Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 18

Embedsmændenes
indflydelse
er principielt forbi
Man må imidlertid passe på, at den indflydelse, embedsmændene tidligere
har haft, ikke overtages af konsulenter fra Danmark, udtaler landsrådsmed-
lem Marius Abeisen.
— Embedsmændenes indflydelse i Grønland er nu principielt forbi, men det
er den ikke i realiteten. Udviklingen vil stadig være præget af, at embedsmæn-
dene i Grønland gennem mange år har haft det afgørende ord. Embedsmænde-
nes store indflydelse i tidligere tid har efter min mening været en slags nød-
løsning. Nu er det på tide, at ansvaret overtages af de folkevalgte. Det er sundest
for udviklingen, udtaler landsrådsmedlem Marius Abeisen til Grønlandsposten.
Som tidligere oplysningskonsulent
er Marius Abeisen kendt overalt i
Grønland. Han er en mand med faste
synspunkter. Han har tordnet mod
embedsmandsvældet, der efter hans
mening er et levn fra kolonitiden.
STYRKELSE AF FOLKEVALGTES
POSITION
Marius Abeisen er nu medlem af de
udvalg i landsrådet, hvor rådets ind-
Særtilbud
Chris-Craft 26’ FUTURA
Luksusmotorbåd m/4 køjer
— stort pantry m/komfur —
toilet — dinette eet. Motor:
185 HK V-8 CRIS CRAFT
marine, fart ca. 34 miles. Et
virkeligt elegant fartøj, der
kun har været anvendt til
udstilling og demonstration
(timetæller viser 6 timer).
Normalpris 68.900 kr., men
denne båd sælges til beslut-
som køber med stort prisaf-
slag, evt. med Deres brugte
fartøj i bytte eller som udbe-
taling. Forlang gratis brochu-
re på vort omfattende CRIS
CRAFT program.
SKIBSHØGSBERG
Kanalvej 49, Odense,
tif. (09) 12 06 70
NØDSTRØMSANLÆG
benzin- og dieseldrevne
fra 0,5 til 5,0 KW/KVA
- med luftkølet 2-takts SACHS (også
petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &
STRATTON (også med gasdrift) alterna-
tivt med luftkølet DEUTZ dieselmotor.
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
benzinmotor.
DAL€
STATIONÆRE,
MOBILE OG
MARINE
DIESELGENERATORSÆT
5-1000 KVA
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
flydelse kan gøre sig gældende. Han er
således blevet udpeget til medlem af
landsrådets forretningsudvalg og til
landsrådets repræsentant i Grønlands-
rådet.
— Mine udtalelser skal ikke opfattes
som en personlig kritik af embeds-
mændene, fortsætter Marius Abeisen.
Det er ikke embedsmændene som så-
dan, jeg er imod, men jeg kan ikke
godtage, at stillingen som embedsmand
giver adgang til så megen indflydelse.
Nu da landsrådet har fået sin egen
formand, håber vi, at det vil betyde
styrkelse af de folkevalgtes position.
Det vil også medføre, at de enkelte
mennesker kan aktiviseres bedre, end
det har været muligt hidtil.
Jeg lægger vægt på, at samarbejdet
med organisationer i Danmark uddy-
bes, men man skal pa den anden side
være på vagt, for at de danske organi-
sationer ikke kommer til at dominere.
Man må passe på, at embedsmænde-
nes indflydelse ikke overtages af kon-
sulenter fra Danmark.
LOKALRADIOER
— De anser foreningernes arbejde
for at være et vigtigt led i udviklingen?
— Ja, jeg mener, at foreningerne
har en mission i oplysningsarbejdet.
Deres indflydelse må være større. Jeg
kan ikke lide, at kvindeforeninger ta-
ger kommunalbestyrelser med på råd,
når de skal udpege deltagere til for-
skellige kurser. Det er en undervurde-
ring af kvindeforeningernes betydning.
I sådanne tilfælde må kvindeforenin-
gerne selv kunne tage afgørelser uden
kommunalbestyrelsers indblanding.
— De er jo oprindelig oplysnings-
mand. De går stadig meget op i oplys-
ningsarbejdet?
— Jeg lægger megen vægt på, at
man får flere folk i oplysningsarbej-
det. Grønlands Radio, Oplysningsrådet
og A/G må have flere folk, end de rå-
der over i dag.
Andre institutioner, f. eks. KGH har
de folk, de skal bruge. For at skabe
balance i udviklingen er det nødven-
digt, at folk, der er beskæftiget med
oplysningen, får mere frie hænder og
får adgang til bedre økonomiske mu-
ligheder.
Lytteforholdene i det sydligste Grøn-
land er meget elendige. Det gælder
også Thule og Østgrønland. Der er
måske nogen, der vil finde det under-
ordnet, at radioavisen ikke kan høres
dagligt i de nævnte områder. Men
netop dette er af stor betydning for
udviklingen.
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
men samme store succes
Nu kommer Succes'en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der
bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes-fløde eller
letbitter...lige til at spise!
nutåmik pulik - succes-ile angisox avdléngorsimångitsoxl mana nagdli-
utlsaox succes Galle & Jessen-imit pissox nutåmik kajungernartumigdlo
sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit
Succes piumanexarpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK
Marius Abeisen foreslår, at man som
midlertidig løsning etablerer lokalra-
dioer på udsteder. Lokalradioerne skal
køre med brugte bånd fra radiofonien
i Godthåb.
