Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 27

Knud Hertlingimit akissut
Atuagagdliutine nr. 11 majip 25-åne
1967 kirkesiderne ser-ip agdlagå piv-
dlugo ima oKauseKarniarpunga:
nuånårutigeKåra provstip pissutig-
ssarsisingmanga palasit provstivdlo
skoleudvalgine skoledirektionimilo i-
laussortaunerånut oKauserisimassåka
itisilisavdlugit, atuarfit pivdlugit i-
natsisigssap inatsissartune åipagsså-
n'k suliarinerane OKauserisimassåka.
sujugdliutdlugo provste nersulåru-
roavara OKauserissavnik erKordlui-
uartumik issuaineranut. tamåname a-
visit A/G-ivdlunime pissuserigajug-
lungingmåssuk. taimane oKautsika iti-
silernerusavdlugit pivfigssarsinginiv-
nut pissutauneruvoK ilåtigut inatsi-
ssartune oicalugfigssap kigdliligaune-
ra, ilåtigutdlo erKartugkama tåussu-
ma OKatdlisigssiåunginera.
OKauseKarnivnut tåssunga provstip
Pissutiniartutut ipånga mardlungnut
såkortunerpåmik taimåingineraruma-
ssagssavnut. sujugdlermik provste o-
KarpoK palasit provstivdlo ipitiniar-
nerånut pissutiviga unåinåunguatsiar-
nerardlugo Danmarkime ima imalo
issuseic. åipagssånigdlo provste oitar-
P°k palasit provstilo pivdlugit OKau-
serissåka avdlalut påsisinåunginerar-
dlugit sordlume inuiait kalåtdlit sila-
miorpalugssinerata sukanerusimångi-
nera ajussårutigisimagiga. pissutsit
taukua ardlåinåtdlunit pigingilara.
Provstip nangmineK navsuiainerlnar-
Pai ernoratigdlo igdluinarsiortut.
sujugdliup navsuiarneranut tunga-
ssurnik oKarumavunga sujorna semi-
nariap ukiumut nagdliutorsiornerane
kinåussuserput pivdlugo OKauserisså-
ka aulajangiutdluinarivka kigsautige-
rusungnagulo aulajangersagaK suna-
lunit inerneKåsassoK Danmarkime i-
ruaitdlunilo imåinera åssilinardlugo.
isumaga tamåna ilåtigut atuarfit piv-
dlugit inatsisigssap suliarinerane sar-
Kumersimavoic. suniuteKarniminingup
tåssåna atorsinaussama imailersipå
danskit atuartitsinermut inatsisåt av-
dlångornago emutingikigput, nauk ta-
måna landsrådip soraersup taperser-
sorsimagaluarå. oKautsimale pissutigi-
Perussåt tåssa isumaKarama atuarfit
Ilagitdlo sujulerssorneKarnerat avig-
sårtitauvigsoK (unåungitsoK ilagit atu-
arfitdlo avigsårtitauvingnerat) suliv-
fingnut tåukununga mardlungnut ta-
fPanut iluaKutaunerujumårtoK. sok-
uname isumaKångilanga palasit prov-
stivdlo skoleudvalgine skoledirektio-
nimilo inerat ajoKutausinaussoK. isu-
maKardlungale iliniartitsissut avdlat-
dlo inuit Kinigaisa atuarfingme suliaK
angnermik iluaKUsersinaugåt. encor-
tungivigportaordlo palasinik provsti-
migdlo atuarfingme suliamut tunga-
titdlugo ipititsiniartussutut OKautigi-
savdlunga. palasime skoleudvalgine
KinigausinåussuseKarmata angajontå-
jussusertik nålagkersuinermilunit Ki-
Århusime kalåtdlisut
nålagiarneK
Kanigtukut Århusip oiralugfissår-
ssuane kalåtdlisut nålagiarneKarpoK
tåssane kalåtdlit 300 migssåinit iking-
nerungitsut peKatauvdlutik. amerdla-
sut Jyllandime atuarfingne iliniartu-
Put, sordlo Ikastime niuvernermilc ili-
Piarfingmingånérsut. nålagiarneK år-
KigssugauvoK kalåtdlit peKatigigfiånit
>’kajaK“-mit Århusimitumit, visitats-
Provst Rink Kleistilo OKalussissuvdlu-
ne> tåuna ukioK måna sulingivfeitar-
dlune Danmarkime ukigame. OKalug-
tuarineKarpoK nålagiarnerup nagdliu-
lorsiorpalårutaisa ilagigåt Kavdlunå-
lutdlo kalåtdlisutdlo kuisitsineKarne-
ra.
