Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 1
11MM1I11111 GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 20. juli 1967 Nr. 15 privatimik umiarssuautigdlit ? Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo misigssuiv- figiniaråt umiarssuautileKatigingnik privatinik pilersitsisinau- nigssaK. tamatumane sujunertarineKartoK igdloKarfiup piler- sorneKarnerata namaginångitsup ikiorserneKarnigsså Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo Kanigtukut atautsiminer- mingne isumaKatigissutigåt udvalgeKalersitsinigssaK privatimik umiarssuauti- leKatigingnik pilersitsisinaunigssaK pivdlugo misigssuissugssanik. autdlaricåu- 7nut umiarssuårKamik pigssarsiniartoKagssamårpoK. atautsiminerme åma aula- WngerneKarpoK Grønlandsråde telegramerfigineKåsassoK, atautsiméKatigiuma- neKardlune Påmiunut tikipat augustip 20-ne. taimatut aulajangernermut pissuti- SineKartoK tåssa Påmiut nåmaginé- ngitsumik pilei'sorneKarnerat. atautsi- minerme OKautigineKarpoK pilersuine- ruP tungåtigut ilangnerssuaKangaja- iersoK, Danmarkip nunavtalo akornå- ne atåssuteKarnerup amigauteKåssu- Sla itikåssusialo pissutigalugit. pajug- tuisitsineK såkortumik issornartorsior- neKarpoK, taineKardlunilo umiarssuaK "Britannia", julip 12-ne Påmiunut ti- kitoK useKarsimångitsoK, KGH-vdle Kerititsivinik mardlungnik Kujatåli- auneKartugssanik aigdlinarsimassoK. "lalåruteKartarfingmut KGH-ip pilersuinera ukiut ingerdla- neråne sinerissame issornartorsiorne- KartåinarsimavoK, aitsåtdle privatit 'Unganit pilersuineK ikiorserniardlugo suJunersumik iluamérsumik sarKU- ^iussaKartoKarpoK. Påmiune nioritu- 'igssaKartitsineK ima ajornakusorsi- ^atigaoK privatit mesterit ardlanar- tut suliagssatik namagsisinausimana- g*t privatimigdlo niuvertarfiutigdlit niorKutigssaerutorsimavdlutik. agdlå- migoK Kissuminermigdlunit pisiag- ssaerusimavoK. atautsiminerme åma isumaKatigi- ssutigineKarpoK nålagauvfiup målåru- teKartarfianut sågfigingnigtoKåsassoK Danmarkime niorKutigssat 10 pct-imik akitsorneKarnerånik inatsit pivdlugo. tainenarpoK tåussuma sule ajorname- rulersikå Danmarkip nunavtalo akor- nane niorKuteKarnikut ingerdlatsineK ajornakusoréKissoK. sulisitsissut ama malåruteKartarfingmut misigssortini- arpåt handelsinspektørip måssa Kini- gaunane erhvervsstøtteudvalgime i- laussortaunera, niuvertutdlo Kinigau- natitaoK bebyggelsesudvalgine ilau- ssortaunerat. erhvervsstøttimik inatsit nutåK, landsrådip ukiamut åipagssånérdlune suliarissagsså maligdlugo, handelsin- spektøre erhvervsstøtteudvalgimit a- nisaoK landsrådimutdlo ilaussortamit taorserneKåsavdlune. nagsiussat akitsutåt I Danmarkime niorKutigssat akitsornerata kingunerissånik nu- navtinit Danmarkimut nagsiussat akitsfiteicalersut, tåuna aki- lerneKartåsavdlune nagsiussarsissumit Danmarkime niorKutigssat 10 pct-imik akitsorneicarnerat nunavtine atortine- KartugssåunglkaluarpoK, tamatumale åma ilåtigut nunarput agtorpå, tåssa nu- navtinit Danmarkimut privatimik nagsiussat iluarsartitagssatdlo akitsuserne- Kartalisavdlutik. nagsiussat Danmarkimut apunerat penatigalugo akitstLsinig- ssaK atulertåsaoK, tåuna nagsiussarsissup akiligagssarisavdlugo. tamåna taineKarpoK handelsinspek- tør J. Holten Møllerip nunavtine niu- vertunut tamanut nalunaerutåne. nag- siussat iluarsartitagssatdlunit akitsu- tåta nunavtine akilerértarnigssåt ajor- nartugssauvoK. nunavtine KGH avKU- Nungme buseKalersoK Nuk uvdiumikut taxat igdlonarfigåt, "* migss. taxaKartoK måssa avKuser- ngit takissusiat uigulerigsisagåine 17 kni-inaugaluartoK. månamut taxat kisimik angatdlåssissutausimåput, bu- serssuarnik misiligaluarneK iluagti- PatdlångitsoK encåisångikåine. Jniailigaluatdlartordle kisame taxat jniainåungitsumik KångerniussisseKa- ierput, businguit mardluk kalåtdlimit Arnos Geråemit åma Kavdlunåmit Steen Brandtimit pigineKartut atuler- ^ata. busit ilaussunut 15—20-nut ig- siavigssaKarput ingerdlaortuardlutig- «lo uvdlakut tatdlimat Kångilårnerånit Uliuame