Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 12

Grønlands baggård
Om det store spiritusforbrug på
Østksten skriver dagbladet „Poli-
tiken“:
Et folk er ved at drukne i sprit.
Det er konklusionen i forfatteren
Franz Berliners nøgterne beskrivelse
i „Politiken" i går af de rystende til-
stande i Østgrønland, hvor spiritus-
forbruget har slået alle hidtidige grøn-
landske rekorder.
Den danske administration har et
tungt ansvar for denne udvikling, som
blev sat i gang, da vor kultur på lar-
vefødder for få år siden rullede ind
over Østgrønlands jomfruelige klipper.
I klar modstrid med Grønlandspoli-
tikkens formulerede målsætning „at
højne den grønlandske befolknings
politiske, sociale og kulturelle status"
har man — i den tro, at teknokrater
kunne klare det hele — fremkaldt en
situation, så hele det østgrønlandske
samfund i dag er ved at gå til grunde.
Det er tromlet ned af vor larvefods-
kultur med sprit i tanken. Den øst-
grønlandske åndemaner er afløst af
vinånd.
Uden mulighed for fritidsbeskæfti-
gelse og halvdelen af året beskæfti-
gelse overhovedet har den rodløse be-
folkning taget flugten til flasken. Den
danske administration har ikke for-
mået eller evnet at sætte noget i ste-
det for.
End ikke de forsømte børn har man
taget sig af i tilstrækkeligt omfang.
Forsømmelses-politikken i Grøn-
lands baggård må bringes til ophør nu,
inden det er for sent.
Der bør nedsættes en hurtigt arbej-
dende Østgrønlands-kommission og
iværksættes en øjeblikkelig undersø-
gelse af forholdene og behovene i det
isolerede samfund.
Det turde være overflødigt at be-
mærke, at løsningen ikke er genind-
førelse af det nylig ophævede spiri-
tus-forbud, og af indlysende grunde
bør det denne gang ikke overlades til
teknokrater alene at finde ud af, hvor-
dan befolkningen bedst kan hjælpes.
20 tons kutter
Herved udbydes til salg GR 6-158 „Angajo" bygget af eg på eg i Esbjerg
i 1963 med en 118 HK Hundested motor.
Motoren trænger til reparation — udskiftning af krumtapaksel. Kutte-
ren er den 8/9 1967 af GTO vurderet til kr. 269.000,—, hvortil kommer
reparationsudgifter.
Ansøgninger må være Erhvervstøtteudvalget i hænde senest den 30.
november 1967.
Kæmneren i Godthåb.
pujortulérarssuaK 20 tonsilik
matumuna pujortulérarssuaK GR 6-158 „Angajo" mångertuminermik
sananeKautilik, motoria Hundested 118 HK såkortussuseKartoK 1963-imilo
Esbjergime sananeKartoK, tuniniarneKarpoK.
motoriata krumtapakselia taorsertariaKarpoK. pujortulérarssuaK 8/9
1967-ime GTO-mit 269.000 kruninut, iluarsåuneKarnigssånut aningaussar-
tutigssat nautsorssutiginagit, nalilerneKarpoK.
Kinutit Erhvervsstøtteudvalgimut tuniuneKarérsimassariaKarput kingu-
singnerpåmik novemberip 30-åne 1967.
Nungme kæmnere.
CHRYSLER
marine
Fra søvngængerverdenen
Under denne overskrift skriver
„Jydske Tidende" i en ledende
artikel:
En amerikansk soldat er blevet ud-
vist fra Grønland, fordi han ved Thu-
le-basen havde fundet guld i flodsan-
de. Han havde i sin korte fritid og
ved hjælp af en stegepande udvasket
guldstøv for 56.000 ler. Det må man
ikke. Guldet er den danske stats, og
det skal blive liggende, fordi politi-
kerne kævles om, hvordan staten kan
frugtbargøre Grønlands naturrigdom-
me.
Der er grund til at tro, at guldhi-
storien er sand, men hvis den ikke er
det i den gengivne form, så er den det
i hvert fald i princippet. Grønlands
jord og fjelde er en uudnyttet skat-
kiste af naturrigdomme, men staten
våger skinsygt over, at ingen får lov
til at hæve rigdommene, og staten kan
ikke selv. Alt går i stå, og ethvert
udbytte forsvinder i Folketingets og
statsadministrationenes søvngænger-
verden.
Bortset fra lidt guldstøv er de se-
neste fund i Grønlands natur meget
store forekomster af kobber. Forud
derfor er der fundet molybdæn, bly,
zink, kul og beskedne mængder af
sølv. Også uranium findes i betyde-
Sådan skal det være
Landsrådet drøftede den 9. oktober
fødestedskriteriet. Der var i landsrå-
det stemning for at afskaffe denne
utiltalende form for løndiskrimina-
tion. Vi var mange lyttere, som var
glade for de faldne udtalelser.
Det er jo ikke til at forstå, at en
ung i Danmark uddannet grønlænder
skal have mindre i løn end hans dan-
ske kollega.