nålagiarnerup kingornagut kalåtdlit
tåukua ilaisa 225-it Arhusip rådhusia
Pulaorpåt, tåssanilo nerissagssat nag-
sagkatik nerivdlugit. kommunip titag-
igfiartagssailo tunissutigisimavai.
aririgssussineK OKétårutåinaugaluaK
duagtitdluartordle kingorna nangi-
PiarneKarKigkumårtOK itularnångilaK.
nigkanut ilaunertik nåpertordlugo. i-
maKale provstip tåssuna ilaussortau-
sinaunigssamut periarfigssai angivat-
dlångitdlat, ajornaKuteKartariaKångi-
lardle provste påsisimassaKarnersiug-
katut atautsiméKatautisinåusavdlugo
skoledirektionip atuarfingme pissutsit
ilagingne suliamut agtumåssuteKartut
atautsimlssutigigångagit.
navsuiainerup åipå silamiorpalu-
ssusermik nukingerssuissusorissaune-
ra pivdlugo OKarumavunga angnårtu-
tip taimåitup nålångissuseK Kaning-
nerugå. kristumiutut ugpernivnik tai-
mailivdlunga nivtarsåussissutut ingi-
langa, kristumiututdle ugperneK ki-
nguåringnut månåkornitsanut tug-
dligssanutdlo ingerdlåneKarKunarte-
Kåra. provste uvguna isumaKatigiv-
dluarpara inuiait kalåtdlit ilaglssutsip
tungågut pissusiat maskinatigut ine-
riartornerujugssup inugtut naleKå-
ssutsivtinik piaiartortup nalåne pata-
jåissutiginiåsagigput. taimåikaluartor-
dle påsissariaKarpoK ilagit atuarfitdlo
sujulerssorneKarnerisa avigsårtitaune-
rinåta silamiorpatdlangneK pingitso-
rane maligtiginaviéngikå, tamåna ila-
ne avdlauvdluinartunik pissuteKarsi-
naussarmat. ilagitdle nakussusiat Kav-
sitigut kivfaisa nangmingneic naku-
ssusiånik pissuteKarajugtarpoK. tåssu-
ngalo tungatitdlugo sapisersinauso-
raunga OKåsavdlunga Kalåtdlit-nunå-
ne silamiorpatdlagkiartorneK migdli-
sineKangåtsiåsagaluaK ilagit nang-
mingneK kivfaisa ilagigtut suliartik
sangminerulersugpåssuk inuiangnigdlo
Kåumarsaivdlune sulinerme ilårKune-
ruvdlutik. silamiorpatdlagkiartorpat-
dlårnigssaK pingitsorniardlugo pissu-
tigssat ilagigunarpåt ilagit sulissuisa
inungnik sulivfigissamingnik Kimat-
sivatdlånginigssåt. Kalåtdlit-nunåta
palasé kukunernik Danmarkime suliv-
figssualiortiterugtornerup nalåne ilå-
tigut pissunik iliniarfigssaKarsinaugu-
narput.
taima OKauseKardlunga ugpernar-
sarsoråra angut sujorna seminariap
nagdliutorsiornerane OKalugtoK angut-
dlo atuarfit pivdlugit inatsisigssamut
sujunersutip inatsissartune åipagsså-
nik suliarineKarnerane OKalugtoK ing-
minik isumaKatigiungnaersimångitsoK.
naggatågut nalunåisavara provste
kalåtdlit politikerinut ingminit av-
dlaussunik isumalingnut mingneruti-
taunerup puvfagsimårneranik peKå-
nguatsiartOK. mauna takussarput su-
jugdlerpåjungilaK provstip Atuagag-
dliutitigut kirkesidenime nålagkersui-
nermik suliaKartunik taimåitunik so-
raersitseriarnerine, månalo bibilimik
agdlagsimassumik agdlåt nalerKutu-
lerdlune. tamåna provstimut atarKi-
nautigssåungilaK. provstitut bibilimik
ilisimatigigaluaruma agdlagsimassut
avdlat navssårisasimagaluarpåka isu-
mamikut erKungitsutigut inoKatiming-
nut ajoKUtauniartunut avorKåringni-
ssutaussut.
