Atuagagdliutit - 17.08.1967, Blaðsíða 29

(nangitaK)
inuit ingnerup sanianitut issigiv-
dluarsinauleramikik unigput alåtsi-
nailerdlugitdlo. negerit tatdlimåuput
dsjurit igdloKarfiånit pissut. ivigar-
ssuarnik pugtassuliorsimåput ivssu-
nigdlo Kagdlersoriardlugo ikuatdlaisi-
mavdlutik. pugtassuliartik kup sinånit
avalagtilårdlugo pitugsimavåt. angut
atauseK pugtassumipoK ingneK påra-
ingo. ilai kup sinåniput imavdlo ilui-
nanut aulisagkanik Kinerdlutik. auli-
sagkat takututdlo kaputimingnik någ-
kiartarpait agdlunaussanigdlo aleKar-
iikamikik amuåinartardlugit. pissaKa-
ngåtsiarérsimåput, aulisagkat mikissut
angisutdIo saniåne ivigkanut iliorar-
siméput.
»ornisavavut?" Ibn es Sirr isuvssug-
Pok.
»uvatsik," Schwartzip akivå. „sujug-
dlermik patdligtailissaK takusalåru-
Sugkaluarpara.“
»pikaneralånguamipoK, imaKa mi-
nutit mardluinait.“
kup sinåta uvingarna nipaersårdlu-
i'k majuarpåt. orpigpagssuit anigor-
'iiugitdlo ikumanikoK sujunermine
Schwartzip takuvå. nåmik inungmik
takugssaussoKångivigpoK. Kularnångi-
vigpoK Abu el Motip igdloKarfine Ki-
naasimagå. enrigsiatdlagdlune kung-
naut uterpoK. „ilivse uninaritse," ilane
tåuko mardluk OKarfigai. „nalungerér-
Pase, taimåitumik takussariaKångilå-
Se- arabiamiutut OKalugtarpat?"
».ilait, kisiåne tamåkeratik. pualasoK
una KerKånltoK tåssa høvdingiat, tåu-
Ssurna navsuiautdluarsinauvåtit ..
Schwartz orpigpagssuarnit sancu-
merpoK negeritdlo ilagsivdlugit. tåuko
Kuarsårnermik uninarput ilimasungi-
vigdlutik tunumingnit takornartamik
OKarpatdlagtoKarmat. taimaitsiartoK
doktorip timå angisoK nerinagtordlo
takugatdlardlugo pigsigåukamik ersi-
nermigdlo nivdliassorssuångordlutik
Kimarratilerdlutigdlo såkutik Kimåi-
nardlugit. negereK pugtassumitoK er-
sitsangnermik imånut tinglnarpoK ku-
koriarssuitdlo puiuvigdlugit avala-
ngåtsiartorujugssuvdlune, timimini-
tutdlo nigorterasuariardlugit timut
tamavikasiat nunamut KaKiniutå tai-
mak ineKaraluångilaK.
KimångitsortutuaK tåssa høvdingiat
pualasoK. ilane maligdlugit Kimånia-
raluarpoK, kisiåne Schwartzip nujai-
sigut tiguvå unigtitdlugulo. akiutingi-
laK uninavigdlunilume. nivdliarujug-
ssuåinarpoK avungarssuaK tusarssau-
ssumik.
„nipangerit!" Schwartzip suangavå.
„KanoK pineKångivigputit.“
„ia s jetan, ia shetan el mlih, amahn,
amahn — ila, diåvulo, ajungitsoK diå-
vulo, såimåunga, såiméunga!“ negereK
anertikartuinauvoK.
„tauvame nipanglnarit, sianik! sata-
niungilanga, Kavdlunauvunga. aper-
Kutigssåka akinåsavatit, tauva KanoK
pineKåsångilatit."
„såimåunga, såimåunga, Kinuvigåv-
kit!“
negereK nåkinarsångårmat Schwart-
zip igdlautigingits&rneK saperpå. ki-
siåne KimårKunginermik nujaisigut ti-
gumiuarsinarpå. „tåssame iperåsavav-
kit, kisiåne aperKutigssåka akentå-
ratdlåkit."
