Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 26
Atten år i flygtningelejre Den israelsk-arabiske krig har forværret Mellemøstens flygtningeproblem. — 1,2 miil. hjemløse som redskab for arabisk hævnpolitik. Blandt de alvorlige problemer, der er fulgt i kølvandet på den israelsk-ara- biske krig, er de omkring 100.000 arabere, der er flygtet jra de israelsk besatte jordanske område vest for Jordan-floden. En del af dem tager imod Israels uventede tilbud om at vende tilbage, men flertallet vil formentlig foretrække fortsat at leve i en arabisk stat og dermed yderligere forværre Mellemøstens 18 år gamle flygtningeproblem. Efter staten Israels oprettelse og den første israelsk-arabiske krig i 1948-49 flygtede omkring 600.000 ara- bere fra deres hjemstavn i det nuvæ- rende Israel. Der er stærk uenighed om omstændighederne omkring deres flugt, og mange forklaringer er givet — at de flygtede efter henstilling fra myndighederne i de arabiske lande, at de frivilligt forlod den ny jødiske stat, eller at de blev fordrevet af is- raelerne, fordi disse ikke ønskede flere arabere end højst nødvendigt i deres nye land. Flygtningestrømmen gik hovedsage- lig til Gaza og Jordan, hvor der ved LARSEN og RATHJEs MASKINFABRIK v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen „Lille Skagen" ilevKårnartOK isumangnaitsoic akikitsoK 7—25 HK „Lille Skagen" Økonomisk Driftssikker Billig Fra 7—25 HK SKAGEN FNs hjælp blev oprettet flygtninge- lejre, først telte, siden — da man blev klar over, at flygtningeproblemet kunne blive langvarigt — lerklinede boliger. HOLDER HADET I LIVE Kun et fåtal af disse flygtninge og deres efterkommere er i årenes løb blevet normale borgere i et arabisk land. De fleste er blevet i flygtninge- lejrene, hvor drømmen om at vende tilbage til deres hjem i det gamle Palæstina er blevet holdt ved lige i snart tyve år. Israel har ikke villet yde dem erstatning, endsige lade dem vende tilbage, de arabiske ledere har set deres fordel i ved flygtningenes hjælp at holde hadet til Israel og kra- vet om tilbagegivelse af det land, som jøderne efter deres opfattelse uret- mæssigt har røvet fra dem, levende. Flygtningene selv har for de flestes vedkommende ikke næret noget stærkt ønske om at forlade lejrene og der- med i praksis fraskrive sig retten til EM. Z. SVITZER T rælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- rne atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo at vende tilbage til Palæstina. De le- ver en efterhånden permanent til- værelse som flygtninge, der fortrinsvis understøttes af FN. Ifølge de senest foreliggende opgørelser findes der nu omkring 1,2 millioner mennesker i lej- rene. Halvdelen er under 18 år og har således aldrig betrådt den jord, de gør krav på. HØJ PRIS FOR FREDSTRAKTAT Efter våbenstilstanden i 1949 for- handlede Israel og de arabiske lande, først i Beirut og siden i Lausanne i Schweiz under FNs auspicier om en fredsslutning og en løsning på de ara- biske flygtninges problem. Araberne krævede som forudsætning for enhver tale om en fredsslutning, at flygtnin- gene selv skulle vende tilbage til det hidtidige Palæstina, hvilket Israel un- der ingen omstændigheder kunne gå med til. Det er dog sandsynligt, at ara- berne ikke for alvor ønskede nogen fredstraktat, da dette ville være ens- betydende med en anerkendelse af Israels eksistens, hvad ingen arabisk stat ville gå med til. Israel tilbød at overtage ansvaret for de 200.000 Palæstina-flygtninge i Gaza, hvis området blev overdraget Israel, men dette afviste araberne. De viste ingen eller ringe lyst til at inte- grere flygtningene i deres befolknin- ger, og kun i Jordan opnåede de stats- borgerskab. Efter Lausanne-konferencen stod det klart, at i det mindste den rent men- neskelige og praktiske side af flygt- ninge-problemet måtte overlades til FN, der skabte sær-organisationer for Palæstina-flygtninge, UNRWA. Den skulle dels yde nødhjælp, dels sætte flygtningene i arbejde og undervise dem. HJÆLPEAKTION BLEV SABOTERET Den arabiske Liga søgte i tiden efter krigen mod Israel at sikre sig kontrol ROADLESS 90: • 6-cyl. 90 HK dieselmotor • 9x24" fordæk og 12x38" olier 14x30" bag- dæk • Separat til- og frakobling af 4- hjulstræk • Vægt: 3950 kg med for- endevægte som standardudstyr COUNTY SUPER 6: • 6-cyl. 95 HK dieselmotor • Uge store for- og baghjul, 12x38” eller 14x30" • Vægt: 3965 kg med 2245 kg på for- akslen