Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-i at sisamångorneK 12. oktober 1967 Nr.21 Flertal i landsrådet kræver fødestedskriteriet afskaffet Landsrådet ønsker et uddannelses- eller kvalifikationskriterium i stedet for fødestedskriteriet, der blev betegnet som en sort plet på Grønlands historie. Der skal nu optages drøftelser mellem Ministeriet for Grønland og landsrådets udvalg for økonomisk planlægning i forbindelse med bestræbelserne for føde- stedskriteriets afskaffelse. Drøftelserne skal finde sted i november måned i Kø- benhavn. Lønproblemerne i Grønland skal kulegraves, og man skal prøve på at finde frem til en mere tilfredsstillende ordning end fødestedskriteriet. Flertallet at' landrådsmedlemmerne er nu stemt for, at fødestedskriteriet bør afløses af et uddannelses- eller kvalifikationskriterium. Debatten om lønproblemerne i Grøn- land mundede ud i, at landsrådet ved- tog formandens forslag om optagelse af drøftelser med Grønlandsministeriet for at nå til en afklaring af lønspørgs- målet i Grønland. Indførelse af direkte skatter som et alternativ for fødesteds- kriteriet blev ikke berørt. Ministeriet har tidligere gjort gældende, at tiden ikke var inde for en sådan ordning i Grønland. Landsrådet mente ikke, at man kunne afskaffe fødestedskriteriet uden at ind- føre et andet kriterium. Således sagde formanden i sin forlæggelsestale, at der måtte eksistere et kriterium, så længe forholdene i Grønland og Dan- mark på det økonomiske område var så forskellige, som de var i dag. LØNFORSKEL PA 50 PROCENT Der var tre forslagsstillere: Jørgen Olsen, Kaj Narup og formanden. Jør- gen Olsen påpegede det uheldige i, at man i dag i Grønland opererede med tre forskellige lønsystemer. Han for- langte ,at samtlige tjenestemænd i De venter sig en arving Ifølge bladmeddelelser venter tronfølgerparret sig en arving. Den lykkelige begivenhed, der skulle finde sted i maj måned 1968, følges med den største op- mærksomhed også i Grønland, hvor kongehuset omfattes med kærlighed og hengivenhed. merartårtugssåupungoK avisine nalunaerutaussut nå- pertordlugit kungigssåkut mé- rartårtugssångorsimåput. mé- rartårnigssat majime 1968 pi- ssugssaK alapernaiserneKaKaoK nunavtinisaoK, kungikunik pi- ngårtitsivdlunilo nuånaringnig- fiussume. Grønland måtte have samme løn for samme arbejde, uanset fødested, ud- dannelse og uden hensyn til, om ud- dannelsen var sket i Danmark eller i Grønland. Kaj Narup fandt forskelsbehandlin- gen ulovlig og henviste til, at Danmark havde ratificeret De forenede Natio- ners erklæring om menneskerettighe- derne, hvor det klart sagdes, at enhver havde ret til lige løn for samme ar- bejde. Narup konstaterede, at svælget mellem danske og grønlandske lønnin- ger var uforsvarligt stort. Den ud- gjorde ikke 5-6 pet., som Grønlands- ministeren sagde. Når man medreg- nede værdien af fribolig og fri vand- og renovationskørsel, viste det sig, at en dansk tjenestemand i Grønland fik omtrent dobbelt så meget som hans grønlandskfødte kollega. På grund af ringe lønninger var de fleste lokale folk nødt til at have over- arbejde. — Jeg kan ikke se nytten af at bygge dyre boliger med store stats- tilskud, hvis boligen reduceres til kun at være et spise- og sovested