke-
tingime ilaussortanit Kulangersimane-
Kåsassugut. taimatordluinaK åma isu-
maKångilanga landsrådip folketingi-
mut ilaussortat Kulangersimaniartug-
ssåusagai. tamavta ingmikut suliag-
ssaKartitauvugut. uvagut sujunersui-
ssartuvugut; sujunersutitdle iluamik
suliarineKarsimassut sujunersomeKar-
tut avarKuneK sapertarpait. folketing-
imutdle ilaussortat pingitsailissagssa-
ringilavut, Kinigaunertik nåpertor-
dlugo isumatik maligdlugit sulissug-
ssaungmata. nuånårutigåra Kinigau-
nerma kingorna Nikolaj Rosingimit
Knud Hertlingimitdlo nalunaerasuau-
tisigama ilumorfigeKatigigdluta sule-
Katigingnigssarput kigsautigigåt.
— nangminériartulisaguvta ani-
ngaussat atugagssavut amerdlaneru-
ssut nunavtine pigssarsiariniartaria-
Kalisavavut Danmarkimit pissartut
ikiliartortitdlugit?
— ukiorpålungne nålagkersui-
nermut tungassunik suliaKarsirna-
gama inutigssarsiornermutdlo tu-
ngassut agtOKåtårtardlugit issoriu-
artarsimavara aningaussat Dan-
markimingånit nunavtinut tuniu-
neKartartutut OKautigineKartara-
luartut uterartarnerssuat. aningau-
ssarsiat inuiait kikutdlunit iluine
kåviångigpata tdukunungalo ilua-
Kutaunatik aniåinalerpata tauva
inuiait aningaussarsiornikut pigi-
nåussusiat migdliartuinartugssåu-
saøK. taimaingmat agsut kigsauti-
gåra tamåkununatigut uvagut ka-
låtdlit åma suleKataunigssarput o-
KausigssaKauatauvdluta aulajangé-
Katausinauvdlutalo.
KGH inuit pisavåt
— sordlo KGH-p avdlångortiteme-
Karnigsså sujunertaråra. måna brugs-
foreningit nunavtinut iseriartorput
inuit nangmingneK pigissåitut naut-
sorssuneKartut. inuiait imalunit nåla-
gauvfiup KGH pigissarå. taimaingmat
sok inuiangnut tuniuneKarsinåusångi-
la? kalåtdlinut pigissaritilerdlugo?
— KGH ardlalingnik angnertorssu-
arnik ingmikortortaKarpoK, sordlo nu-
øcup. 3-me nangisaoK)
»Adolf Jensen«
iningajalersoK
„Adolf Jensen“-ertåK inerdlune
nunavtine aulisagkanik misigssui-
ssoKarfingmut juli autdlartisima-
lålerpat Københavnime tuniune-
KartugssångortoK Atuagagdliutinit
tusarneKarpoK. pilerssårutit malig-
dlugit umiarssuaK septemberime
aitsåt nunalitugssaugaluarpoK, aut-
dlarnigssåle sujuartineKåsagunar-
poK. imanik aulisagkanigdlo misig-
ssut „Dana“ uvdlune måkunane nu-
navtinut ingerdlaortugssaugaluar-
Pok, nunavtinukarnigssåle taimai-
tineKarsimavoK. tamatumunga pi-
ssutauvoK imanik misigssutip „Bio-
logen"-^ umiunera. „Berlingske
Tidende“-me agdlautigissat malig-
dlugit „Dana" Danmarkip imartai-
ne misigssuisineKåsaoK.

andsrådip sujuligtaissortåva, palase Erling Høegh, sujulig-
t&issup igdlutåvanik issoringnigpoK. radioavisimut oKauseri-
Ssarnine igdlo pitsauneraraluarpå sujunertamutdle atorsinåu-
n9inerardlugo. sujuligtaissoK isumaxarpoK init sulinermine
atugagssane mikivatdlårtut. sbrdlo nerissarfingme KaerKussat
o-lnait igsiaslnåuput, igavfigdlo åma mikivatdlårpoK. sujulig-
aissup oKautigå landsrådip kåkunerigå init mikivatdlårnerat,
ukunermutdle plssutaussutut issigalugo landsrådip akuliu-
niarsimång(nera issornartorsiortoK isumaKarfigineKaKinang-
mat nangmineK igdlugssaminik sanatitsissutut. Erling Høegh-
ip KøbenhavnimTnermine nunavtinut ministere Carl P. Jen-
sen taortigingnigssamik oKaloKatigisimavå. oKartugssaussut
akuersslsagpata erKarsautigineKarpoK handelsinspektøre su-
juligtaissup igdlutåvanut (åssiliaK KutdleK) pIsassoK lands-
rådivdlo sujuligtaissua „Hans Egedeip igdlua“nut uk. 200
sivnerdlugit pisoKåussuseKartumut pfsavdlune. KanoK pisso-
KåsanersoK sule ilisimaneKångilaK.