Atuagagdliutit - 17.08.1967, Blaðsíða 3

Skal kulminen bibeholdes?
(Fortsat fra forsiden).
nar lastningen er overstået om efter-
året melder problemerne sig for alvor.
Sidste vinter havde vi 30 arbejdsløse,
men det bliver endnu værre nu til
vinter. Man må regne med, at selv
folk med faguddannelse bliver ar-
bejdsløse.
— De må have store sociale udgifter?
— Sidste vinter anvendte kommu-
nen mange penge til understøttelse
for arbejdsløse, men mange har værg-
ret sig ved at modtage understøttelsen.

Kulbrydningen i K’utdligssat er i de K’utdligssane aumarQtigssamik ptaineK
senere år blevet rationaliseret betyde- ukiune kingugdleme angnertungåtsiartu-
l'9t. Transport fra minen, sortering og mik pissaritdlisaivfigineKarsimavoK. Kå-
lastning foregår nu med transportbånd. rusungmit ånlssuineK, ingmlkdrtiterineK
usilersuinerdlo tamarmik suliarineKar-
put ingerdlåssfssutit atordlugit.
Indgangen til mine C. Minearbejderne Kårusuk C-mut isertariå. Kårusungmiut
bliver hele dagen i den fugtige og kolde uvdloK tamåt Kårusungme nigdlertume
minegang og holder spisepause i et isugutagtumilo sulissarput uvdlup Ker-
skur 450 meter inde i gangen. Kartardlutigdlo igdluarKame Kårusungme
450 meterisut Klngortutigissumftume.
K/utdligssat atåinåsåpat?
(Kup. sujulianit nangitax)
ssaicångmertingme inuit nangmingneK
Pissussutigingingmåssuk. måne suliv-
teKarfit ikigtuinånguput kommunilo
nåmagtunik suliagssauteKarane.
htorfigssaKartineKartut
Kutdligssarmiut isumavdluarfigåt
Kårusuk, nutåic C-mik taineKartartoK.
tåssane aumarutigssaK ivssuneruvoK
Pitsauneruvdlunilo månamut piaivfiu-
Ssarsimassuningarnit. sivisumik pi-
SSariussumigdlo piarérsarneKarérmat
dåna Kårusugtåme piaineK autdlarti-
sordlua lersimavon. månåkut sapdtip
akuneranut 5—600 tons piarnenartar-
Put, dipågumitdlo isumaKartoicarpoK
ukiumut aumarutigssat 30.000 tons
PdrneKarsinaulisassut.
aussaunerane sulissartut 80—90 au-
n^arutigssarsiorfingme suliput, påsi-
ssatdle maligdlugit sulissut ukiamut
amerdlissugssåuput, usilersuineit nå-
magsigpat piainerdlo autdlunenardlu-
alerdlune. isumaliorKutigineKarpoK åi-
Pagumit misiligdlugo sulissartut inu-
Suetut ilait igdloKarfingnut avdlanut
suliartortineKartalisassut isumaKati-
gissuteKarfigalugit. tåuko ukiåkut au-
niarutigssarsiorfingmut utertartug-
ssåuput, tamatumunåkutdlo neriutigi-
neKarpoK suliagssaKartitsiniarneK år-
pngneKarsinaujumårtoK. tamatuma
kingorna ukiup kaujatdlangneranut
kaumatit 7—8 Kårusungme sulivfiu-
ssalisåput.
K’utdligssane isumaKartoKarpoK nu-
navta aumarutigssai sule ukiorpag-
ssuit sujunigssame atorfigssaKartine-
kartut, isumaKartoKarportaoK nunav-
tu aumarutigssai siåmarterneKarneru-
ssalerslnaussut. månamut nunavtine
•kdloKarfit tamåkerdlutik K’utdligssat
aumarutigssåinik pilersorneKångitdlat,
sordlo K’aKortumut ångutingisåinar-
dlutik måssa tarKavanimiut kigsauti-
Sinartikaluaråt K’utdligssat aumaru-
tigssåinik pajungneKartarnigssartik.
K’utdligssat nangmingneK
landsrådeKalisanerdlutik?
ssuisitsissoKarnigsså påsiniardlugo au-
lisagkanik avdlanigtaoK nioncutigssi-
ortOKarsfnaugaluarnersoK.
aumarutigssarsiorfiussume igdloxar-
fingme ajornartorsiutit åssigingitsor-
pagssuput. tamåna pissutigalugo Kut-
dligssarmiut isumaKarput igdloKarfik
nangmineK landsrådimut ilaussorta-
KartariaKaraluartoK, pissariaKarmat
igdloKarfingmik nangminermik påsisi-
massaKardluartumik inuisa soKutigi-
ssåinik igdlersuisinaussumik lands-
rådime sivnissoKamigssaK. Kutdlig-
ssarmiut tamatuminga kigsautigissåt
kommunalbestyrelsip ingerdlatenug-
simavå landsrådimut, pisångatigine-
Karpordlo tamåna landsrådip akuer-
ssorumasinåusanerå.
