Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 5

En redegørelse fra
Grønlands-ministeren
I Grønlandspostens nr. 9 af 1. maj
1967 er på side 18 optaget en artikel
nied overskriften: „Grønland har nu
faet ny skolelov", og det udtales bl. a.
i denne artikel:
»Det bemærkelsesværdige ved sko-
leloven er, at det er første gang i
mange år, Folketinget har vedtaget
Principielle ændringsforslag til et lov-
forslag, som landsrådet har anbefalet
til vedtagelse. Det gjaldt undervisnin-
gen i grønlandsk, som efter det oprin-
delige lovforslag først skulle begynde i
3- klasse og være valgfrit fag i real-
klassen".
Da ovennævnte referat ikke er gan-
ske rigtigt, finder jeg anledning til at
fremsætte følgende bemærkninger:
Når der i artiklen står, at undervis-
ningen i faget grønlandsk ifølge det
oprindelige lovforslag, som er tiltrådt
of Grønlands landsråd, først skulle
oegynde i 3. klasse, er dette forkert. I
det lovforslag, som Ministeriet for
Grønland forelagde landsrådet til ud-
talelse, stod der udtrykkeligt i § 14,
stk. 1, at der i 1. til 5. skoleår skal un-
dervises i skriftlig og mundtlig grøn-
landsk, dansk, regning o. s. v., og § 14,
stk. i, er ikke ændret under lovfor-
slagets behandling i Folketinget.
Folketinget har derimod tiltrådt et
af mig stillet ændringsforslag til § 14,
stk. 3. Ifølge den oprindelige formule-
ring af § 14, stk. 3, kunne undervisnin-
§en i faget grønlandsk udskydes til
begyndelsen af 3. skoleår, såfremt et
flertal af forældrene samtykker heri.
Denne bestemmelse er nu formuleret
saledes, at det er det lokale skoleud-
Valg, som efter afholdt forældremøde
°g med hensyntagen til, om der ved
^en enkelte skole findes de fornødne
Grønlandske kvinder
På kursus i Danmark
Det er nu kendt overalt i Grønland,
at Dansk Kvindesamfund afholder
ursus for grønlandske kvinder i Dan-
mark. Det første af disse kurser fandt
sted i ig63t det næste i 1965, og dette
ars kursus starter i dag og slutter den
“• iuni med 15 deltagere, der kommer
fra forskellige steder på vestkysten og
fra Kungmiut. Formålet med den slags
kurser er at udvikle og dygtiggøre de
grønlandske kvinder til den fuldmyn-
ai9e borgers ansvar og arbejde, så de
?ned ansvarsbevidsthed og god forstå-
eise kan arbejde med i samfundet i
udviklingsårene.
I år hedder kurset: „Lige ret — lige
ansvar".
f de år, Dansk Kvindesamfund ikke
arrangerer kurser i Danmark, agter vi
ra KNP (Sammenslutningen af de
grønlandske husmoderforeninger) at
afholde kurser her i landet. F. eks.
havde vi i juli sidste år kursus i Ju-
tanehåb. På denne måde vil KNP
sprede sit arbejde så meget som mu-
fgt blandt medlemmerne.
Man vil måske synes, det er upas-
sende, at de fleste deltagere kommer
ra byerne. Vi vil dog gøre opmærk-
Sc>m på, at også medlemmer, der bor
Pa udstederne, kommer til at deltage
1 de kommende års kurser. Vi kan
haevne, at alle de tilsluttede forenin-
§er i syddistriktet — også udsteds-
oreninger — sendte delegerede til
hurset i Julianehåb sidste år. Det næ-
sfe kursus heroppe kommer, så vidt
Get kan lade sig gøre, til at foregå i
Jf°rddistriktet, f. eks. i Egedesminde.
d dette kursus kan vi tage de i Nord-
grønland tilsluttede udstedsforeninger
hied.
Vi må ikke glemme, at det er dyrt at
arrangere sådanne kurser. Derfor må
Vl Prøve på at få så meget udbytte
s°m muligt ud af dem.
