Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 12

Græs fra Grønland
Jeg har tidligere i en artikel i
„Grønlandsposten" slået til lyd for,
at man til beplantning i de grønland-
ske byer må anvende buskarter, der
gror i selve landet. Det er også min
opfattelse, at man må bruge de grøn-
landske græsarter, når man vil skabe
grønne områder i byerne.
Jeg har i „Grønlandsposten" læst,
at man i Godthåb har planer om at
skabe grønne områder i de nye by-
kvarterer. I artiklen stod der, at man
først vil afvente resultaterne af for-
søgene på forsøgsstationen i Uperna-
viarssuk med at få græsfrø fra andre
lande til at gro i Grønland.
Så vidt jeg ved, har man i Uperna-
viarssuk også medtaget enkelte græs-
arter fra Grønland.
Græsfrø fra andre lande kan sag-
tens tåle vinteren i Grønland. Men
klimaet i Grønland er ustabilt. Ind-
førte græsarter har svært ved at klare
sig i strenge vintre. Vi ved jo alle-
sammen, at frosten pludselig kan kom-
me i forårsmånederne, hvor græsset
er begyndt at grønnes. I sådanne til-
fælde må man regne med, at det vil
gå hårdest ud over græsarter fra an-
dre lande.
Derfor mener jeg, at græsarter fra
andre lande vil få svært ved at klare
sig i Grønland.
Jeg tror, at de mest almindelige
grønlandske græsarter er de bedste
til at skabe grønne områder i byerne.
Til at begynde med vil det være svært
at få tilstrækkelige mængder af grøn-
landsk græsfrø, men der findes en an-
den udvej. Det er ingen hemmelighed,
at græsset vokser ret hurtigt igen og-
så i Grønland, især i en næringsrig
jord.
Derfor vil jeg foreslå, at jorden i de
skamferede områder piøjes, og at man
tilfører den gødning. Så kan man reg-
ne med, at græsset gror af sig selv i
løbet af kort tid.
Fåreholderelev Karl Josenius,
Malling.
24’ CORONET WEEKENDER
\ CORONET vælges af eksperter i
57 lande — for de enestående sø-
og sejlegenskaber, for det omhyg-
gelige og smukke håndværksmæs-
sige arbejde, der kendetegner enhver de-
talje, og for skrogkonstruktionen, der ga-
ranterer den sikker og komfortabel fa-
miliebåd under alle forhold.
24’ CORONET WEEKENDER - en robust
super-sporty båd, som samtidig er virke-
lig søgående. Stor kahyt med 2-3 sove-
pladser, garderober og bord. Indbygget
toilet. Cockpit med effektivt selvlænsende
system. Med single 150 HK in/outb.: kr.
49.545,-.
24’ CORONET DE LUXE - gennemført
udstyret med bl. a. 4 køjer, toilet, galley
med vask, isskab, gardiner, gulvtæppe og
hynder. Fantastiske sø-egenskaber — Co-
ronet-flådens populæreste familiecruiser.
Med single 150 HK in/outb.: kr. 63.182,-.
27' CORONET SEAFARER - den store,
komfortable familie-cruiser med virkelig
god soveplads for 4-5 personer, gennem-
ført kvalitet og gennemført udstyr! Frem-
ragende i sqen - sikker og synkefri. Med
twin 120 HK MerCruiser in/outb.: kr.
83.182,-.
24’ CORONET DE LUXE
27’ CORONET SEAFARER
CORONET nunane 57-ne påsisimangnig-
dluartunit torKarneKartarpoK. torKarneKar-
tarneranutdlo plssutåuput imarsiutdlarKfssu-
sia, perKigsårdlulnartumik agssagssordlune
kussanartumik sananeKarsimanera, kisalo
timitåta sananeKarnera KanordlOntt Ikaluar-
tume erKardlertt angatdlatigssånik isuma-
ngnaitsumik ilorrisimårnartumigdlo piler-
sitsissoK.
24’ CORONET WEEKENDER - angatdlat
sporterpalårdlulnartoK KajangnaitsoK, tai-
måinermilo saniatigut imarsiutdlangmavig-
ssuaK. angisOmik 2-3-nik sinigfilingmik,
atissausivilingmik nerrivilingmigdlo inita-
lik. atavigsumik perusuersartarfilik. cock-
pitilik isumaminigdlo imaeisartartoK. ataut-
simik 150 HK in/outboardilik: kr. 49.545,—.