Marius Abelsenip sujunersutigå utarxi-
saugatdlartumik niuvertorusexarfit aut-
dlakåtitsissutinik rad i u lersorne Kåsassut,
tåukunQnatigutdlo autdlakåtineKartåsa-
ssut nunavta radiuane imiussat atorig-
kat.
Derfor må man nu for alvor gøre
noget for at etablere lokalsendere på
udstederne. Disse lokalradioer kan
køre med brugte bånd fra radiofonien,
indtil vi får en radio, der kan høres
overalt i Grønland. Man kan oprette
båndbiblioteker på udstederne, der
skal forsynes fra radiofonien i Godt-
håb.
ERHVERVSKONSULENTER
— De har tidligere været inde på
spørgsmålet om oprettelse af lands-
rådets oplysningsudvalg?
— Ja, jeg har arbejdet med ideen,
mens jeg var oplysningskonsulent. Det
var måske også på grundlag af mit
forslag, at ministeriet har foreslået
landsrådet, at rådet opretter et oplys-
ningsudvalg. Jeg har foreslået, at
man som kontaktmænd for oplysnings-
udvalget udpeger de daglige ledere af
radiofonien og A/G, men det varer
nok længe, inden forslaget kan blive
realiseret.
— Mener De, at landsrådet forsøm-
mer oplysningsarbejdet?
— Landsrådet bevilger mange penge
til mange forskellige formål, men hid-
til har jeg savnet mere positiv hjælp
fra landsrådet, når det gælder oplys-
ningsarbejdet.
Der burde også gøres noget for er-
hververne. I Canada har man konsu-
lenter, der vejleder erhververne.
Manglen på erhvervskonsulenter er
indlysende i Grønland i dag. Da man i
sin tid oprettede en minkfarm i Nar-
ssaK, ønskede fåreholderne at købe
aktier, men de vidste ikke, hvad aktier
var. Det er nu på tide, at folk i Grøn-
land får mere begreb om aktieselska-
ber og andelsselskaber. Der er netop
udarbejdet en pjece om disse emner,
og jeg håber, at pjecen snart udkom-
mer.
TROR PÅ UDVIKLINGEN
— Hvad mener De om udviklingen i
Grønland?
— Vi må i disse år spørge os selv,
hvilket formål udviklingen har. Vi
grønlændere må stræbe efter større
ansvarsfølelse. Vi må aktiviseres, så
vi kan være med i landsdelens opbyg-
ning på lige fod med folk, der kommer
udefra. Det kan ikke nytte noget, at
Folo -7- 10 %
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg
man overlader initiativet til folk, der
har råd til at sætte noget igang.
— Vil De uddybe dette spørgsmål
nærmere?
— Jeg mener, at det vigtigste formål
med udviklingen må være, at grønlæn-
derne er med på alle områder. Det
kan give bagslag, hvis man ukritisk
overlader erhvervsmulighederne til
folk, der kommer udefra. Man må
imidlertid ikke spænde ben for folk,
der kommer udefra. Tanken om Grøn-
land kun for grønlændere er farlig
efter min opfattelse.
— Man kritiserer ofte den grønland-
ske arbejdskraft.
— Det er rigtigt, det er også tilfæl-
det med de grønlandske fiskere. Men
hvad dette angår er jeg optimist. Jeg
tror, at disse vanskeligheder kan over-
vindes, hvis grønlænderne på andels-
basis får mere indflydelse på produk-
tionen.
— De ser altså lyst på udviklingen?
— Det er klart, at udviklingen til at
begynde med ikke kan undgå at halte,
men jeg er overbevist om, at udvik-
lingen vil gå raskere, ikke mindst hvad
angår den grønlandske deltagelse, når
vi har overvundet startvanskelighe-
derne.
Julut.
Ny kontrakt
med baserne
En ny 70 millioners kontrakt er ind-
gået mellem amerikanerne og D. C. C.
Hermed er der i årenes løb tilført
Danmark 300 mill. kr. i amerikanske
valuta fra Thulebasen, oplyser Frede-
riksborg Amts Avis.
Danish Constructor Corporation (D.
C. C.), der varetager civile funktioner
på Thulebasen har nu afsluttet en ny
årskontrakt med amerikanerne om ar-
bejde for 70 mill. kroner. D. C. C. fik
i 1963 overdraget opgaven at varetage
alle civile funktioner på Thulebasen,
og siden er der hjembragt 300 mill. kr.
fra Thulebasen, hvor i øjeblikket mere
end 1300 danske arbejdere og funktio-
nærer er beskæftiget.
Mangfoldigheden af det virke, der
øves på Thulebasen, belyses af, at
personalet spænder over næsten alle
tænkelige professioner. Man anvender
således danske ingeniører, bagere,
chauffører, vejarbejdere, socialrådgi-
vere, pladesmede, kokke, arbejdsfor-
mænd, karetmagere, bibliotekarer,
elektrikere, kontorfolk, blikkenslagere,
vaskerifolk, brandmænd, malere, ho-
telfolk, svejsere og en præst.
uvdlurmkut sikåvaraicarpat
Hvis der var nogen cerut i dag,
KiteKuteicar-
der fortjente
tariaKartumik
et mavebælte
)
tåssaussariaicarpoK KING EDWARD
så må det være KING EDWARD
KINGEBWMD
18