Deltagerne i Dansk Kvindesamfunds
urser blev til at begynde med ud-
Vaigt af landsrådet og kommunalbe-
Vyrelserne. Så udtrykte vi fra sam-
hienslutningens side ønsker om at
y^re med i udvælgelsen, og vort ønske
ev imødekommet.
Men eftersom de kvinder, der er
aktive i samfundsarbejde, som regel
er medlemmer i kvindeforeningerne,
det vort håb, at man i fremtiden la-
sammenslutningen selv sørge for
le arrangementer i forbindelse med
slags kurser. Vi ved jo, at lands-
fadet og kommunalbestyrelserne
ebyrdet med alt andet arbejde.
Gudrun Chemnitz.
Det helt store katalog
0Ver indspillede lydbånd, kun kr.
5,00, der godtgøres ved køb af bånd.
Seløbet kan indbetales på giro 5963.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
lærerkræfter, der kan undervise i
faget grønlandsk, foretager indstilling
til skoledirektionen om i hvilket om-
fang, der ved den enkelte skole skal
undervises i faget grønlandsk i 1. og 2.
skoleår, eller om undervisningen i
dette fag skal udskydes til begyndel-
sen af 3. skoleår.
Det siges dernæst i artiklen, at fa-
get grønlandsk efter det oprindelige
lovforslag var valgfrit i realklassen.
Jeg må for det første indskyde den be-
mærkning, at realafdelingen består
af 3 realklasser. Ifølge det oprindelige
lovforslags § 22 skulle der undervises
i faget grønlandsk i 1. og 2. realklasse,
og der skulle ved udgangen af 2. real-
klasse afholdes eksamen i dette fag.
Ifølge det oprindelige lovforslags § 22,
stk. 5, var der endvidere hjemmel til,
at der også i 3. realklasse kunne un-
dervises i faget grønlandsk.
Ved den endelige affattelse af § 22
er der sket det, at det klarere er kom-
met til udtryk, at der i alle 3 realklas-
ser skal undervises i faget grønlandsk,
men man bibeholder ordningen, hvor-
efter der ved udgangen af 2. realklasse
skal afholdes skriftlig og mundtlig
eksamen i faget. I bemærkningerne til
denne bestemmelse gives der udtryk
for, at undervisningen i grønlandsk i
3 realklasse skal baseres på en ved-
ligeholdelse af de færdigheder, som
eleverne har opnået ved udgangen af
2. realklasse, uden at der herved be-
høver at stilles egentlige krav til ele-
vernes hjemmeforberedelse til grøn-
landskundervisningen i 3. realklasse.
Da det i artiklen udtales, at det er
første gang i mange år, folketinget har
vedtaget principielle ændringsforslag
til et lovforslag, som landsrådet har
anbefalet til vedtagelse, har jeg fundet
det rigtigt nærmere at redegøre for,
hvilke ændringer de nævnte lovbe-
stemmelser er undergået ved folketin-
gets behandling af lovforslaget.
Carl P. Jensen.
Grønlandsposten udgiver lovsamling
Grønlandsposten vil i nærmeste
fremtid i nøje samarbejde med lands-
høvdingens jurister i Godthåb påbe-
gynde udgivelsen af en lille dobbelt-
sproget lovsamling af de for Grønland
gældende, love m. m. Der vil blive
trykt lovstof, således at det kan klip-
pes ud og samles i en almindelig ring-
ordner, som man kan købe de fleste
steder i Grønland. Baggrunden for
udgivelsen af denne lovsamling er, at
der har været en voksende interesse
i befolkningen for at stifte nærmere
bekendtskab med lovene. Der kommer
stadig nye love og love på områder,
hvor der ikke før har været skrevne
regler, og det må erkendes, at det kan
være svært at følge med i alt dette.
Derfor kan det være til stor nytte at
have en lille lovsamling stående i
reolen.
Til at begynde med vil vi bringe
de vigtigste love som f. eks. ægte-
skabsloven, arveloven, erhvervsloven,
forsvarsloven, færdselsloven. Senere
vil vi bringe de mere specielle love og
bekendtgørelser.
De første sider af lovsamlingen vil
komme i Grønlandspostens næste
nummer.
