Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 26. oktober 1967
Nr. 22
Havnepigerne er ikke
et problem for politiet
Men havnepigernes adfærd fører på længere sigt ud i kriminalitet, der so-
cialt kan være særdeles belastende for de pågældende selv og deres om-
givelser, udtaler politiassistent Rosendahl Nielsen.
Problemet havnepiger er ikke nyt i
Grønland. Under den sidste landsråds-
samling blev spørgsmålet rejst, om
havnepigeproblemet er noget excep-
tionelt, der direkte skyldes disse års
rivende udvikling. I denne anledning
har politiet i Godthåb foretaget en
nærmere undersøgelse af havnepiger-
nes forhold i byen. Undersøgelsen
konkluderer i, at havnepigerne i øje-
blikket ikke skaber direkte problemer
for politiet. Den langt overvejende del
af havnepigerne holder sig inden for
lovens rammer.
Imidlertid må det antages, at hav-
nepigerne indirekte volder en del
problemer. Havnepigernes adfærd fø-
rer på længere sigt ud i kriminalitet.
Det drejer sig hovedsagelig om små-
tyverier, der socialt kan være sær-
deles belastende for de pågældende
selv og deres omgivelser.
INTET FAST ARBEJDE
Politiassistent Rosendahl Nielsen,
der har taget initiativet til undersø-
gelsen, udtaler til „Grønlandsposten",
at man ikke er helt klar over antallet
af havnepiger i Godthåb. Det er van-
skeligt at foretage en samlet registre-
ring. Politiet kommer først i kontakt
med disse piger, når de begynder at
blive kriminelle. — Det er mit ind-
tryk, at den overvejende del af de
kriminelle kvinder i aldersgruppen
15—30 er „aktive" havnepiger. Des-
værre er det ikke ualmindeligt at
træffe havnepiger, der endnu ikke er
fyldt 15 år.
— Det må vel nok erkendes, at der
i en by som Godthåb med de mange
fremmede skibsanløb er et vist natur-
ligt behov for havnepiger, men havne-
pigernes antal her i byen ligger efter
mit skøn langt over det naturlige be-
hov, fortsætter Rosendahl Nielsen. Ved
hver skibs anløb er der altid masser
af piger på kajen, og næppe er et
skib fortøjet, før pigerne strømmer
om bord.
i hvert fald ikke på arbejde, så længe
„deres" skib ligger i havn. De lader
sig forpleje — hovedsageligt med spi-
ritus — og hengiver sig ofte til sek-
suelle udskejelser, der i uhumskhed
trodser enhver beskrivelse.
Jeg har selv adskille gange været
ombord på fremmede skibe og har
haft rigelig lejlighed til at iagttage,
under hvilke forhold pigerne driver
deres virksomhed. Jeg tror næppe,
man kan sige, at et naturligt behov
står bag dette ubeskrivelige griseri.
BØRNENE OVERLADES TIL
SIG SELV
Adskillige gange har jeg hørt frem-
mede søfolk udtale, at pigerne her
er mere end villige. De kaster sig gan-
ske kritikløst i favnen på den første,
den bedste sømand. En kaptajn på et
tysk fiskeriskib fortalte engang, at
han — efter at have fisket på ban-
kerne i ca. 3 måneder — simpelthen
var nødt til at søge til havn for at
mandskabet kunne få lejlighed til at
muntre sig lidt. Ellers ville han slet
ikke kunne styre dem. Dette tror jeg,
gør sig gældende for mange af de
fremmede skibe, der anløber havnen.
De benytter sig ofte af et eller andet
påskud som mindre maskinskade, på-
fyldning af vand eller lignende for
at få tilladelse til at søge havn.
Er skibene først kommet ind, bliver
de ofte liggende ganske unødvendigt
længe. Pigerne bliver som regel om-
bord indtil afsejlingen finder sted og
mange af dem går faktisk fra skib til
skib. Det er typisk for flertallet af
pigerne: De lever kun i nuet, tilsyne-
ladende komplet uvidende og ligegyl-
dige over for de eventuelle følger.
Flere af pigerne har i forvejen børn,
men dette bekymrer de sig ikke sær-
ligt om. Det er ikke ualmindeligt, at
politiet har måttet skride ind og hente
pigerne hjem til deres børn, der i læn-
gere tid har været alene uden tilsyn
af nogen art.
Ganske vist ser det ud til, at antallet
af kriminelle forhold i denne forbin-
delse er noget faldende for Godthåbs
vedkommende, men jeg tror ikke, at
dette skal søges i nogen indskrænk-
ning af havnepigernes virksomhed,
men snarere tilbageholdenhed hos læ-
gerne med hensyn til at foretage poli-
tianmeldelse, måske i erkendelse af,
at kriminallovens faktiske foranstalt-
ningsmuligheder næppe i øjeblikket
har nogen særlig præventiv virkning.
Politiets kendskab til havnepige-
problemet er af mere indirekte art,
men problemet er nok mere kompli-
ceret, end man umiddelbart forestil-
ler sig. Der er mange forskellige fak-
torer, der griber ind i hinanden. Pi-
gerne har ingen ambitioner med hen-
syn til stabilitet og fast arbejde. De har
kun begrænsede mulighed for at finde
sund beskæftigelse i fritiden. De er
ofte henvist til gaden, uden at kunne
se noget nedværdigende i deres ud-
svævende levevis.
