Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-i at
sisamångorneK 12. oktober 1967
Nr.21
Flertal i landsrådet kræver
fødestedskriteriet afskaffet
Landsrådet ønsker et uddannelses- eller kvalifikationskriterium i stedet for
fødestedskriteriet, der blev betegnet som en sort plet på Grønlands historie.
Der skal nu optages drøftelser mellem Ministeriet for Grønland og landsrådets
udvalg for økonomisk planlægning i forbindelse med bestræbelserne for føde-
stedskriteriets afskaffelse. Drøftelserne skal finde sted i november måned i Kø-
benhavn. Lønproblemerne i Grønland skal kulegraves, og man skal prøve på at
finde frem til en mere tilfredsstillende ordning end fødestedskriteriet. Flertallet
at' landrådsmedlemmerne er nu stemt for, at fødestedskriteriet bør afløses af et
uddannelses- eller kvalifikationskriterium.
Debatten om lønproblemerne i Grøn-
land mundede ud i, at landsrådet ved-
tog formandens forslag om optagelse af
drøftelser med Grønlandsministeriet
for at nå til en afklaring af lønspørgs-
målet i Grønland. Indførelse af direkte
skatter som et alternativ for fødesteds-
kriteriet blev ikke berørt. Ministeriet
har tidligere gjort gældende, at tiden
ikke var inde for en sådan ordning i
Grønland.
Landsrådet mente ikke, at man kunne
afskaffe fødestedskriteriet uden at ind-
føre et andet kriterium. Således sagde
formanden i sin forlæggelsestale, at
der måtte eksistere et kriterium, så
længe forholdene i Grønland og Dan-
mark på det økonomiske område var
så forskellige, som de var i dag.
LØNFORSKEL PA 50 PROCENT
Der var tre forslagsstillere: Jørgen
Olsen, Kaj Narup og formanden. Jør-
gen Olsen påpegede det uheldige i, at
man i dag i Grønland opererede med
tre forskellige lønsystemer. Han for-
langte ,at samtlige tjenestemænd i
De venter sig en arving
Ifølge bladmeddelelser venter
tronfølgerparret sig en arving.
Den lykkelige begivenhed, der
skulle finde sted i maj måned
1968, følges med den største op-
mærksomhed også i Grønland,
hvor kongehuset omfattes med
kærlighed og hengivenhed.
merartårtugssåupungoK
avisine nalunaerutaussut nå-
pertordlugit kungigssåkut mé-
rartårtugssångorsimåput. mé-
rartårnigssat majime 1968 pi-
ssugssaK alapernaiserneKaKaoK
nunavtinisaoK, kungikunik pi-
ngårtitsivdlunilo nuånaringnig-
fiussume.
Grønland måtte have samme løn for
samme arbejde, uanset fødested, ud-
dannelse og uden hensyn til, om ud-
dannelsen var sket i Danmark eller i
Grønland.
Kaj Narup fandt forskelsbehandlin-
gen ulovlig og henviste til, at Danmark
havde ratificeret De forenede Natio-
ners erklæring om menneskerettighe-
derne, hvor det klart sagdes, at enhver
havde ret til lige løn for samme ar-
bejde. Narup konstaterede, at svælget
mellem danske og grønlandske lønnin-
ger var uforsvarligt stort. Den ud-
gjorde ikke 5-6 pet., som Grønlands-
ministeren sagde. Når man medreg-
nede værdien af fribolig og fri vand-
og renovationskørsel, viste det sig, at
en dansk tjenestemand i Grønland fik
omtrent dobbelt så meget som hans
grønlandskfødte kollega.
På grund af ringe lønninger var de
fleste lokale folk nødt til at have over-
arbejde. — Jeg kan ikke se nytten af
at bygge dyre boliger med store stats-
tilskud, hvis boligen reduceres til kun
at være et spise- og sovested for folk,
der har 12-15 timer på deres arbejds-
plads, erklærede Narup og mente, at
den lønmæssige forskelsbehandling
omgående måtte afskaffes, og at man i
stedet måtte indføre et uddannelses-
kriterium.
