Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 1

11MM1I11111
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 20. juli 1967
Nr. 15
privatimik umiarssuautigdlit ?
Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo misigssuiv-
figiniaråt umiarssuautileKatigingnik privatinik pilersitsisinau-
nigssaK. tamatumane sujunertarineKartoK igdloKarfiup piler-
sorneKarnerata namaginångitsup ikiorserneKarnigsså
Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo Kanigtukut atautsiminer-
mingne isumaKatigissutigåt udvalgeKalersitsinigssaK privatimik umiarssuauti-
leKatigingnik pilersitsisinaunigssaK pivdlugo misigssuissugssanik. autdlaricåu-
7nut umiarssuårKamik pigssarsiniartoKagssamårpoK. atautsiminerme åma aula-
WngerneKarpoK Grønlandsråde telegramerfigineKåsassoK, atautsiméKatigiuma-
neKardlune Påmiunut tikipat augustip 20-ne.
taimatut aulajangernermut pissuti-
SineKartoK tåssa Påmiut nåmaginé-
ngitsumik pilei'sorneKarnerat. atautsi-
minerme OKautigineKarpoK pilersuine-
ruP tungåtigut ilangnerssuaKangaja-
iersoK, Danmarkip nunavtalo akornå-
ne atåssuteKarnerup amigauteKåssu-
Sla itikåssusialo pissutigalugit. pajug-
tuisitsineK såkortumik issornartorsior-
neKarpoK, taineKardlunilo umiarssuaK
"Britannia", julip 12-ne Påmiunut ti-
kitoK useKarsimångitsoK, KGH-vdle
Kerititsivinik mardlungnik Kujatåli-
auneKartugssanik aigdlinarsimassoK.
"lalåruteKartarfingmut
KGH-ip pilersuinera ukiut ingerdla-
neråne sinerissame issornartorsiorne-
KartåinarsimavoK, aitsåtdle privatit
'Unganit pilersuineK ikiorserniardlugo
suJunersumik iluamérsumik sarKU-
^iussaKartoKarpoK. Påmiune nioritu-
'igssaKartitsineK ima ajornakusorsi-
^atigaoK privatit mesterit ardlanar-
tut suliagssatik namagsisinausimana-
g*t privatimigdlo niuvertarfiutigdlit
niorKutigssaerutorsimavdlutik. agdlå-
migoK Kissuminermigdlunit pisiag-
ssaerusimavoK.
atautsiminerme åma isumaKatigi-
ssutigineKarpoK nålagauvfiup målåru-
teKartarfianut sågfigingnigtoKåsassoK
Danmarkime niorKutigssat 10 pct-imik
akitsorneKarnerånik inatsit pivdlugo.
tainenarpoK tåussuma sule ajorname-
rulersikå Danmarkip nunavtalo akor-
nane niorKuteKarnikut ingerdlatsineK
ajornakusoréKissoK. sulisitsissut ama
malåruteKartarfingmut misigssortini-
arpåt handelsinspektørip måssa Kini-
gaunane erhvervsstøtteudvalgime i-
laussortaunera, niuvertutdlo Kinigau-
natitaoK bebyggelsesudvalgine ilau-
ssortaunerat.
erhvervsstøttimik inatsit nutåK,
landsrådip ukiamut åipagssånérdlune
suliarissagsså maligdlugo, handelsin-
spektøre erhvervsstøtteudvalgimit a-
nisaoK landsrådimutdlo ilaussortamit
taorserneKåsavdlune.
nagsiussat akitsutåt I
Danmarkime niorKutigssat akitsornerata kingunerissånik nu-
navtinit Danmarkimut nagsiussat akitsfiteicalersut, tåuna aki-
lerneKartåsavdlune nagsiussarsissumit
Danmarkime niorKutigssat 10 pct-imik akitsorneicarnerat nunavtine atortine-
KartugssåunglkaluarpoK, tamatumale åma ilåtigut nunarput agtorpå, tåssa nu-
navtinit Danmarkimut privatimik nagsiussat iluarsartitagssatdlo akitsuserne-
Kartalisavdlutik. nagsiussat Danmarkimut apunerat penatigalugo akitstLsinig-
ssaK atulertåsaoK, tåuna nagsiussarsissup akiligagssarisavdlugo.
