Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 30
Rin g c udsigter Vietnam-krigen skærpes fortsat fra begge sider, mens neutrale forgæves forsøger at formidle forhandlinger. Mulighederne for at få forhandlinger i gang om en politisk løsning af Viet- nam-problemet betragtes af diplomater i Nordvietnams hovedstad som meget små. Trods forskellige landes — især Indiens — forsøg på at få oprettet en for- handlings-kontakt, tror næppe nogen på, at de forventninger om samtaler mel- lem Nordvietnam og USA, som den amerikanske regerings erklæringer for nylig skabte, vil blive indfriet. Nordvietnams reaktion på USAs udspil tydede på, at en gunstig udvikling var i gang, men den bevægelighed, der på et vist tidspunkt konstateredes i Nordvietnams holdning, er igen stivnet. for fred forhåndsbetingelser om Vietnams fremtid. 4. Den amerikanske regering svare- de gennem præsident Johnson, at den ikke så noget „tegn" i den nordviet- namesiske udenrigsministers erklæ- ring, og gentog, at USA kræver en „gestus" i form af en begrænsning af de militære operationer til gengæld for en indstilling af bombetogterne over Nordvietnam. Dette var Washing- tins pris for optagelse af forhand- linger. Washington iøjnefaldene og utvety- digt. Washingtons indstilling rokkedes ikke en tomme. 7. Erkendelsen af dette fik regerin- gen i Hanoi til at betragte det „pu- sterum" på yderligere et døgn våben- hvile, som Nordvietnam fik i forbin- delse med våbenhvilen for nylig, som et „ultimatum" og ikke andet. Den omstændighed, at „pusterummet" var så kort, er for nordvietnameserne et yderligere bevis på, at USA ikke er forhandlingsvillig, og at Nordvietnam derfor må fastholde sine synspunkter. Situationen er således påny frosset fast. Krigen vil blive skærpet, mener iagttagere og henviser for eksempel til, at de amerikanske bombetogter allerede er tiltaget i styrke, og at den syvende flåde har fået tilladelse til at beskyde kyststrækningen op til Thanh Hoa. Informerede kredse i Hanoi under- streger, at nordvietnameserne og Viet- cong er indstillet på at svare igen og lade USA betale en høj pris for sin Vietnam-politik. Dræbte Vietcong-soldater ved Suoi Tre. Suoi Tre-p erKåne vietcongit såkutQe toKutausimassut. Efter Hanoi-iagttageres opfattelse kan der i de kommende måneder kun ske et: Krigen fortsættes, både i nord og syd, og sandsynligvis vil de mili- 1. Den nordvietnamisiske udenrigs- minister erklærede eller bekræftede den 28. januar officielt, at „hvis USA betingelsesløst indstiller bombninger- tære operationer blive intensiveret. ne af Nordvietnam, kan forhandlin- TEGN OG GESTUS Grundlaget for denne pessimistiske bedømmelse af situationen er følgende analyse af den seneste tids udvikling: Skal De sælge eller købe? Tal først med fagmanden! Industri- og forretningsspecialisten Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66 Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19 . . . Anbefalet af grønlandsfarere — gerne begynde". 2. Denne erklæring, fremsat af et medlem af den nordvietnamesiske re- gering, vurderes — på baggrund af oplysninger fra en pålidelig kilde — af iagttagere som et „tegn" med di- rekte adresse til den amerikanske re- gering, der herefter kunne svare med en „gestus" som start på dialogen. 3. Hanoi-regeringen undlod i sin er- klæring at redegøre for, hvilket ind- hold samtalerne kunne få, men iagt- tagerne er overbevist om, at den nord- vietnamesiske regering på denne må- de har tilkendegivet, at den er rede til at acceptere en bred debat uden FERM vaskemaskine De er sikker på Deres vaske- tøj, når De har en Ferm type E 1 huset. Den nemme, fikse vaskemaskine arbejder med usvigelig sikkerhed, år ud og år Ind — og tøj som er vasket 1 type E er så rent, som det kan blive, og så skånsomt behandlet, som var det vasket af Deres egne hænder. Ferm type E fås 1 mange udførelser (med eller uden varme og automatik, el- eller håndvrldemaskine og til flaskegas) så De altid kan finde en, som passer til Deres forhold. Eksempelvis koster type E uden opvarmning og med håndvrldemaskine vejl. pris Jer. 1.020,- FERM errorsfssut type E FERM type E lgdlume plglgugko errortagssatlt lsumangnarungnålsåput. errorsfssut tåuna ajomaitsoK lluaiclssordlo lsumangnaltdlulnartumlk sull- ssarpOK, uklorpagssuarne — errortatdlo type E-me errorneicarsimassut