Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 4

Nutidens Grønland set med en ung
en måde god. Det ville give grønlæn-
derne ensartede lønninger og det er
lettere at administrere end hjem-
stavnskriteriet. Man kan ikke lave sit
fødested om; når man er født i Grøn-
land, er man under denne lov.
Men desværre var der et hul i
loven. Der kan nemlig opnås dis-
pensation fra reglen i særlige til-
fælde. På denne måde har alt for
mange dygtige grønlændere opnået
dansk løn og derfor er fødesteds-
kriteriet en ligegyldig lov, som de
ikke vil berøre eller diskutere. De
er tilfredse med deres store løn og
skænker ikke de andre grønlæn-
dere, der er blevet ramt af føde-
stedskriteriet, en tanke.
Med dispensationsreglen har man
lukket munden på mange grønlæn-
dere, der ellers godt kunne kæmpe
imod fødestedskriteriet på de andre
kriterieramte grønlænderes side.
Tænk, om man gav en politimester,
en rektor eller en anden i lignende
stilling mindre løn, da vedkommende
er født i Grønland, eller at man gav
vore folketingsmænd mindre løn end
de andre i tinget. — Man morede sig
over og mistede lidt af respekten for
politikerne, da ministeren for Grøn-
land søgte om fritagelse for betaling
af skat for vore to folketingsmænd,
som var boende i Syddanmark, hvor
der betaltes skat.
LAD KILDESKATTEN BLIVE
INDFØRT OGSÅ I GRØNLAND
Apropros skat — lad os indføre skat
(kildeskat) i Grønland. Så kan der
ikke bruges det argument, at grøn-
lænderne får mindre løn, fordi de ikke
betaler skat.
Et af argumenterne for, at man gav
grønlænderne mindre løn er, at pro-
duktionsværdien af varerne ikke er
nok til at lønningerne kunne komme
på højde med syddanskernes. Hvordan
kan det så være, at staten giver til-
skud til den syddanske sukkerprodu-
cerede befolkning på 260.000.000 kr.?
Kan man kalde den forskelsbehandling
af lollikerne og grønlænderne som en
overtrædelse af loven om menneske-
rettighederne, som Danmark har været
med til at lave?
Der er meget gang i skattereformer
i” Syddanmark, hvor man er ved at
indføre kildeskat. Lad os indføre ord-
ningen samtidig over hele Danmark,
altså Grønland med.
TAG VÆRNEPLIGTEN MED
Når man ønsker ligestilling, må man
også tage værnepligten med. Den giver
Grønland og grønlænderne også mange
gode muligheder. Lad staten bygge
flere flådestationer og udvide Grønne-
dal, som kunne være stedet, hvor de
unge grønlændere kunne aftjene deres
værnepligt, samtidig med at de skulle
kunne uddanne sig i mange mulighe-
der, der ville komme. For at nævne
grønlænder-danskers øjne
Mon politikere har glemt mennesket og mest tænkt på pengene? — Med
dispensationsreglen har man lukket munden på mange grønlændere. — Lad
kildeskatten blive indført også i Grønland. — Man giver de syddanske suk-
kerproducerende befolkning 260 miil. kr. i tilskud, men man vil ikke give grøn-
lændere ligeløn som syddanskerne for at spare 20-25 miil. kr., siger en ung
grønlandsk lærer, der har sit virke i Danmark.
Der er mange grønlændere, der ønsker at blive ligestillet med de øvrige dan-
ske. Siden den danske grundlov blev indført, har mange troet, at deres ønske
snart ville blive opfyldt. Nu er der gået 14 år og ligestillingen i lønninger, i so-
cial forsorg, i uddannelse, i værnepligt o. m. a. synes ikke at stå lige på trap-
perne.
MAN GLEMMER BØRNENE
Når man hører, at udviklingen er
meget hurtig — måske for hurtig i in-
dustrialiseringen, mekaniseringen og
civiliseringen af Grønland, er det ikke
til at forstå, at ligestillingen i de foran
nænvte områder ikke er nået længere
frem. Mon ikke det er tegn på, at de,
der er medbestemmende i udviklingen,
har glemt mennesket og mest har
tænkt på pengene? Det er som om, de
har været uvidende om, hvad der vil
ske, når den kvindelige arbejdskraft
i al for høj grad bliver benyttet i indu-
strien. Man glemmer børnene fuld-
stændigt, da deres liv ikke bliver vur-
deret i penge, men deres forældres
producerende arbejde bliver det. I et
sådant industrialiseret samfund, som
Grønland er kommet ind i, oprettes
der vuggestuer for de yngste i sam-
fundet, børnehaver for de ca. 2-6
årige og fritidshjem og ungdomsskoler
for de 6-18 årige, så de kan komme og
tilbringe deres fritid på en fornuftig
og betryggende måde, mens deres for-
ældre er ude på arbejdspladserne. Så-
danne institutioner bør i fremtiden
oprettes samtidig med fabrikkernes
start.
DISPENSATIONSREGLEN HAR
LUKKET MUNDEN PÅ MANGE
Fødestedskriteriet kan man heller
ikke lade være med at tænke på. Da
det blev indført, var dets hensigt på
★ Pfi motorerne i Grønlands elværker og kraltcentra-
ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdllt-nunåne Ingnfltdlaglssorflngne lngerdlatau-
ssut lllsamautlt nalunaeautaKarput B & W, tåunalo
KulamavérutauvoK Burmeister & Wain’lp sllarssuarme
tamarme mlslligtagarislmassaisa tamåko isumangnalt-
sånlgssalt aklkltsUnlgssaltdlo Kularlssariaerutltlsimagal.