for folk, der har 12-15 timer på deres arbejds- plads, erklærede Narup og mente, at den lønmæssige forskelsbehandling omgående måtte afskaffes, og at man i stedet måtte indføre et uddannelses- kriterium. Erling Høegh gik også ind for et uddannelseskriterium eller kvalifika- tionskriterium som afløsning for føde- stedskriteriet. Der var ikke skabt ro omkring lønspørgsmålet ved indførel- sen af fødestedskriteriet. Det kunne man ikke længere forsvare. Fødesteds- kriteriet havde hindret Grønland i at blive forsynet med veluddannede grøn- lændere. Hverken Danmark eller Grøn- land havde råd til, at det gode forhold imellem dem led under følgerne af fødestedskriteriet. Fødestedskriteriet byggede på idealisme, og man kunne (Fortsættes side 3). Fødestedskriteriet sume inungorsimaneK Efter fire års heftig debat for og imod fødestedskriteriet synes denne bestemmelse nu at stå for fald. Fødestedskri- teriet er blevet vedtaget af landsrådet to gange, første gang under det ekstraordinære møde i foråret 1963, hvor for- manden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes i landsrådet forelagde skitseforslaget for den nye lønningslov for Grøn- land. Forslaget blev vedtaget for anden gang af det nye landsråd i 1963 på det ordinære møde. Landsrådet bekræf- tede f ødstedskriteriet endnu en gang på det ekstraordinære møde i 1964, hvor Peter Heilmann på rådets vegne erklæ- rede, at fødestedskriteriet var den mest retfærdige løsning. På billedet ser man det historiske øjeblik, da det samlede landsråd i 1963 vedtog fødestedskriteriet. ukiut sisamat akuerssorneKardlune akerdlerineKardluni- lo OKatdlisigineKarsimaKalune sume inungorsimaneK måna taimaitineKartugssångorunarpoK. sume inungorsimaneK landsrådip akuerisimavå mardloriardlune, sujugdlermik 1963-ime ingmikut itumik atautsiminerme, G-60-ip suju- ligtaissua Ebbe Groes landsrådime sarKumiussingmat nu- navtine akigssautit pivdlugit inatsisigssamut migssinger- sersumik. sujunersut åipagssånik akuerineKarpoK 1963-ime landsrådip nutåp pissusigssamisut atautsimincranc. lands- rådip sule åmalo sume inungorsimaneK namssuserpå 1964- ime ingmikut itumik atautsiminerme, Peter Heilmann råde sivnerdlugo nalunaerdlune, sume inungorsimaneK tåssau- ssok åriuncK nåpertuivdluarnerpaK. una åssilissauvoK landsråde tamarmiussoK 1963 sume inungorsimanermik akuerssingmat. ' sume inungorsimanerup pernigssa amerdlanerit måna piumassaråt landsrådip kigsautigigå sume inungorsimanerup taorserneitar- nigsså iliniarsimaneK imalunit pisinåussuseK tungavigalugo aki- lersuinermik. sume inungorsimaneK tåssaunerarneKartoK nu- navta OKalugtuarissaunerane ipertarssuardlusoK nunavtinut minister euar fik lands- rådivdlo aningaussarsiornikut piler- ssårusiornikut udvalgia måna atautsi- méKatigigtugssdngorput sume inu- ngorsimanerup taimaitiniagaunera pivdlugo. taimatut atautsimitoKåsaoK Københavnime november Kåumat. nu- navtine akigssautitigut ajornartorsiu- tit agssangneKåsåput navssåriniarne- tcåsaordlo årmnigssaK sume inungor- simanermit nåmaginarnerussoK. lands- rådime ilaussortat amerdlanerit måna akuerssorpåt sume inungorsimaneK taorsernetcåsassoK UiniagaKarsimaneK imalunit pisinåussuseK tungavigalugo akilersuinermik. nunavtine akigssautitigut