„Kå, tuave, aperssorniarit!"
„kisiåne sagdlusångilatit! sagdluga-
luaruvit peKititdlutit kukoriarssuarnut
igisavavkit."
„ugpernarsaivunga, erKortumik OKa-
lusaunga!" pualasoK ersinermik ulig-
tulnauvdlune neriorssuivoK Kavdlu-
nårssuaK kinåtigut Kiviarnerdlunit sa-
perdlugo.
„Abu el Mot sumlpa?“
„peKångilaK.“
„Kanga autdlarpa?"
„seKernup tarrinigsså akunermik su-
jorKutdlugo."
„kikut ilagai?“
„araberit avdlat tatdlimat nuehrne-
geritdlo umiarssuainitut.“
„inungnik maunga KimataKarpa?"
„nåmik. “
„måna erKortumik OKåsautit, sag-
dluguvit kungmut igisavavkit. ilami-
nik atausinarmigdlunit maunga Kima-
taKångila?11
„åp, atausinarmigdlunit nåme.“
„Abu el Mot sumungnarpa?"
„sergente pitdlarniardlugo maler-
ssorpå.“
„tauvalo kingorna?"
„kingorna maunga uterniarpoK, nu-
tåmigdlo patdligtailissaliornigssånik
ikiusavarput."
„sergente sumut unigsimava?"
„uvdlut pingajuat avigdlugo må-
ngånit ingerdlassarissame, Nilip sinå-
ne kuernerssuarme Husan el bahrimik
taissartagåne.“
„KaKugo Abu el Mot tancavanisaso-
raiuk?" — „aKaguago, taima nangmi-
neK isumaKarpoK, kisiåne taima piler-
tortigisasoringilara." — „sok“ — „aKa-
go uvdlåkut umiarssuarnut angisunut
avKutigiumihaitsoK tikitugssaungma-
go. uvdlutitdlugo aitsåt avKutigine-
Karsinaungmat taimåitumigdlo Kåu-
marsissariaKåsavdlune. kup avKuti-
giuminåinera tåuna sivisorssuvoK." —
„Sejad ifjal nalungiliuk?" — „nav-
guaitsorniaK? åp, patdligtailissaK iku-
atdlarKåmersoK uvavtinipoK." — „su-
mipame?" — „naluvara. ilisimaneKå-
ngilaK." — „sumungnarnigssaminik
OKauseKarpa?" — „någga, Katigagtut
mardluk uvavnit pisiarai. kisiåne a-
Kagukut uvdlånguaK peKångilaK." —
„månitoKarsimava Abu el Motimik a-
perKutigdlissumik?" — „åp, takornar-
taK, KavdlunåK. tåuna Ombulaliarni-
arpoic. ilagssarsioraluarpoK, kisiåne
OKalugtupara belandat uvagutdlo to-
Kumut akerarigtugut tarKavungnar-
nigssardlo navianardluinartoK. tauva-
lo autdlarpoK.“ — „sumut?“ — „su-
mungnarnigssane oKautigingilå. isu-
maliuinarpunga aggerfingminut uti-
nartOK.“ — „Abu el Mot OKalupiuk?"
— åp, ornigpåtigut, avdlatutdlo sape-
rama pisimassunik tamanik onalug-
tutdluåinarpara.“ — „navguaitsornia-
mik OKalugttipiuk?" — „nåmik." —
„kisiånime takornartamik Ombulamut
ilisimassortagssarsiortumik åma OKa-
lugtupat?" — „nåmik, tåunalunit o-
Kautigingilara. Abu el Mot autdlarni-
ardlune nukingertorujugssuvoK." —
„nuehrnegerit sunik såkoKarpat?" —
„ilait autdlaisenarput, amerdlaner-
ssait pisigsinik, Karssunik, savingnik
erKornavérKutinigdlo." — „kisiånime
Abu el Mot nangmineK araberitdlo
tåuko tatdlimat åma såkulissarput?"
— „åp, autdlaisinik, igdluinarssutinik
savingnigdlo." — „paugssanigdlo?" —
„paugssivé taimågdlåt imaKarput. ser-
gentip paugssat tamåkivigdlugit tigu-
simavai." — „KujanaK. akornuserso-
ravkit dalerimik tunisavavkit."