evKemeicarsinaunertik tamåkerdlugo evaertarput, assagtQneicarslmang&ra- mlgdlo agssangnlt errugkatut Itarput. FERM type E plneaarslnauvoK åssi- glngltsdtltdlugo (Qnalneie ajortoa lmalOnlt Qnaissartoa Smålo isumamlnik ingerdlassoK, elektrlcltetlmlk lmalQnlt agssangmik lngerdlatltagkamlk slv- gdtlllk åma flaskegasltortoa) taimåitumik lllngnut nalerautOK navssåri- niåinåsavat. — åssersdtlgalugo type E OnalssartflngltsOK agssangmlgdlo lngerdlatitdlugo sivgdtilik akesarpOK Jer. 1.020,-. »Centri-Ferm« type D tørrecentrifuge Hvis De vælger en Ferm vaskemaski- ne uden vridemaskine, må De have en Ferm tørrecentrifuge. På ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70 pct. og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller, så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt sarte — uden risiko for, at det beskadiges. „Centri-Ferm" vejl. prla Jer. 540,- „Centri-Ferm“ type D panersissut kåvigtoK Ferm errorsfssut slvgdtitaKångltsoK Klnlsagugko Ferm panersissut kfl- vlgtOK pigissarfaicarpat. tåssOgufnånguaa imek errortanltok 70 %-imlk mlgdllsftarpå panertltdlulnangajagtardlugltdlo. lgssoralvia putulersugåungl- lak, taimåitumik kåvltfsfnauvatlt atlssatit tamalsa — åma Kajangnartoru- jugssuit — ajOKUsemeKamlgssåt årdlerlglnago. „Centri-Ferm" akexarpoic Jer. 540,- Vask hvad De vil FERM skal dertil sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigfsavat. AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, plsinlånglkaluardlutlt atuagaussanlk nalunaerssQtlnlk plnlamlarlt. FREDSFØLER IKKE SVAGHEDSTEGN 5. Efter dette svar, som Nordviet- nam fandt brutalt og skuffende, drog Hanoi-regeringen den slutning, at dens „tegn" af Washington blev fortolket som udtryk for eftergivenhed og kun havde bevirket, at USA’s ledere skær- pede deres holdning. Hanoi er nu over- bevist om, at ethvert nyt skridt frem- ad vil fremkalde en ny skærpelse af Washingtons krav. At gå videre vil ikke føre til forhandlinger, men til ka- pitulation. Dette er den opfattelse, der nu råder hos de nordvietnamesiske ledere — og tillige hos kineserne, der var underrettet om Nordvietnams øn- ske om at undersøge forhandlings- mulighederne, og som forudsagde, hvad resultatet ville blive. 6. Sovjetunionen henstillede — gen- nem ministerpræsident Kosygin under dennes besøg i London — til nordviet- nameserne at gøre deres „tegn" til Den amerikanske krydser „Canberra" beskyder Nordvietnams kyst med svært artilleri. amerikamiut sorssQtåta „Canberra“P Nordvietnamip sineriå Kamutiligssuar- minik erxåukå. Lettelser for verdens handel Kennedy-runden blev en større succes end ventet. — Op til 40 pct.s ned- skæring af toldsatserne inden 1973. Efter fem års vekslen mellem håb og frygt blev Kennedy-runden bragt sik- kert i havn en nattetime i maj, og inden 1. juli vil den være underskrevet og parat til at blive ført ud i livet. Toldnedskæringerne begynder til januar næste år og vil strække sig over fem år. Virkningerne kan derfor kun spores langsomt, men der er ingen tvivl om, at resultatet vil blive en kraftig impuls til hele ver- denshandelen. Det er ligeledes sikkert, at Kennedy-runden er blevet en større succes, end de fleste havde ventet. Det var præsident John F. Kennedy, der i 1962 fik gennemført sin revolu- tionerende lovgivning „Trade Expan- sion Act", som gav ham mulighed for at indlede forhandlinger med de øv- rige handelsnationer i verden om ge- nerelle toldnedskæringer på 50 pct. Det følgende år kom forhandlingerne i gang i Geneve, og siden har der kun været korte afbrydelser. LANDBRUGET MED Forhandlingerne gik de første år kun langtsomt fremad, og de blev ramt af en alvorlig forsinkelse, da Frankrig i trekvart år boykottede Fæl- lesmarkedet. Den amerikanske præsi- dents bemyndigelse fra kongressen havde kun fem års gyldighed, og man måtte derfor arbejde under et stærkt tidspres. Kennedy-runden var usæd- vanlig, fordi man for første gang havde taget landbruget med i forhandlinger- ne. Tidligere toldnedskæringsforhand- linger har kun drejet sig om industri- varer. Der var på forhånd stor skep- sis med hensyn til chancerne for en frigørelse af handelen med landbrugs- varer, som overalt er præget af re- striktioner, og det viste sig da også ved afslutningen, at lettelserne for landbruget var beskedne. Men der er trods enkelte skuffelser en