Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat sisamångorneK 23. november 1967 Nr. 24
Det bliver koldere
heroppe i Grønland
Vi går nu en nedgangsperiode i mode, og det gamle erhverv kan ikke brød-
føde den hastig voksende befolkning i Grønland. Derfor må man undersøge
andre muligheder, mener Chr. Vibe, der har haft en afhandling om klima-
svingningerne i Grønland.
Det bliver koldere i Grønland. Det fastslog Chr. Vibe, der nu er blevet dr. phil.
på en afhandling om forbindelsen mellem klimasvingninger og svingninger i
dyrebestanden i Grønland. Chr. Vibe er den største ekspert på dette område, og
hans afhandling blev fulgt med den største interesse i alle grønlandskredse.
Hans afhandling vil uden tvivl få den største betydning for den fremtidige plan-

De tre nye kuttere ved kajen ud for Godthåb Fiskeindu-
stri. Vi henviser til artiklen oå side 4.
aulisariutit nutåt pingasut NQngme sulivfigssQp sigssiu-
gåne talerKassut. agdlautigissaK Kup. 5-imTtoK takorKu-
varput.
nunarput puerKornerulisassoK
puerKornerulerneK sårugdlit tåmakarfigssåt mana ornigparput,
manalo Kalatdlit-nunata inue taima amerdliartortigissut puissi-
niarnermik isumavdluteKarsinåungitdlat. taimaingmat periar-
figssanik avdlanik misigssuissoKartariaKarpoK. taima isumaKar-
poK Chr. Vibe nunavtine silåinaup avdlångorarnere pivdlugit
ilisimatungorsimassoK
nunarput issileriartorpoK. tamåna Chr. Vibep måna ilisimatutut angnerpåmik
misiligtisimassup erssernigsarpå nunavtine silåinaup umassutdlo avdldngorar-
nerånik ilisimatungorniutimine. nunavta sild ind umassuilo pivdlugit måna Chr.
Vibe ilisimassaKarnerssaugunarpoK, ilisimatungorniutålo soKUtiginenaKalune
maligtarineKarsimavoK nunavtinut tung dssutenar tunit tamanit. ilisimatungor-
niutå Kularnångitsumik angnertorujugssuarmik pingårutenalersugssauvoK nu-
navtine sujumut pilerssårusiortarnerme.
lægning i Grønland.
Chr. Vibe har gennem sine mange-
årige undersøgelser i Grønland kon-
stateret, at klimaet i Grønland tilsyne-
ladende er udsat for regelmæssige og
tilbagevendende perioder. Svingnin-
gerne foregår i løbet af 50 år, hvor et
koldt og stabilt klima afløses af et
mildere klima, der får den største ind-
virkning på dyrebestanden i Grønland.
TEGN PÅ KLIMAÆNDRING
Den kolde og stabile periode ople-
vede man i 1810-1860, hvor sæler, sø-
fugle og hvaler havde en storhedstid
ved Vestgrønland til gavn for fanger-
befolkningen. Derefter begyndte mild-
ningen at gøre sig gældende. Den be-
virkede, at isen i polarhavet brød op i
større mængder end hidtil, drev ned i
Chr. Vibe
Arbejdsmarkedskontor
Der er planer om at oprette et ar-
bejdsmarkedskontor lokalt for Godt-
håb. Det er tanken, at arbejdsmarkeds-
kontoret skal fungere som arbejdsfor-
midler mellem den arbejdskraftssø-
gende og den arbejdssøgende. Kontoret
skal desuden yde erhvervsvejledning
for den skolesøgende ungdom og for
arbejdssøgende i almindelighed. End-
videre skal arbejdsmarkedskontoret
yde tilflytterservice og løbende be-
skæftigelsesstatistik.
Devalueringen af den danske krone
hied 7,9 pct. som følge af sterlings ned-
skrivning med 14,3 pct. vil ikke i første
omgang give sig negative udslag i
Grønland.
Tværtimod, siger direktør Hans C.
Christiansen, KGH, regner vi da med
at få et par miil. kr. mere hjem for de
grønlandske produkter end hidtil.
Alene gennem eksporten til USA vil
vi få ca. 1,5 mili. kr. mere for frosne
torskefiletter. USA betaler i dollars,
°g efter nedskrivningen af den danske
krone er dollars jo blevet mere værd.
I første omgang vil varerne i de
grønlandske butikker ikke stige som
Atlanterhavet, omkring Kap Farvel
og ind i Davidstrædet, hvor klimafor-
holdene forstyrredes.
Resultatet var, at de arktiske dyr
forsvandt og at renbestanden i Vest-
grønland gik næsten til grunde på
grund af store snemængder og over-
isninger i kystlandet. En sådan periode
oplevede man i 1860-1910.
Derefter begyndte mildningen at
gøre sig gældende til gavn for fiske-
riet, som nu har haft gode kår i de
sidste halvtres år. Men man må se
i øjnene, at Grønland nu igen går en
koldere periode imøde. Det har man
allerede fået mange vidnesbyrd om.