Vi grønlændere er danske statsbor-
gere. Vi er ikke glad for denne for-
skelsbehandling, og vi ønsker at få
den afskaffet. Vi er overbevist om, at
vi ikke er ringere end danskerne.
Myndighederne heroppe er til for
grønlænerne. Derfor er det ganske
naturligt, at de varetager grønlæn-
dernes interesser.
Isak Lund, NarssaK.
AKADEMIETS
LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus,
faglærer eksamen
korrespondenteksamen,
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle,
forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
ligt omfang. Lidt bly er udnyttet i
Østgrønlands vanskeligst tilgængelige
egne. Men alt det andet, der er meget
lettere at gå til, ligger der endnu.
Forklaringen på, at værdierne får
lov til at blive liggende, er kommet
fra skibsreder Ole Lauritzen i tids-
skriftet „Grønland". Han har selv i
11 år søgt om koncession på olieborin-
ger. Der er ingenting sket. Loven om
Grønlands undergrund er til dels
uklar, for den henviser til ministeriel-
le bemyndigelser — altså rent admi-
nistrative dispositioner — og admini-
strationen tør ikke beslutte sig for
noget af frygt for eventuel politisk
kritik bagefter.
Kernen i det hele er, at staten nok
vil give — og også til dels har givet
— efterforskningskoncessioner til nog-
le mineselskaber. Men staten har for-
beholdt sig bagefter at bestemme,
hvad den vil have af selskabernes
eventuelle gevinst af en produktiv
udnyttelse af de fund, der gøres. Det
er en kendt sag, at alle mineselska-
ber, der finder værdier, også må in-
vestere både million- og milliardbe-
løb i en eventuel udvinding. Alene ef-
terforskningen koster — som vi har
set det med olieboringerne herhjem-
me — utallige millioner. Staten, det
vil sige økonomisk skinsyge politikere,
vil altså nok lade mineselskaberne
ofre penge og arbejde på at udforske
Grønlands naturrigdomme, men den
forbeholder sig at lægge sin klamme
hånd på gevinsten. På sådanne vilkår
får rigdommene lov til at blive lig-
gende.
Ligesom den amerikanske soldat,
der fandt guld, risikerer mineselska-
berne måske endda at blive smidt ud,
hvis de prøver at udnytte deres fund.
Sådan er den hjemlige administrative
og politiske søvngængerverden.
Dårlig journalistik
og dårlig moral
Grønland har haft den store lykke
i adskillige år at have udsendte jour-
nalister af meget høj kvalitet. Perso-
ner der på en saglig og fin måde for-
stod at behandle aktuelle emner og
på alle områder søgte at gøre en al-
vorlig indsats i bestræbelser for at
skabe en oplysende og sund presse
såvel i radioen som „Grønlandsposten"
til gavn og fremme for grønlandsk-
dansk samarbejde. Men alt for ofte af
usaglighed, gold kritik og sensations-
trang. Sådanne forhold tjener ikke til
at skabe et godt klima, under de me-
get vanskelige brydningstider i nuti-
dens Grønland.
I „Grønlandsposten" nr. 19 af 14/9
falder en person med initialerne co i
en lidet underbygget artikel i næse-
grus beundring over et foretagende,
der ved hjælp af mange canadiske
dollars og en helikopter er gået i gang
med at bore i „den sorte engel" og
udbreder sig om gyldne drømme og
udsigter. I samme blad vender han
sig så i meget ufine vendinger mod
et virkeligt beundringsværdigt initia-
tiv skabt af en idealistisk dansk for-
retningsmand, der har ofret alt, hvad
han ejer og hele sin fremtid for at
kunne gøre en indsats i håb om at
skabe en virksomhed til gavn for
UmånaK, hvor man netop søger med
lys og lygte for at skaffe beskæfti-
gelse for en stærk voksende arbejds-
løshed. (Og her er der virkelig tale
om realiteter, idet brydningen er be-
gyndt, hvorimod „den sorte engel"
foreløbig kun beskæftiger udenland-
ske fagfolk. Og selv om der meget
langt ud i fremtiden skulle kunne bli-
uvane pisiarineKarsmauvoK:
Køber De hos:
ve tale om en rentabel minedrift, hvad
vi ma håbe og ønske, sa er en beskæf-
tigelse af 309—500 grønlandske arbej-
dere lormentlig kun tågesnak uden
realiteter).
Marmorbruddet er ikke forgyldt af
dollars, men udelukkende baseret på
„slid. sved og afsavn", og derfor skal
det altså kanøfles. Først forsøger visse
personer af Grønlandsrådet at skabe
en atmosfære af utilfredshed og van-
skeligheder i stedet for, hvad man vel
havde anset for mere passende, søge
at stimulere og opmuntre de grøn-
landske stenfolk, der her gør en be-
undringsværdig indsats. Nej, det hav-
de gavnet mere, om de var bleven
ombord og ladet den utrættelige og
energiske Kuno Wirz (ikke Kruno) i
fred med fortsat at klare de vanske-
lige opgaver uden utidig indblanding
udefra. Men ikke nok med denne ufor-
ståelige manøvre, nu hakker den næ-
ste høne videre efter at der er skabt
et uheldigt klima derinde, og i en
dårlig redigeret, usaglig artikel fyldt
med fejloplysninger, forsøger han nu
at gøre sig klog på marmorbrydning.