De bliver groft udnyttet af søfol-
kene. De bliver lokket med gyldne
løfter, der i realiteten ikke er andet
end tom snak. Når skibet er sejlet
står de alene tilbage med smerten.
Nogen patentløsning på problemet
kan næppe gives, men på længere sigt
vil jeg tro, at en virkelig effektiv op-
lysning — ikke alene over for pigerne
selv, men i lige så høj grad også over
for deres forældre — vil være værdi-
fuld. Samtidig må man søge at skaffe
bedre fritidsmuligheder for de unge
piger, så de ikke mere behøver at væ-
re henvist til sig selv og til havnen,
slutter politiassistent Rosendahl Niel-
sen.
Radiofonichef Fr. Nielsen, borgmester
Rasmus Berthelsen og repræsentanter
for menigheden i Godthåb ankommer
med den flagsmykkede „Nauja“.
arfiningomerme oktoberip 21-åne
K’ornume oxalugfik ukiunik 50-ingui-
vok. tamåna angnertumik nagdliussi-
nexarpoK uvalikut nålagiaxatiging-
nermik autdlarnerneKartumik, pexa-
tauvdlutik radiup pissortå Fr. Nielsen
åma borgmester Rasmus Berthelsen,
tamarmik K’ornume pingorsarsima-
ssut. avdlarpagssuitaoK pexatåuput o-
Kalussivordlo provst Sv. E. Rasmus-
radiop pissortå Fr. Nielsen, borgmester
Rasmus Berthelsen NQngmilo ilagit siv-
nissue nagdliåtorsioriardlutik K’ornu-
mut tikltut, „Nauja" erfalassulersorsi-
massoK angatdlatigalugo.
sen. OKalugfik ulivkårdluinarsimavoK,
taimailissoKartarneralo KaKutigulersi-
mavoK ukiune måkunane K’ornoK i-
nuerukiartoKingmat.
nålagiarnerup kingorna kavfisoxa-
tigingneKarpoK, oxalugiartOKardlune
erinarssortoKardlune tunissuteKarto-
Kardlunilo. nagdliutorsiorneK nagga-
tårdlugo katerssortarfingme Kitåne-
KarpoK.
umiarssualivit arnait politit
aj ornar torsiutigingilait
K’ornup OKalugfia
nagdliutorsiortOK
agdl. åss.: Tyge Nielsen
umiarssualivitdle arnait ilatigut ajornartorsiortitsissarput sivit-
sorångat tigdlingniakujulersaramik, indnatigit tunganit issiga-
lugo tåukununga nåkarsautaussumik, politiassistent Rosendahl
Nielsen onarpon
Disse piger er ikke egentlige prosti-
tuerede. Kun sjældent forlanger de
penge for deres „indsats". Men kun
få af dem har fast arbejde. De møder
Lørdag den 21. okt. havde K’ornoK
kirke 50-års fødselsdag. Begivenheden
blev fejret med en stor fest, som ind-
ledtes med festgudstjeneste om efter-
middagen ved provst Sv. E. Rasmus-
sen, med deltagelse af radiofonichef
Fr. Nielsen og borgmester Rasmus
Berthelsen, som begge er opvokset i
K’ornoK, samt mange andre gæster
BLIVER GROFT UDNYTTET
Udbredelsen af veneriske sygdom-
me er formentlig også et problem.
Tyge Nielsen.
fra Godthåb. Kirken var fyldt til sid-
ste plads, hvilket efterhånden er et
særsyn i K’ornoK, hvis befolkning i
disse år aftager med rivende hast.
Derefter var der fælles kaffebord
med taler, sang og overrækkelse af
gaver. Dagen sluttede med en sving-
om i forsamlingshuset.
T. N.
umiarssualivit arnait pivdlugit a-
jornartorsiut nunavtine nutåjungilaK.
Kanigtukut landsrådip atautsiminera-
ne samumiuneKarpoK umiarssualivit
pivdlugit ajornartorsiut ingmikut it-
dluinarnersoK ukiune måkunane ine-
riartupilornerssuarmut tungdssuteuar-
toK. tamatumunga atatitdlugo Nung-
me politit misigssuisitsisimåput, tama-
tumanilo påsineuarsimavoK umiarssu-
alivit arnait måna politinut ajornar-
torsiutivigtut OKautigineKarsinåungit-
sut, tamåko amerdlanerpårtait inatsi-
sinik uniorKutitsissunatik.
kisiånile tainexarpoK, umiarssuali-
vit arnait ilåtigut ajornartorsiortitsi-
ssartut, tåssa sivitsorångat piner-
dlungniakujulersaramik angnertungi-
kaluartunik tigdligtardlutik, taimåi-
tordle inoKatigit tunganit issigalugo
ingmingnut nåkarsautaoidssumik.