tamåna taineKarpoK handelsinspek-
tør J. Holten Møllerip nunavtine niu-
vertunut tamanut nalunaerutåne. nag-
siussat iluarsartitagssatdlunit akitsu-
tåta nunavtine akilerértarnigssåt ajor-
nartugssauvoK. nunavtine KGH avKU-
Nungme buseKalersoK
Nuk uvdiumikut taxat igdlonarfigåt,
"* migss. taxaKartoK måssa avKuser-
ngit takissusiat uigulerigsisagåine 17
kni-inaugaluartoK. månamut taxat
kisimik angatdlåssissutausimåput, bu-
serssuarnik misiligaluarneK iluagti-
PatdlångitsoK encåisångikåine.
Jniailigaluatdlartordle kisame taxat
jniainåungitsumik KångerniussisseKa-
ierput, businguit mardluk kalåtdlimit
Arnos Geråemit åma Kavdlunåmit
Steen Brandtimit pigineKartut atuler-
^ata. busit ilaussunut 15—20-nut ig-
siavigssaKarput ingerdlaortuardlutig-
«lo uvdlakut tatdlimat Kångilårnerånit
Uliuame mardlup KerKanut.
busit unigtarfisa akornåne ilauneK
inersimassunut mérKanutdlo 1 kr-
KarpoK, mérKatdle pingasut inordlugit
ukiugdlit akeKångitsumik ilaussåsav-
dlutik. ilaussut alikusersorniardlugit
imiussissutit nipikitsumik nipilerssor-
tineKartåsåput.
igdloKarfiup isuine busit unigtarfi-
ne agdlagartalissoKåsaoK, KanoK ili-
ssiikut autdlartarnerat takuneicarsi-
naorKuvdlugo. avKusinerne ilaunia-
råine taleK Kutdlåinardlugo unigtine-
Kartåsåput niuniaråinilo ama OKåinar-
tariaKardlune.
busit atortuilo ilångutdlugit 55.000
kr. migss. akeKarsimåput.
':¦:.....: :;':; :
Bustrafik i Godthåb
Godthåb er i dag taxabilernes by.
er findes ca. 40 taxabiler i byen med
®t samlet vejnet på 17 km. Hidtil har
aXakørsel været den eneste form for
fansport, når man ser bort fra ekspe-
,lrnentet med store busser, der imid-
ertid ikke blev nogen succes.
Taxabilerne har langt om længe
fået
en rigtig konkurrent i form af to
ansit-busser, der ejes af grønlæn-
eren Amos Geråe og danskeren Steen
randt. Busserne, der har siddepladser
15-20, har faste ruter og kører uaf-
°rudt mellem kl. 5,15 og 1,30.
En bustur mellem endestationerne
koster 1 kr. for voksne og børn, mens
børn under 3 år kører gratis. Til un-
derholdning for passagererne er der
installeret små stereo-optagere, der
spiller dæmpet musik.
Der vil blive opsat skilte ved ende-
stationerne, så folk kan orientere sig
om afgangstiderne. På vejen foregår
kørslen ved, at folk gør tegn, når de
vil med og siger til, når de vil stå af.
