Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamangorneK 14. september 1967
Nr. 19
Den sorte Engel lover
lys fremtid for UmanaK
Hele kommunen kan leve af fjeldet, hvis der etableres minedrift — Hidti-
dige undersøgelser har givet lovende resultater.
Om lo—25 vil en mineindustri med 300—500 ansatte vende fuldstændig op
°9 ned på Omånau distrikt — hvis det kan betale sig at udvinde de bly- og
Zl'nkforekomster i fjeldet Den sorte Engel, 5—6 timers sejlads nordøst for Umå-
naK, der nu for andet år i træk er genstand for metodiske geologiske undersø-
delser. Endnu vil det være lidt dristigt at regne med en mineindustri — man
Tn& nøjes med at betragte udsigterne som forholdsvis lovende.
malmen er god
»Vi kender ednu ikke ret meget til
malmlejernes udstrækning", siger den
britiske geolog, dr. Tom Elders, der
leder det dansk-canadiske selskab
Greenex’ undersøgelser på stedet. „Vi
ved derimod, at lødigheden er ret god.
Hvor god, må jeg desværre ikke ud-
En historisk dag
Tirsdag den 5. september var en
mærkedag i Grønlands historie. Denne
‘lag åbnedes det første landsråd under
en folkevalgt formand. Traditionen
Ho indledtes åbningen med en fælles-
Sudstjeneste, hvor pastor John Pe-
Hussen prædikede. Landsrådsmedlem-
merne og de forskellige institutions-
ledere gik i procession til kirken.
Her åbner landsrådets første folke-
Valgte formand, pastor Erling Høegh,
‘let historiske møde i Godthåb for-
samlingshus. Vi henviser til forman-
dens åbningstale side 6.
uvdloK pingårtoK
mardlungorneK septemberip tatdli-
måt 1967 nunavta OKalugtuarissaune-
rane pingårtuvoK. uvdloK tåuna ang-
marneKarpoK landsråde sujugdleK
muit Kinigåinik sujuligtaissoKartoK.
derKussoK nåpertordlugo angmaineK
autdlarnerneKarpoK nålagiaKatiging-
nermik, palase John Petrussen OKa-
lussivdlune. landsrådimut ilaussortat
atorfeKarfingnilo sujulerssortaussut
°Kalugfingmut ingerdlaorput.
tåssa landsrådip Kinigkamik suju-
Hgtaissua sujugdleK, palase Erling
Høegh, atautsiminermik pingårute-
Kartumik angmaissoK Nup katerssor-
tarfiane. takukit sujuligtaissup ang-
mainermine oKausé Kup. 7-me.
tale mig om — vi skal først indsende
en rapport til Grønlandsministeriet —
men forekomsterne er i hvert fald så
lovende, at vi vender tilbage næste
sommer for at intensivere undersøgel-
serne. Desuden kan jeg sige, at mine-
ralforekomster i Grønland på grund af
klimatiske og topografiske vanskelig-
heder må være to-tre gange så rige
som andre steder i verden, for at en
udvinding kan betale sig."
CANADISK KUNNEN OG KAPITAL
Halvdelen af Greenex’ kapital er
dansk, halvdelen canadisk. Den cana-
diske parthaver er Vestgron Mines
Ltd., der igen for størsteparten ejes
af minekoncernen Cuminco, Canadas
næststørste minekoncern med verdens-
omspændende interesser. Blandt part-
haverne er også den dansk-canadiske
prospector Niels Ægidius Andersen (ca.
10 pct. af kapitalen), der allerede i en
årrække har undersøgt mineralfore-
komster i Grønland.
Der er i år blevet investeret ca. 3
miil. kr. i undersøgelserne i Den sorte
Engel. Arbejdet har strakt sig over
tre måneder og er udført af en gruppe
på ca. 30 mænd, for størstedelen cana-
diere, men også nordmænd, hollænde-
re og tyskere. Greenex’ canadiske
parthavere betaler undersøgelserne og
yder sagkundskaben.
PERMAFROSTEN GENERER
Boreundersøgelserne blev påbegyndt
sidste år med et enkelt diamantbor,
da man ikke på forhånd var klar over
de vanskeligheder, permafrosten byder.