Knud Hertling.
Svar fra Knud Hertling
I anledning af ser's kirkeside i A/G
nr. 11 af 25. maj 1967 ønsker jeg at
udtale følgende:
Jeg er overordentlig glad for, at
provsten giver mig anledning til at
uddybe den udtalelse om præsternes
og provstens medlemskab henholdsvis
i skoleudvalgene og skoledirektionen,
som jeg fremsatte under folketingets
2. behandling af skolelovsforslaget.
Først vil jeg gerne komplimentere
provsten for den helt korrekte gengi-
velse af mine udtalelser herom. Det er
ellers ikke bladenes ej heller A/G’s
stærke side. Når jeg dengang ikke
fandt det opportunt at uddybe denne
udtalelse nærmere skyldes det dels
den begrænsede taletid, man har i
folketinget og dels det forhold, at
dette emne i sig selv ikke var til de-
bat.
Til denne udtalelse forsøger prov-
sten at pådutte mig to motiver, som
jeg på det skarpeste må tage afstand
fra. For det første siger provsten, at
den egentlige bevæggrund for mig til
at kvæle, præsterne og provsterne sy-
nes at være denne ene, at sådan og
sådan er ordningen i Danmark. For
det andet siger provsten, at han ikke
kan opfatte mine udtalelser om præ-
sterne og provsten som andet end en
beklagelse af, at sækulariseringen af
det grønlandske samfund ikke skri-
der hurtigt nok frem. Ingen af disse
motiver er mine. Det er provstens
egen fortolkning, der både er forkert
og tendentiøs.
Hvad angår den førstnævnte for-
tolkning vil jeg gerne anføre, at jeg
absolut står fast ved mine udtalelser
om vor identitet ved seminariets års-
fest sidste år, og at jeg således aldrig
vil ønske en eller anden ordning gen-
nemført, bare fordi, ordningen er så-
dan og sådan i Danmark. Dette syns-
punkt turde være fremgået bl. a. af
skolelovsforslagets behandling. Den
smule indsats, jeg har været i stand
til at yde i denne sag har gjort, at vi
ikke indførte den danske ordning
uændret, hvilket var det, afgåede
landsråd ellers stemte for. Min egent-
lige bevæggrund til denne udtalelse
er min tro på, at den helt gennemførte
adskillelse mellem skolens ledelse og
kirkens ledelse (altså ikke adskillelse
mellem kirke og skole) vil være til
større gavn for begge institutioner.
Jeg tror såmænd ikke, at præsterne
og provsten ligefrem gør skade i sko-
leudvalg og skoledirektion, men jeg
tror, at skolefolk eller andre folke-
valgte repræsentanter vil kunne gavne
skolearbejdet mere. Det er iøvrigt ikke
rigtigt at tale om, at jeg vil kvæle
præsterne og provsten i forbindelse
med skolearbejdet. Præsterne har jo
den mulighed at blive valgt ind i sko-
leudvalgene som forældre eller poli-
tiske repræsentanter. Måske er prov-
stens chancer i den retning ikke så
store, men det er jo ikke udelukket,
at provsten kan tilkaldes som sagkyn-
dig, når skoledirektionen drøfter sko-
leforhold, der har berøring med kirke-
ligt arbejde.