Transit-busserne har med alt tilbe-
hør kostet ca. 55.000 kr.
tigalugo akitsut akilerérneKarsinåu-
ngitsoK nalunaerutaussume OKautigi-
neKarpoK, tåssagoK akitsutip angissu-
sigssånik aulajanginigssaK aitsåt pisi-
naungmat ilångauserissut avKutigalu-
git.
inatsisit maligdlugit nagsiussarsi-
ssup imalunit iluarsagagssanik tigusi-
ssugssap akitsut akilertugssauvå. akit-
sutip angissusigsså ilångauserissunit
aulajangerneKartésaoK, nagsiussat ag-
dlagartåne KanoK naleKartigineranik
nalunaerssugkat najorKutaralugit.
nagsiussat iluarsagagssatdlo tiiniune-
Karsinåuput, tigusissugssaK akitsu-
mik akiliumavdlune akuerssigpat ait-
såt. iluarsagagssat nunavtinut nagsiu-
terKingneKarnigssåne akitsiitausima-
ssok akilisimassumut utertineKartå-
saoK.
scerititat ainenartåsåput Handelip
Københavnime talitarfeKarfianut, tå-
ssa KGH pisinautitåungingmat akitsut
tigusissumut taorsigagssångordlugo a-
kileratdlartåsavdlugo, ilångutdlugule
taineKarpoK KGH-p akiligatdlartarsi-
naunigsså nunavtinut ministereKar-
fingme misigssorneKartoK.
savårKat neKainik
tikisitsinigssaK
ukiordlugssup kingunerissånik
pissariaKalersimavoK savårKat ne-
Kainik tikisitsinigssaK. Nungme
handelsinspektøreKarfiup tamåna
måna misigssorniarpå.
ukiordlugssuaK pissutigalugo savau-
tigdlit ima ånaissaxarsimatigaut kig-
sautigisimanago ukiamut savårnanik
tOKoragagssanik Narssame fabrikimut
tunissinigssaK. taimaingmat nunavtine
savårKat nexxtit amigautigineKalersug-
ssåuput, pissariaKalisavdlunilo savår-
Kat neKainik tikisitsinigssaK Austra-
liamit imalunit Ny Zealandimit.
— Handele sule kigsauteKarfigine-
KångilaK savårKat neKainik tikisitsi-
nigssamik, KularissariaKångilardle ti-
kisitsinigssaK pissariaKalerumårtoK,
handelsinspektør J. Holten Møller A-
tuagagdliutinut OKarpoK. tikisitsinig-
ssamik aperKut sule aulajangivfigi-
ngilarput, tamatumungale tiingassut
misigssuivfiginiarpavut. nalunångilar-
dle savårKat neKait tikisineKartugssat
kalåtdlit savåraisa neKåinit avdlåusa-
ssut aperKutauvordlo mamarineKaru-
mårnersut.
1/3 kisimik amiåkussut
ukiordlugssuaK savautiligtut inutig-
ssarsiumik erKuisimavoK angnertoKi-
ssumik. isumaKartoKarpoK savat pi-
ngasorarterutait ånaineKarsimassut.
taimatut taineKarpoK julip autdlar-
Kautåta migssåne savat arnavissat 15
(Kiip. 3-me nangisaoK)
Radiodrengekoret — radiop erinarssortartue
Efter en succesrig turné i Grønland er
Danmarks Radios drengekor nu vendt
hjem. Drengekoret, der er under ledelse
af Henning Elbirk og Knud Wissum,
gav under turen langs kysten koncerter
i samtlige byer mellem Nanortalik og
Egedesminde og sluttede af med en
koncert i Søndre Strømfjord.
Det dygtige drengekor blev overalt
modtaget med begejstring. Her ses ko-
ret under koncerten i Godthåb kirke.
Danmarkip Radioane erniarssortartut
nukagpiarKat iluagtitdluaxissumik nu-
navtine angalaorsimavdlutik måna uter-
simalerput. erninarssortartut, sujuler-
ssorneKartut Henning Elbirkimit åma
Knud Wissumimit, sinerissame tusar-
nårtitsissaKåtårput Nanortalingmit Au-
siait tikitdlugit igdloKarfingne tamane,
naggatågutdlo Kangerdlugssuarme tu-
sarnårtitsivdlutik.
erinarssortartuarKat pikorigsut tamane
nuånarineKaKaut. måne takuneKarsmåu-
put Nup oKalugfiane tusarnårtitsissut.
