Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamangorneK 14. september 1967 Nr. 19 Den sorte Engel lover lys fremtid for UmanaK Hele kommunen kan leve af fjeldet, hvis der etableres minedrift — Hidti- dige undersøgelser har givet lovende resultater. Om jo—15 vil en mineindustri med 300—500 ansatte vende fuldstændig op °9 ned på UmanaK distrikt — hvis det kan betale sig at udvinde de bly- og z%nkforekomster i fjeldet Den sorte Engel, 5—6 timers sejlads nordøst for Omå- no.K, der nu for andet år i træk er genstand for metodiske geologiske undersø- gelser. Endnu vil det være lidt dristigt at regne med en mineindustri — man ^a nøjes med at betragte udsigterne som forholdsvis lovende. Malmen er god »Vi kender ednu ikke ret meget til ttialmlejernes udstrækning", siger den britiske geolog, dr. Tom Elders, der leder det dansk-canadiske selskab Greenex' undersøgelser på stedet. „Vi ved derimod, at lødigheden er ret god. Hvor god, må jeg desværre ikke ud- En historisk dag Tirsdag den 5. september var en mærkedag i Grønlands historie. Denne dag åbnedes det første landsråd under en folkevalgt formand. Traditionen ^o indledtes åbningen med en fælles- Sudstjeneste, hvor pastor John Pe- trussen prædikede. Landsrådsmedlem- merne og de forskellige institutions- ledere gik i procession til kirken. Her åbner landsrådets første folke- valgte formand, pastor Erling Høegh, det historiske møde i Godthåb for- samlingshus. Vi henviser til forman- dens åbningstale side 6. uvdloK pingårtoK rnardlungorneK septemberip tatdli- rrvst 1967 nunavta oKalugtuarissaune- rane pingårtuvoK. uvdloK tåuna ang- ^arneKarpoK landsråde sujugdleK *nuit Kinigåinik sujuligtaissoKartoK. 'lerKussoK nåpertordlugo angmaineK autdlarnerneKarpoK nålagiaKatiging- nerrnik, palase John Petrussen osca- lussivdlune. landsrådimut ilaussortat atorfenarfingnilo sujulerssortaussut °Kalugfingmut ingerdlaorput. tåssa landsrådip Kinigkamik suju- "gtaissua sujugdleK, palase Erling Høegh, atautsiminermik pingårute- Kartumik angmaissoK Nup katerssor- tarfiane. takukit sujuligtaissup ang- ttiainermine oKausé Klip. 7-me. tale mig om — vi skal først indsende en rapport til Grønlandsministeriet — men forekomsterne er i hvert fald så lovende, at vi vender tilbage næste sommer for at intensivere undersøgel- serne. Desuden kan jeg sige, at mine- ralforekomster i Grønland på grund af klimatiske og topografiske vanskelig- heder må være to-tre gange så rige som andre steder i verden, for at en udvinding kan betale sig." CANADISK KUNNEN OG KAPITAL Halvdelen af Greenex' kapital er dansk, halvdelen canadisk. Den cana- diske parthaver er Vestgron Mines Ltd., der igen for størsteparten ejes af minekoncernen Cuminco, Canadas næststørste minekoncern med verdens- omspændende interesser. Blandt part- haverne er også den dansk-canadiske prospector Niels Ægidius Andersen (ca. 10 pet. af kapitalen), der allerede i en årrække har undersøgt mineralfore- komster i Grønland. Der er i år blevet investeret ca. 3 mill. kr. i undersøgelserne i Den sorte Engel. Arbejdet har strakt sig over tre måneder og er udført af en gruppe på ca. 30 mænd, for størstedelen cana- diere, men også nordmænd, hollænde- re og tyskere. Greenex' canadiske parthavere betaler undersøgelserne og yder sagkundskaben. PERMAFROSTEN GENERER Boreundersøgelserne blev påbegyndt sidste år med et enkelt diamantbor, da