mardlup KerKanut. busit unigtarfisa akornåne ilauneK inersimassunut mérKanutdlo 1 kr- KarpoK, mérKatdle pingasut inordlugit ukiugdlit akeKångitsumik ilaussåsav- dlutik. ilaussut alikusersorniardlugit imiussissutit nipikitsumik nipilerssor- tineKartåsåput. igdloKarfiup isuine busit unigtarfi- ne agdlagartalissoKåsaoK, KanoK ili- ssiikut autdlartarnerat takuneicarsi- naorKuvdlugo. avKusinerne ilaunia- råine taleK Kutdlåinardlugo unigtine- Kartåsåput niuniaråinilo ama OKåinar- tariaKardlune. busit atortuilo ilångutdlugit 55.000 kr. migss. akeKarsimåput. ':¦:.....: :;':; : Bustrafik i Godthåb Godthåb er i dag taxabilernes by. er findes ca. 40 taxabiler i byen med ®t samlet vejnet på 17 km. Hidtil har aXakørsel været den eneste form for fansport, når man ser bort fra ekspe- ,lrnentet med store busser, der imid- ertid ikke blev nogen succes. Taxabilerne har langt om længe fået en rigtig konkurrent i form af to ansit-busser, der ejes af grønlæn- eren Amos Geråe og danskeren Steen randt. Busserne, der har siddepladser 15-20, har faste ruter og kører uaf- °rudt mellem kl. 5,15 og 1,30. En bustur mellem endestationerne koster 1 kr. for voksne og børn, mens børn under 3 år kører gratis. Til un- derholdning for passagererne er der installeret små stereo-optagere, der spiller dæmpet musik. Der vil blive opsat skilte ved ende- stationerne, så folk kan orientere sig om afgangstiderne. På vejen foregår kørslen ved, at folk gør tegn, når de vil med og siger til, når de vil stå af. Transit-busserne har med alt tilbe- hør kostet ca. 55.000 kr. tigalugo akitsut akilerérneKarsinåu- ngitsoK nalunaerutaussume OKautigi- neKarpoK, tåssagoK akitsutip angissu- sigssånik aulajanginigssaK aitsåt pisi- naungmat ilångauserissut avKutigalu- git. inatsisit maligdlugit nagsiussarsi- ssup imalunit iluarsagagssanik tigusi- ssugssap akitsut akilertugssauvå. akit- sutip angissusigsså ilångauserissunit aulajangerneKartésaoK, nagsiussat ag- dlagartåne KanoK naleKartigineranik nalunaerssugkat najorKutaralugit. nagsiussat iluarsagagssatdlo tiiniune- Karsinåuput, tigusissugssaK akitsu- mik akiliumavdlune akuerssigpat ait- såt. iluarsagagssat nunavtinut nagsiu- terKingneKarnigssåne akitsiitausima- ssok akilisimassumut utertineKartå- saoK. scerititat ainenartåsåput Handelip Københavnime talitarfeKarfianut, tå- ssa KGH pisinautitåungingmat akitsut tigusissumut taorsigagssångordlugo a- kileratdlartåsavdlugo, ilångutdlugule taineKarpoK KGH-p akiligatdlartarsi- naunigsså nunavtinut ministereKar- fingme misigssorneKartoK. savårKat neKainik tikisitsinigssaK ukiordlugssup kingunerissånik pissariaKalersimavoK savårKat ne- Kainik tikisitsinigssaK. Nungme handelsinspektøreKarfiup tamåna måna misigssorniarpå. ukiordlugssuaK pissutigalugo savau- tigdlit ima ånaissaxarsimatigaut kig- sautigisimanago ukiamut savårnanik tOKoragagssanik Narssame fabrikimut tunissinigssaK. taimaingmat nunavtine savårKat nexxtit amigautigineKalersug- ssåuput, pissariaKalisavdlunilo savår- Kat neKainik tikisitsinigssaK Austra- liamit imalunit Ny Zealandimit. — Handele sule kigsauteKarfigine- KångilaK savårKat neKainik tikisitsi- nigssamik, KularissariaKångilardle ti- kisitsinigssaK pissariaKalerumårtoK, handelsinspektør J. Holten Møller A- tuagagdliutinut OKarpoK. tikisitsinig- ssamik aperKut sule aulajangivfigi- ngilarput, tamatumungale tiingassut misigssuivfiginiarpavut. nalunångilar- dle savårKat neKait tikisineKartugssat kalåtdlit savåraisa neKåinit avdlåusa- ssut aperKutauvordlo mamarineKaru- mårnersut. 