betydelig tilfredshed med resulta- tet af Kennedy-runden. På et vist tidspunkt af forhandlingerne var der alvorlig frygt for, at den ville få et meget lille omfang, fordi de fleste af deltagerlandene trak betydelige va- regrupper væk fra tilbudene om told- nedskæringer. Det fremgik imidlertid af den sidste fase af forhandlingerne, at der i de fleste tilfælde var tale om taktiske manøvrer. ENIGHED GJORDE NORDEN STÆRK Danmark, Norge, Sverige og Fin- land blev sidste år klar over, at deres interesser ikke blev varetaget i til- strækkeligt omfang, hvis de optrådte enkeltvis i Kennedy-runden. Tilbudene fra Fællesmarkedet — der sammen med USA var den største handelsblok i forhandlingerne — var meget dårlige, og der var ikke udsigt til forbedringer. De fire nordiske lande besluttede derfor at danne en fælles forhandlingsdelegation under den svenske ambassadør Niels Montans ledelse, og den begyndte sin virksom- hed sidste år. Nordens første aktion var offensiv. Man meddelte, at de fire lande ville trække en meget 'betydelig del af sine tilbud tilbage, hvis Fællesmarkedet (der er de nordiske landes vigtigste handelspartner) ikke forbedrede sine tilbud. Aktionen blev stærkt beklaget fra Fællesmarkedets side, men det blev hurtigt klart, at de nordiske lande havde fat i noget rigtigt. Tilbudene blev forbedret — særlig i den sidste fase — og det skyldtes ikke mindst, at man med klare tal kunne gøre op- mærksom på, at Norden er et større marked for de seks fælledmarkeds- lande end USA. Det gjorde et specielt indtryk, at Norden truede med at holde importen af personbiler fra Vesttyskland uden for toldnedskærin- gen. Det blev klart under forhandlinger- ne, at de nordiske lande ikke kunne have opnået så meget, som de gjorde, hvis de havde forhandlet enkeltvis. Det er således her givet et eksempel til efterfølgelse — nordisk samarbejde betaler sig. 300 MILLIARDER KRONER 53 lande deltog i forhandlingerne, og de har omkring 80 pct. af verdenshan- delen. En årlig handel på ca. 40 mil- liarder dollars (ca. 300 milliarder dan- ske kroner) får toldlettelser i de næste fem år. Det er som nævnt hovedsagelig industrivarerne, der får nytte af ned- skæringen, og for en meget væsentlig del bliver der tale om halvering af tolden. For enkelte landsbrugsvarer sker der en vis lettelse, men det er i et så beskedent omfang, at det næsten ikke er værd at tale om. Det er dog en opmuntring, at der allerede til ef- teråret skal indledes nye forhandlin- ger i Geneve om foranstaltninger til gavn for den internationale handel med landbrugsvarer — og iøvrigt også om mulighederne for fjernelse af en række ikke-toldmæssige hindringer for den frie handel. BETYDNINGEN FOR FORBRUGERNE Spørgsmålet er nu, i hvor stort om- fang forbrugerne vil kunne mærke de kommende toldnedskæringer. Det er også et spørgsmål, hvor kraftig stimu- lansen vil være for handelen. En told på 10 pct. på en bestemt vare er i mange tilfælde en beskyttelse, som kun mærkes i ringe omfang — måske slet ikke. Når denne toldsats halveres til 5 pct., vil det derfor muligvis slet ikke bevirke en øget handel med den pågældende vare. Men for højere sat- ser kan det til gengæld have overor- dentlig stor betydning. Virkningen for forbrugerne er meget vanskelig at vur- dere. Eksperter mener, at resultatet af Kennedy-runden vil kunne mærkes på priserne på en række populære for- brugsvarer, som er udsat for kraftig konkurrence — f. eks. personbiler. Den politiske betydning af Kennedy- runden er utvivlsomt meget stor. Den har demonstreret en klar vilje i den vestlige verden til at samarbejde om fjernelsen af handelsskrankerne, og det lover godt for fremtiden. Der bli- ver sikkert flere tilsvarende handels- forhandlinger i de kommende år. DE POLITISKE FØLGER Der har været talt om, at Kennedy- rundens succes gør det mindre nød- vendigt, at de to europæiske handels- blokke Fællesmarkedet og EFTA smel- tes sammen. Det er næppe rigtigt- Selvom diskrimineringen mellem blok- kene nu bliver gradvis mindre, vil den stadig bestå i et ikke ubetydeligt omfang, og dertil kommer, at det eu- ropæiske markedsspørgsmål ikke blot er økonomisk, men også politisk. Kennedy-runden har gjort megen gavn, men den har ikke mindsket be- hovet for en udvidelse af Fællesmar- kedet. 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.