man ikke på forhånd var klar over de vanskeligheder, permafrosten byder. Man nåede derfor kun at foretage tre boringer, men resultatet af analyserne, der forelå i slutningen af 1966, var så godt, at man i år har indsat tre bore- maskiner. Alt i alt regner man med, at der endnu skal ofres mellem 10 og 20 millioner kroner på undersøgelser, før man har tilstrækkelig klarhed over værdien af mineralforekomsterne i Den sorte Engel. Den sorte Engel, der har fået sit navn efter en meget tydelig silhuet af en engel på fjeldsiden, er 975—1125 meter høj, og malmlejet strækker sig ca. 600 meter ned. Boringerne er gået indtil 1630 fod (knap 500 meter) ned i fjeldet, formentlig den dybeste boring i permafrost, der nogensinde er gen- nemført. Temperaturen i fjeldet me- nes at være på i hvert fald 13 graders frost. Denne kulde har bl. a. gjort det nødvendigt at opløse store mængder salt i det vand, der ledes ned i bore- hullerne for at køle borehovederne — 400 tons salt er blevet brugt til dette formål i år, og hvert eneste gram er (Fortsættes side 3). Helikopteren, en 10 år gammel Sikor- sky-model, kredser frem og tilbage for at vinde højde til at kunne lande på Den sorte Engel. helikoptere, Sikorsky-p sanåva ukiunik 10-nik pisoKåussusilik, kåvikajåratdlar- tarpoK Kutdlarsardlune fngile Kerner- turne nunfsfnaujumavdlune. »ingile KernertOK« Umanap sujunigssånut isumavdlut augtitagssarsiorfeitalerpat kommune tamarme Kåicamit inussu- teKarsinauvoK — måna tikitdlugo misigssuissarnerit neriunau- tenardluarput ukiut 10—15 Kångiugpata augtitagssarsiornikut sulivfigssup 300—500-nik suli- ssotcartup Vmånap erKåmioKarfia avdlångortitdluinartugssauvå — KåKame „ingile KernertoK"-me zink-eKarfit aKerdlugssaKarfitdlo piarneKarnerat ingmi- nut akilersorsinåusagpat, Kiixax tåuna Omånap avangnåne kangiane akunerit 5—6 ornigtarissame, tåssame måna ukiut åipagssåne år-Kigssutdluagkamik uja- ragsiornermut tungassuUgut misigssuineKarmat. sule sapiserneruvatdlåtsiåsaoK augtitagssaleralune sulivfigssuaKarnigssaK nautsorssutigisavdlugo — nåmagi- nartarianarpoK ilimanautit isumavdluarnakulugtutut isumanarfigisavdlugit. augtitagssaK ajungilaic „augtitagssat KanoK angnertutigine- rat sule ilisimassaKarfigivatdlangilar- put", taima oKarpoK tuluk ujaragsioK dr. Tom Elders, danskit canadamiut- dlo pigingneKatigit Greenex-ip tåssa- ne misigssuinerinik sujulerssuissoK. „kisiåne augtitagssaK pitsaussussoK nalungilarput. Kanordle pitsautiginer- sok ajoraluartumik oKauseKarfigisi- nåungilara — sujugdlermik Kalåtdlit- nunanut ministerieKarfingmut nagsiu- ssissugssauvugut nalunaerumik — ki- siåne augtitagssat isumavdluarnarma- ta aussame tugdlerme tamaungnar- Kigtugssauvugut misigssuinerit ang- nertusariartordlugit. kisalo OKarsinau- vunga Kalåtdlit-nunane augtitagssat piarneKarnerat ingminut akilersorsi- nåusagpat silarssuarme avdlaningar- nit mardloriåumik pingasoriåumigdlu- nit angnertunerussariaKarput nunap pissusé silamutdlo tungassut pissuti- galnCTit." canadamiut pisinaussait aningaussautaitdlo Greenex-ip aningaussautaisa agfait danskit pigait, agfait canadamiut. Ca- nadame pigingneKataussoK tåssauvoK Vestgron Mines Ltd., aningaussautaisa amerdlanerssait piginenardlutik aug- titagssarsioKatigigfingmit Cuminco- mit, Canadame augtitagssarsioKatigig- fit angnerssåta tugdlia silarssuaK ta- måkerdlugo soKutigissalik. pigingne- Kataussut