Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 24

Rumænien - Østeuropas sorte får
Går på tværs af Moskva for at skabe en fremtid i uafhængighed.
Af Frank Esmann Jensen
Rumænien er det sorte får i flokken af østeuropæiske stater. Det er det ind-
tryk, der almindeligvis efterlader sig efter samtaler med østeuropæiske diplo-
mater. Årsagen er, at landet i stadig stigende grad fører en selvstændig, suve-
ræn og national bestemt udenrigspolitik.
Vi havde i slutningen af maj lejlig-
hed til at drøfte Rumæniens udenrigs-
politik med vicepræsidenten for den
internationale afdeling i det kommu-
nistiske partis centralkomite, samt vi-
cechefen for komiteens presseafdeling.
Dertil kom drøftelser med udenrigs-
ministerielle embedsmænd samt med
præsidenten for instituttet for kultu-
relle forbindelser med udlandet.
VINDER TILSLUTNING
Det almindelige indtryk af samta-
lerne var, at Rumænien fortsat står
fast ved de socialistiske principper for
samfundsopbygning, men at landet
styres af et meget nationalbevidst,
kommunistisk parti. Bukarest-regerin-
gen modsætter sig bestemt eksistensen
af et internationalt koordineringscen-
trum, f. eks. Moskva, hvorfra samtlige
verdens kommunistpartier skulle di-
rigeres. Man fastholder sin ret til at
tage suveræne beslutninger, og bortset
fra Vietnamkrigen forsøger man at
holde sig neutral i enhver strid, der
har spirer i sig til en ideologisk kon-
flikt, f. eks. den kinesisk-sovj etiske
og den arabisk-israelske. Denne politik
har ikke mindst vundet tilslutning
blandt kommunistpartierne i Asien,
Mellemøsten og Latinamerika, hvor
man ikke bryder sig om at blive alt
for afhængig af hverken Moskva eller
Peking.
FORSØGER AT HOLDE SIG
UDEN FOR KONFLIKTER
Rumænerne har sidst demonstreret
deres uafhængighed af Sovjetunionen
ved at indtage en neutral holdning til
krisen i Mellemøsten og nægtet at del-
GtJIiD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime sukulåte tu-
samassauner påu.
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariatcagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamardt Toms Holly Bar — kAkot-
tarissanik ilivitsunik ilarcarpoK.
'jon#

m
L
GUID KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
tage i konferencen mellem europæiske
arbejder- og kommunistpartier i Kar-
lo vy Vary i Czekoslovakiet.
Hvad angår Karlovy Vary var årsa-
gen antagelig, at man ikke ville løbe
nogen risiko for at blive tvunget til
at tage stilling i den kinesisk-sovje-
tiske strid. I centralkomitéen under-
stregedes ethvert lands suveræne ret til
at afgøre, hvorvidt det vil deltage eller
ikke deltage i internationale konfe-
rencer, og at beslutningen ikke bør
have indflydelse på forholdet mellem
de enkelte partier i Østeuropa. At den
rumænske (og jugoslaviske) afvisning
ikke blev modtaget med begejstring
i de øvrige østeuropæiske hovedstæder
er dog klart. Både j oguslaverne og ru-
mænerne havde iøvrigt før konferen-
cen udarbejdet forslag til slutresolu-
tioner, men da de begge blev forkastet,
havde de to lande en reel grund til at
undlade at deltage.
DIPLOMATISK FORBINDELSE
FOR 500 MILL. D-MARK
I slutningen af januar oprettede Ru-
mænien diplomatiske forbindelser med
Bonn. Det sorte får forlod for alvor
flokken til stor forbitrelse for Østtysk-
lands Ulbricht og Polens Gomulka.
— Vi har normale, diplomatiske for-
bindelser til begge tyske stater, og vi
har foreholdt Bonn, siger man i Bu-
karest, at det er nødvendigt at aner-
kende realiteterne, som er opstået efter
anden verdenskrig. Det er de to tyske
folk, der skal løse det tyske problem,
og derfor skal forbundsrepublikken
anerkende DDR som stat.
Bag beslutningen om at optage di-
plomatiske forbindelser med Bonn
ligger rumænernes ønske om at etab-
lere politiske, økonomiske, kulturelle
og sociale forbindelser til alle lande,
uanset deres politiske og ideologiske
tilhørsforhold. Officielt siges det na-
turligvis ikke, at man fik 500 millio-
ner D-mark i kreditter fra Vesttysk-
land, men det hævdes med stor be-
stemthed i diplomat-kredse i Buka-
rest.
— Vi vil styrke fredsfronten i Eu-
ropa. Vi vil vise, at der er store styr-
ker, selv regeringer, som ønsker at
bevare sikkerheden, siger man i cen-
tralkomitéen. Det er Bukarests svar
på Bonns nye østpolitik.