Man nåede derfor kun at foretage tre
boringer, men resultatet af analyserne,
der forelå i slutningen af 1966, var så
godt, at man i år har indsat tre bore-
maskiner. Alt i alt regner man med,
at der endnu skal ofres mellem 10 og
20 millioner kroner på undersøgelser,
augtitagssarsiorfeKalerpat kommune tamarme KåKamit inussu-
tejtarsinauvoK — måna tikitdlugo misigssuissarnerit neriunau-
tenardluarput
ukiut 10—15 Kångiugpata augtitagssarsiornikut sulivfigssup 300—500-nik suli-
ssoKartup O månap erKåmiOKarfia avdldngortitdluinartugssauvå — Kåre arne
„ingile KernertoK"-me zink-euarfit anerdlugssauarfUdlo piarneKarnerat ingmi-
nut akilersorsinåusagpat, uduaK tåuna O månap avangnåne kangiane akunerit
5—6 ornigtarissame, tåssame mana ukiut åipagssåne årKigssutdluagkamik uja-
ragsiornermut tungassutAgut misigssuineKarmat. sule sapiserneruvatdlåtsiåsaoK
augtitagssaleralune sulivfigssuanarnigssaK nautsorssutigisavdlugo — nåmagi-
nartariauarpoK ilimanautit isumavdluarnakulugtutut isumaKarfigisavdlugit.
augtitagssau ajungilau
„augtitagssat KanoK angnertutigine-
rat sule ilisimassaKarfigivatdlångilar-
put", taima oKarpox tuluk ujaragsioK
dr. Tom Elders, danskit canadamiut-
dlo pigingneKatigit Greenex-ip tåssa-
ne misigssuinerinik sujulerssuissoK.
„kisiåne augtitagssau: pitsaussussoK
nalungilarput. Kanordle pitsautiginer-
sok ajoraluartumik OKauseKarfigisi-
nåungilara — sujugdlermik Kalåtdlit-
nunånut ministerieKarfingmut nagsiu-
ssissugssauvugut nalunaerumik — ki-
siåne augtitagssat isumavdluarnarma-
ta aussame tugdlerme tamaungnar-
Kigtugssauvugut misigssuinerit ang-
nertusariartordlugit. kisalo OKarsinau-
vunga Kalåtdlit-nunåne augtitagssat
piarneKarnerat ingminut akilersorsi-
nåusagpat silarssuarme avdlaningar-
nit mardloriåumik pingasoriåumigdlu-
nit angnertunerussariaKarput nunap
pissusé silamutdlo tungassut pissuti-
galovit."
canadamiut pisinaussait
aningaussautaitdlo
Greenex-ip aningaussautaisa agfait
danskit pigait, agfait canadamiut. Ca-
nadame pigingneKataussoK tåssauvoK
Vestgron Mines Ltd., aningaussautaisa
amerdlanerssait pigineKardlutik aug-
titagssarsioKatigigfingmit Cuminco-
mit, Canadame augtitagssarsioKatigig-
fit angnerssåta tugdlia silarssuax ta-
måkerdlugo soKutigissalik. pigingne-
Kataussut ilagåtaoK danskeK canada-
mio augtitagssanik ujardlersartoK
Niels Ægidius Andersen (aningau-
ssautit 10 procentiata migssåt), ukiune
ardlalingne Kalåtdlit-nunåne augti-
tagssanik misigssuisimassoK.
ukioK måna ingile Kernertume mi-
sigssuinernut 3 miil. kr. migssiliordlu-
git aningaussalissutigineKarsimåput.
sulineK Kéumatit pingasut sivnerdlu-
git sivisussuseKarsimavoK ingerdlåne-
Karsimavdlunilo angutinit 30 migssåi-
nit, amerdlanerssait canadamiut, ki-
siåne åma norgemiut, hollandimiut
tyskitdlo. Greenex-ip canadamiortai-
sa pigingneKataussut misigssuinerit
akilersorpait påsisimassaKardluartu-
nigdlo ilautitaKardlutik.
nunap iluata Keriuåinarnera
akornutaussoK
Kivdleralune misigssuinerit ukioK
kingugdleK autdlarnerneKarput Kiv-
dlerut diamantiussoK atauseK atordlu-
go ajornartorsiutit nunap iluata Ke-
riuåinartup pilersitai sujumut ilisi-
maneKångingmata. taimåitumik Kiv-
dlerinerit pingasuinait anguneKarput,
kisiåne ujarxat Kanoic issusinik mi-
En del af Den sorte Engel med silhuet-
ten af en engel.