1,1 miil. kr. i laksebonus
Efter at KGH har afsluttet salget af
skællaks produceret i 1966, er der til
fiskere, som har indhandlet skællaks
til KGH’s produktionsvirksomheder i
1966, anvist en samlet salgsbonus på
1.138.795,81 kroner til udbetaling.
Bonusbeløbet svarer til 1,49 kr. pr.
kilo i gennemsnit for det totale kvan-
tum skællaks, som er indhandlet til
KGH’s anlæg.
Efter de gældende aftaler fordeles
det samlede bonusbeløb på godt 1,1
mili. kr. mellem fiskerne i forhold til
indhandlingsbeløbene, og der udbeta-
les således 42,78 pct. af de respektive
fiskeres indhandlingsbeløb.
Da indhandlingsprisen er afhængig
af skællaksens kvalitet og størrelse,
varierer gennemsnitsbonus’en pr. kilo
betydeligt fra sted til sted. Den højeste
bonus er 2,46 kr. pr. kilo og den laveste
1,14 kr. pr. kilo.
Det fremgår heraf, at det er af stor
betydning ikke alene for produktions-
stedets økonomi, men også for den
enkelte fiskers indtægt, at laksen be-
handles så godt, at den bevarer sin
kvalitet og opnår højeste pris ved sal-
get på eksportmarkedet.
er
Der
Tuno ingerdlaKatauvoK
hænder noget på Østkysten
junip 10-åne KGH-p Angmagssa- lingme Kuerssuartåva atorxårtlne- KåsaoK. tamåna kingunekåsaoK angmagssalingmiut erKåmiuilo nior- Kutigssanik sivisQmik piussugssa- nik amerdlanerussunik Kinersisi- naulerdlutigdlo pisisinaulernigsså- nik, åmalo angisQmik Kerititsiveka- lernfkut KeriterulOgkanik pilersui- nex pitsångoxaoK. niorxutigssat åssigTngitsut amerdlåssusé, tåssa- me, pilersornekarnek pitsångoriå- saxaoK, taimailivdlunilo kigsaut ukiorpagssuångortune pisiniartunit KGH-mitdlo kigsautiginexarsima- ssok piviussungusaok. I Angmagssalik indvier KGH den 10. juni et stort og nyt havnepak- hus. Det betyder, at forbrugerne i Angmagssalik og distriktet nu kan vælge imellem — og anvende deres penge på endnu flere og bedre langvarige forbrugsgoder, og at endnu et vigtigt led kan føjes til frysekæden. Vareudvalget, ja, hele forsyningen bliver mere til- fredsstillende, og dermed opfyldes et varmt ønske gennem mange år fra forbrugernes og KGHs side.
takusarneicarsi- nauvoK junip 10-åne nal. 15-imit Kuer- ssuax sokutigingnigtunut angmå- saox, pisiniartutdlo uvdlormut nuå- nersumut piukdrsinåuput. takusai- ssut tamarmik anilernermingne tu- ninexalåsåput, mérkanutdlo plsa- nganartokarportaoK. ÅBENT FOR PUBLIKUM Den 10. juni fra kl. 15 er havne- pakhuset åbent for alle interesse- rede, og forbrugerne kan glæde sig til en festlig dag. Alle besø- gende i havnepakhuset får en op- mærksomhed ved udgangen, og der hænder også noget spænden- de for børnene.
niuvertarfik nutå- ngorsarneKåsaoK Kuerssuatorxap atå ernTnax ti- goraiglnardlune niuvertarfiliarine- Kåsaok, xulånilo atissaerniarfik, pexutaerniarfik avdlarpagssuitdlo inigssfnexåsavdlutik. BUTIKKEN MODERNISERES Det gamle pakhus bliver snart omdannet til SB-butik i stueetagen og afdelinger for manufaktur, møb- ler og meget mere ovenpå.
tåssame, KGH Tunumisaon pisiniartut kigsautåinik sulissussivoK
JA, OGSÅ PÅ ØSTKYSTEN ARBEJDER KGH EFTER FORBRUGERNES ØNSKER
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
5