Import af lammekød
Som følge af katastrofevinteren er import af lammekød blevet nødvendigt.
Handelsinspektoratet i Godthåb vil nu undersøge mulighederne herfor.
Som følge af katastrofevinteren har
fåreholderne lidt så meget tab, at de
ikke ønsker at levere lam og får i år
til slagtning på fabrikken i NarssaK.
Grønland kommer således til at mangle
lammekød, og der kan blive tale om
import af lammekød enten fra Austra-
lien eller Ny Zealand.
— Handelen har endnu ikke modta-
get ønsker om import af lammekød,
men der er ingen tvivl om, at import
vil blive nødvendig, udtaler handels-
inspektør J. Holten Møller til Grøn-
landsposten. Vi har endnu ikke taget
stilling til spørgsmålet om import, men
vil undersøge mulighederne herfor.
Men en ting er givet, at det importe-
rede lammekød ikke er det samme
som grønlandske lam, og det er et
spørgsmål, om det importerede lam-
mekød vil falde i folks smag.
KUN 1/3 AF BESTANDEN
OVERLEVEDE VINTEREN
Katastrofevinteren har ramt fåre-
avlererhvervet hårdt. Man mener, at
det har kostet ca. en trediedel af få-
rene. I begyndelsen af juli skulle der
således være mellem 15 og 18.000 mo-
derfår tilbage af en bestand på 47.000
moderfår, der fandtes ved årsskiftet.
Som tidligere meddelt er der nedsat
et katastrofeudvalg, bestående af be-
styrelsen for de samvirkende fåreavls-
foreninger og samarbejdsudvalget. Nu
har udvalget udarbejdet en rapport til
løsning af den øjeblikkelige situation
og til løsning af problemerne omkring
fåreavlen på længere sigt. Rapporten
vil blive tilstillet både landsrådet og
Grønlandsrådet, så sagen kan behand-
les ved de to råds førstkommende mø-
der.
Moms og Grønland
Moms vil blive opkrævet af private forsendelser fra Grønland, og det er
modtageren, der skal betale afgiften.
Merværdiafgiften gælder ganske vist
ikke i Grønland, men på en måde får
den også betydning for landsdelen.
Momsen vil blive opkrævet af private
forsendelser og reparationsgods fra
Grønland til Danmark. Skæringsdagen
er forsendelsernes ankomst til Dan-
mark, og det er modtageren, der skal
betale momsen.
Det fremgår af en meddelelse, som
handelsinspektør J. Holten Møller har
udsendt til samtlige handelschefer i
Grønland. Der vil ikke blive mulighed
for, at afsendere af pakker fra Grøn-
land til Danmark — eller f. eks. repa-
rationsgods — kan indbetale momsen
i Grønland for at spare modtageren
for udgiften. KGH i Grønland vil ikke
kunne modtage forudbetaling af moms,
da beregningen kun er mulig gennem
toldvæsenet, hedder det i skrivelsen
fra handelsinspektøren.
Ifølge loven skal modtageren er-
lægge merværdiafgiften ved afhent-
ning af reparationsgods og gavepak-
ker. Momsen fastsættes af toldvæse-
net på grundlag af den anførte værdi
på fragtbrevet. Pakker og gods vil kun
blive afleveret, såfremt modtageren
indvilger i at betale moms. Ved til-
bagesendelse af reparationsgods re-
funderer toldvæsenet den erlagte
moms.
Frysegods skal afhentes på KGH's
plads i København, da Handelen ingen
hjemmel har til at udlægge det på-
løbne beløb for moms. Det tilføjes dog,
at Ministeriet for Grønland undersøger
muligheden for at lægge ud.