Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 18
i«**. ■ -- A .................y ........................... i+***/, fil ' ' «m*> .*** / / >,?/•'*• V'''*-', v. •• ><* 1 * (f * *'• ; "V **$»#’*'*•< ''g'"- '— axja ■ A- , . ^ » • 4)K**^v “**■ << vV> , Fabrikkens fremtid: Til venstre de nuværende bygninger, i midten den første udvidelse, der allerede er på anlægspro- grammet, og til højre ses en skitse af den fremtidige fabrik med et produktions- og lagerareal på mere end 6000 kvadrat- meter mod nu ca. 1000. sulivfigssQp agdlilerneKagssamårnera: såmerdliuput igdlut måna atassut, KiterdliQput agdlilerinigssaK sujugdleK sanaor- tugagssanik pilerssårumérérsut, talerpigdliuput sulivfigssQp agdlivdluarune igdlutagssai niorKutigssiorftt niorKutigssianig- dlo torKorsivtt 6000 kvadratmeterinit angnerussut. måna 1000 kvadratmeterit migss. angfssuseKaramik. Grønlands nyeste fiskefabrik kan udvides til det 1 O-dobbelte Frederikshåb har fået et fabriksanlæg med indbygget fremtid. — Grønlands største salteri holdes i gang som sikkerhedsventil. — Håb om givtigt reje- fiskeri. Den 23. maj kunne direktør Hans C. Christiansen symbolsk overgive fabrikken i Frederikshåb til byens befolkning — en halv snes år efter, at de første planer om fabrikken så dagens lys. Det er denne fabrik, der — udvidet og udbygget — skal danne det økonomiske grundlag for den ekplosive udvikling, der er planlagt for Frederikshåb. Man regner med en tredobling af befolkningen fra 1960 til 1970 og derefter en fordobling fra 1970 til 1975. UDVIDELSE UDEN STANDSNING Det er den mindste del af det plan- lagte fabriksanlæg, der tages i brug nu. For en sum af ca. 7 miil. kr. har man opført en kerne-konstruktion, omfattende bl. a. Grønlands største fryseanlæg, der kan danne grundlaget for næsten ubegrænsede udvidelser. Man har i planlægningen tilstræbt, og i udførelsen opnået en meget stor fleksibilitet. Det har fordyret bygge- riet en smule, at fundamenteringen er udført, så dan kan bære flere etager, men i længden betyder det en bespa- relse. Fabrikken kan udvides med det tidobbelte, når det bliver nødvendigt, uden at byggeriet vil gribe forstyr- rende ind i produktionen. Fabrikken starter med en kapacitet på 10 tons råfisk, begrænset af plade- fryserens kapacitet på 4 tons filet i døgnet. Det er kun halvt så meget som oprindeligt planlagt. Men kapacitet- nedskæringen er sket på grundlag af de erfaringer, man har indvundet på Godthåb Fiskeindustri i de første år. Kapaciteten er stor nok til, at fabrik- ken kan modtage fangst fra linebåde af den nuværende størrelse. Det er planen, at hver af de fem fabrikker i Grønland skal have fire linebåde af størrelsen 60-80 og helt op til 200 tons til at levere fangst, og fabriksleder Ib Olsen regner med, at Frederikshåb vil få de første linebåde i slutningen af 1960’eme og en trawler i 1970. HOLDER SALTFISK-MARKEDET De 10 tons råfisk, dvs. torsk med hoved uden indvolde, som kan filette- res i døgnet — de bliver til 4 tons fi- let og 1 ton minkfoder, mens affaldet sejles bort og tømmes ud i havet — Kutterkajen ved fabrikken. Man håber, at de både, der hidtil har leveret fisk til Godthåb, nu vil indhandle til de nye fabrik i stedet, og at også både fra andre distrikter nu vil lande deres fangst i Frederikshåb. angiver ikke noget loft over indhand- lingen. Kun torsk, der måler 26-40 cm fra gællebue til halerod, anvendes til filettering. Mindre torsk indhandles ikke, og større torsk går til saltning i Grønlands største salteri, der ligger klos op ad fabrikken og på grund af de nuværende konjukturer på verdens- markedet, der er gode for saltfisk og dårlige for frosne filetter, ventes at blive holdt i drift i en del år fremover. Så længe saltfisk kan sælges til gode priser, kan man ikke standse produk- tionen uden at risikere at miste mar- kedet. Når salteriet engang bliver ned- lagt, skal der opføres en fiskemelsfa- brik i stedet. Endnu er fabrikkens ka- pacitet for ringe til, at fiskemelspro- duktion kan betale sig. HÅBER PÅ GODT LAKSE-ÅR Ved siden af torsk skal fabrikken også forarbejde laks og rejer. Kapaci- teten er på 20 tons laks i døgnet, og fryselageret, der er udstyret med blæ- sefryser, kan rumme 400 tons. Hvor store mængder