og 1720 kg på bagakslen COUNTY SUPER 4: - 4-cyl. 64 HK dieselmotor • Lige store for- og baghjul, 12x38" eller 14x30" ■ Vægt: 3529 kg med 1997 kg på for- akslen og 1532 kg på bagakslen OVERLEGEN TRÆKKRAFT OG STØRRE REDSKABER- MED FORD 4-HJULSTRÆK Alle traktorerne er udstyret med helt uafhængigt kraftudtag, uafhængig hy- draulik med dobbeltvirkende redskabs- kontrol, differentialespærre, styre- bremser (sikrer lille venderadius), hy- draulisk styring samt mange mulig- heder for anbringelse af ekstravægt. ROADLESS 65: • 4-cyl. 64 HK dieselmotor • 9x24" fordæk og 12x38" eller 14x30" bag- dæk • Separat til- og frakobling af 4- hjulstræk • Vægt: 3232 kg med ideel vægtfordeling med Palæstina-områdets fremtidige skæbne og vedtog, at ingen arabisk stat måtte annektere nogen del af om- rådet. Kong Abdullah af Transjorda- nien trodsede i 1950 denne beslutning og indlemmede først midlertidigt, si- den permanent det vestlige Jordan på den anden side af Jordan-floden, som også FN — i en delingsplan af 1947 — havde tiltænkt de palæstinesiske ara- bere. En storstilet plan til varig beskæf- tigelse og bosættelse af flygtninge til 1,55 milliarder kr. blev i 1951 vedtaget af FNs generalforsamling, men løb ud i sandet, fordi araberstaterne hermed på det nærmeste ville afskrive Pa- læstina-flygtningens muligheder for at vende tilbage. Da kong Abdullah af Jordan blev myrdet samme år, for- svandt den eneste arabiske statsmand, der i realiteten havde vilje til at søge en positiv løsning. FLYGTNINGENES FREMTID ER AFHÆNGIG AF KRIGENS LØSNING Hvilken fremtid går Palæstina- flygtningene og de „nye“ flygtninge nu i møde? Dette spørgsmål er snæ- vert forbundet med Israels eventuelle territoriale krav over for de arabiske lande. Israel er næppe interesseret i at indlemme større landområder med en langt overvejende arabisk befolk- ning, der kan tænkes at bringe jø- derne i mindretal i deres egen stat som helhed. I øjeblikket er Israels befolk- ning på 2.350.000 mennesker, deraf 260.000 arabere, hvis skæbne har teg- net sig langt lysere end deres blods- fæller, der flygtede i håb om hurtigt at kunne vende tilbage. Disse arabere har egne repræsentanter i det israel- ske parlament, og kan, efter at have forholdt sig neutralt under den sidste israelsk-arabiske krig, regne med fuld ligeberettigelse med Israels øvrige be- folkning. Ud fra et ønske om at stabilisere Israels eksistens og undgå, at en ny spænding skulle opstå inden for de næste årtier med en ny krig til følge> vil Israel formentlig søge mod en løs- ning, der på en eller anden måde er acceptabel for araberne — hvis en så- den overhovedet findes. Iagttagere har påpeget muligheden af, at der oprettes en israelsk forbundsstat, eventuelt be- stående af Vest-Jordan, Jordan øst for Jordan-floden og Israel, inklusive Gaza. Denne løsning vil ikke umiddel- bart frembyde nogen bedring i Palæ- stina-flygtningenes kår, men synes den eneste realistiske løsning på den jor- diske knude i forholdet mellem jøder og arabere i Mellemøsten har udviklet sig til. Men det ville blive en bitter pille at sluge for Jordan, der da for- trinsvis ville komme til at bestå af ørken. Ein Es Sultan — en af FNs flygtninge- byer for Palæstina-arabere. Her bor 20.000 mennesker i huse af mudder og riskviste. Kun få af dem har arbejde, og FNs strengt rationerede levneds- middelhjælp holder dem på et eksi- stensminimum. Ein Es Sultan — araberinut Palæstina- mit Kimåssunut FN-ip igdloKarfigititaisa ilåt. tåssane najugaxarput inuit 20.000-it igdlune marugdIQssamit avaleKutérKa- nitdlo sanaussune. ikigtulnait sulivfe- Karput, FN-ivdlo inussutigssanik ikiOtai- sa sukangassumik kigdlilersugkat inQ- niutauslnaussut mingnerpåt atordlugit inOtlpai. En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre! kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu- månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu- sinaussatit pitsaunerpåt I Kimagsautigssangnik kaussarfingmiulerit! pineuarslnduput sukulåti- sungnialårtut imugsung- nialårtutdlo portat 100-inik imagdlit. kukarnåt G&J’ip sa- nåve pingitsorsinåu- ngitdluinarpatit — kaussarfingmio- riuåinåkit! G) O Fås med chokolade- smag eller med smag af lækker, fed fløde i 100 stk. kartoner. — G&J flødekaramellem kan De slet ikke undvære — hav albid lommen fuld! — alt godt fra E — tåssa uvånga pissat /s GALLE & JESSEN 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.