Schwartzip KernertoK iperarpå ani-
ngaussivingminitdlo dalerimik tigu-
sivdlune negerimut tuniutdlugo, tå-
ssalo tatigingnilersisavdlugo ikingu-
siutisavdlugulo sékugssaK pitsauvdlu-
artOK. KavdlunåK Kiviarpå aperalugu-
lo: „nålagaK, dalere tåuna tåssa ilu-
mut uvanga pigssara?" — „åp.“ —
„tauvame sataniungilatit, kisiåne inuk
ajungitsoK ajungitsuliorumatordlo. iv-
dlit Kavdlunåmit aningaussanik neri-
orssoriardlunga sapangakasingnik tu-
nississumit ajungineruvdlutitdlo sila-
tuneruvutit. påsivara ersigissariaKå-
ngivigdlutit."
.„ilatit aterKuniåkit, erKigsivdlusilo
aulisarniaritse. uvanga Kimåsavavse.
katsornånguaK umiarssuit pingasut
mauna avarKutisåput, kisiåne ersigi-
ssariaKångilatit. tulåsångitdlat."
„umiarssuit tåuko kia pigai? sumit
pissut? sumungnartut? inugsiautig-
ssarsiortut?"
„någga, inugsiautigssarsiortungit-
dlat, kisiåne inue inuput ajungitsut."
„tulåsångitdlat?"
„åp, OKautsika ugperinåkit. sinig-
dluarit."
Kimåpå orpigpagssuarnutdlo pu-
lavdlune.
erKånguane orpingmit inusugtut
tåukua mardluk OKaloKatigingnerat
tusarnårpåt. pingasuvdlutik umiatsia-
mut atileramik Ben Wafap Schwartz
OKarfigå: „nålagaK, påsivara dsjure
utorKaK aperssoravko silatusårpat-
dlårsimananga, tåssame Abu el Mot
kisiat uvanga aperKutigigavko avdlat
ivdlit tusarigkatit pingivigdlugit. tå-
ssa måssåkut tamaisa påsivavut."
„åp, påsiniagkavnit angnerussumik
påsissaKarpunga. KujanaKaoK inuit
tåuko måniniarmata."
umiatsiaK tikikamiko ikiput umiar-
ssuarmutdlo uterdlutik. sivikitsungua-
mik ornigpåt patdligtailissap tulagtar-
fianut Kanigdlerérsimangmat. Schwar-
tzip sujugdlermik Hasab Muratip umi-
arssuå ornigkatdlarpå påsissaminik
nalunaerfigiartordlugo, OKaluteréra-
miugdlo aitsåt nangmineK umiarssua-
ne ornigpå nålagålo KanoK-iliusigssa-
nik pissariaKartunik nålagkerdlugo.
umiarssuit tåuko pingasut tamar-
mik ingnermik ikumatitsiput avKutig-
ssartik kuk Kaumatiniardlugo. sule
anorigigsårtuarput, ingneruvdlo Kau-
marna angnertoKingmat nuna timi-
mingnitoK issigisinauvåt avarKukiar-
tornermingne tamåne dsjurit timi-
mingnit issigingnåråtik.
kup sangunerisigut orpigpagssuit
orKuinut pissutdlo tingerdlautit Kasu-
kartarput. linuap KiterariartulersoK a-
norikitdliartuinalerpoK kisalo Katsu-
vigdlune. Katsornera agsut nuånari-
ngikaluarpåt, tugpatdlersautiginar-
påtdle Abu el Mot åma Katsutisang-
mago uninartariaKalersitdlugo.
„uvdlugaluarpat siniussinåsagaluar-
pugut. Abu el Mot KanoK sujuameru-
simatigå?"
„seKernup tarrinigsså akunermik su-
jorKutdlugo autdlarsimavoK. uvagut
seKernup tarrinera akunernik mar-
dlungnik kingoncutdlugo patdligtaili-
ssamut pivugut, tåssa akunernik pi-
ngasunik sujugdliuvoK. imaKa aKago
angusavarput."