Rensdyrbestanden er begyndt at til-
tage med eksplosionsagtig kraft. Man
har ikke haft så stor en bestand i de
sidste hundrede år. Sælen trænger
atter sydpå, og grønlandshvalen har
igen vist sig både i Vest- og Østgrøn-
land.
Det værste er dog, at torskefiskeriet
ved store dele af Grønland er ved at
stagnere.
NYE MULIGHEDER
MÅ UNDERSØGES
Dette forhold har gjort erhvervsli-
vets fremtid i Grønland usikker. Nu
er man kommet i gang med storstilede
undersøgelser af mineralforekomster
for at imødegå det tab, som svigtende
torskefiskeri giver for Grønland. Men
man står over for vanskeligheder med
befolkningstilvæksten. I 1901 var der
11.000 mennesker i Grønland, i 1938
var der 17.000 og nu nærmer man sig
de 40.000.
Efter Chr. Vibes mening og den
store vækst i befolkningen kan Grøn-
lands gamle erhverv, sælfangsten,
ikke brødføde. Chr. Vibe er af den op-
fattelse, at der er et antal, der kan leve
i Grønland under gunstigste forhold,
men ikke i en nedgangsperiode. Man
vil komme til at stå over for vanske-
ligheder, som hverken sælfangsten
eller torskefiskeriet kan leve op til.
Derfor må der gøres en yderligere
indsats på de videnskabelige felter,
mener Chr. Vibe. Man må håbe, at det
lykkes at finde værdifulde mineral-
forekomster. Dem kan grønlænderne
ganske vist ikke leve af, men indirekte
kommer de Grønland til gode. Der må
også gøres en større indsats for at
finde frem til rytmen i de store klima-
svingninger bl. a. med undersøgelser af
indlandsisen, hvor svingningerne er
nedfældet og fastfrosset for årtusinder.
følge af devalueringen. Den kommer
jo på et tidspunkt af vinteren, hvor de
grønlandske varelagre er fyldte, men i
løbet af et halvt års tid vil prisen på
de varer, der hjemtages fra områder,
som ikke har devalueret, nok stige lidt.
Det er umuligt på nuværende tids-
punkt at sige hvor meget, men man
må regne med en beskeden stigning,
som jo igen vil give sig udslag i det
særlige grønlandske pristal, hvorefter
lønningerne beregnes.
På længere sigt må man altså regne
med, at nedskrivningen af den danske
krone vil give sig udslag i lidt højere
priser, lidt højere lønninger og lidt
højere produktionsomkostninger.
Chr. Vibe nunavtine ukiorpagssuar-
ne ilisimatutut misigssuinermigut på-
sissaKarsimavoK, nunavta silåinå av-
dlångorarunartOK ukiut 50 Kångiune-
råne utersårtartunik. ukiut 50 silåi-
naK unerisimavdlunilo issigtusinar-
dlune taorserneKartarpoK månguma-
nerussumik, tamånalo angnertoKissu-
mik nunavta umassuinut suniuteKar-
tardlune.
ilisarnautit åssiglngitsut
silåinaK nunavtine unerisimavdlu-
nilo issigtusimavoK 1810-mit 1860-
imut. tamatuma nalåne tingmiarussat
puissitdlo Kitåne tékusimårsimaKaut
piniartunut iluaKutauvdluardlutik.
tauvale silåinaup mångumanerulerne-
ra malungniutilerpoK, tamatumalo ki-
ngunerissånik issigtup imartåne sikut
kångakånerulerdlutik nunavdlo isua
uiardlugo sarfauneicardlutik nunavta
Akilernguvdlo akornånut piorardlutik.
tamatumunåkut silåinaK avdlångorti-
neKarpoK umassunutaoK malungniutu-
mik.
tamatuma kingunerå issigtup uma-
ssuisa témarnerat Kitånilo tugtut nu-
ngungajagdluinarnerat aperujugssuar-
tarnera sinerissavdlo sialungmit ukiu-
me sermertarnera pissutigalugo. tai-
matut pissoKarpoK 1860-imit 1910-p
tungånut.
kingornale silåinaup issaisangneru-
lernera malungniutilerpoK aulisarner-
mut iluaKutaoKissumik. taimanernit-
dlo månamut ukiut 50 ingerdlaneråne
sårugdleKardluarsimavoK. issertune-
Karsinåungilardle mana nunarput nig-
dlertikiartorKilersoK. tamåna måna
ardlaligpagssuartigut takussutigssaKa-
rérpoK. tugtut tupingnåinartumik a-
merdliartupilulersimåput, ukiune ki-
ngugdlerne 100-ne aitsåt tugtunik tai-
ma amerdlatigissunik takussoKarta-
lersimavdlune. puissit kujåmukarKi-
lerput, arfivitdlo tékutalersimåput
Kitåne Tunumilo.
ajornerpårdle tåssa sårugdlingniar-
nen nunavta ilarujugssuine unigtårtu-
iut måna ilermat.
avdlanik misigssuinigssaK
silåinaup avdlångulernerata nunav-
tine inutigssarsiornerup sujunigsså
nalorninartoKalersisimavå, manalo
angnertoKissumik misigssuineKalersi-
mavoK augtitagssanik ujardlerdlune,
sårugdlingniarnerup kinguariartuinar-
tup taortigisinaussånik navssårniar-
dlune. tamatumunåkutdle angnertu-
mik ajornartorsiutigssaKarpoK nunav-
ta inugtusiartuinarnera pissutigalugo.
