Atuagagdliutit - 17.08.1967, Blaðsíða 17

Fra
LÆSERNE
Ministeriet for Grønlands
forhold er noget særligt
Niels Højlund finder i de grønlard-
ske læreres konflikt med Ministeriet
^or Grønland endnu en grund til at
kræve ministeriet ophævet og sagerne
ind under fagministerierne. I
»Kristeligt Dagblad" skriver han føl-
gende om emnet:
Igennem snart et halvt års tid har
der været konflikt mellem Ministeriet
I°r Grønland og de grønlandske læ-
rere. Årsagen er det evige lønspørgs-
nial> og mange danske lærere i Grøn-
land har gjort fælles sag med deres
grønlandske kolleger og krævet samme
løn for samme arbejde. Da tjeneste-
niænd ikke kan strejke, har de grøn-
landske lærere valgt at give deres pro-
test effekt ved at nægte at påtage sig
det frivillige tolkearbejde, og denne
vægring har stærkt påvirket samar-
bejdet mellem hjem og skole i de for-
løbne måneder. Men sagen er ikke
kommet ud af stedet, ministeriet har
erklæret, at man intet kan foretage
SlS, før Tjenestemandskommissionen
er færdig — og det kan vare både år
°S dag. Svaret er blevet givet på en
sadan måde, at bitterheden og harmen
er blevet yderligere forstærket.
Her kan måske være anledning til
at repetere et par synspunkter på de
vanskelige grønlandsproblemer. Det
^a stå fast, at hele lønspørgsmålet
kun drejer sig om de offentligt ansatte,
°§ at den største vanskelighed ikke er
underbetalingen af de grønlandskfødte,
men den præmie for at tage til Grøn-
land, som man under alle omstændig-
heder er nødt til at betale til de i Dan-
mark fødte. Denne præmie er i øvrigt
!kke så svimlende, som mange vil gøre
hen til, skattefriheden er vel den væ-
sentlige part deraf, og fordelen derved
beskæres både ved ekstra udgifter og
for lærerne — ved færre chancer for
overtimer. Det må for det andet stå
fast, at man ikke løser det grønlandske
samfunds problemer ved generelt at
hæve lønningerne til dansk niveau.
Her må være et eller andet forhold
mellem løn og produktivitet. Alligevel
ma man nok se i øjnene, at specielle
mindre grupper af grønlændere efter-
hånden vil få „danske" lønninger også
uhen at skulle betale danske indkomst-
skatter, ikke mindst danske organisa-
tioner vil føle sig forpligtet til at stå
solidarisk med tilsvarende grønland-
ske. Derfor bliver lærerspørgsmålet
uok også en skønne dag løst med lige-
mu, selv om det betyder, at grønland-
ske lærere får højere løn end danske
lærere i Danmark. Altså kunne mini-
steriet nok have fundet en mere smi-
dig udvej end bare hovent at henvise
Hl Tjenestemandskommissionen. Før
eHer siden kommer man alligevel til
at bøje sig.
★
Det vigtigste i hele sagen er til sy-
Vende og sidst ministeriet. Der er med
®t mildt ord en udbredt mistillid til
ministeriet for Grønland — i Grøn-
land. Der er en stadig mistænksomhed
gnavenhed, en stadig mangel på
to-vejs-kommunikatiori. Tiden er må-
ske inde til at kræve ministeriet ophæ-
^et og sagerne overflyttet til de van-
hge ressortministeriet. At dette er løs-
jungen på langt sigt, kan ingen være i
tvivl om. Med oprettelsen af Grøn-
landsrådet og dets sekretariat i Kø-
benhavn og med landsrådets selvstæn-
diggørelse er der lagt op til en „færøsk"
ordning for Grønland. Det politiske
initiativ skal udgå fra Godthåb, sek-
retariatet i København skal koordinere
sagerne i forhold til de danske myn-
digheder og den endelige afgørelse i de
fælles anliggender træffes i fagmini-
steriet. I dette system er Ministeriet
for Grønland en overflødig relikt fra
kolonitiden, et omsvøbsdepartement,
der vækker megen irritation og skaber
mange misforståelser. En afskaffelse
af ministeriet ville afdramatisere
Grønlandsproblemerne herhjemme,
sprede dem og gøre dem mindre skyld-
belastede. Den ville til gengæld på
dramatisk vis forøge landsrådets mu-
lighed for selv at handle og altså også
placere ansvaret hos de valgte repræ-
sentanter for det grønlandske folk,
som i dag lider under mangel på kom-
petence. Og det ville måske også med-
virke til en delvis løsning af lønspørgs-
målet og det dermed sammenhørende
fødestedskriterium. Skole og hospitals-
væsen måtte vel være noget, som
landsrådet fik direkte myndighed for.
Landsrådet måtte så påtage sig at
skaffe arbejdskraften til de priser,
som man kunne forhandle sig frem til,
fælles for alle ansat i det grønlandske
landsråds tjeneste og på de vilkår, som
grønlænderne selv kunne skabe dæk-
ning for ved egen produktivitet eller
ved tilskud fra Danmark. Landsrådet
måtte så også tage ansvaret for de
lønforskelle, der derved uundgåeligt
opstår i samfundet som helhed og en
politisk kamp kunne finde sted i den
grønlandske befolkning med henblik
på en løsning af problemerne.
Afskaf Ministeriet for Grønland og
giv derved grønlænderne større mulig-
hed for at rette deres harme mod deres
egne politiske repræsentanter i stedet
for mod et upersonligt væsen i Kon-
gens København.
ROSE’S
Først Rose’s i glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så
sekunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrisket og læsket.
Der er nemlig en Rose
1 til enhver tørst.
4 forskellige:
LIME - GRAPE- ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
tumånguernarfoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.

eA^eds«

st>e'
af

■oS°'1 S „pal
&tvc.a>-" • p6l r.ssai
s** pUSp net'Ssa9sSa°sW'U9'XsUt
5SS-*
Grønlænderne må lære
at spare op
Skoledirektør Jørgen Chemnitz og
frue, Gudrun Chemnitz, Godthåb, er
under et ophold i Danmark blevet
interviewet af Jørgen Biilmann til
dagbladet „Aktuelt" om erfaringerne
med den første pengeinstitut-filial i
Godthåb.
Det er — og det understreger Jørgen
Chemnitz kraftigt — af afgørende be-
tydning, at man kan begynde at lære
grønlænderen at spare. Langt de fleste
grønlændere har været vant til at
bruge pengene, så snart de tjente dem.
Det har både baggrund i, at det først
er i de sidste årtier, at udviklingen
med stormskridt er kommet til Grøn-
land, og i, at der indtil nu ikke har
været så forfærdelig meget at sætte
penge i. Hvorfor spare, når der ikke
er et formål? Nu foregår der imidler-
tid oplysningsarbejde i skolerne, der
finder normal skoleopsparing sted. Bi-
kuben er i fuld gang med at få oversat
et brochuremateriale til grønlandsk.
Fru Chemnitz lægger ikke mindst
vægt på den service, pengeinstitutterne
kan yde overfor den enkelte familie.
Både ved hjælp til budgetlægning og
til anskaffelser. En særlig rolle spiller
det at få gang i boligfinansiering. 5.-10.
oktober skal der i Godthåb afholdes et
boligseminar arrangeret af bl. a. kvin-
deforeningerne, Grønlands tekniske
Organisation, Byggecentrum og også
Bikuben er draget ind i seminaret med
erfaringer fra danske byggespareord-
ninger.
Det største hus, man i dag kan bygge
koster ca. 150.000 kr. og er på 72 kvm.,
trods lejet grund altså et ret dyrt hus.
Man glæder sig derfor meget til at få
kulegravet hele problemet.
Med hensyn til udlånserfaringer er
det vanskeligere for Bikuben at sige
noget endnu. Jørgen Chemnitz under-
streger, at det er noget, grønlænderne
skal lære, at have lån. — Men udlåns-
betingelserne må også blive anderle-
des. Dels findes der ikke noget egent-
ligt tinglysningsinstitut, selv om lands-
dommer Henning Brønsted fører en
liste over lån som en vis sikkerhed.
Dels er antallet af låneopjekter, der
kan stilles som sikkerhed, begrænset.
Man kan dog få lån med sikkerhed i et
hus, der ligger på lejet grund.
Men ellers bliver det lån mod kau-
tion og med håndpant.
Selvfølgelig vil man i starten også
gøre dårlige erfaringer. Der eksisterer
stadig grønlændere, der betragter en
långiver som en dum person, når han
sådan „forærer sine penge væk", og
som nok meget gerne låner, men til
gengæld meget nødig betaler tilbage.
Her gælder det atter, at den nye
generation, der vokser op med penge-
institutter som en del af den daglige
tilværelse, vil se anderledes naturligt
på tingene. Hele familien Chemnitz
har konto i Bikube-afdelingen og bør-
nene opdrages til at betragte opsparin-
gen som en naturlig del af den person-
lige økonomiske forvaltning.
Minør søger arbejde
hos privat mester (evt. kompagniskab), efter afslutning af nuværende
syvende kontrakt som minør hos samme firma. Har tidligere arbejdet 6
år i kul- og malmminer.
JENS G ARNE, Monbergr & Thorsen, Frederikshåb.
ALLIS-CHALMERS
A
ALLIS-CHALMERS
Den chassisstyrede læssetraktor med 90° drejning • Konstruktiv over-
legenhed og kvalitet i topklasse kendetegner den ny chassisstyrede
TL-545 fra Allis Chalmers • Ingen anden læssetraktor i denne klasse
kan tilbyde Dem så mange fordele:
Centermonterede kongetappe monteret i kuglebøsninger — selvjuste-
rende og indstillelige • Etgrebs fuld powershift • Dobbelt turbine
torque converter • 2 gear frem med hver 2 hastigheder, der reguleres
automatisk • 4-hjuls træk • HiTraction differentiale • 6-cyl. 135
HK turboladet dieselmotor med direkte indsprøjtning • Fuld filter-
beskyttelse af det hydrauliske system.
TL-545 er udstyret med 17,50—25“ 12 lags slangeløse dæk, samt klip-
pan førerhus med lygter, el-viskere og varmeanlæg. Specielle Bofors
stenskovle leveres som ekstraudstyr.
Allis - Chalmers "Hltch” kongetap.
traktore usilersut atdleKutamigut 90°-nik kaujatdlagtineKarsinaussoK.
ilusilersugaunermigut pitsauneruvdluinartOK pitsåussutsimigutdlo nale-
KångitsoK ilisarnautauvoK TL-545-mut atdleKutamigut aKungneKar-
dlune kaujatdlagtinenarsinaussumut Allis Chalmers-imit pissumut.
traktorit usisautit avdlat taimåitut ajångeKuterpagssue nagdlersorsi-
nåungilait:
kåvigfit Kiterpiånitut angmalortunik suvdloKUteKarput — isumaming-
nérdlutik erKorKigsårtartut nåmautdlilerneKarsinaussutdlo. igdlui-
narmik tiguvdlugo tamanut nikisartineKarsinaussoK. mardloKiussa-
mik kaujatdlagtautilik. mardlungnik iluarsissautilik sukåssusigsså-
nut mardlungnut tamarmik isumamingnik iluarsartutartunik, sisa-
manik nutsuissunik agssakåssulik. nusutsissarnera éssigingisitårtine-
KarsinaussoK. dieselmotorilik 6-inik cylinderilingmik 135 HK-mik.
aKungnermut atortue ivsingersisitut itumik igdlersutigdlit.
TL-545 iluleKutaKångitsunik 12-inik italeringnik 17,50—25“ gumminik
agssakåssoKarpoK, ingerdlatitsissumutdlo inigssaKardlune Kutdliling-
mik, elektricitetimik saligutilingmik kiagsautilingmigdlo. ujarKanut
nivautarssuit ingmikut pisatsersutigssatut ilautineKarsinåuputaoK.
Akselafstand 2,79 m
Sporvidde 1,80 m
Venderadius 4,52 m
Skovlstørrelser fra 1,11 — 1,91 ms
Egen vægt 7,6 t
aksel-iata isorartussusia 2,79 m
igdlinerisa silissusé 1,80 m
kaujatdlagtarfia 4,52 m
nivåutat angissusé 1,11 mit 1,91 ma-
imut
oKimåissusia 7,6 t
(Si
ISIS IN/HZHTCZ] F=? A/S
Industrivej 7 - Glostrup - tlf. (01)9619 OO
17