Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 6

Vi er ikke en nation
i opløsning

Bådehavnen med de mange speedbåde, der efterhånden umiarssualiviup Ktnguane umiatsiarpagssuit aKOteralagdlit,
har skadet sælbestanden ganske betydeligt. puissiniarnermik ajoKusisimaKissut.
Boligproblemet har givet kommunalbestyrelsen grå hår. igdlugssaKartitsiniarneK kommunalbestyrelsip niaKordlOtige-
Saneringsmodne huse midt i en moderne bebyggelse er Kå. nutånik igdluliat akornåne igdlut pisorKat isatigagssåi-
ikke noget særsyn. nait takornartåungitdlat.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarneKarsInåu-
put. fmap itfssusianut Ogtortautit radaritdlo iléngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Den energiske borgmester Marius Sivertsen, Jakobshavn, om spiritus, ung-
domsarbejdet og de mange lokale problemer i hans hastig voksende by.
— Åbentvandsbyerne er et yndet tema i Grønlandsrådet og landsrådet. Jeg
er ikke misundelig, fordi disse byer opbygges, men jeg mener blot, at man ikke
i tilstrækkelig grad tilgodeser byer uden for de isfrie områder ved tildelingen
af bevillingerne. Dette er utilfredsstillende. Når det gælder produktion, er
åbentvandsbyerne ikke så langt fremme i sammenligning med andre byer.
Jakobshavn kan f. eks. nogenlunde måle sig med åbentvandsbyerne, hvad pro-
duktion angår. Derfor er jeg træt af al den megen snak om åbentvandsbyerne.
Det er en dårlig trøst.
Dette siger kommunalbestyrelses-
formanden i Jakobshavn, den 61-årige
Marius Sivertsen. Han har i mange
år præget udviklingen i Jakobshavn
som mangeårigt medlem af det gamle
kommuneråd og sysselråd. Marius Si-
vertsen har desuden været medlem
af kommunalbestyrelsen og var for-
mand for den i et år i en tidligere
valgperiode. Han har også været med-
lem af landsrådet sammenlagt i 14 år.
HVIS JEG VAR EN
ANDEN A. P. MØLLER
Marius Sivertsen var oprindelig an-
sat hos KGH i Jakobshavn. Sidste år
faldt han for aldersgrænsen, men han
var ikke vant til at sidde med hænder-
ne i skødet. Han stillede op til kom-
munalvalget og blev valgt som kom-
munalbestyrelsesformand. Nu er han
borgmester i en by med 2000 indbyg-
gere, en by i rask udvikling og der-
for med mange problemer.
— Boligproblemet er det største, vi
har at kæmpe med her i byen, ud-
taler han. Vi i kommunalbestyrelsen
prøver på efter ringe evne at arbejde
for befolkningen, men det er ikke
morsomt, når man har så store van-
skeligheder. Myndigheder og politike-
re kan ikke hjælpe os med hensyn til
boligsituationen. Vi lover folk bolig,
men er ikke i stand til at indfri for-
ventningerne. Det fremmer ikke tilli-
den til kommunalbestyrelsen.
— Det er bevillingerne, det kniber
med?
— Ja, det er det. Det skyldes, at vi
ikke selv råder over midlerne. Hvis
jeg var en anden A. P. Møller, så ville
jeg garantere for, at jeg i løbet af et
par år kunne løse boligproblemet her
i byen. Vi har ganske vist 60 kommu-
nale huse, men det løser langtfra pro-
blemet. De årlige bevillinger til bolig-
støttebyggeri er simpelthen for util-
strækkelige. I øjeblikket har vi 70—75
ansøgninger om boligstøtte. Nogle af
ansøgningerne er fra 1961, og det gæl-
der folk, der ønsker at flytte hertil
fra andre steder.
Tilflytternes antal stiger hurtigt.
Der er mange, der ønsker at flytte til
Jakobshavn, fordi der er vinterfiskeri.
Men boligspørgsmålet er en hindring.
Folk bor til stadighed i saneringsmod-
ne huse. Boligsituationen er så for-
tvivlet, at der kan bo helt op til 14
mennesker i et type 16 hus. Derfor
er det absolut nødvendigt, at der gi-
ves ekstrabevillinger til boliger.