„fngilip Kernertup" ilå Ingile KernertoK
takugssauvdlune.
sigssuinerit 1966-ip nålernerane sar-
Kumersut inernerat pitsaoKingmat u-
kioK måna maskinat Kivdlerissutit pi-
ngasut atorneKarsimåput. sut tamaisa
ilångutdlugit nautsorssutigineKarpoK
aningaussat 10 åma 20 millionit akor-
nåne misigssuinernut sule pigdliutigi-
ssariaxåsassut ingile Kernertume aug-
titagssat KanoK naleKartiginerata nå-
magtumik påsineKarnigssåta tungånut.
ingilip Kernertup ateKautigå Kåxap
ivnåne ingilip åssinga erssencigsoru-
jugssuax, KéKardlo tåuna 975—1125
meteritut portutigaoK, augtitagssatdlo
åmut 600 meterit migssiliordlugit ang-
nertussuseKarput. KåKame åmut 1630
fod (500 meteringajait) tikitdlugit Kiv-
dlerineKarsimavoK, Kularnångitsumik
Keriuåinartume Kivdlerinerit itiner-
ssåt. KåKame 13 gradinik nigdlersu-
seKarsorinarpoK. taimalo nigdlertigi-
nerata ilåtigut pissariaKalersipå tara-
jorparujugssuit imermut Kivdlerutit
nigdlorsautånut atorneKarnigssait —
ukioK måna taratsut 400 tons sujuner-
tamut tamatumunga atorneKarsimå-
put, gramitdlo atausinaitdlunit tamar-
mik, taimåtaoK pisåtat tamardluinar-
mik helikopterimik tingmissuneKar-
tarsimåput.
helikoptere pingitsorneK
ajornartoK
ingile Kernertume augtitagssaKarfit
1936—37-vdle kingorna ilisimaneKar-
simåput, tåssa Marmorilingme mar-
morimik piaiviup pissortåta svenskiu-
ssup ernerata taimane KåKap atåne
ujarirat augtitagssanik akugdlit kater-
ssorsimangmagit Sverige-mutdlo mi-
sigssugagssångordlugit nagsiutdlugit.
påsineKarpoK aKerdlumik zink-imig-
dlo imaKartut.
1948-p åma 1954-ip akornåne Kåxap
entåne ardlalingnik misigssuineKarsi-
mavoK Kalåtdlit-nunåne ujaragsior-
nikut misigssuissarfingmit, aitsåtdle
1965-ime misiligutigssat augtitagssar-
piamit pineKarpoK. misiligutit Gree-
nex-ip suliarai Canadamilo misigssor-
neKartitdlugit. „tåssame sujornatigut
KåKamut itaKiniarnigssaK ajornarpat-
dlårsimavoK," taima navsuiaivoK Tom
Elders. „misigssuinivut taimågdlåt a-
jornarungnaersimåput helikopterimit
atugagssaKartitausimagavta."
misigssuinerne nutåne KåKame nav-
ssårineKarportaoK cadmium, augtitag-
ssaK OKimaitsoK KaKuartoK augtiku-
minartoK, ilåtigut atorneKartardlune
akugkat augtikuminartut suliarine-
Karnigssånut. taimåitordle cadmiume-
Karfit angnikipatdlåramik soKutiginå-
ngitdlat, taima navsuiaivoK Tom El-
(Kup. 3-me nangisaoK)
før man har tilstrækkelig klarhed over
værdien af mineralforekomsterne i
Den sorte Engel.
Den sorte Engel, der har fået sit
navn efter en meget tydelig silhuet
af en engel på fjeldsiden, er 975—1125
meter høj, og malmlejet strækker sig
ca. 600 meter ned. Boringerne er gået
indtil 1630 fod (knap 500 meter) ned i
fjeldet, formentlig den dybeste boring
i permafrost, der nogensinde er gen-
nemført. Temperaturen i fjeldet me-
nes at være på i hvert fald 13 graders
frost.
Denne kulde har bl. a. gjort det
nødvendigt at opløse store mængder
salt i det vand, der ledes ned i bore-
hullerne for at køle borehovederne —
400 tons salt er blevet brugt til dette
formål i år, og hvert eneste gram er
(Fortsættes side 3).
Helikopteren, en 10 år gammel Sikor-
sky-model, kredser frem og tilbage for
at vinde højde til at kunne lande på
Den sorte Engel.
helikoptere, Sikorsky-p sanåva ukiunik
10-nik pisoKåussusilik, kåvikajåratdlar-
tarpoK Kutdlarsardlune Ingile Kerner-
tume nunlslnaujumavdlune.
»ingile KernertoK« Umanap
sujunigssånut isumavdlut