Erling Høegh gik også ind for et
uddannelseskriterium eller kvalifika-
tionskriterium som afløsning for føde-
stedskriteriet. Der var ikke skabt ro
omkring lønspørgsmålet ved indførel-
sen af fødestedskriteriet. Det kunne
man ikke længere forsvare. Fødesteds-
kriteriet havde hindret Grønland i at
blive forsynet med veluddannede grøn-
lændere. Hverken Danmark eller Grøn-
land havde råd til, at det gode forhold
imellem dem led under følgerne af
fødestedskriteriet. Fødestedskriteriet
byggede på idealisme, og man kunne
(Fortsættes side 3).
Fødestedskriteriet
sume inungorsimaneK
Efter fire års heftig debat for og imod fødestedskriteriet
synes denne bestemmelse nu at stå for fald. Fødestedskri-
teriet er blevet vedtaget af landsrådet to gange, første gang
under det ekstraordinære møde i foråret 1963, hvor for-
manden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes i landsrådet
forelagde skitseforslaget for den nye lønningslov for Grøn-
land. Forslaget blev vedtaget for anden gang af det nye
landsråd i 1963 på det ordinære møde. Landsrådet bekræf-
tede f ødstedskriteriet endnu en gang på det ekstraordinære
møde i 1964, hvor Peter Heilmann på rådets vegne erklæ-
rede, at fødestedskriteriet var den mest retfærdige løsning.
På billedet ser man det historiske øjeblik, da det samlede
landsråd i 1963 vedtog fødestedskriteriet.
ukiut sisamat akuerssorneKardlune akerdlerineKardluni-
lo OKatdlisigineKarsimaKalune sume inungorsimaneK måna
taimaitineKartugssångorunarpoK. sume inungorsimaneK
landsrådip akuerisimavå mardloriardlune, sujugdlermik
1963-ime ingmikut itumik atautsiminerme, G-60-ip suju-
ligtaissua Ebbe Groes landsrådime sarKumiussingmat nu-
navtine akigssautit pivdlugit inatsisigssamut migssinger-
sersumik. sujunersut åipagssånik akuerineKarpoK 1963-ime
landsrådip nutåp pissusigssamisut atautsimincranc. lands-
rådip sule åmalo sume inungorsimaneK namssuserpå 1964-
ime ingmikut itumik atautsiminerme, Peter Heilmann råde
sivnerdlugo nalunaerdlune, sume inungorsimaneK tåssau-
ssok åriuncK nåpertuivdluarnerpaK. una åssilissauvoK
landsråde tamarmiussoK 1963 sume inungorsimanermik
akuerssingmat. '
sume inungorsimanerup pernigssa
amerdlanerit måna piumassaråt
landsrådip kigsautigigå sume inungorsimanerup taorserneitar-
nigsså iliniarsimaneK imalunit pisinåussuseK tungavigalugo aki-
lersuinermik. sume inungorsimaneK tåssaunerarneKartoK nu-
navta OKalugtuarissaunerane ipertarssuardlusoK
nunavtinut minister euar fik lands-
rådivdlo aningaussarsiornikut piler-
ssårusiornikut udvalgia måna atautsi-
méKatigigtugssdngorput sume inu-
ngorsimanerup taimaitiniagaunera
pivdlugo. taimatut atautsimitoKåsaoK
Københavnime november Kåumat. nu-
navtine akigssautitigut ajornartorsiu-
tit agssangneKåsåput navssåriniarne-
tcåsaordlo årmnigssaK sume inungor-
simanermit nåmaginarnerussoK. lands-
rådime ilaussortat amerdlanerit måna
akuerssorpåt sume inungorsimaneK
taorsernetcåsassoK UiniagaKarsimaneK
imalunit pisinåussuseK tungavigalugo
akilersuinermik.
nunavtine akigssautitigut ajornar-
torsiutit pivdlugit landsrådime OKat-
dlineK naggaserneKarpoK rådip akue-
ralugo sujuligtaissup sujunersutå nu-
navtinut ministereKarfiup atautsimé-
KatigineKalernigssånik akigssautinut
tungassut pivdlugit. sume inungorsi-
manermut åkisigssatut akilerårutit
erKuneKarsinaunigssåt agtorneKångi-
laK. sujornatigut ministereKarfiup er-
sserKigsarsimavå måna pivfigssångor-
simångikatdlartoK nunavtine taimatut
årKigssussinigssamut.