ilagåtaoK danskeK canada- mio augtitagssanik ujardlersartoK Niels Ægidius Andersen (aningau- ssautit 10 procentiata migssåt), ukiune ardlalingne Kalåtdlit-nunane augti- tagssanik misigssuisimassoK. ukioK måna ingile Kernertume mi- sigssuinernut 3 mill. kr. migssiliordlu- git aningaussalissutigineKarsimåput. sulineK Kåumatit pingasut sivnerdlu- git sivisussuseKarsimavoK ingerdlåne- Karsimavdlunilo angutinit 30 migssåi- nit, amerdlanerssait canadamiut, ki- siåne åma norgemiut, hollandimiut tyskitdlo. Greenex-ip canadamiortai- sa pigingneKataussut misigssuinerit akilersorpait påsisimassaKardluartu- nigdlo ilautitaKardlutik. nunap iluata Keriuåinarnera akornutaussoK Kivdleralune misigssuinerit ukioK kingugdleK autdlarnerneKarput Kiv- dlerut diamantiussoK atauseK atordlu- go ajornartorsiutit nunap iluata Ke- riuåinartup pilersitai sujumut ilisi- maneKångingmata. taimåitumik Kiv- dlerinerit pingasuinait anguneKarput, kisiåne ujarKat Kanon issusinik mi- En del af Den sorte Engel med silhuet- ten af en engel. „Ingilip Kernertup" ilå fngile KernertOK takugssauvdlune. sigssuinerit 1966-ip nålernerane sar- Kumersut inernerat pitsaoKingmat u- kioK måna maskinat Kivdlerissutit pi- ngasut atorneKarsimåput. sut tamaisa ilångutdlugit nautsorssutigineKarpoK aningaussat 10 åma 20 millionit akor- nåne misigssuinernut sule pigdliutigi- ssariaKåsassut ingile Kernertume aug- titagssat KanoK naleKartiginerata nå- magtumik påsineKarnigssåta tungånut. ingilip Kernertup ateKautigå KåKap ivnåne ingilip åssinga erssencigsoru- jugssuaK, KåKardlo tåuna 975—1125 meteritut portutigaoK, augtitagssatdlo åmut 600 meterit migssiliordlugit ang- nertussuseKarput. KåKame åmut 1630 fod (500 meteringajait) tikitdlugit Kiv- dlerineKarsimavoK, Kularnångitsumik Keriuåinartume Kivdlerinerit itiner- ssåt. KåKame 13 gradinik nigdlersu- seKarsorinarpoK. taimalo nigdlertigi- nerata ilåtigut pissariaKalersipå tara- jorparujugssuit imermut Kivdlerutit nigdlorsautanut atorneKarnigssait — ukioK måna taratsut 400 tons sujuner- tamut tamatumunga atorneKarsimå- put, gramitdlo atausinaitdlunit tamar- mik, taimåtaoK pisåtat tamardluinar- mik helikopterimik tingmissuneKar- tarsimåput. helikoptere pingitsorneK ajornartoK ingile Kernertume augtitagssaKarfit 1936—37-vdle kingorna ilisimaneKar- simåput, tåssa Marmorilingme mar- morimik piaiviup pissortåta svenskiu- ssup ernerata taimane KåKap atåne ujarKat augtitagssanik akugdlit kater- ssorsimangmagit Sverige-mutdlo mi- sigssugagssångordlugit nagsiutdlugit. påsineKarpoK aKerdlumik zink-imig- dlo imaKartut. 1948-p åma 1954-ip akornåne KåKap erKåne ardlalingnik misigssuineKarsi- mavoK Kalåtdlit-nunane ujaragsior- nikut misigssuissarfingmit, aitsåtdle 1965-ime misiligutigssat augtitagssar- piamit pineKarpoK. misiligutit Gree- nex-ip suliarai Canadamilo misigssor- neKartitdlugit. „tåssame sujornatigut KåKamut KaKiniarnigssaK ajornarpat- dlårsimavoK," taima navsuiaivoK Tom Elders. „misigssuinivut taimågdlåt a- jornarungnaersimåput helikopterimit atugagssaKartitausimagavta." misigssuinerne nutåne KåKame nav- ssårineKarportaoK cadmium, augtitag- ssaK OKimaitsoK KaKuartoK augtiku- minartoK, ilåtigut atorneKartardlune akugkat augtikuminartut suliarine- Karnigssånut. taimåitordle cadmiume- Karfit angnikipatdlåramik soKutiginå- ngitdlat, taima navsuiaivoK Tom El- (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.