Julut
Man fandt det nedværdigende at mod-
tage socialhjælp og troede, at det ville
gå ud over ens borgerlige rettigheder.
Men fra kommunens side forklarede
vi, at det drejede sig om en nødløsning.
Man havde simpelthen ingen beskæf-
tigelsesmuligheder, og det var noget,
som folk ikke kunne gøre for. Der er
kun få institutioner i byen, og kom-
munen har ikke beskæftigelse nok.
MULIGT AT UDVIDE MARKEDET
Folk i K’utdligssat sætter deres lid
til den nye mine, den såkaldte mine
C. Kullaget i denne mine er tykkere
og af bedre kvalitet, end man hidtil
har været vant til i kulbyen. Efter en
lang og besværlig forberedelse er pro-
duktionen i den nye minegang ved at
komme rigtig i gang. I øjeblikket pro-
duceres der 5-600 tons om ugen, og fra
næste år mener man, at man vil kunne
nå op på en årlig produktion af 30.000
tons kul.
I sommersæsonen er mellem 80-90
arbejdere beskæftiget ved kulbruddet,
men erfaringsmæssigt vil antallet af
arbejdere stige til efteråret, når los-
ningen er overstået og man koncentre-
rer sig om brydningen. Det er menin-
gen, at man fra næste år vil prøve på
at sende nogle af de unge minearbej-
dere til andre byer på kontrakt. De
unge arbejdere vil komme tilbage, når
sæsonen for brydning nærmer sig. På
den måde håber man at kunne løse
beskæftigelsesproblemer. Herefter vil
sæsonen for brydning vare i 7-8 må-
neder.
I K’utdligssat mener man, at der
må være behov for grønlandske kul
heroppe i mange år frem i tiden. Man
mener også, at det må være muligt
at udvide markedet for de grønlandske
kul. Det er ikke alle byer heroppe, der
bliver forsynet med landets egne kul.
Således når de grønlandske kul aldrig
ned til Julianehåb, skønt man dernede
har ytret ønske om at blive forsynet
med grønlandske kul.
EGEN REPRÆSENTANT
I LANDSRÅDET?
Kulbrydning er i øjeblikket den
eneste form for produktion i K’utdlig-
ssat. Der er masser af havkatte i far-
vandene omkring kulminen, men der
fiskes kun til husbehov. Kommunalbe-
styrelsen ønsker, at der sættes fiskeri-
undersøgelser igang efter andre fiske-
arter, som man måske kan udnytte til
produktion.
Der er mange forskelligartede pro-
blemer i kulminebyen. Af den grund
mener man i K’utdligssat, at byen
burde have sin egen repræsentant i
landsrådet. Man må have en stedkendt
mand i landsrådet til at varetage be-
folkningens interesser.
Kommunalbestyrelsen har videre-
sendt befolkningens ønske herom til
landsrådet, og man venter med spæn-
ding på, om landsrådet vil og kan for-
anledige, at kulminebyen får sin egen
repræsentant i Grønlands eget råd.
Julut.
aumarutigssanik piaineK måssåkut
K’utdligssane niorKutigssiorfit kisiar-
taråt. K’utdligssat encåt Kérarpagssua-
KarPOK, nangminerdle igågssåinarnik
aulisarfiussardlune. kommunalbesty-
relsip kigsautigå aulisarnikut misig-
Det var det skønneste sommervejr, da
Grønlandsposten besøgte K’utdligssat,
men dette skilt i KGH's butik talte et
andet sprog ....
aussarik seKinarigssauK K’utdligssanT-
kavta pisiniarfingme pileriaKårput ag-
dlagartaK una: jQtdlileKaoK, orpiliagssa-
nik agdlagtitsiniaritse 7. august tikiti-
nago ....
De
nye
ØGER
JEG ER BÅNDAMATØR
af ingeniør Mogens Vincentz
Redaktion: Knud Sandvej
1. udgave, 320 sider, rigt ill.
kr. 21,45
Politikens Forlag
Et af de senere års væsentligste bi-
drag til hjemmets elektroniske udstyr
er båndoptageren — et apparat med
fantastiske evner til at optage og
gengive lyd, tale og musik. Apparatet
er de unges store ønske, det er snart
obligatorisk i alle former for under-
visning, og det er en nødvendig instal-
lation i lufthavne, teatre, store virk-
somheder for slet ikke at tale om ra-
diofoni og TV-stationer. — Det er et
legetøj for nogle og det er en uvurder-
lig støtte for andre — f. eks. samfun-
dets blinde. Og endelig er båndoptage-
ren blevet genstand for en om sig gri-
bende hobby.
