Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 1

TOAGAG D uirar
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 20. juli 1967
Nr. 15
privatimik umiarssuautigdlit ?
Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo misigssuiv-
figiniaråt umiarssuautileKatigingnik privatinik pilersitsisinau-
nigssaK. tamatumane sujunertarineKartoK igdloKarfiup piler-
sorneKarnerata namaginångitsup ikiorserneKarnigsså
Påmiune privatimik håndværkerit sulivfiutigdlitdlo nanigtukut atautsiminer-
wingne isumaKatigissutigåt udvalgenalersitsinigssaK privatimik umiarssuauti-
leKatigingnik pilersitsisinaunigssaK pivdlugo misigssuissugssanik. autdlaruåu-
rnut umiarssuåruamik pigssarsiniartoKagssamårpoK. atautsiminerme åma aula-
WngerneKarpoK Grønlandsråde telegramerfigineKdsassoK, atautsiméKatigiuma-
neKardlune Påmiunut tikipat augustip 20-ne.
taimatut aulajangernermut pissuti-
SineKartoK tåssa Påmiut nåmaginå-
agitsumik pilersorneKarnerat. atautsi-
ramerme OKautigineKarpoK pilersuine-
ruP tungåtigut ilangnerssuaKangaja-
lersoK, Danmarkip nunavtalo akornå-
ne atassuteicarnerup amigauteKåssu-
Sla itikåssusialo pissutigalugit. pajug-
'-uisitsineK såkortumik issornartorsior-
neKarpoK, taineKardlunilo umiarssuaK
’>Britannia“, julip 12-ne Påmiunut ti-
kitoK useKarsimångitsoK, KGH-vdle
Kerititsivinik mardlungnik Kujatåli-
auneKartugssanik aigdllnarsimassoK.
migoK Kissuminermigdlunit pisiag-
ssaerusimavoK.
atautsiminerme ama isumaKatigi-
ssutigineKarpoK nålagauvfiup målåru-
teKartarfianut sågfigingnigtoKåsassoK
Danmarkime nioncutigssat 10 pct-imik
akitsorneKarnerånik inatsit pivdlugo.
taineKarpoK tåussuma sule ajornarne-
rulersikå Danmarkip nunavtalo akor-
néne niorKuteKarnikut ingerdlatsineK
ajornakusoréKissoK. sulisitsissut ama
målåruteKartarfingmut misigssortini-
arpåt handelsinspektørip måssa Kini-
gaunane erhvervsstøtteudvalgime i-
laussortaunera, niuvertutdlo Kinigau-
natitaoK bebyggelsesudvalgine ilau-
ssortaunerat.
erhvervsstøttimik inatsit nutåK,
landsrådip ukiamut åipagssånérdlune
suliarissagsså maligdlugo, handelsin-
spektøre erhvervsstøtteudvalgimit a-
nisaoK landsrådimutdlo ilaussortamit
taorserneKåsavdlune.
nagsiussat akitsutåt
Danmarkime niornutigssat akitsornerata kingunerissånik nu-
navtinit Danmarkimut nagsiussat akitsutenalersut, tåuna aki-
lerneKartåsavdlune nagsiussarsissumit
Danmarkime niornutigssat 10 pct-imik akitsornenarnerat nunavtine atortine
KartugssåungikaluarpoK, tamatumale åma ilåtigut nunarput agtorpå, tåssa nu-
navtinit Danmarkimut privatimik nagsiussat iluarsartitagssatdlo akitsuserne
nartalisavdlutik. nagsiussat Danmarkimut apunerat penatigalugo akitsusinig
ssan atulertåsaoK, tåuna nagsiussarsissup akiligagssarisavdlugo.
målåruteKartarfingmut
kgh -ip pilersuinera ukiut ingerdla-
oeréne sinerissame issornartorsiorne-
KartåinarsimavoK, aitsåtdle privatit
tunganit pilersuineK ikiorserniardlugo
sujunersumik iluamérsumik sarKU-
miussaKartoKarpoK. Påmiune nionui-
kgssaKartitsineK ima ajornakusorsi-
matigaoK privatit mesterit ardlaxar-
tut suliagssatik nåmagsisinausimana-
privatimigdlo niuvertarfiutigdlit
PiorKutigssaerutorsimavdlutik. agdlå-
tamåna taineKarpoK handelsinspek-
tør J. Holten Møllerip nunavtine niu-
vertunut tamanut nalunaerutåne. nag-
siussat iluarsartitagssatdlunit akitsu-
tåta nunavtine akilerértarnigssåt ajor-
nartugssauvoK. nunavtine KGH avKU-
tigalugo akitsut akilerérneKarsinåu-
ngitsoK nalunaerutaussume OKautigi-
neKarpoK, tåssagoK akitsutip angissu-
sigssånik aulajanginigssaK aitsåt pisi-
naungmat ilångauserissut avKutigalu-
git.