rejer, man kan forar- bejde — der skal produceres håndpil- lede, dybfrosne rejer — vil foruden af indhandlingen afhænge af den ar- bejdskraft, man vil have til rådighed. Der har i det tidlige forår været gen- nemført forsøgsvist rejefiskeri i to om- gange, og resultatet har været lovende. Man håber, at reje- og laksefiskeriet i nogen grad vil opveje torskefiskeriet, der ikke lover alt for godt i år. Bund- garnfiskeriet er således dårligt kom- met i gang endnu. Kun én båd i Frederikshåb og kun 6-7 både i hele distriktet er egnede til rejefiskeri. Man regner ikke med et rejefiskeri i samme målestok som Di- sko-bugtens, men alligevel må der be- tydeligt flere både til. KGH har derfor nu travlt med at skaffe grej til rejefi- aulisariutit tulagtarfiat sulivfigssQp er- KånttoK. neriQtigineKarpoK aulisariutit månamut NQngmut tunissaKartarsima- ssut sulivfigssuartåmut tunissaKartaleru- mårtut, amalo aulisariutit nunaKarfingnit avdlanérsut Påmiunut tunissaKartalisa- ssut. Lidt uvant med arbejdet gik pigerne i gang med at finskære filetterne. Ruti- nen kommer hurtigt. arnat nerpTnångortitanik „Kiortaissut", suliaK sule sungiutingisaK, sungiutiler- tugagssardle. skeri frem tids nok til rejesæsonens begyndelse. EN DRØM OM REJER Ved fuld produktion vil fabrikken inklusive salteriet beskæftige ca. 50 mennesker, deraf ca. 20 mænd. I reje- sæsonen kan der blive tale om to- holds drift, der vil sætte antallet af beskæftigede op til ca. 80. „Vi drømmer om, at rejerne er store nok, og at der er nok af dem til, at vi kan køre i hvert fald to-holds drift, og at produktionen primært bliver rejer og sekundært torsk — indtil torsken igen bliver en salgsvare, der kan be- tale sig at producere", erklærer fa- briksleder Ib Olsen. Prisen på frosne filetter er allerede steget til 21 cents pr. pound — fra en laveste notering på 19 cents — og det tyder på, at det går i den rigtige retning. KRAV TIL OMSTILLINGSEVNEN Man er klar over, at fabrikken, uan- set konjukturerne, vil give underskud i den første tid. Filet-produktionen stiller store krav til omstillingsevnen, både hos de ansatte, der skal indrette deres hverdag efter uret, og hos fisker- ne, af hvem der forventes en råvare af høj kvalitet. Samarbejdet mellem de forskellige led, arbejdskraften, fisker- ne og ledelsen, skal også have tid til at udvikle sig til en gnidningsfri me- kanisme. Betydningen af dette samarbejde blev gentagne gange fremhævet af ta- lerne ved indvielsen, både direktør Hans C. Christiansen, fabriksleder Ib Olsen, handelschef Poul Illum, kom- Landsrådets formands-valg Fredag den 26. maj lige før mid- dag meddelte Landsrådets ordsty- rer Jørgen Olsen offentligheden, at Erling Høegh var blevet valgt til Grønlands Landsråds første folke- valgte formand. Formandsvalget foregik på et lukket møde, der blev overværet af landshøvding N. O. Christensen, der efter nyordningen ikke har stemmeret i rådet. Efter sin meddelelse overlod Jørgen Olsen ordstyrer-stolen til Erling Høegh der stærkt bevæget erklærede, at han bestræbte sig på at gengælde den viste tillid med fuld loyalitet over for Landsrådets interesser. Erling Høegh sagde videre, at han ville søge at op- retholde en intim kontakt med Lands- rådets forretningsudvalg, når der op- stod vigtige spørgsmål mellem Lands- rådets møder i Godthåb. Erling Høegh sluttede med at udtale håb om, at den nye ordning ville blive til velsignelse for Grønland. Landshøvding N. O. Christensen lykønskede den nyvalgte formand og tilsagde ham og sekretariatet loyal støtte. På Landsrådets vegne lykøn- skede Erik Egede. Erling Høegh svarede landshøvdin- gen, at der sikkert ville opstå sager, hvorom man ikke var helt enige lige med det samme, men det var hans håb, at det altid ville lykkes at nå til enig- hed. Inden kl. 12,30 samme dag, blev det meddelt, at Peter Heilmann var blevet valgt til rådets næstformand. såkutut atissait tingmissartortartut jåkerssue nu- tåt ............................. 200,00 tingmissartortartut Jåké nutåt .. 110,00 kavajat amiussut merKflssanik i- lupaKutigdlit ................ 88,00 jåkit amiussat ilupaKutigdlit .... 88,00 såkutut jåké merkuluagdlit nutåt 12,00 såkutut Kardlé merkuluagdlit nu- tåt ............................... 