Vedrørende den sidstnævnte for-
tolkning om mit ønske om fremskyn-
delse af sækulariseringen vil jeg gerne
bemærke, at en sådan påstand nærmer
sig en uartighed. Jeg går ikke og
skilter med min kristne tro, men den
kristne tro ser jeg meget gerne videre-
bragt til den nuværende og kommende
slægt. Jeg er ganske enig med prov-
sten i, at den grønlandske befolknings
forhold til kirken i dag gerne skulle
være den ballast, vi bør have med
for at den stærke tekniske udvikling
ikke skal berøve os vor menneskelige
værd. Imidlertid må man kunne for-
stå, at sækulariseringen ikke nødven-
digvis kan være en følge af, at ledel-
sen af kirken og skolen adskilles. Den
har oftest helt andre årsager. Kirkens
styrke afhænger jo mange gange af
dens egne tjeneres styrke. I den for-
bindelse vover jeg at fremkomme med
den påstand, at sækulariseringen i
Grønland i væsentlig grad kunne for-
mindskes, hvis kirkens egne tjenere
koncentrerede sig lidt mere om deres
kirkelige arbejde og deltog lidt mere
i det folkeoplysende arbejde. En væ-
sentlig forudsætning for at undgå alt
for stærk sækularisering turde også
være, at kirkens tjenere i deres arbej-
de ikke fjerner sig for meget fra det
folk, de skal arbejde for. Præsterne i
Grønland har en mulighed for at lære
af de fejl, som man bl. a. i Danmark
har begået under industrialiseringen.
Med disse bemærkninger håber jeg
at have bevist, at der ikke er splid
mellem den mand, der holdt festtalen
på seminariet sidste år og den mand,
der talte i folketinget under skole-
lovsforslagets 2. behandling.
Til slut skal jeg bemærke, at prov-
sten synes at lide af mindreværdsfø-
lelse over for de grønlandske politi-
kere, der har en anden opfattelse end
ham. Det er ikke første gang, vi har
set, at provsten i sin kirkeside i A/G
forsøger at afskedige disse politikere,
endda denne gang med et citat fra bi-
belen. Dette tjener ikke provsten til
ære. Hvis jeg var lige så bibelstærk
som provsten, vil jeg nok kunne finde
et eller andet fordømmende ord om de
mennesker, der forsøger at skade de-
res medmennesker udfra forkerte for-
udsætninger.
Knud Hertling.
mingnerutitaunerup ’puvfagsimårnera ?
Knud Hertling uvavnut akissumine
OKarmat „nuånårutigeKalugo," akissu-
tåtale nipå nåpertordlugo („såkortu-
nerpåmik taimåingineraiumavdlune,"
„provstivdlo nålångisårnera," „kristu-
miutut ugpernermik nivtarsåussiniar-
tutut“ ititaK, il. il.) isumaKarpunga
malungnartoK inatsissartunut ilau-
ssortaK nuånårnerminik ingmikut o-
KautigingneriauseKartoK. tamékule su-
sa. pingårneK tåssa: akissutå uvavnik
KularungnaersitserKalårdluinarmat.
palasit skoleudvalginut provstivdlo
skoledirektionimut Kinigaunatik ilau-
ssortaviunerånik pérsitsiniarnermut
pissutiginiagai nalinginauvatdlårput.
„— — isumaicardlungale iliniartitsi-
ssut avdlatdlo inuit Kinigaisa atuar-
fingme suliaK angnermik iluaKusersi-
naugåt.“ — — Knud Hertlingilo ki-
ngumut ingminut isumaKatigiung-
naertutut isoråra inatsissartune o-
Kautsine uko issuardluarsimanerariar-
dlugit: „ilagit atuarfitdlo avigsårti-
taunerat Kangarssuardle Danmarkime
nåmagserérsoK sule Kalåtdlit-nunåne
nåmagsingilarput." taimaitOK akissu-
mine OKarmat: ilagit atuarfitdlo avig-
sårtitaunigssåt kigsautigingikine, ki-
siånile atuarfit sujulerssorneKarnerisa
ilagitdlo sujulerssorneKarnerisa avig-
sårtitaunigssåt! agdlautigissavne er-
sserKigsumik navsuiarpara atuarfit
sujulerssugaunerat ilagitdlo sujuler-
ssugaunerat 1951-imile avigsårtitau-
ssut ilagit tunganit kigsautigissaK nå-
pertordlugo. Knud Hertlingilo kuku-
ssumik isumaKarnaviarunångilaK atu-
arfit sujulerssorneKarnerat skoleud-
valginitOK??? sujulerssugauneK ilini-
artitsissut agssåine ajungitsunlpoK.