Nungme buseKalersoK
Nuk uvdlumikut taxat igdloKarfigåt,
^0 migss. taxaKartoK måssa avKuser-
Pgit takissusiat uigulerigsisagåine 17
km-inaugaluartoK. månamut taxat
kisimik angatdlåssissutausimåput, bu-
serssuarnik misiligaluarneK iluagti-
PstdlangitsoK ei’Kåisånglkåine.
imailigaluatdlartordle kisame taxat
ipiåinåungitsumik KångerniussisseKa-
lerput, businguit mardluk kalåtdlimit
Amos Geråemit åma Kavdlunåmit
Steen Brandtimit pigineKartut atuler-
rriata. busit ilaussunut 15—20-nut ig-
siavigssaxarput ingerdlaortuardlutig-
Plo uvdlåkut tatdlimat Kångilårnerånit
uhuame mardlup Kericanut.
busit unigtarfisa akornåne ilauneK
inersimassunut méricanutdlo 1 kr-
KarpoK, mérKatdle pingasut inordlugit
ukiugdlit akeKångitsumik ilaussåsav-
dlutik. ilaussut allkusersomiardlugit
imiussissutit nipikitsumik nipilerssor-
tineKartåsåput.
igdloKarfiup isuine busit unigtarfi-
ne agdlagartalissoKåsaoK, KanoK ili-
ssukut autdlartarnerat takuneKarsi-
naorKuvdlugo. avKusinerne ilaunia-
råine taleK Kutdlåinardlugo unigtine-
Kartåsåput niuniaråinilo åma oKåinar-
tariaKardlune.
busit atortuilo ilångutdlugit 55.000
kr. migss. akeKarsimåput.
inatsisit maligdlugit nagsiussarsi-
ssup imalunit iluarsagagssanik tigusi-
ssugssap akitsut akilertugssauvå. akit-
sutip angissusigsså ilångauserissunit
aulajangerneKartésaoK, nagsiussat ag-
dlagartåne KanoK naleKartigineranik
nalunaerssugkat najorKutaralugit.
nagsiussat iluarsagagssatdlo tdniune-
Karsinåuput, tigusissugssaK akitsu-
mik akiliumavdlune akuerssigpat ait-
såt. iluarsagagssat nunavtinut nagsiu-
terKingneKarnigssåne akitsutausima-
ssok akilisimassumut utertineKartå-
saoK.
xerititat aineicartåsåput Handelip
Københavnime talitarfeKarfianut, tå-
ssa KGH pisinautitåungingmat akitsut
tigusissumut taorsigagssångordlugo a-
kileratdlartåsavdlugo, ilångutdlugule
taineKarpoK KGH-p akiligatdlartarsi-
naunigsså nunavtinut ministerenar-
Bustrafik i Godthåb
Godthåb er i dag taxabilernes by.
findes ca. 40 taxabiler i byen med
®t samlet vejnet på 17 km. Hidtil har
,axakørsel været den eneste form for
ransport, når man ser bort fra ekspe-
lrnentet med store busser, der imid-
ertid ikke blev nogen succes.
Taxabilerne har langt om længe
aet en rigtig konkurrent i form af to
ransit-busser, der ejes af grønlæn-
eren Amos Geråe og danskeren Steen
randt. Busserne, der har siddepladser
1 15-20, har faste ruter og kører uaf-
°rudt mellem kl. 5,15 og 1,30.
En bustur mellem endestationerne
koster 1 kr. for voksne og børn, mens
børn under 3 år kører gratis. Til un-
derholdning for passagererne er der
installeret små stereo-optagere, der
spiller dæmpet musik.
Der vil blive opsat skilte ved ende-
stationerne, så folk kan orientere sig
om afgangstiderne. På vejen foregår
kørslen ved, at folk gør tegn, når de
vil med og siger til, når de vil stå af.
Transit-busserne har med alt tilbe-
hør kostet ca. 55.000 kr.
fingme misigssornejtartoK.
savårKat neKainik
tikisitsinigssaK
ukiordlugssup kingunerissånik
pissariaKalersimavoK savårKat ne-
Kåinik tikisitsinigssaK. Nungme
handelsinspektøreKarfiup tamåna
måna misigssorniarpå.
ukiordlugssuan pissutigalugo savau-
tigdlit ima ånaissauarsimatigaut kig-
sautigisimanago ukiamut savårnanik
toKoragagssanik Narssame fabrikimut
tunissinigssan. taimaingmat nunavtine
savårnat nenait amigautiginenalersug-
ssåuput, pissariaKalisavdlunilo savår-
Kat nenåinik tikisitsinigssaK Austra-
liamit imalunit Ny Zealandimit.
— Handele sule kigsauteKarfigine-
KångilaK savårKat nexåinik tikisitsi-
nigssamik, KularissariaKångilardle ti-
kisitsinigssaK pissariaKalerumårtoK,
handelsinspektør J. Holten Møller A-
tuagagdliutinut OKarpoK. tikisitsinig-
ssamik aperxut sule aulajangivfigi-
ngilarput, tamatumungale tungassut
misigssuivfiginiarpavut. nalunångilar-
dle savårKat neKait tikisineKartugssat
kalåtdlit savåraisa neKåinit avdlåusa-
ssut aperKutauvordlo mamarineKaru-
mårnersut.