1/3 kisimik amiåkussut ukiordlugssuaK savautiligtut inutig- ssarsiumik erKuisimavoK angnertoKi- ssumik. isumaKartoKarpoK savat pi- ngasorarterutait ånaineKarsimassut. taimatut taineKarpoK julip autdlar- Kautåta migssåne savat arnavissat 15 (Kiip. 3-me nangisaoK) Radiodrengekoret — radiop erinarssortartue Efter en succesrig turné i Grønland er Danmarks Radios drengekor nu vendt hjem. Drengekoret, der er under ledelse af Henning Elbirk og Knud Wissum, gav under turen langs kysten koncerter i samtlige byer mellem Nanortalik og Egedesminde og sluttede af med en koncert i Søndre Strømfjord. Det dygtige drengekor blev overalt modtaget med begejstring. Her ses ko- ret under koncerten i Godthåb kirke. Danmarkip Radioane erniarssortartut nukagpiarKat iluagtitdluaxissumik nu- navtine angalaorsimavdlutik måna uter- simalerput. erninarssortartut, sujuler- ssorneKartut Henning Elbirkimit åma Knud Wissumimit, sinerissame tusar- nårtitsissaKåtårput Nanortalingmit Au- siait tikitdlugit igdloKarfingne tamane, naggatågutdlo Kangerdlugssuarme tu- sarnårtitsivdlutik. erinarssortartuarKat pikorigsut tamane nuånarineKaKaut. måne takuneKarsmåu- put Nup oKalugfiane tusarnårtitsissut. Import af lammekød Som følge af katastrofevinteren er import af lammekød blevet nødvendigt. Handelsinspektoratet i Godthåb vil nu undersøge mulighederne herfor. Som følge af katastrofevinteren har fåreholderne lidt så meget tab, at de ikke ønsker at levere lam og får i år til slagtning på fabrikken i NarssaK. Grønland kommer således til at mangle lammekød, og der kan blive tale om import af lammekød enten fra Austra- lien eller Ny Zealand. — Handelen har endnu ikke modta- get ønsker om import af lammekød, men der er ingen tvivl om, at import vil blive nødvendig, udtaler handels- inspektør J. Holten Møller til Grøn- landsposten. Vi har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om import, men vil undersøge mulighederne herfor. Men en ting er givet, at det importe- rede lammekød ikke er det samme som grønlandske lam, og det er et spørgsmål, om det importerede lam- mekød vil falde i folks smag. KUN 1/3 AF BESTANDEN OVERLEVEDE VINTEREN Katastrofevinteren har ramt fåre- avlererhvervet hårdt. Man mener, at det har kostet ca. en trediedel af få- rene. I begyndelsen af juli skulle der således være mellem 15 og 18.000 mo- derfår tilbage af en bestand på 47.000 moderfår, der fandtes ved årsskiftet. Som tidligere meddelt er der nedsat et katastrofeudvalg, bestående af be- styrelsen for de samvirkende fåreavls- foreninger og samarbejdsudvalget. Nu har udvalget udarbejdet en rapport til løsning af den øjeblikkelige situation og til løsning af problemerne omkring fåreavlen på længere sigt. Rapporten vil blive tilstillet både landsrådet og Grønlandsrådet, så sagen kan behand- les ved de to råds førstkommende mø- der. Moms og Grønland Moms vil blive opkrævet af private forsendelser fra Grønland, og det er modtageren, der skal betale afgiften. Merværdiafgiften gælder ganske vist ikke i Grønland, men på en måde får den også betydning for landsdelen. Momsen vil blive opkrævet af private forsendelser og reparationsgods fra Grønland til Danmark. Skæringsdagen er forsendelsernes ankomst til Dan- mark, og det er modtageren, der skal betale momsen. Det fremgår af en meddelelse, som handelsinspektør J. Holten Møller har udsendt til samtlige handelschefer i Grønland. Der vil ikke blive mulighed for, at afsendere af pakker fra Grøn- land til Danmark — eller f. eks. repa- rationsgods — kan indbetale momsen i Grønland for at spare modtageren for udgiften. KGH i Grønland vil ikke kunne modtage forudbetaling af moms, da beregningen kun er mulig gennem toldvæsenet, hedder det i skrivelsen fra handelsinspektøren. Ifølge loven skal modtageren er- lægge merværdiafgiften ved afhent- ning af reparationsgods og gavepak- ker. Momsen fastsættes af toldvæse- net på grundlag af den anførte værdi på fragtbrevet. Pakker og gods vil kun blive afleveret, såfremt modtageren indvilger i at betale moms. Ved til- bagesendelse af reparationsgods re- funderer toldvæsenet den erlagte moms. Frysegods skal afhentes på KGH's plads i København, da Handelen ingen hjemmel har til at udlægge det på- løbne beløb for moms. Det tilføjes dog, at Ministeriet for Grønland undersøger muligheden for at lægge ud.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.