landsråde isumaKångilaK sume inu-
ngorsimaneK taimaitineKarsinaussoK
najorKutagssamik audlamik errøissi-
ssoKartinago. taimatut sujuligtaissoK
sarKumiussinermine OKarpoK akig-
ssautit tungaisigut årKigssussivdlune
n ajorKUtagssaKartariaKartoK, nunavti-
ne Danmarkimilo aningaussarsiorni-
kut pissutsit månåkutut åssigingitsigi-
titdlugit.
mardloriåumik akigssautigdlit
sujunersflmik sarKumiussissut pi-
ngasuput: Jørgen Olsen, Kaj Narup
ama sujuligtaissoK. Jørgen Olsenip
tikuarpå iluångitsoK nunavtine uvdlu-
mikut åssigingitsunik pingasunik a-
kigssausersuineKarmat. piumassarå
nunavtine tjenestemandit tamarmik
assigingmik akigssauteKartineKåsa-
ssut, sume inungorsimaneK Kanordlo
iliniarsimaneK aperKutiginagit, aking-
mivfiginagulo Danmarkime nunavti-
nilunit iliniarsimaneK.
Kaj Narup OKarpoK åssiglngisitsineK
inatsisinik uniorKutitsinerussoK tiku-
ardlugulo Nålagauvfit PeKatigit inug-
tut pisinautitaunermik nalunaerutåt
Danmarkip atsiorsimasså, tåssane er-
ssenugsumik OKautigineKardlune ki-
kutdlunit assigingmik suliaKartut pi-
sinautitaussut naligingmik akigssar-
siaKarnigssamut. Narupip taivå Kav-
dlunåt kalåtdlitdlo akigssautaisa niki-
ngåssutåt angeKissoK igdlersorneKar-
sinaunane agdlåt. akigssautit åssigi-
ngissutåt nunavtinut ministerip OKau-
tigissåtut 5—6 pct-iungilaK. Kavdlunåt
aggersitat akeKångitsumik igdloKarti-
taunerat akeKångitsumigdlo imermik
pajungneKartamerat akeKångitsumig-
dlo erKåissuneKarnerat nautsorssutigi-
sagåine, nunavtine Kavdlunåt tjene-
stemandit mardloriåumik akigssauter-
Kortuneruput kalåtdlinit atorfileKati-
mingnit.
akigssautit angnikissusiat pissutiga-
lugo kalåtdlit amerdlanerit Kångiutor-
tariaKartarput. — sumut iluaKutausi-
nausoringilara nålagauvfiup angner-
tunik tapissuteKarneratigut akisunik
igdluliortoKåsagpat, igdlutdle tåuko
neriartorfiuinartardlutigdlo sinAgfiui-
nartarpata, inungnut akunerit 12—15
sulissariaKartunut, Narup nalunaer-
poK isumaKarnerardlunilo akigssauti-
tigut åssiglngisitsineK erninardluinaK
pértariaKartoK taorsiutdlugulo akiler-
suilertariaKartoK iliniarsimaneK tu-
ngavigalugo.
Erling Høegh åma isumaitatauvoK
sume inungorsimanerup taorserneKar-
nigssånut iliniagaKarsimaneK pisinåu-
ssuserdlo najorKutaralugit. sume inu-
ngorsimanerup atulersineKarneratigut
akigssautit tungaisigut aulagsagsimår-
neK pérsineKarsimångilaK, tamånalo
igdlersorneKarsinaujungnaersimavoK.
sume inungorsimaneK akornutausima-
vok nunavta kalåtdlinik iliniarsima-
ssunik pilersorneKarnigssånut. nunav-
tinut Danmarkimutdlunit iluaKutau-
ssugssåungilaK tåuko akornéne pissut-
sit ajungitsut akornuserneKåsagpata
sume inungorsimanerup kinguneri-
ssainik. sume inungorsimaneK pigdliu-
teKarnigssamik tungaveKarpoK, ilima-
nångilardlo nunavtinut asangningneK
(Klip. 3-me nangisaoK)