20,00 iluatigut atissat manigsut, Kitug- tut, angisfit kisimik, atautsimor- tut ............................... 7,00 iluatigut atissat nigsiagkat ....... 3,50 ilugdlit khakit kaussarfigdlit nu- tåt .............................. 10,00 ilugdlit khakit pitsauvdluartut nu- tåt .............................. 18,00 Kardligpait sialugsiutit Korsuit Ka- ssiussartut nutåt ................ 10,00 sialugsiutit naitsut, Korsuit Kassiu- ssartut nutåt ................... 10,00 tulujuit ilugdliussat, tale naitsut, sialugsiutit korsuit Kassiussartut nutåt ............................ 12,00 nutåt ............................ 12,00 taskit atorsimassut ................ 6,00 okorutinut put atornikut ........... 8,00 arnat kardlé takisdt nutåt ........ 12,00 sialugsiut tupiussak, uligssuagssar- kik atornikok, 220X160 cm .... 12,00 tovkit kingue iluliumassut kuli- ssautigdlit, inungnut sisamanut. 288,00 madrasit putdlagtagkat angisflt pi- ngasokiussat ..................... 42,00 soveposit pitsagssuit ............. 48,00 tupigssiak, 140 cm siliss. tungujor- tok, korsuk, sungårtok augpalu- ngusersok, meterimut .............. 8,00 tunglgssiak karsorneritsok, 142 cm siliss.......,................... 3,90 alersit sutdlisit nylonigdlit, igdlu- git 3 ............................ 10,00 kamigpagssuit sutdlisit nutånik a- lugdlit .....................,.... 25,00 skflt nutånik mångertunik alugdllt 24,00 alersit sisorausit, merkut nylonig- dlit, igdlugit 3 .................. 12,00 issaruarssuit nutåt ................ 0,75 merkulualigssuit atornikut pltsau- ssut ............................. 10,00 årnatit merkfissagdlit, ivssusfit, nutåt ............................ 10,00 nivautat ukutitagkat nutåt ........ 15,00 kardlit atornikut pitsaussut ....... 6,00 kamigpagssuit */i-mik takissus i g- dlit ............................. 28,00 kavåjat aputisiutit nutåt ........ 225,00 aitsut amiussat tcddyhearimik ilo- kutigdlit ........................ 58,00 USip sivneruss. niorimteKarfik Arhusgade 25, København 0. Telefon (01 - 76) Trla 51 08 tigunerine akiligagssanik tamanut nag- sitsissarpugut. Army varer US pilotpaccacoats, nye ........ 200,00 US pilotjakker, nye ............ 110,00 Ruskindsfrakker, imit. m. teddy- for ............................ 88,00 Nappa-Jakker, imit., forede ..... 88,00 Militær jakker uldne, nye ....... 12,00 US militærbenklæder, uld, nye .. 20,00 Undertøj, interlock, kun store størrelser, pr. sæt ............ 7,00 Netundertøj, pr. stk ............. 3,50 Kakiskjorter, m. lommer nye .... 10,00 Kakiskjorter, ekstra fine, nye, .. 18,00 Regnbenklæder, grågrønne, nye. 10,00 Regnjakker, grågrønne, nye ...... 10,00 Regnfrakker, grågrønne, nye .... 12,00 T-shorts, nye ................... 12,00 Skuldertasker, br................. 6,00 Køjeposer, br..................... 8,00 Dame- og pigeslacks nye ......... 12,00 US poncho, fin til presenning, 220X160 cm, br................. 12,00 Telte med apsis og oversejl, 4-pers. ....................... 288,00 Luftmadrasser store 3-deIte ..... 42,00 Soveposer, ekstra kvalitet ...... 48,00 Teltlærred, 140 cm br., blåt grønt og orange, pr. m ............... 8,00 Lagenlærred, ubleget, 142 cm bredt .......................... 3,90 Arbejdssokker, uld-nylon, 3 par .. 10,00 Arbejdsstøvler, nye såler ....... 25,00 Træskostøvler, nye bunde ........ 25,00 Marinesko, nye K-sålcr .......... 24,00 Skisokker, uld-nylon, 3 par ..... 12,00 US beskyttelsesbriller, nye ...... 0,75 Uldtæpper, gode, br.............. 10,00 Teddyluffer, kraftige, nye ...... 10,00 Foldespader nye.................. 15,00 NATObenklæder gode br............. 6,00 US militærstøvler */« lange ..... 28,00 US snawcoat nye ................ 225,00 Nappavestc imt. m. teddyfor...... 58,00 US Overskudslager Arhusgade 25 - København 0 Telefon (01 - 76) Tria 51 08 Vi sender overalt pr. efterkrav rCøtlw tæpper... Skønhed og kvalitet Vi har stort lager i Frihavnen, og vore tæpper er derfor fri for told og omsætningsafgifter. — Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken retning Deres ønsker går m. h. f. prislag, størrelse og farver. Ootha Gothersgade 43, København K. Specialforretning for ægte tæpper. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.