BURMEISTER &WAIN
København Danmark
4 KVALITETSTILBUD
FRA DERES URMAGER
Schw.-uret med fagman-
dens garanti ....... kr. 85,00
Olympiade - uret, selvop-
træk ................ „ 145,00
KALENDER-automatic
25 stens luxus-kvalitet .. „ 145,00
14 karats massivt dame-
armbåndsur .......... „ 150,00
Fire reelle ur-tilbud fra DERES fag-
urmager i KØBENHAVN. Sæt X
ved det ønskede ur, vedlæg denne
annnonce, men:
HUSK DERES EGET NAVN OG
ADRESSE I BREVET
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby, Kbh.
DIESEL MOTOREI
.•.•.•.•.•.•.•.V.'.V.V.V.'.V.V.V
\
:>*
I
A.P. MØLLER
THE BLUE TANKERS - MAERSK TANKERS
i flæng: Elektrikere, bagere, smede,
tømrere, telegrafister, kontorassisten-
ter, kokke, mekanikere, navigatører
og mange andre.
Fiskeriinspektionen og redningsvæ-
senet ville også blive stærkt forbedret
med udvidelsen af flådens virksomhed
i Grønland.
De, der viUe have videregående ud-
dannelse i de højere læreranstalter,
kunne sendes til syddanske kaserner
og aftjene deres værnepligt der. Så er
de nemlig mere voksne og er bedre
inde i det danske sprog, før de tager
fat på deres studier efter et års tid
blandt jyder, fynboer, bornholmere og
andre danskere.
UENIG MED FOLKETINGSMANDEN
Da en af de grønlandske folketings-
mænd i A/G før valget nævnte, at der
først skulle gives mere oplysning om
begrebet skatter for grønlænderne, fik
jeg den ide at oversætte selvangivel-
sen til grønlandsk og give et eksempel
på et udfyldt skema på dansk, så at
de kunne give anledning til diskussio-
ner om direkte skatters indførelse i
Grønland.
Jeg er fuldstændig enig med fol-
ketingsmanden i, at der gives mere
oplysning om emnet; men jeg er
meget uenig med ham i, at han
tøvede så meget i at tage det skridt,
der ville koste staten 20-25 mill-
kr., hvis grønlænderne får den
samme løn som danskerne i Syd-
danmark. Hvad betyder de 20-25
mill. kr. for staten, som ofrer 260
mill. kr. for at holde sukkerproduk-
tionen, som ikke kunne klare sig
med andre sukkerproducerende
lande, i gang?
Der stod bl. a. i A/G: „I betragtning
af Danmarks økonomiske situation i
dag mente folketingsmanden ikke, at
man på nuværende tidspunkt kan for-
svare indførelse af ligeløn".
Vil det så sige, at folketingsmanden
ikke agter at røre ved ligelønspørgs-
målet, så længe Danmarks økonomiske
situation efter hans mening er vak-
lende? Jeg er bange for, at grønlæn-
derne kommer til at vente meget
længe.
Hvis de grønlandske politikere ikke
er interesseret i grønlændernes lige-
stilling med de andre danske, er det
nok klogt for de forskellige faglige
sammenslutninger, som findes i Grøn-
land i dag, at kontakte deres fagfæl-
lers sammenslutninger i det sydlige
Danmark.
Der er masser af forskel, som man
kan nævne; men det bliver for kede-
ligt i længden at remse alt for mange
op på een gang. Lad mig lige nævne
biler, benzin og retsvæsenet.
En bil til 4.800 kr. i Grønland koster
ca. 9.000 kr. i Syddanmark, en anden
til ca. 9.000 kr. i Grønland kan købes
for ca. 21.000 kr. i Jylland. Benzinen
er også dyrere i det sydlige Danmark,
altså fordelen ligger på grønlændernes
side. Efter min mening er retsvæsenet
for moderne. Det beskytter lovover-
træderne mere end de lovlydige bor-
gere. Der må gøres noget ved det,
ellers fristes nogen til at blive lovover-
trædere for at få en uddannelse. Det
kan nemlig blive en beskidt lokke-
mad for de karaktersvage personer.
Jeg håber, at selvangivelsen og ar-
tiklen vil blive læst og diskuteret.
Personerne og gadenavnene i selvan-
givelsen er alle opdigtede.
Lærer Jens Chemnitz,
Grønlands vej 1,
Løgstør, Jylland.
Vi skal prøve på at lave en „selvan-
givelse" på grønlandsk, der vil blive
lagt ind i næste nr. „Selvangivelsen
bliver dog kun sendt til vore læsere i
Grønland.
red.
Grønlandsk skibsfører
En grønlandsk navigatør har atter
i år bestået skibsførereksamen fra
Marstal Navigationsskole. Det er Da-
vid Lennert fra SarfånguaK i Hol-
steinsborg distrikt. I fjor tog Frederik
Chemnitz fra Godthåb skibsførerek-
samen fra samme skole.
Vicedirektør Magnus Jensen skriver
om David Lennert bl. a. i „KGH-
Orientering": — David Lennert har
nået sit mål kun gennem sin gode be-
gavelse og en enestående flid sammen
med forstående undervisning af dyg-
tige og interesserede lærere ved Mar-
stal Navigationsskole. Kun få har gået
ind og taget en tilsvarende eksamen
med så ringe forudsætninger som Da-
vid Lennert, der gik direkte fra den
grønlandske børneskole ved et udsted
over i skibsfarten.
4