isumaKarpungalo ima erssersisavdlu-
go erKortussoK, kalåtdlit atuarfisa a-
tautsimut sujulerssugaunerat uvdlui-
narne tigumineKartoK skoledirektøri-
mit atorfiligtainitdlo, pingårtumik pe-
rorsaissutut (iliniartitsissutut) suleKa-
taussune. isumagåralo palasit prov-
stivdlo skoleudvalgimut skoledirektio-
nimutdlo ilaussortaviunerat atuar-
fingme sujulerssuinermik nangminer-
mik agtumassaKångitsoK, tåssaune-
ruvdlunile ataKatiglssutsip erssernera
kalåtdlit pissariaKaganut tugdluartu-
mik sujorna landsrådinit pigiumane-
KartoK. KanoK isagaluarpatdlunit ata-
Katigingnermik tamatuminga soraer-
sitsiniarneK silamiorpatdlagkiartor-
nermut nalunaerKutauvoK, isumaKa-
råine isumaKångikaluaråinilunit sila-
miorpatdlagkiartorneK taimåitoK atu-
arfiup (imaKalo ilagit) iluaKutigineru-
sagåt.
ilimagiumavara inatsissartunut ilau-
ssortap agdlagara eritarsardluarne-
ruvdlune atuarumårå tåssungalo na-
lerKutumik akivdlugo.
Knud Hertling isumaKarpoK uvagut
„ilagit sulissuisa" suliniarnerput nå-
mångipatdlårtOK. tåssuna isumaKa-
tauginarsinauvunga.
Kasungassumigdle OKautigalugo tu-
påtdlautiginerpaussara tåssa kalåtdlit
nålagkersuinermik suliaKartuata aki-
ssumine OKausia: „provste kalåtdlit
politikerinut ingminit avdlaussunik
isumalingnut mingnerutitaunerup
puvfagsimårneranik peKånguatsiar-
toK." tamåna iuminaitsuvoK! isuma
emumitsoK inuit Kinigåtut nålagker-
suinermik suliaKartitamut pigisavdlu-
go. måna sujornagutdlo issoringnig-
dlunga agdlagaKartarsimassunga isu-
maKarångama nålagkersuinermik su-
liaKartortavut kalåtdlit inuiaKatigit
iluaKutiginerussagssånit avdlaussumut
ingerdlatsiniartut, tamåna emorpoK.
issornartorsiuinerdle taimåitoK sukut
mingnerutitaunerup puvfagsimårnera-
nut tungåssuteKarpa? isumaKarneru-
vunga taimåissuseK inugtaussut nå-
lagkersueicataunerånut (demokrati-
mut) taimalo isumaliortauseKarner-
mut tunganerussoK. taimalo isuma-
Kartuarpunga. inatsissartunut ilau-
ssortaussut, landsrådimut ilaussortau-
ssut, inungnitdlo Kinigkanut avdlanut
ilaussortaussut, nålagkersuinermik su-
livfingmingnitut tåssåuput uvagut —
Kinersissut — sivnersivut. „inuiait
såimåunerånit" tåssanlpuse. tamånale
soK-uname isumaKångilaK Kinersissu-
ssugut issornartorsiutivut anginarta-
gagssarigise. taimåisagaluarpåme sa-
ngujoKisårnartoKarKajaKaoK. tamåna-
le isumaKarpoK issornartorsiorneKa-
ruvse ajuatdlåinåsångitsuse. tamåna
inuiangne demokratiskiussune pingår-
nerutitariaKarpoK.
„provste kalåtdlit politikerinut
mingnerutitaunerup puvfagsimårne-
ranik peKånguatsiartoK." folketingi-
mut ilaussortap akissutå atuaruniko
isumaKarpunga atuartartuvta mingne-
rutitaunermik misigissuseK tungaviu-
ssutut misiginaviångikåt.
ser
Mindreværdsfølelse ?