24’ CORONET DE LUXE — pisatsersor-
dluagaK, s6rdlo sinigftt 4, perusuersartar-
fik, igavfik erruivfilik, nigdlartårtitsivik,
naterssuit igsiavttdlo KaleKutsersugkat.
tupingnavigsumik imarsiutdlarKigsoK —
Coronet-ip angatdlatiliaine erKardleringnut
nautsorssussaK piumaneKarnerssaussoK.
atautsimik 150 HK in/outboardilik: kr.
63.182,-.
27’ CORONET SEAFARER — erKardlertt
angatdlatigssåt angisOK ilorrisimårnartor-
dlo inungnut 4-5-nut pitsauvdlulnartunik
sinigfigssaKarpoK, ajungfnerpåK pisatser-
sordluagaunerpårdlo! imåne naligssaKå-
ngilaK - isumangnaitsoK kivisfnåungitsor-
dlo. mardlungnik 120 HK MerCruiser in/
outboardilik: kr. 83.182,-.
Forhandlere i Grønland: Kalåtdlit-nunåne niorKuteKartut:
NANORTALIK:
JULIANEHÅB:
NARSSAK:
ARSUK:
FREDERIKSHÅB:
GODTHÅB:
SUKKERTOPPEN:
HOLSTEINSBORG:
EGEDESMINDE:
GODHAVN:
CHRISTIANSHÅB:
JAKOBSHAVN:
SYDPRØVEN:
Varehuset Sputnik.
C. H. Schultz.
Victors Magasin v/Victor Petersen.
Magasin Arsuk, Brøns-Arsuk.
J. Gadegaard, Tele.
Ane Holms Butik.
Sukkertoppen Boligmontering
Polarmagasinet v/K. B. Larsen.
Lars Juul.
Hans Møller, Handelsaktieselskab.
K. G. Lauritsen.
Købmand Birger Hansen.
Mina Magasin v/Andreas Adolfsen.
Send bud efter prisliste og farvebrochurer,
der fortæller Dem udførligt om den ver-
densberømte CORONET-flåde og om de
motorer, bådene er beregnet for.
akit agdlagsimavfiat brochurilo Kalipauti-
gigsoK piniåkit, tåuko oKalugtOtlsavåtit
CORONET-ip angatdlatautainik silarssuar-
me tusåmassaussunik motdrinigdlo tåuku-
nane IkussorneKarsInaussunik.
MARINE AFD. *
AARHUS MOTOR
COM RAGN I Af S
GENERALAGENT: AARHUS MOTOR COMPAGNI A/S — SØLYSTGÅRDEN — EGA — TELEFON (06) 22 08 33
Kan det lade sig gøre?
Børge Hansen skriver i Nanortalik
avis „tusardluarnåK":
Ministeriets ny pjece „Det grønland-
ske Samfund" indbyder til saglig de-
bat om grønlandspolitikken. Det før-
ste nummer redegør for investerin-
gerne indtil 1970, hvor nette beløb
giimrer til brug for teknikkens frem-
skriden.
I A/G den 25/5 1967 peger den le-
dende artikel på, at grønlænderen ikke
er i stand til at yde sin indsats i lan-
dets opbygning på lige fod med dan-
skeren, idet han har mistet tilliden til
sig selv og tror, at danskeren fortsat
skal klare ærterne for ham. Grønlæn-
deren føler sig umyndiggjort. Leder-
skribenten slår til lyd for aktivisering
af grønlænderen, indbydelse til sam-
arbejde med ligemand. A/G håber, at
ændringen til valgt landsrådsformand
vil give mere rygrad.
Hvis dén grønlandspolitik, som den
ministerielle tone angiver, skal gen-
nemføres, sideløbende med det håb
Grønlands eneste egentlige avis ud-
trykker, så bliver det som at blæse
med mel i munden.
D. v. s., såfremt den ansvarshavende
grønlandske redaktør skal høres (hvad
vel slet ikke er urimeligt?), så er mi-
nisterens fremruilen af millioner — i
dét tempo — forfejlet grønlandspolitik.
Grønlænderen kan ikke „være med“
ved at komme på bløde-gulvbelæg-
nings-kurser i nogle få uger i Dan-
mark, — og disse ikke-faglærte kurser
er normen for den investering i ud-
dannelse, der finder sted.
Der sker ganske vist i øjeblikket en
udvikling af børneskolen, som ad åre
kan satse på, „at man vil kunne være
med“. I dag er det kun et fåtal, der
har en chance i det opbud af penge
og cirkulærer, den anlagte grønlands-
politik fremturer . i. Den danske ud-
sendte skal naturligvis efterleve dette,
— det er hans arbejdsgivers ordre.
(At han så ej altid „slår til", det er en
anden sag).