Han skriver blandt andet „virksom-
heden synes præget af en vis tilfæl-
dighed blandet op med en optimisme,
der tilsyneladende skyldes ukendskab
til grønlandske forhold". Skal vi lige
vende dette om og sige, at hele artik-
len bærer præg af forfatterens ukend-
skab til grønlandske forhold og en
manglende forståelse af, hvad der hø-
rer til god tone. Hvad har co i det
hele taget villet opnå med en sådan
artikel, er det mon meningen, at han
vil skabe forvirring og utilfredshed
blandt de personer, og dem er der hel-
digvis en del af, der har en anden og
mere positiv indstilling til dette pri-
vate initiativ, der søger at skabe en
sund virksomhed ved Marmorilik,
Hans Jacobi.
Vore hunde bløder,
motorit 3,5-nit 105-nik HK-ligtut pineKarsi'nåuput - kontantimik.akilerdlugit akiler- sugagssatutdlumt. Motorerne leveres fra 3,5-105 HK. Kontant eller afbetaling. Kåum. amerdléss. Antal ntdr. akilérkårut Udbetaling kr. Kåumåmut Pr. md. kr. akilersugagss. katitdl. akia Afbetalingspris ialt kr.
\f ' ^ ' - 4;' / > '' ytøyw 4/'tys 1-nik cylinderilik silårnarmik nigdlusautilik atavigsumik2,8 liternik tankilik. aKumut 22"- nik portussusilingmut. 1 cyl. luftkølet. Indbygget tank 2,8 liter. Kan leveres til 22" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 1120,- 6 176,- 166,- 1172,-
'^5EgF=— 3,5 HK TrjDf aKumut 15'-nik ^ portussusilingmut Til 15*-spejl 12 182,- 86,- 1214,-
18 189,- 60,- 1269,-
24 197,- 46,50 1313,-
r-Tl 2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilik ingmikOrtitamik 17 literimik tankilik. akumut 20"-nik 30"-nigdlo -portiv ssusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 17 liter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 2480,- 6 391,- 367,- 2593,-
6 HK \ i|a™i aKumut 15'-nik \ ]s\l portussusilingmut S Til 15'-spejl 12 408,- 191,- 2700,-
i m** 18 423,- 132,50 2808,-
24 439,- 103,- 2911,-
2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilik. ingmikfirtita- mik 17 literimik tankilik. aku- mut 20"-nik 30"-nigdlo por- tussusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 17 liter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3110.- 6 489,- 459,- 3243,-
9,2 HK aKumut 15"-nik \ rportussusilingmut Til 15'-spejl 12 509,- 240,- 3389,-
18 535,- 165,- 3505,-
1 24 549,- 129,- 3645,-
CTT\ ,2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilik. ingmikfirtita- mik 23 literimik tankilik. aku- mut 20" -nik portussusiling- mut. 2cyl. vandkølet. Separattank 23 liter. Kan leveres til 20" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3685.- 6 579,- 546,- 3855,-
20 HK aKumut 15'-nik \ V^V portussusilingmut 12 602,- 283,- 3998,-
18 627,- 197,- 4173,-
24 648,- 153.- 4320,-
akit tamarmik Kålåtdlit-nunåne tuniiineKarnerine akiussugssåuput. Alle priser er frit leveret Grønland.
Generalrepræsentation: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S. KØBENHAVN 0. .
og vore øjne græmmes
Efter at engangsflaskerne er kom-
met til Grønland, og mængden af glas-
skår er blevet større og større, er fa-
ren for en fuldstændig tilsmudsning
af de ellers små kønne bebyggelser
ved at være overhængende. Glas har
jo den kedelige egenskab, at det ikke
forvitrer.
Da befolkningen, det være sig både
hjemmehørende og udsendte, ikke har
vist forståelse for og evne til selv at
sørge for destruktionen på anden må-
de end ved at smide flaskerne langs
vejene og lige udenfor husene, kan jeg
ikke se andet, end at samfundet som
sådan må gribe ind.
Da opfordringer ikke hjælper, og
kommunalbestyrelserne ikke har mag-
tet opgaven, må man fra højere myn-
digheds side prøve at tage sig af sa-
gen. Det gøres nok bedst ved at ram-
me folks pengepung.
Det kan gøres ved, at KGH tager
et pant på 0,25 kr. pr. flaske; dette
pant skal så naturligvis tilbagebeta-
les, når flaskerne afleveres. Herefter
er det så KGHs opgave at sørge for
en samlet destruktion.
Dette er selvfølgelig at lægge en
ekstra byrde på KGH, men jeg tror,
at udgifterne i forbindelse med admi-
nistrationen og destruktionen vil være
forholdsvis små i forhold til det for-
håbentlig opnåede resultat.
Det bliver naturligvis ikke alle fla-
sker, der bliver tilbageleveret, og de
penge KGH på den måde „tjener" kan
jo passende bruges til at dække en del
af omkostningerne med.
Lærer Steen Gade,
Umanak.
12