Knud Hertling taler i sit svar til mig
om sin „overordentlige glæde". At
dømme efter hele tonen i svaret („på
det skarpeste at tage afstand", „uartig-
heder fra provsten", som antydes at
„gå og skilte med sin kristne tro", m.
m.) mener jeg at måtte konstatere, at
folketingsmanden har sin specielle
måde at give udtryk for glæde på. Men
det får nu være. Væsentligere er, at
hans svar forekommer mig at være
meget lidt overbevisende. Argumen-
terne for, at præsterne og provsten
skal ud af skoleudvalg og skoledirek-
tion som fødte medlemmer, er holdt
i almindeligheder: „-----jeg tro, at
skolefolk eller andre folkevalgte re-
præsentanter vil kunne gavne skolear-
bejdet mere" — og Knud Hertling sy-
nes yderligere at være kommet i splid
med sig selv: han komplimenterer mig
for korrekt at have citeret ham for
udtalelsen i Folketinget om, at „den
adskillelse mellem kirke og skole, der
for længst er gennemført i Danmark,
har vi endnu ikke gennemført i Grøn-
land". I sit svar til mig siger han imid-
lertid nu, at han ikke ønsker adskil-
lelse mellem kirke og skole, men mel-
lem skolens ledelse og kirkens ledelse!
I min artikel oplyste jeg klart om, at
adskillelsen mellem skolens ledelse og
kirkens ledelse skete i 1951 — helt
efter kirkens eget ønske. Ja, for Knud
Hertling kan da ikke fejlagtigt mene,
at ledelsen af skolerne ligger hos sko-
leudvalgene??? Ledelsen ligger i sko-
lefolks gode hænder. Og jeg mener
også, det er korrekt at fremstille det
sådan, at leddelsen af det samlede
grønlandske skolevæsen i det daglige
ligger hos skoledirektøren og hans
stab af — især pædagogiske medar-
bejdere. Jeg mener, at præsternes og
provstens fødte medlemskab af skole-
udvalg/skoledirektion ikke sigter på
selve ledelsen af skolen, men først og
fremmest er udtryk for en samhørig-
hed af den karakter, som bl. a. lands-
rådet i fjor gerne så bibeholdt som
stemmende bedst med grønlandsk tarv.
At ophæve denne forbindelse er under
alle omstændigheder udtryk for sæku-
larisering, hvad enten man så mener,
at en sådan sækularisering tjener den
grønlandske skole (og kirke) bedst
eller ej.
Jeg måtte have lov at forvente, at
folketingsmanden ville læse min ar-
tikel med omtanke, og at hans svar
ville være præget af det.
Knud Hertling mener, at det, som vi
„kirkens egne tjenere" yder, ikke er
tilstrækkeligt. Det kan jeg kun være
enig i.
Hvad jeg derimod mildest talt er
forbavset over, er denne bemærkning
i den grønlandske politikers svar:
„Provsten synes at lide af mindre-
værdsfølelse over for de grønlandske
politikere, der har en anden opfat-
telse end ham" Det var en kamel at
sluge! Det var dog en højst ejendom-
melig tankegang hos en folkevalgt po-
litiker. At jeg både nu og tidligere har
udtalt mig kritisk, når jeg har ment,
at vore politikere fører en kurs, der er
anderledes end den, jeg mener tjener
det grønlandske samfund bedst, er
rigtigt. Men hvad har en sådan kritik
med „mindreværdsfølelse" at gøre?
Jeg troede, den havde noget med de-
mokrati og demokratisk tankegang at
gøre. Og det tror jeg stadigvæk. Fol-
ketingsmænd, landsrådsmedlemmer og
medlemmer af andre folkevalgte for-
samlinger sidder på deres taburetter
som vore — vælgernes — repræsen-
tanter. I sidder der „af folkets nåde".
Det betyder selvfølgelig ikke, at I uden
videre skal give os ret i, hvad vi —
jeres vælgere — fremfører af kritik.
Så ville det hurtigt blive en slem zig-
zag-kurs. Men det betyder, at I værså-
god har ikke bare at blive fornær-
mede, når der fremføres kritik. Dette
turde være noget helt væsentligt i et
demokratisk samfund.
„Provsten synes at lide af mindre-
værdsfølelse over for de grønlandske
politikere". Når man læser folketings-
mandens svar, synes jeg, det ikke pri-
mært er en følelse af mindreværd, der
påtvinger sig læseren.
ser.
lej en bil
til ferieopholdet i
Danmark. I juni —
aug. pris pr. måned
fra kr. 1200,00 med
4.000 km. Resten af
året pr. måned fra kr.
570,- med 2.500 km. —
Billige dag- og uge-
priser.

PUGGAARDSGADE 21, KOBENHAVN V.
27