aula j anger sumik suliaKångitsut
politiassistent Rosendal Nielsen mi-
sigssuinermik sulissutigingnigsima-
ssok Atuagagdliutinut OKarpoK, ilua-
mik ilisimaneKångitsoK umiarssuali-
viup arnai Nungme Kavsiunersut, ta-
måko atautsimut nalunaerssorneKar-
nigssåt ajornakusormat. umiarssuali-
vit arnait politinit alapernaiserneKa-
lersarput inatsisinik uniorKutitsissale-
rångata aitsåt. — påsisoråra arnat i-
natsisinik uniorKUtitsissartut 15—30-
nik ukiugdlit amerdlanerpårtait tå-
ssaussut umiarssualivit arnait, Rosen-
dal Nielsen OKarpoK. ajoraluartumig-
dle åma umiarssualivit arnåinik suju-
mugagssaKartarpoK sule 15-inik ukio-
Kalersimångitsumik.
— KularnångilaK onartoKarsinau-
ssok igdloKarfingme Nugtut itume ta-
kornartat umiarssuarpagssuinit avxu-
sårneKartartume, umiarssualivit ar-
nait pissariaicartineKartut, isumagale
maligdlugo måne umiarssualivit ar-
nait pissariaKartitsinermit amerdlane-
roKaut, Rosendal Nielsen nangigpox.
umiarssuarnik tikitOKarnere tamaisa
arnarpagssuit talitarfingmitarput, u-
miarssuvdlo pitugtornera inerdluinå-
ngitsordlunit arnat ikåralersarput.
arnat tåuko akilersitdlutik ingming-
nut atortitartuvigtut taineKarsinåu-
ngitdlat, KaKutiguinarme aningaussa-
nik akilersiniartarput. amerdldngitsui-
naitdle aulajangersumik sulivfeuar-
put, imalunit umiarssuarmik tikisima-
ssoKartitdlugo sulivfingmingnut tåku-
tisanatik. nerissagssanik — pingårtu-
migdlo imigagssamik — avågssorne-
uartarput kinguågssiutitdlo tungaisi-
gut nalinginatorajugtaKalutik mau-
jungnavigsumik ag dlautiginer dlunit
ajornartumik.
atausiarnanga takornartat umiar-
ssuåinut ikårtarsimavunga takussarsi-
mavdlugitdlo umiarssuarme pissutsit
sanoK itussut. isumaKångilanga angu-
tigssaileKineK pissutaussoK issigissat
taima maujungnartigissut arnat umi-
arssuarmiuleriartortarmata.
mei’Kat isumåkiginagkat
ardlaleriardlunga umiartortut nu-
name avdlamiut OKartut tusartarsima-
våka måne arnat ingmingnut tunile-
runerardlugit. umiartortoK Kanordlu-
nit nakernaitsigigaluarpat nåpitartik
sujugdleK eiunåråt. tyskit aulisariu-
tåta nålagåta OKalugtupånga Kåumatit
pingasut ikånerssuarne aulisarsinar-
dlutik avdlatut ajornartumik umiar-
ssualivigssitariaKarsimavdlune, umi-
arssuvngOK inue nuånårsalårniåsang-
mata, taimåingigpåmigoK nålagker-
sorneK sapilersugssaugamigit. isuma-
xarpunga takornartat umiarssuaisa a-
merdlaKissut maungnartarnerånut ta-
måna pissutaussoK. tåssa umiarssua-
livigssinigssamut akuerineKarnigssa-
mut pissutigssarsiortarput, maskinap
inardlilårsimanera, imertarnigssax av-
dlatdlo taimåitut neKitsiutdlugit.
umiarssuit tikiukångamik ilåne pi-
ssariaKångivigsumik sivisoKissumik u-
ningassarput. amerdlanertigut arnat
umiarssuarmiginartarput autdlarnig-
ssaisa tungånut, ilarpagssuilo umiar-
ssuarmut ikåicåtårtardlutik. arnat a-
merdlanerssait imåiput, månåkorpiaK
pissut kisisa erxarsautigalugit, tama-
tuma Kanon kinguneKarsinaunigsså
utersigingitdluinartarunardlugo. arnat
ikingeKissut méraKartarput, tamånale
isumakulutigingitdluinartarpåt. tusar-
ngartåungilaK politit akuliutariaicar-
tardlutik arnatdlo aeriardlugit méråi-
nut angerdlåutardlugit, ilane sivisu-
mik sumigdlunit nåkutigineitarsinåu-
ngitsunut.
agsut atornerdlugaussut
kinguågssiutit ndpautdinik arnat si-
aruarterissarnerat åma ajornartorsiu-
taugunarpoK. imdikunaraluarpoK ta-
matumuna inatsisinik unioricutitsi-
ssarnerit Nungmut tungatitdlugo, iki-
liartortut, isumanångilangale tamdna
pissuteuartoK arnat „suliamingnik“
angnikitdlisitsisimanerånik. pissutau-
gunartordle tdssa nakorsat tamåkuni-
(kup. 3-me nangisaoK)
K’érnoK kirke på 50-års fødselsdagen. K’ornup OKalugfia ukiunik 50-fngortor-
siuinermine.
Kirke jubilæum i K^ornoK
Tekst og foto: