Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 14

Kursændring i befolkningspolitikken
En tre timer lang debat i landsrådet viste et klart flertal for ønsket om en
moderering af udviklingstempoet i de fire åbentvandsbyer til fordel for yder-
distrikterne.
En kursændring i befolkningspolitikken synes nu at blive en realitet efter
1970. Hovedparten af investeringerne anvendes i dag i åbentvandsbyerne. Denne
udvikling ønsker man ikke standset i landsrådet, men en tre timer lang debat
i rådet viste et klart flertal, for ønsket om en moderering af udviklingstempoet
i de fire udviklingsbyer til fordel for yderdistrikterne. Flertallet af landsråds-
medlemmer er nu stemt for, at yderdistrikternes byer i højere grad tilgodeses
ved bevilling stildelingerne.
To af landsrådets tre repræsentan-
ter i Grønlandsrådet støtter tanken om
en ændring i planlægningen. Og det
ser ud til, at der vil blive skabt et
flertal i Grønlandsrådet blandt rådets
grønlandske medlemmer for denne
ændring. Det ene af de to andre grøn-
landske medlemmer i Grønlandsrådet,
Knud Hertling, er som bekendt en
repræsentant for yderdistrikterne.
Ved debattens slutning udtalte for-
manden, at den havde været værdig
og værdifuld, selv om den ikke viste
enighed. Formanden mente, at debat-
ten ville få stor betydning for frem-
tidens anlægsarbejde.
— Vi forslagsstillere har ikke væ-
ret ude på at ødelægge noget, under-
stregede Erling Høegh. Vi ønsker kun,
at vore ringe meninger bliver hørt,
selv om vi er klar over, at investe-
ringsplanen er lagt frem til 1970, og
at vi derfor ikke kan få indflydelse på
investeringerne før efter 1970.
BEFOLKNINGEN STEMT
FOR EN ANDEN POLITIK
Der var tre forslagsstillere: Lars
Chemnitz, Karl Skou og formanden.
Lars Chemnitz sagde i sit indlæg
bl. a.:
— Grundlaget for åbentvandsbyer-
nes udvikling er torskefiskeriet. Viden-
skabelige undersøgelser har imidlertid
i de senere år konstateret en klima-
forværring. Hvis torsken forsvinder
som følge heraf, må man regne med,
at eksistensgrundlaget for de fire
åbentvandsbyer vil svinde bort. Re-
sultatet bliver, at vi må ty til subsidier.
Koncentrationspolitikken må ikke
ske på bekostning af de menneskelige
hensyn. En stor del af byernes befolk-
ning synes ikke at forstå at bruge ci-
vilisationens goder på en fornuftig
måde. Det er kedeligt, at bybefolk-
HUNDESTED MOTOR
115 HK 2-nik CYLINDERILIK
nutåx-åsit — ikussorsimavdlune naitsoK —
IkussorneKarsfnaugajugpoK sujornatigut 60 HK-
lingmik 1-mik cylinderilingmik motdreKarsimassune.
asulume sarpé 400-Inarnik kaujatdlariarneKarivdlutik
angatdlatinut 15 tonsinut trawlersutigssatut motdrigssaricigdlulnartoK.
Igen en ny kompakt 2 cyl.
HUNDESTED MOTOR
115 HK PÅ KORT INSTALLATIONSLÆNGDE
kan som regel installeres hvor der tidligere har
stået en 60 HK 1 cyl.
og så har den kun 400 propelomdrejninger
Den ideelle trawlmotor til 15 tons både
H. M. F.
A/S Hundested Motorfabrik
Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
ningen ødsler penge bort, penge, der
kunne være anvendt som et supple-
ment til investeringerne. Denne ud-
vikling har skabt skævheder, og det
er derfor ønskeligt med en ændring,
således at udviklingen kan ske på et
mere velfunderet grundlag. Mit forslag
går i korthed ud på: Flere byer frem
for meget få store byer.
Karl Skou: Jeg vil foreslå, at man
ikke affolker de byer, der kan klare
sig, når det gælder den grønlandske
proviant. Vi mister gode erhververe,
når fangerne flytter ind til byerne.
Udviklingen har vist, at befolknings-
koncentration ikke er den rette vej.
Boligbyggeriet i byerne kan ikke følge
med. Mange tilflyttere får det ikke
bedre rent socialt. Derfor kan det ikke
gå an, at torskefiskeriet alene skal
danne grundlaget for befolkningspoli-
tikken.
Erling Høegh var enig med de to
forslagsstillere. — Jeg har på fornem-
melsen, at den langt overvejende del
af befolkningen er stemt for en anden
politik, udtalte han. Men på den anden
side har jeg også på fornemmelsen,
at man har opfattet koncentrationspo-
litikken i de fire åbentvandsbyer som
et nødvendigt onde, der må gennem-
føres og fortsættes. Jeg vil stærkt poin-
tere, at det ikke er meningen, man
skal standse udviklingen af disse byer.
Mit forslag går ud på, at man supple-
rer den nuværende politik med ud-
viklingsplaner for de områder, der
ligger uden for åbentvandsbyerne.
Hermed tænker jeg først og frem-
mest på Diskobugten og Julianehåb-
bugten og anmoder om, at man i den
kommende udviklingsplan tilgodeser
disse områder.
FORKERT MED EN KURSÆNDRING
Kaj Narup var modstander af, at
man ændrede den nuværende G-60-
politik med hensyn til koncentrations-
bestræbelserne. — Jg tror, at grund-
ideen i investeringsplanen er ganske
rigtig, udtalte han. G-60 koncentrerede
investeringerne om de fire åbent-
vandsbyer, fordi man her mente at
lave de bedste erhvervsmuligheder.
Denne teori er endnu ikke modbevist.
Udbygningen af de fire byer er end-
nu langtfra afsluttet. Derfor synes jeg,
at det ville være forkert med en kurs-
ændring. Man bør være meget for-
Til havjagt og fiskeri

BADE
i glasfiberarmeret plast.
- også De vil sikkert blandt SIGER-bSdenes
forskellige udførelser og størrelser kunne
finde nøjagtigt den kombination, der vil til-
fredsstille Deres behov til efter&rets jagt og
fiskeri.
SIGER-BADE:
Type S 66, 14’/, fod (125 kg)
Type S 68, 16 fod (135 kg)
Type S 65 ...................... kr. 3.320,-
Type S 68 ...................... kr. 3.750,-
SIGER-BÅD:
Type S 60 14V, fod (130 kg)

Båd: u/dam: kr. 3.590,-
Ekstra for dam til typerne S 60, S 65 og S 68 kr. 250,-
Forpresenning m/bøjler fra kr. 198,—
SIGER-BÅD-typerne kan som ekstra tilbehør leveres med komplet sejl- føring, med ror og beslag for .... kr. 980,-
Ring eller skriv efter specialbrochure.
Nærmeste forh. anvises.

&
BADE-IMPORT
v/ Preben Hald #
Carl Blochsgade, Arhus C
tlf. (06) 12 22 71
DANMARK
sigtig med at bremse en fornuftig ud-
vikling.
Hvis torsken skulle forsvinde fra
farvandene omkring Grønland, bliver
man henvist til fjernfiskeriet. Skibe,
der kommer med fersk fisk, kan ikke
vente på, at storisen forsvinder eller
vinterisen bryder op. Derfor bygger
man fabrikker i åbentvandsbyerne.
Meningen med fjernfiskeri er at skabe
beskæftigelse på land. Det har man
mulighed for i de store byer. Man
skulle nødig heroppe gentage de fejl-
tagelser, som man har været ude for
på Island og Færøerne ved at sprede
investeringerne.
Men man skal ikke glemme de byer,
der ligger uden for åbentvandsbyerne.
Jeg vil gå ind for udvikling af Disko-
bugten og Sydgrønland samt Østgrøn-
land. Det kan f. eks. ske ved, at man
skaber muligheder for fælles skind-
forarbejdning.
EN NATURLIG REAKTION
Peter Heilmann gik meget stærkt
ind for G-60-politikken og sagde bl. a.:
— Jeg kan godt forstå, at repræ-
sentanter fra yderdistrikter kan kom-
me med et sådant forslag. Det er ikke
udelukket, at vi repræsentanter fra
åbentvandsområderne ville komme
med tilsvarende forslag i deres sted,
hvis vi var nye folk i Grønlandspoli-
tikken. Vi ville ikke tænke nærmere
over, at vi dermed ville sprede bevil-
lingerne til ingen nytte. Det er på
længere sigt meget mere fornuftigt, at
man anvender bevillingerne i åbent-
vandsbyerne.
Det er meget forståeligt, at repræ-
sentanter for yderdistrikterne ikke
støtter den nuværende udviklingspoli-
tik. Men denne politik er den eneste
farbare vej, hvis planlægningsarbej-
det skal foregå på et sagligt grund-
lag. Yderdistrikt-folkenes reaktion er
ganske naturlig. Lokalpatriotisme fin-
der man overalt i verden, selv i de
højstående samfund som det danske,
men det synes, at G-60-udvalget har
haft ret, da det planlagde den nuvæ-
rende udvikling. Hvis man ikke kan
få vuggestuer og lignende på een gang.
er det ganske naturligt, at man byg-
ger dem i de byer, hvor der bor flest
mennesker.
Man skal passe på, at man ikke
sætter fiskeridistrikter op imod ian-
gerdistrikter eller fåreavlsdistrikter op
imod fangerdistrikter. Man kom ind
på udsigterne for fiskeriet, der ikke er
alt for lyse. Man kunne lige så godt
nævne fangererhvervets udsigter. De
er heller ikke for lyse.