1/3 kisimik amiåkussut
ukiordlugssuaK savautiligtut inutig-
ssarsiumik erKuisimavoK angnertoKi-
ssumik. isumaKartoKarpoK savat pi-
ngasorarterutait ånaineKarsimassut.
taimatut taineKarpoK julip autdlar-
Kautåta migssåne savat arnavissat 15
(nup. 3-me nangisaoK)
Radiodrengekoret —
Efter en succesrig turné i Grønland er
Danmarks Radios drengekor nu vendt
hjem. Drengekoret, der er under ledelse
af Henning Elbirk og Knud Wissum,
gav under turen langs kysten koncerter
i samtlige byer mellem Nanortalik og
Egedesminde og sluttede af med en
koncert i Søndre Strømfjord.
Det dygtige drengekor blev overalt
modtaget med begejstring. Her ses ko-
ret under koncerten i Godthåb kirke.
radiop erinarssortartue
Danmarkip Radioane erniarssortartut
nukagpiarKat iluagtitdluaKissumik nu-
navtine angalaorsimavdlutik mana uter-
simalerput. erninarssortartut, sujuler-
ssorneKartut Henning Elbirkimit åma
Knud Wissumimit, sinerissame tusar-
nårtitsissaKåtårput Nanortalingmit Au-
siait tikitdlugit igdloKarfingne tamane,
naggatågutdlo Kangerdlugssuarme tu-
sarnårtitsivdlutik.
erinarssortartuarKat pikorigsut tamane
nuånarineKaKaut. måne takunexarsinåu-
put NOp oxalugfiane tusarnårtitsissut.
Import af lammekød
Som følge af katastrofevinteren er import af lammekød blevet nødvendigt.
Handelsinspektoratet i Godthåb vil nu undersøge mulighederne herfor.
Som følge af katastrofevinteren har
fåreholderne lidt så meget tab, at de
ikke ønsker at levere lam og får i år
til slagtning på fabrikken i Narssau.
Grønland kommer således til at mangle
lammekød, og der kan blive tale om
import af lammekød enten fra Austra-
lien eller Ny Zealand.
— Handelen har endnu ikke modta-
get ønsker om import af lammekød,
men der er ingen tvivl om, at import
vil blive nødvendig, udtaler handels-
inspektør J. Holten Møller til Grøn-
landsposten. Vi har endnu ikke taget
stilling til spørgsmålet om import, men
vil undersøge mulighederne herfor.
Men en ting er givet, at det importe-
rede lammekød ikke er det samme
som grønlandske lam, og det er et
spørgsmål, om det importerede lam-
mekød vil falde i folks smag.
KUN 1/3 AF BESTANDEN
OVERLEVEDE VINTEREN
Katastrofevinteren har ramt fåre-
avlererhvervet hårdt. Man mener, at
det har kostet ca. en trediedel af få-
rene. I begyndelsen af juli skulle der
således være mellem 15 og 18.000 mo-
derfår tilbage af en bestand på 47.000
moderfår, der fandtes ved årsskiftet.
Som tidligere meddelt er der nedsat
et katastrofeudvalg, bestående af be-
styrelsen for de samvirkende fåreavls-
foreninger og samarbejdsudvalget. Nu
har udvalget udarbejdet en rapport til
løsning af den øjeblikkelige situation
og til løsning af problemerne omkring
fåreavlen på længere sigt. Rapporten
vil blive tilstillet både landsrådet og
Grønlandsrådet, så sagen kan behand-
les ved de to råds førstkommende mø-
der.
Moms og Grønland
Moms vil blive opkrævet af private forsendelser fra Grønland, og det er
modtageren, der skal betale afgiften.
Merværdiafgiften gælder ganske vist
ikke i Grønland, men på en måde får
den også betydning for landsdelen.
Momsen vil blive opkrævet af private
forsendelser og reparationsgods fra
Grønland til Danmark. Skæringsdagen
er forsendelsernes ankomst til Dan-
mark, og det er modtageren, der skal
betale momsen.
Det fremgår af en meddelelse, som
handelsinspektør J. Holten Møller har
udsendt til samtlige handelschefer i
Grønland. Der vil ikke blive mulighed
for, at afsendere af pakker fra Grøn-
land til Danmark — eller f. eks. repa-
rationsgods — kan indbetale momsen
i Grønland for at spare modtageren
for udgiften. KGH i Grønland vil ikke
kunne modtage forudbetaling af moms,
da beregningen kun er mulig gennem
toldvæsenet, hedder det i skrivelsen
fra handelsinspektørpn.
Ifølge loven skal modtageren er-
lægge merværdiafgiften ved afhent-
ning af reparationsgods og gavepak-
ker. Momsen fastsættes af toldvæse-
net på grundlag af den anførte værdi
på fragtbrevet. Pakker og gods vil kun
blive afleveret, såfremt modtageren
indvilger i at betale moms. Ved til-
bagesendelse af reparationsgods re-
funderer toldvæsenet den erlagte
moms.
Frysegods skal afhentes på KGH’s
plads i København, da Handelen ingen
hjemmel har til at udlægge det på-
løbne beløb for moms. Det tilføjes dog,
at Ministeriet for Grønland undersøger
muligheden for at lægge ud.