Der kan håbes på, at et fornuftigt
landsråd selv vil kende sin begræns-
ning for det grønlandske folk, at lands-
rådet kan skabe fornuft hos folketin-
get og ministeren for Grønland. Sag-
ligt? — Ja-h, mere sagligt end de dan-
ske politikeres floromvundne vendin-
ger.
Hvad med os i Upernavik?
Sælfangsten er som bekendt det
eneste erhverv i Upernavik by og di-
strikt. Det kan mærkes, når sælerne,
som det er tilfældet i år, har været få.
Der er således tale om et dårligt sæl-
år, der har ramt fangerne hårdt, da
sælskind er så godt som den eneste
fortjenstmulighed for erhververne i
Upernavik by og distrikt.
Dertil kommer, at fangerne har væ-
ret utilfredse med det nye prissystem
på sælskind.
Lad mig spørge: Er det helt umu-
ligt at finde andre muligheder for er-
hverv, der kan supplere sælfangsten?
Vi fra Upernavik misunder ofte folk
i Umanak. Kommunalbestyrelsen og
landsrådsmedlemmet i Umanak har
sørget for, at der i distriktet er blevet
iværksat fiskeriundersøgelser.
I Upernavik distrikt blev der også
foretaget fiskeriundersøgelser, men det
er „nogle" år tilbage. I 1924 kom der
en fisker fra Jakobshavn for at under-
søge hellefiskeri i AugpilagtoK. Un-
dersøgelserne blev foretaget med en
lille jolle. Der var jo ingen motorbåde
i distriktet med undtagelse af læge-
væsenets lille motorbåd.
Senere kom der tre mænd fra 3 a-
kobshavn for at lære befolkningen i
Upernavik distrikt linefiskeri. Vort
landsrådsmedlem i Upernavik hed
Hans Hansen, og det var på hans ini-
tiativ, at fiskeriundersøgelserne blev
sat i gang. Jeg tvivler ikke på, at er-
hvervsudbygningen havde været an-
derledes, hvis han havde levet i dag.
Fra 1924—-67 blev der ikke foretaget
fiskeriundersøgelser af betydning i di-
striktet. Nu er der gået 42 år. Helle-
fisk forekommer ved alle beboede
pladser nord for Upernavik by. I syd-
distriktet finder man rige lakseelve.
Hvis der bliver iværksat grundige fi-
skeriundersøgelser, tvivler jeg ikke pa,
at det vil give bonus.
Jeg har mange gange på line fanget
fjordtorsk med rejer i maven. Der er
også andre, der har gjort samme erfa-
ring. Derfor kan man ikke sige, at
Upernavik distrikt er blottet for fisk-
Det ved man intet om. Der er jo aldrig
foretaget grundige fiskeriundersøgel-
ser i distriktet.
Rasmus Kleemann,
Upernavik.
Skal Nanortalik stadig være vejrfast?
— På grund af Nanortalik-områdets
fiskerigdomme ønskede man allerede
for flere år siden opført en fiskefabrik
i Nanortalik — under henvisning til
driftige fiskeres fangster gennem åre-
ne, skriver J. E. i Nanortalik-avis
„TusardluarnåK".
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårnat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
Artiklen fortsætter: I de sidste år
har storisen hindret fiskeriet. Nu går
det bedre.
Hvem er det, der mest ønsker en
fabrik i Nanortalik? Det er os grøn-
lændere. Hvem er det, der nu fisker
mest? Det er danskere. Med dette vil
jeg ikke pointere skel mellem danske
og grønlændere; men når vi grønlæn-
dere ønsker fabrikken, må vi fremvise
resultater; thi fiskene kan jo ikke selv
komme op til fiskehuset. Der findes
fiskere, som kan fiske med bundgarn,
men de gør ikke nok ved det.
Lad os for eksempel kigge på fang-
sten i ugen fra 1.—8. juni: Indhand-
ling 51.905 kg — deraf 50.294 kg al
danskere og kun 1.611 kg af grønlæn-
dere. Hvor er de grønlændere, som
ejer bundgarn???
Man spørger altid efter beskæftigel-
sesmuligheder i Nanortalik. Det er
vanskeligt at skaffe arbejde om vin-
teren. Men da det blev forår, var det
pludselig vanskeligt at skaffe folk,
der ville arbejde, hvorfor man måtte
hente arbejdere til Nanortalik fra ud-
steder.
Der er før spurgt: Mon Nanortalik
stadig skal være vejrfast — ikke ga
fremad?

sKa\

-SS—*
i\9'r'9'
itsut
12