Men det er rigtigt, at man føler
usikkerhed i yderdistrikterne. Man
savner en mere klar målsætning for
udviklingspolitikken uden for de is-
frie områder. Hvis denne debat kan
føre til en afklaring på dette område,
så har den været til nytte.
Jørgen Olsen støttede Peter Heil-
manns udtalelser og erklærede, at be-
folkningskoncentrationen i åbent-
vandsbyerne var den eneste udvej,
hvis Grønland i fremtiden skulle kun-
ne stå på egne ben uden subsidier
udefra.
FØLER SIG BEDRE RUSTET
Marius Abeisen: Nu har vi hørt Pe-
ter Heilmanns og Jørgen Olsens al-
faderlige, let docerende og halvt aka-
demiske redegørelser. Der blev sagt,
at vi nye folk var præget af en ung-
dommelig politik.
Det er rigtigt, vi er nye folk. Men
jeg vil understrege: Nok er vi unge
og nye i politik, men vi er ikke så
bundne af administrationen, som de
ledende politikere, der har præget
Grønland før os.
Niels Holm, Isboseth Petersen og
Alibak Josef sen støttede den nuvæ-
rende befolkningspolitik.
Men de fleste medlemmer var stemt
for, at man også tilgodeser yderdi-
strikterne ved bevillingstildelingerne.
Til fordel herfor udtalte sig Edvard
Reimer, Knud Kristiansen, Elisabeth
Johansen, K’issunguaK Kristiansen, Ja-
kob Simonsen og David Broberg.
Formanden afrundede debatten ved
at erklære, at debatten kunne komme
til at betyde meget for det fremtidige
planlægningsarbe j de.
— I forbindelse med denne debat
vil jeg gerne påpege en meget vigtig
ting for alt arbejde i Grønland, både
i landsrådet, Grønlandsrådet og kom-
munalbestyrelserne. Det er at give be-
folkningen en følelse af, at den er med
til at forme sin egen fremtid. Jeg er
glad for debatten, og jeg føler mig nu
betydeligt bedre rustet til at møde
Grønlandsrådet.
Julut.
Sovjetisk fordømmelse
af Grønlands-politikken
Øen er en underudviklet provins, og kolonitidens alvorlige følger ses overalt,
skriver regeringsbladet „lzvestijau.
Sovjetunionen er begyndt at interessere sig for Grønland, konstaterer „Kriste-
ligt Dagblad" i en artikel om Sovjetunionens strategiske interesser i forholdet til
Danmark og Norge. Artikler om Grønland, der nylig har været trykt i regerings-
bladet „Izvestija", må hos den sovjetiske læser efterlade det indtryk, at Dan-
mark fører en i det mindste halvkolonialistisk politik på den store ø“, skriver
„Kristeligt Dagblad".
Det fremgår klart i artiklen, at den
sovjetiske journalist ikke er enig i den
danske regerings påstand om, at kolo-
nispørgsmålet er løst ved Grønlands
sammenslutning med Danmark i 1953
(som iøvrigt delvis skulle skyldes frygt
for amerikanske krav på øen).
„Heller ikke det nationale spørgs-
mål er løst“, hedder det videre. „Men
det er det ikke i noget kapitalistisk
land“. — Det hævdes, at grønlænder-
nes stilling i økonomisk, politisk og
kulturel henseende er langt ringere
end danskernes. Således ejer grønlæn-
derne ingen af de større virksomheder,
levefoden er lavere, og deres andel i
øens styrelse er meget begrænset. Ja,
en grønlænder kan ikke lade sig op-
stille til f. eks. landsrådsvalg uden den
danske administrations billigelse. Un-
der dække af at skaffe grønlænderne
adgang til den moderne civilisations
goder fordansker myndighederne eski-
moerne.
I det hele taget afvises det i artik-
lerne i „Izvestija", at Grønland skulle
være en ligeberettiget del af Danmark.
Øen er en underudviklet provins, og
følgerne af kolonitiden er endnu alvor-
lige og ses overalt.
Grønland er til en vis grad blevet
offer for Danmarks NATO-politik,
konkluderer „Izvestija". Hvis ikke
Danmark var medlem af NATO, kunne
det yde meget mere til Grønlands ud-
vikling.
m| iggjr Den sensationelle el-
radiator med indbygget
stuetermostat og_ ttin-
regulering!
Termostaten påvirkes ikke af ovnens
varme, men reagerer udelukkende på
STUENS temperatur.
De behøver ikke selv tænke på at re-
gulere varmen — ADAX glemmer al-
drig, den tænder og slukker automa-
tisk efter den temperatur, De har valgt
og sparer derved strømi
havemanus
Ji B • 31 ATE III E B E K - G It O S
a/s aage havemanns eftf. mosedalvej 11 valby
14