„tauva KanoK isumaliorpit? såssu-
tisaviuk?" K’assiaup aperå.
„åp."
„OKarsinaugaluaruma uvanga av-
dlamik pilerssåruteKaraluarpunga. su-
jumut ingerdlaterKåginåsagaluarpara
sergentip uningaviata tungånut. tauva
igdlugigdlugo piunérutisagaluarparput
pikigtitsissut tuniutinarumanaviå-
ngingmata akiutisavdlutigdle. ing-
mingnut ilångartutdluarérpata tauva
uvagut atautsikut aKinåsagaluarpa-
vut."
(nangisaoK)
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Aufohusef
GI. Kongevej 76 . København V.
FORD - SÅ SCAN I ADAM
Husk også Fords store personvogns-
program: Anglia - Cortina - Corsair og
Taunus 12M -17M og 20M.
Skriv efter brochurer, priser og nærmere
oplysninger. De vil få omgående svar.
Vor repræsentant besøger Grønland
2 gange om året.
Vi sælger gerne med 50% i udbetaling
og resten over 15 måneder.
SCAfclADAM
Danmarks største Ford-forhandling
H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBHVN.V.
TELEGRAM ADR. SCANIADAM
Transit
1100 chassis
til individuel
opbygning
af lad
MOTOR
HK........
Kubikindhold
Slaglængde
Boring ..
Gear....
Bremser
Lasteevne
Egenvægt
Totalvægt
Benzin
...73/4750.
.1663 cm3 .
60.35 m/m.
.93.66 m/m.
.....4-trins.
hydr.
.1300 kg.
.1100 kg.
2400 kg.
Max. ladlængde .. ..2700 m/m
Transit 1250 med standard lad
Benzin excl. levering ............................... kr. 16.246,—
Transit 1750 med standard lad
Benzin exe. levering ................................ kr. 18.986,—
Transit1250$•
1750 chassis
ideel som
fundament til
specialvogne
af enhver art.
MOTOR
HK........
Kubikindh. .
Slaglængde.
Boring....
Gear......
Bremser...
Lasteevne .
Egenvægt.
Totalvægt.
1250
Benzin
85.5/4750
1996 cm3
72.42 m/m
93.66 m/m
4-trins
hydr.
1500 kg
1250 kg
2750 kg
Max.ladlgd. 3160 m/m
1750 Chassis
Benzin
85.5/4750
1996 cm3
72.42 m/m
93.66 m/m
4-trins
hydr.
1950 kg
1300 kg
3250 kg
3160 m/m
Transit
minibus
850 1100
MOTOR Benzin Benzin
HK............ 73/4750 73/4750
Kubikindhold 1663 cm3 1663 cm3
Slaglængde .60.35 m/m 60.35 m/m
Boring.....93.66 m/m 93.66 m/m
Gear........ 4-trins 4-trins
Bremser ... hydr. hydr.
Egenvægt.. 1350 kg 1400 kg
Totalvægt . 2150 kg 2400 kg
Type........ 9 sæders 12 sæders
1250
Benzin
85.5/4750
1996 cm3
72.42 m/m
93.66 m/m
4-trins
hydr.
1650 kg
2850 kg
15 sæders
Lastvoqn
D-linien
en moderne
repræsentant
for stil
og styrke...
MOTOR Benzin Diesel
HK..................129-149....... 83.5-128
Akselafstand......120"-156"......120''-206"
Bagaksel.......1-el. 2-gears....1-el. 2-gears
Gear...........4-el. 5-trins....4-el. 5-trins
Bremser................hydr...........hydr.
Lasteevne ...3750-6700 kg... 3575-8575 kg
Egenvægt .. .2325-3125 kg... 2500-4025 kg
Totalvægt .. .6075-9750 kg.. .6075-12300 kg
Max. ladlængde .. .6120 m/m.......8120 m/m
Transit 1100 med standard lad
Benzin excl. levering .............................. kr. 13.779,—
Transit minibus 850 benzin - 9 sæder excl. levering kr. 16.050,—
Transit minibus 1100 benzin - 12 sæder excl. levering kr. 17.200,—
Transit minibus 1250 benzin - 15 sæder excl. levering kr. 21.145,—
29