UTILTALENDE FREMGANGSMÅDE
Vi er i kommunalbestyrelsen ikke
tilfredse med, at man fra boligstøttens
side ikke tager hensyn til vore øn-
sker. Jeg kan f. eks. nævne, at vi i sin
tid indstillede til boligstøtten, at de
største lejligheder i et etagehusbyg-
geri skal være på 4 værelser, men stik
imod vort ønske blev halvdelen af
lejlighederne opført med 5 værelser.
Måske har man taget hensyn til dan-
ske eller grønlændere, der har råd
til at bo i store lejligheder. Denne
fremgangsmåde er ganske utiltalende.
Heller ikke erhvervsstøtten behand-
ler os med hensynsfuldhed. Adskillige
gange har vi oplevet, at låneansøgnin-
ger, som vi har anbefalet, kom i an-
den række og måtte vente, mens an-
dre ansøgninger, der biev indgivet
langt senere, bevilgedes uden vanske-
lighed. Det var tidligere en alminde-
lig fremgangsmåde, at ansøgninger,
som handelschefen eller kommunal-
bestyrelsen havde anbefalet, blev be-
vilget, selv om låneansøgeren ikke
havde nødvendige indskud. Nu skeler
man kun til indskuddets størrelse.
Denne fremgangsmåde må ændres.
VOR BY SVØMMER 1 SKARN
— Hvad kan De nævne af andre
presserende problemer?
— Renovation og hunde. Vi har et
stort problem, hvad angår renovation.
Jeg kan sige det uden omsvøb: Vor
by svømmer i skarn. Spandene bliver
hældt ud på tilfældige steder. Det
gælder både nat- og dagrenovation.
Det er forbudt at smide affald ud i
havet. Vi har ingen faste renovations-
mænd. Der er anlagt en renovations-
slidske og vej dertil, men den benyt-
tes kun til rejeaffald og ikke til nat-
renovation, fordi der ikke findes en
indretning, hvor spandene kan blive
renset. Vi ville så gerne have en re-
novationsanstalt, men byen er for
lille, siger myndighederne.
— De nævnte også hundene som et
problem?
— Ja, de mange hunde har givet os
grå hår i hovedet. Jeg er af den op-
fattelse, at hundehold må forbydes,
når det gælder folk, der bor i etage-
huse. Hundevedtægterne er endnu
meget mangelfulde. De skadelidte ved
hundeoverfald har således ikke krav
om erstatning.
Nu har vi nedsat et hundeudvalg.
Det er udvalgets opgave at lave reg-
ler om begrænsning af hundehold,
især når det gælder hunde, der ikke
benyttes i erhvervsmæssig øjemed.
Mange udsendte har helt op til 15—20
hunde. Det er alt for meget. Jeg tror
også, at dette problem kendes i andre
byer.
Man er også inde på at indføre
hundeskat, særlig hvad angår de ud-
sendtes hunde. Der tænkes også på,
at brunstige hunde, der ikke holdes
bundne, må kræves aflivet. Retten til
at holde hunde må også fratages, når
ejerne ikke overholder bestemmelser-
ne om klipning af hjørnetænder.
Mange hundeejere overholder ikke
denne bestemmelse og der er hunde-
ejere, som ligefrem er stolte af at
have bidske hunde.
UDSENDTE SOM FANGERE
Vi har også et andet problem, som
jeg ikke vil undlade at nævne. Det
er brugen af påhængsmotorer. Den
slags havde vi ikke nogen af for kun
fire år siden. Men efter indførelse af
afbetalingshandel er de kommet på
mode til stor skade for sælfangsten.
Tidligere var der mange sæler, men
NY PLADEKLUB
Den 2. oktober starter K & U pladeklubben
Hvis De er interesseret i at blive medlem bedes De skrive til
os, og De får straks tilsendt 2 plader å kr. 19,50 + porto samt
katalog og medlembetingelser. „, , .. . .,
Med venlig hilsen
K & U pladeklubben
Postbox 123 . Godthåb
Pladeklub nutåK
2. oktober autdlartisaoK K & U pladeklubben
ilaussortångornigssat soKutigigugko uvavtinut agdlarKuneicar-
putit, erninardlo ilingnut nagsiuneKåsåput oxalugtartup nutai
mardluk atausex 19,50 kruneitartoK + nagsiuneKarneråne akiu-
ssok åma katalog ilaussortaunigssamutdlo patsisigssat.
inuvdluarKussivdluta
K & U pladeklubben
Postbox 123 . Godthåb
6