Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 10

De grønlandske børns
skolegang i Danmark
Af skoledirektør CHR. BERTHELSEN
I Politikens kronik af 9/6 67 skrev
skolelæge, dr. med. Sven Helbo om
de grønlandske børns ophold i Dan-
mark. I artiklen advares der imod
overflytning af flere grønlandske børn
til skolegang i Danmark, før man har
undersøgt virkningerne af overflyt-
ningerne. Det fremgår ikke ganske
klart af artiklen, i hvilket omfang og
under hvilke omstændigheder denne
„overflytning*1 af de grønlandske sko-
lebørn sker i disse år. Nedenstående
skal derfor tjene til at belyse forskel-
lige forhold i forbindelse med grøn-
landske børns skoleophold i Danmark.
Den grønlandske skole er i disse år
under opbygning, og den søger at ind-
rette sig efter den nye samfundsstruk-
tur og efter de hastigt voksende krav
om bedre uddannelse for de menne-
sker, der skal være med til at løse
de mangfoldige opgaver, der melder
sig. Selv om der i disse år udfoldes en
imponerende byggeaktivitet også inden
for skolen, kan rammerne omkring
den grønlandske skole endnu ikke slå
til på grund af den voldsomme ac-
celeration i skoleelevernes tal, som
nær er blevet fordoblet i løbet af de
sidste 17 år. Læreruddannelsen i Grøn-
land har heller ikke kunnet følge med,
og langt over halvdelen af lærerkræf-
terne i Grønland er i dag danskspro-
gede.
Mange grønlandske unge over den
undervisningspligtige alder må i disse
år sendes til Danmark for at gå ind i
uddannelse eller undervisning, som
ikke kan fås i Grønland. I dette skole-
år opholder der sig således små 1000
elever i Danmark på forskelligt alders-
trin. Hver sommer arrangeres der tre
måneders sommerferieophold for grøn-
landske skoleelever i Danmark — di-
rekte mellem de enkelte skoler i Grøn-
land på den ene side og venskabsbyer
og foreninger eller andre forbindelser
på den anden side.
De foran omtalte former for Dan-
marks-ophold ser jeg her i artiklen
helt bort fra, idet jeg kun vil be-
skæftige mig med de i dr. med. Sven
Helbos kronik omhandlede overflyt-
ninger af børn i den undervisnings-
pligtige alder til et års skolegang i
Danmark.
Der er to forskellige arrangementer
af den art:
1. Et års skolegang for 130 børn i
13-14 års alderen. Denne skolegang
arrangeres som et samarbejde imellem
skoledirektionen for Grønland og Mi-
nisteriet for Grønland i København.
2. Det såkaldte „Holsteinsborg-ar-
rangement“ — et års skolegang for
fortrinsvis 10-11-årige — ca. 90 børn.
Denne skolegang er arrangeret som
samarbejde mellem lærere og forældre
i Holsteinsborg på den ene side og en
gruppe lærere og forældre i Danmark
på den anden side. Det er et rent pri-
vat arrangement uden bistand fra sko-
ledirektionen eller Ministeriet for
Grønland, hverken økonomisk eller
administrativt.
Det er det sidstnævnte arrangement,
som dr. Helbo — så vidt mig bekendt
— som skolelæge har nærmere kend-
skab til, og som er direkte anledning
til kronikken.
Det først omtalte arrangement —
ministeriets arrangement — har nu
stået på i seks år. Det startede med
26 elever i 1961, og antallet af delta-
gere er gennem årene steget gradvis
til 130 i dag, hvilket betragtes som et
maksimum.
Takket være den umådelig store for-
ståelse, vi har mødt hos de danske
skolemyndigheder og i de danske hjem,
har børnene kunnet anbringes under
fuldt ud betryggende forhold.
De problemer, der er knyttet til ar-
rangementet, og som er omtalt i dr.
Helbos kronik, har man naturligvis
været opmærksom på allerede fra
starten, uden at der dog kunne fore-
tages undersøgelse på videnskabeligt
grundlag.
Hvad selve udvælgelsen til skole-
gang i Danmark angår, er der forskel
på de to nævnte arrangementer. Mens
det private arrangement, som skolen
i Holsteinsborg står bag, sender ret
unge elever stort set klassevis herned
uden egentlig skelen til den enkelte
elevs muligheder for at klare et Dan-
marks-ophold, så foregår der en sær-
deles omhyggelig udvælgelse af de 130
elever, som kommer herned på Mini-
steriet for Grønlands foranledning.
Der tages således ikke alene hensyn
til elevernes boglige formåen, men
dertil lægges der også uhyre stor vægt
på de menneskelige egenskaber. Til de
enkelte skoler udsendes der for eksem-
pel et omfattende spørgeskema, som
søger at fremskaffe oplysninger om
elevernes ydre fremtræden, deres
psyke, væremåde, stabilitet m. m.
Når eleverne dernæst er udvalgt,
forestår der et ret stort arbejde med
at fordele eleverne til de respektive
plejehjem. Der foregår en omhyggelig
afvejning og vurdering af de oplys-
ninger, man har om begge parter, før
den enkelte elev og det — for netop
denne — mest ideelle plejehjem sæt-
tes sammen.
Men da kontaktproblemer som nævnt
kan forekomme, har ministeriet ansat
nogle lærerinder, der udfra langvarige
Grønlands-ophold kender de særlige
grønlandske problemer til bunds. Disse
lærerinder er konstant på farten, idet
de foruden de rutinemæssige besøg
både i hjemmene og på skolerne også
kan tilkaldes, hvis der skulle opstå et
eller andet akut problem i et pleje-
hjem.
Tilpasningsvanskelighedernes tal er
takket være tilsynsordningen ret lavt.
I indeværende år har således to af de
130 elever måttet sendes tilbage til
Grønland på grund af vanskeligheder
af tilpasningsmæssig art.
Trods den omhyggelige udvælgelses-
procedure har fejltagelser naturligvis
ikke kunnet undgås helt. Det er svært
at få alle de enkelte oplysninger med
gennem spørgeskemaerne, men vi har
lært af vore fejltagelser. Vi har f. eks.
specielt i år noteret os det uheldige i,
at opholdet i Danmark for nogle af
børnene falder sammen med puber-
tetsalderen, og det er hensigten, at
denne aldersgruppe efterhånden skal
glide helt ud af arrangementerne. Det
er desværre sådan, at få uheldige fejl-
dispositioner nemt kan sætte præg på
hele arrangementet og have afskræk-
kende virkning.
Jeg er klar over, at man skal være
meget forsigtig med uden videre at
fastslå, at der ikke har været uheldige
tilfælde, som kan føres tilbage til mil-
jøskiftet i forbindelse med opholdet i
Danmark. Det er ikke udelukket, at de
eventuelle uheldige konsekvenser først
kan vise sig på et senere tidspunkt.
Men det er vist ikke forkert at sige, at
de alvorlige problemer hidtil er ude-
blevet eller afværget i tide.
For de implicerede har fordelene
ved ordningen — alt taget i betragt-
ning — været så store, at arrangemen-
tet i Grønland efterhånden betragtes
som et fast led i skoleprocessen for de
elever, der skal videreføre skolegangen
i realskolen.
SAILOR,; 56 D 100 W SENDER
S AIL OR 56 D
autdlakåtitsfssut 100 W
100 w umoduleret antenneeffekt, 16 kanaler, indbygget autoalarm,
fuldtransistoriseret med undtagelse af udgangsrør, transistoriseret
strømforsyning
Pris excl. krystaller kr. 5.600,—
Senderen kan sammenbygges med alle typer SAILOR modtagere,
f. eks. SAILOR 66 T med 5 faste krystalstyrede kanaler, anvendelig
for telefoni, pejling og almindelig radiomodtagning.
Pris excl. krystaller kr. 1.185,—
eller med SAILOR 46 T med pejling........................ kr. 985,—
eller med SAILOR 46 TD, normal telefonimodtager .... kr. 845,—
SAILOR skibsradio leveres overalt i Europa. Eventuel service ydes
i større europæiske havne.
100 w umoduleret antenneeffekt, kanålit 16, atavigsumik
kalerrisårutilik, tamåkerdlune transistorilik autdlakåtitse-
riarfiup Kutdlia kisime plnane, sarfalersQt transistorilik.
akia krystallit ilangunagit kr. 5.600,—
autdlakåtitsfssut SAILORip nålaortautainut tamanut Iku-
neKarsfnauvoK, sdrdlo SAILOR 66 T-mut.
krystallit atavigsut 5 krystallinik aKOsigkat, telefontmut,
nalerKersarnermut rådiulnartutdlo nålaorutitut atorne-
KarsfnaussoK.
akia krystallit ilangunagit kr. 1.185,—
imaluntt SAILOR 56 T-mik nalerKersautilingmik
ilavdlugo .................................. kr. 985,—
imalOnit SAILOR 46 TD-mik telefontmik
nålaoråmik.................................. kr. 845,—
SAILORip umiarssuarnut rådiue Europame sumilunTt
pinexarsfnåuput. iluarsagagssat Europame umiarssuali-
vingne angnerussune isumagineKarsfnåuput.
A/S S. P. RADIO - AALBORG
TELEGRAM-ADR.: ESPERA
Det skal dog her oplyses, at ordnin-
gen fra skolemyndighedernes side be-
tragtes som en overgangsforanstalt-
ning, der praktiseres, så længe skolens
rammer og faciliteter ikke tillader et
normalt skoleløb i Grønland for denne
gruppe elever.
★
Holsteinsborgarrangementet med de
ca. 90 børn på et års skolegang i Dan-
mark på privat basis har kun været
praktiseret et år. Der er udført et me-
get stort og grundigt frivilligt arbejde
af de mennesker, der har med arran-
gementet at gøre, og jeg er bekendt
med, at arrangementets første afdeling
— altså skoleåret 1966/67 — er forløbet
tilfredsstillende set fra plejehjemme-
nes og fra skolens side.
Baggrunden for initiativet fra Hol-
steinsborg er, at lærerne føler, at bør-
nene trods de mange timer i dansk og
på dansk i de små klasser ikke kan
tilegne sig tilstrækkelig dansk til, at
de i mellemklasserne og i de ældre
klasser kan få fuldt udbytte af den
undervisning, som i disse år på grund
af lærersituationen nødvendigvis må
gives på dansk også i de fag, hvor der
normalt ville være blevet undervist
på grønlandsk.
Ifølge Holsteinsborg-lærernes opfat-
telse bør børnene i de to første klasser
modtage undervisning fortrinsvis på
grønlandsk, men i tredjeklassealderen
skal børnene til et halvt eller et helt
års skolegang i Danmark for at tilegne
sig så meget dansk, at de i klasserne
derefter kan modtage undervisning på
dansk med fuldt udbytte, medens un-
dervisningen i faget grønlandsk samti-
dig effektiviseres. Forældrene i Hol-
steinsborg er gået fuldt ind for denne
plan og er indforståede med selv at
bekoste børnenes rejse frem og tilbage
mellem Grønland og Danmark.
Skoledirektionen og Ministeriet lur
Grønland har på et tidspunkt under
planlægningen fået sagen forelagt,
men har ikke ønsket at medvirke i
arangementet af følgende grunde:
Man har ikke ment, at de gunstige
erfaringer fra arrangementer for 13-14-
åriges et års skolegang i Danme k
uden videre kan danne grundlag for et
så omfattende arrangement for børn i
den meget lave aldersklasse — og man
er betænkelig ved, at omplantningen
i en så ung alder kan have uheldige
konsekvenser såvel rent menneskeligt
for den enkelte som for indlæringen af
det grønlandske sprog.
Man har på den anden side ikke vil-
let gribe ind i det rent private arran-
gement, der viser en meget stor for-
ældreforståelse for bedst mulig ud-
bytte af skolegangen, og som det grøn-
landske landsråd er gået stærkt ind
for, idet det er blevet fremhævet, at
forældrene selv har ønsket at klare de
med rejsen forbundne udgifter.
Der foreligger en aftale med skolen
i Holsteinsborg, at skoledirektionen
skal orienteres om de erfaringer, man
høster under skolegangen i Danmark
og ved børnenes tilbagevenden til den
lokale skole. Det må her bemærkes,
at forældrene i Holsteinsborg ikke har
været på helt bar bund med erfaringer
vedrørende skoleophold i Danmark.
Enkelte forældre i Holsteinsborg har
gennem årene sendt børnene til et års
skoleophold i Danmark på det alders-
trin, man nu i Holsteinsborg opererer
med, og udfaldet har i hvert enkelt
tilfælde været godt.
★
Enhver form for fjernelse af et barn
fra hjemmet er unormalt, hvor god
hensigten end kan være. Det er også
i Grønland almindeligt, at man i om-
råder med spredt bebyggelse anbringer
børn på kostskoler som et nødvendigt
onde i forbindelse med effektivisering
af undervisningen.
Netop i Grønland er der en lang-
varig tradition for, at fortsat skole-
gang på en eller anden måde betyder,
at eleverne må forlade deres by og
hjem for at rejse på kostskole andet-
steds. Dette er en så naturlig sag, at
vi ikke fra forældreside har hørt ind-
vendinger mod en sådan ordning, hel-
ler ikke da Danmarks-opholdene kom
ind i billedet. Forældrene er udmær-
ket klar over, at de store elever med
året i Danmark skyder genvej til en
realeksamen eller niendeklasseprøve.
Netop på grund af denne velvillige
indstilling fra forældreside må man
være opmærksom på de af dr. Helbo
fremførte betænkeligheder, og den af
dr. Helbo efterlyste undersøgelse af de
problemer, som miljøskifte i forbin-
delse med overflytning medfører, vil
være særdeles kærkommen.
Virkningerne af en sådan overflyt-
ning til et fremmed miljø varierer vel
fra barn til barn, afhængigt af for-
skellige faktorer — såsom børnenes
psyke, alder, forældrenes og børnenes
forhåndsindstilling, den på forhånd
fastsatte begrænsede varighed af om-
plantningsperioden, spændingsmomen-
tet i arrangementet, bevidstheden om
at omplantningen ikke er et isoleret
tilfælde — at man kan kontakte kam-
meraterne, om det skal være — og
mange andre.
Det er klart at der opstår problemer
for et grønlandsk barn i forbindelse
med omplantningen til et fremmed
miljø. Jeg tror dog, at det grønlandske
barn klarer mange fremmede situa-
tioner ved sin tolerante indstilling til
tingene, medens man fra dansk side
er mere parat til, at der skal findes
en eller anden forklaring på enhver
handling, der er afvigende fra den
vante her i landet. Fordi et grønlandsk
barn kaster med en sten — som nævnt
i dr. Hélbos kronik — behøver denne
handling ikke altid at kunne føres
tilbage til vanerne fra arbejdet med
hundeslæden, eftersom hundeslæder
aldrig har været kendt i den sydlige
del af Grønland. At gå og holde læ-
reren i hånden i frikvarteret kan na-
turligvis være et tegn på kontaktbe-
hov, men det er noget, der er ganske
almindeligt også i Grønland, og som
ikke altid kan tillægges nogen alvorlig
betydning.
Med hensyn til tilpasningsvanskelig-
heder ved tilbagekomsten til Grønland
er vi af gode grunde afskåret fra at
vide noget som helst, hvad eleverne i
Holsteinsborg angår. Derimod kan vi
på baggrund af snart seks års erfa-
ring sige, at sådanne vanskeligheder
tilsyneladende ikke kendes. De store
elever vurderer dette ene års ophold i
Danmark som et helt naturligt led i
deres skolegang og som en oplevelse,
de har fået undervejs i skoleløbet.
Det er iøvrigt almindeligt, at netop
denne gruppe unge senere kommer
til Danmark igen for at kennemgå en
uddannelse. Da er jordbunden blevet
beredt gennem det tidligere ophold.
Det er ikke ualmindeligt, at kontak-
ten med et plejehjem fra det korte
sommerophold genoptages under et års
ophold, og denne kontakt kan også
have betydning under eventuel senere
ophold i forbindelse med uddannelse.
Den mulighed skal vel heller ikke ude-
lukkes helt, at netop unge blandt
gruppen, der har været på et års skole-
gang i Danmark, kan komme til at
stå som et bindeled mellem grønlandsk
og dansk i kraft af, at de behersker
sproget, og de har fået dybere kend-
skab til, hvad der er dansk.
De af dr. Helbo nævnte mulige frem-
tidige konsekvenser af overflytninger-
ne i form af følelse af underlegenhed
og i form af aggressiv holdning over
for Danmark er forhold, man i hø]
grad skal være opmærksom på. Det er
dog spørgsmålet, om man tør fastholde
den modsatte påstand, nemlig den, at
man så vidt muligt skal afholde grøn-
lænderen fra at smage på velfærds-
samfundets goder for derved at undgå
at skabe følelse af underlegenhed og
for ikke at risikere, at der opstår ag-
gressivitet imod Danmark. Jeg tror
det ikke.
Dr. Helbo nævnte i sin kronik, at
enkelte af de grønlandske børn har
haft deres forældre med på rejsen til
København i den periode, børnene har
været her, men at forældrene ikke har
besøgt deres børn i deres plejehjem-
Dr. Helbo konkluderer, at dette kun
kan opfattes som underlegenhedsfø-
lelse. Jeg tror, at det nævnte eksem-
pel må høre til undtagelserne, og hvis
der virkelig er tale om underlegen-
hedsfølelse, så har det været af sprog-
lig art kombineret med den generthed
og tilbageholdenhed, der er almindelig
hos mange grønlændere.
Ud fra de hidtidige erfaringer af
grønlandske børns etårige skoleophold i
Danmark er der grund til at mene, at
en nøje planlagt overflytning til et års
skolegang i Danmark i et begrænset
omfang, som man behersker helt, kan
praktiseres med fordel for de pågæl-
dende børn i deres videre skolegang 1
Grønland, men det kan ikke understre-
ges klart nok, at den forståelse og den
velvilje, som man har mødt hos de
implicerede skolemyndigheder og de
private hjem i Danmark, har haft gan-
ske afgørende betydning for arrange-
menternes hidtidige — efter vor opfat-
telse — heldige forløb.
Chr. Berthelsen.
10