ajornar- torsiutit pivdlugit landsrådime OKat- dlineK naggaserneKarpoK rådip akue- ralugo sujuligtaissup sujunersutå nu- navtinut ministereKarfiup atautsimé- KatigineKalernigssånik akigssautinut tungassut pivdlugit. sume inungorsi- manermut åkisigssatut akilerårutit erKuneKarsinaunigssåt agtorneKångi- laK. sujornatigut ministereKarfiup er- sserKigsarsimavå måna pivfigssångor- simångikatdlartoK nunavtine taimatut årKigssussinigssamut. landsråde isumaKångilaK sume inu- ngorsimaneK taimaitineKarsinaussoK najorKutagssamik audlamik errøissi- ssoKartinago. taimatut sujuligtaissoK sarKumiussinermine OKarpoK akig- ssautit tungaisigut årKigssussivdlune n ajorKUtagssaKartariaKartoK, nunavti- ne Danmarkimilo aningaussarsiorni- kut pissutsit månåkutut åssigingitsigi- titdlugit. mardloriåumik akigssautigdlit sujunersflmik sarKumiussissut pi- ngasuput: Jørgen Olsen, Kaj Narup ama sujuligtaissoK. Jørgen Olsenip tikuarpå iluångitsoK nunavtine uvdlu- mikut åssigingitsunik pingasunik a- kigssausersuineKarmat. piumassarå nunavtine tjenestemandit tamarmik assigingmik akigssauteKartineKåsa- ssut, sume inungorsimaneK Kanordlo iliniarsimaneK aperKutiginagit, aking- mivfiginagulo Danmarkime nunavti- nilunit iliniarsimaneK. Kaj Narup OKarpoK åssiglngisitsineK inatsisinik uniorKutitsinerussoK tiku- ardlugulo Nålagauvfit PeKatigit inug- tut pisinautitaunermik nalunaerutåt Danmarkip atsiorsimasså, tåssane er- ssenugsumik OKautigineKardlune ki- kutdlunit assigingmik suliaKartut pi- sinautitaussut naligingmik akigssar- siaKarnigssamut. Narupip taivå Kav- dlunåt kalåtdlitdlo akigssautaisa niki- ngåssutåt angeKissoK igdlersorneKar- sinaunane agdlåt. akigssautit åssigi- ngissutåt nunavtinut ministerip OKau- tigissåtut 5—6 pct-iungilaK. Kavdlunåt aggersitat akeKångitsumik igdloKarti- taunerat akeKångitsumigdlo imermik pajungneKartamerat akeKångitsumig- dlo erKåissuneKarnerat nautsorssutigi- sagåine, nunavtine Kavdlunåt tjene- stemandit mardloriåumik akigssauter- Kortuneruput kalåtdlinit atorfileKati- mingnit. akigssautit angnikissusiat pissutiga- lugo kalåtdlit amerdlanerit Kångiutor- tariaKartarput. — sumut iluaKutausi- nausoringilara nålagauvfiup angner- tunik tapissuteKarneratigut akisunik igdluliortoKåsagpat, igdlutdle tåuko neriartorfiuinartardlutigdlo sinAgfiui- nartarpata, inungnut akunerit 12—15 sulissariaKartunut, Narup nalunaer- poK isumaKarnerardlunilo akigssauti- tigut åssiglngisitsineK erninardluinaK pértariaKartoK taorsiutdlugulo akiler- suilertariaKartoK iliniarsimaneK tu- ngavigalugo. Erling Høegh åma isumaitatauvoK sume inungorsimanerup taorserneKar- nigssånut iliniagaKarsimaneK pisinåu- ssuserdlo najorKutaralugit. sume inu- ngorsimanerup atulersineKarneratigut akigssautit tungaisigut aulagsagsimår- neK pérsineKarsimångilaK, tamånalo igdlersorneKarsinaujungnaersimavoK. sume inungorsimaneK akornutausima- vok nunavta kalåtdlinik iliniarsima- ssunik pilersorneKarnigssånut. nunav- tinut Danmarkimutdlunit iluaKutau- ssugssåungilaK tåuko akornéne pissut- sit ajungitsut akornuserneKåsagpata sume inungorsimanerup kinguneri- ssainik. sume inungorsimaneK pigdliu- teKarnigssamik tungaveKarpoK, ilima- nångilardlo nunavtinut asangningneK (Klip. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.