USA-mut niorKuteKarnikuinaK så-
rugdlit nerpiliat Kerititat 1,5 mili. kr-
nik angnerussumik pigssarsissutigisa-
vavut. USA dollarsinik akilissarpoK
kronivdlo nalingata åpartineKarnera-
tigut dollarip nalinga agdlivoK.
autdlarKåumut Kalåtdlil-nunåne pi-
siniarfingne niorKutigssat akitsuså-
ngitdlat kronip nalingata åpartineKar-
nera pissutigalugo. taimailissoKarpor-
me niorKutigssat ukiunerane sitdlima-
tigssat tikerarugtortut, ukiuvdle Ker-
Ka migssiliordlugo Kångiugpat niorKu-
tigssat nunanit aningaussamik nali-
nganik åpartitsingitsunit tikisineKar-
1901-me nunarput inoKarsimavoK
11.000-nik, 1938-me inue 17.000-ngor-
simåput manalo 40.000 patdligdluinar-
simavdlugit.
Chr. Vibe isumanarpoK nunavtine
inutigssarsiutitOKaK puissiniarneK i-
nungnut taima amerdlatigissunut na-
paniutausindungitsoK. taivålo inuit
taima amerdlatigissut nunavtinisinau-
ssut silåinaup ilorrånut sångnerane,
tdssa kissarnerulerneratigut sårugdlit
atamårdlualerfidne. månale nigdlerti-
kiartorKilermat ajornartorsiutigssaKa-
lersugssauvoK puissiniarneK sårug-
dlingniarnerdlunit isumavdlutausinau-
jungnaerdlutik.
taimaingmat Chr. Vibe isumaKarpoK
måna ilisimatutut misigssuinikut ang-
nerussumik suliniartoKartariaKalersoK
inutigssarsiornikut isumavdlutausi-
naussunik navssårniardlune. neriuti-
gissariaKarsorå augtitagssanik pingå-
ruteKartunik navssårnigssaK oKardlu-
nile augtitagssarsiorneK kalåtdlit inu-
ssutigisinåungikåt tamånale nunavti-
ne aningaussarsiornermut suniutingit-
sårtugssåungitsoK. Chr. Vibe isuma-
KarportaoK silåinaup avdlångorarnera
angnerussumik påsiniartariaKartoK
sermerssuarmik misigssuinikut, tåssa-
nime ukiune tusintiligpagssuarne si-
låinaup avdlångorarneranik påsissu-
tigssat Kerivdlutik torKortaungmata.
tugssat akitsulåsasimåput. månåkut
OKautigineK ajornaratdlarpoK KanoK
agtigissumik akitsuineKåsanersoK
nautsorssutigissariaKarpordle akitsu-
tigssaK angnikitsuinåusassoK. niorKu-
tigssatdle akitsorpata pissarneK malig-
dlugo åma Kalåtdlit-nunåne akigssau-
tit Kagfagtugssåusåput.
ungatå issigalugo nautsorssutigissa-
riaKarpoK kronip nalingata dpartine-
karnera kinguneKarumårtoK niorKu-
tigssat akitsulårnerånik, akigssautit
Kagfalårnerånik niorKutigssiomermilo
aningaussartutit agdlilårnerånik.
Devalueringen og Grønland
Den vil betyde, at man får mere for de grønlandske produkter, men på læn-
gere sigt vil den give udslag i lidt højere priser, lidt højere lønninger og lidt
højere produktionsomkostninger.
apartitsineK nunarputdlo
kronip nalingata åpartineKarneratigut nunavtinit niorKutigssiat
angnerussumik pigssarsissutaussalisåput, kingusingnerussukut-
dle tamåna malungniutisaoK niorKutigssat akitsulårneratigut,
akigssautit Kagfalarneratigut niorKutigssiomermilo aningau-
ssartutit agdlilårneratigut
kronip nalingata dpartineKarnera 7,9 pct-imik autdlarKåumut nunavtine ma-
lungniutisdngilaK. KGH-vdle direktøria Hans C. Christiansen OKarpoK nautsor-
ssutigineKartoK kalåtdlit niorKutigssiait måndkumingarnit 2 miil. kr-nik angne-
russumik pigssarsissutausinaujumårtut.