Mogens Vincentz har med sin bog
„Jeg er båndamatør" i Politikens For-
lags stribede håndbogsserie løst to op-
gaver. For det første er bogen en in-
struktion til hele emnet, der vil kunne
læses med udbytte af enhver bånd-
optagerejer, og dette er det primære
i håndbogen. Dernæst er det både
en opslagsbog, håndbog, fejlfindings-
bog, teknisk hjælpebog og meget mere
for den alvorligt arbejdende bånd-
amatør.
Bogen indledes med en redegørelse
for grundprincippet — magnetismen;
og først derefter kommer afsnittet om
båndoptagerens historie og udvikling
— og her må vi glæde os, for det var
jo gamle Valdemar Poulsen, der med
sin Telegrafon fra 1898 skabte verdens
første magnetiske optager og dermed
satte gang i det, vi i dag kalder tape-
recording.
Efter en grundig og rigt illustreret
gennemgang af båndoptagerens indre
dele, motorer, mellemhjul, tonehove-
der, af tonebånd, optagemåder, mono
og stereo, vedligeholdelse, afprøvning
og justering kommer afsnit om mikro-
foner, forstærkere, højttalere, mixer-
pulte, osv., oplysninger om optagevil-
kår, syncroplay, tricks, ekko og efter-
klang, om styreanordninger for lyd
til dias og smalfilm, TV-båndoptagere
og om, hvordan man indretter et
studie.
Bogen rundes af med et afsnit om
specielle og professionelle optagere,
der kunne være kaldt „Hvad man også
kan bruge en båndoptager til“, samt
en gennemgang af, hvordan en mo-
derne båndoptager udvikles og produ-
ceres på samlebånd af henved 1.500
forskellige dele.
GRIMBERGS VERDENSHISTORIE
Bind 12: Oplysningstiden
528 sider, 8 farveplancher, 175 ill.,
og 4 landkort
Ny udgave, nu i alt 86.000 ekspl.
Pris: kr. 31,65 indb. inkl. moms
Politikens Forlag
Med det senest udkomne bind af den
nye udgave af Grimbergs Verdenshi-
storie, det 12., nærmer vi os efterhån-
den de direkte forudsætninger for vo-
res egen tid. Det handler om perioden
før den Franske Revolution i 1789, den
epoke som både kaldes „det gamle
styre", l’ancien régime, og oplysnings-
tiden, afhængig af om man i den ser
det enevældige styres sidste kapitel
eller den nye tids første.
Tiden var naturligvis begge dele, og
Grimberg får dette frem, sådan at vi
alle mærker og forstår sammenhæn-
gen i historien: hvordan vor tids ideer
og hændelser hænger sammen med
oplysningstidens, og hvorledes den igen
har udviklet sig af de forudgående
generationers liv og kamp.
Grimbergs gennemgang af Oplys-
ningskulturens indhold og mål er både
nuanceret og klar.
Tiden var fyldt med modsætninger.
I Frankrig regerede de store maitres-
ser: Madame de Pompadour, Madame
du Barry, m. fl. I Nordamerika tydede
alt på, at tapre og foretagsomme
franskmænd ville trænge englænderne
ud, men netop da det så sortest ud for
disse, vendte lykken sig. Også i Indien
sloges engelskmænd og franskmænd,
om herredømmet i stormogulernes
smuldrende rige, hvis rigdomme var
som Tusind og Een Nats. I Nordtysk-
land slog de brandenburgske kurfyr-
ster sig ved dygtighed, hensynsløshed,
held og svig sig op på deres naboers
bekostning og endte som Konger af
Preussen. Og i det store østrig-ungar-
ske imperium døde den sidste mand-
lige Habsburger, men den unge prin-
sesse, der arvede riget, Maria Theresia,
viste sig at have mere karakter og
duelighed end de fleste af hendes
mandlige forgængere.
Grimbergs bind 12 spænder fra Ver-
sailles’ hofatmosfære til indianerkam-
pe i vildmarkerne i Nordamerika, fra
skathvælvingerne i Delhi til de ekser-
cerende soldaterkonger i Potsdam, fra
grumme tyrkermassakrer til Marie
Antoinettes legetøjstilværelse i parken
ved Petit Trianon.
rr - --------
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
3