ATOMTRAKTAT MED FORBEHOLD
Rumænien har i over et år haft
en samtidig opløsning af NATO og
Warszawapagten, tilbagetrækning af
alle styrker, som befinder sig på frem-
med jord samt nedlæggelsen af frem-
mede baser på sit sikkerhedspolitiske
program. I den forbindelse nævnes en
tilbagetrækning af de amerikanske
Centralkomitéens bygning i Bukarest er
holdt i den samme lidt konfuse og for-
ældede monumentale stil, der går igen
i mange af de offentlige bygninger i
den kommunistiske verden.
tropper i Vesttyskland særskilt — hvil-
ket imidlertid må tages med forbehold.
Warszawapagten har hidtil ikke rea-
geret på den delvise amerikanske og
britiske tilbagetrækning, som har fun-
det sted. Skønt man officielt fasthol-
der kravet om en yderligere tilbage-
trækning, synes østeuropæerne i hem-
melighed at holde igen, fordi man
frygter, at Sovjetunionen skal blive
tvunget til at svare igen ved at trække
tropper ud af Østtyskland. Noget så-
dant ville ialtfald hverken Polen eller
Czekoslovakiet bryde sig om.
I centralkomitéen i Bukarest taler
man om, at Vesttyskland skal hindres
i at få adgang til atomvåben. Man
foreslår desuden dannelsen af atom-
frie zoner i Europa, men med den
væsentlige rumænske betingelse, at
sådanne zoner kun kan dannes, „hvis
atommagterne giver garantier for, at
de ikke vil anvende deres våben mod
de lande, der deltager i zonerne,,.
Sådanne betingelser indeholdes f.
eks. ikke i de polske planer for ned-
frysning af atomvåbnene i Central-
europa.
På dette område har rumænerne så-
ledes væsentlige reservationer. Hvad
angår ikke-spredningsaftalen erklæ-
res det fra flere sider i Bukarest, at
den er utilfredsstillende i sin nuvæ-
rende formulering, idet den giver for
store fordele til USA og Sovjetunionen,
men mangler den fornødne „skærm",
for de mindre lande. Rumænerne, som
har vigtige uranlejer, er ligesom Vest-
tyskland angst for, at aftalen skal be-
grænse deres muligheder for at ud-
nytte atomkraften i fredeligt formål.
ØKONOMISK FREMGANG
På det økonomiske område synes
Rumænien langsomt at være ved at
skabe en selvforsyningsøkonomi. Selv
Bukarestime centralkomitép igdlorssua-
risså påtsiveKarpiaranilo pisokarpasig-
sok nunat kommunisteKarfiussut nålag-
kersuissuisa igdlorssuariligaisa amerdla-
Kissut ilagåt.
om man ikke er imod et økonomisk
samarbejde mellem landene inden for
det østeuropæiske „fællesmarked", Co-
mecon, modsætter man sig dog en-
hver form for integration og overna-
tionale organer. Helst ser Rumænien
både Comecon og det vesteuropæiske
fællesmarked opløst og de handels-
mæssige barrierer i Europa brudt ned.
Dette utopiske ønske fastholder man,
selv om integrations-tendenserne i
Europa langsomt styrkes. Bag det hele
ligger den rumænske regerings helt
allergiske skræk for at skulle afgive
suverænitet.
Landet er det sorte får i Østeuropa.
Moskvas mindst trofaste allierede. —
Hvorfor?
Svaret er, at landet ikke har nogen
grænseproblemer med kapitalistiske
lande i vesten. Rumænien ligger der-
imod som en latinsk ø midt i en sla-
visk del af Europa og er bl. a. derfor
historisk bestemt til at følge en anden
politisk kurs end nabolandene. Hadet
til Sovjetunionen er ligeledes historisk
bestemt og kan ikke slettes ud, blot
fordi der kommer kommunistiske re-
gimer i Moskva og Bukarest.
Dertil kommer landets økonomiske
position — Rumænien er rigt på rå-
varer, men har endnu ikke udbygget
sit industrielle apparat og må derfor
med næb og klør forsvare sig mod de
øvrige Comecon-staters forsøg på at
integrere organisationen og skabe af-
taler, der for evigt kan placere landet
i positionen som råvarer-producent.
Rumænien vil også have en plads i
solen. Denne situation er grundlaget
for landets udenrigspolitik og årsagen
til, at samme politik mange gange
ikke falder i tråd med den politik, der
føres af andre socialistiske lande i
Østeuropa, med et højere industrielt
udviklingstrin.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo nekitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarnekarslnåu-
put. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
74