Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 1
mmmm GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 23. november 1967 Nr. 24 Det bliver koldere heroppe i Grønland Vi går nu en nedgangsperiode i møde, og det gamle erhverv kan ikke brød- føde den hastig voksende befolkning i Grønland. Derfor må man undersøge andre muligheder, mener Chr. Vibe, der har haft en afhandling om klima- svingningerne i Grønland. Det bliver koldere i Granland. Det fastslog Chr. Vibe, der nu er blevet dr. phil. på en afhandling om forbindelsen mellem klimasvingninger og svingninger i dyrebestanden i Grønland. Chr. Vibe er den største ekspert på dette område, og hans afhandling blev fulgt med den største interesse i alle grønlandskredse. Hans afhandling vil uden tvivl få den største betydning for den fremtidige plan- lægning i Grønland. Chr. Vibe har gennem sine mange- årige undersøgelser i Grønland kon- stateret, at klimaet i Grønland tilsyne- ladende er udsat for regelmæssige og tilbagevendende perioder. Svingnin- gerne foregår i løbet af 50 år, hvor et koldt og stabilt klima afløses af et mildere klima, der får den største ind- virkning på dyrebestanden i Grønland. TEGN PÅ KLIMAÆNDRING Den kolde og stabile periode ople- vede man i 1810-1860, hvor sæler, sø- fugle og hvaler havde en storhedstid ved Vestgrønland til gavn for fanger- befolkningen. Derefter begyndte mild- ningen at gøre sig gældende. Den be- virkede, at isen i polarhavet brød op i større mængder end hidtil, drev ned i Chr. Vibe Arbej dsmarkedskontor Der er planer om at oprette et ar- bej dsmarkedskontor lokalt for Godt- håb. Det er tanken, at arbejdsmarkeds- kontoret skal fungere som arbej dsfor- midler mellem den arbej dskraftssø- gende og den arbejdssøgende. Kontoret skal desuden yde erhvervsvejledning for den skolesøgende ungdom og for arbejdssøgende i almindelighed. End- videre skal arbej dsmarkedskontoret yde tilflytterservice og løbende be- skæftigelsessta tistik. Atlanterhavet, omkring Kap Farvel og ind i Davidstrædet, hvor klimafor- holdene forstyrredes. Resultatet var, at de arktiske dyr forsvandt og at renbestanden i Vest- grønland gik næsten til grunde på grund af store snemængder og over- isninger i kystlandet. En sådan periode oplevede man i 1860-1910. Derefter begyndte mildningen at gøre sig gældende til gavn for fiske- riet, som nu har haft gode kår i de sidste halvtres år. Men man må se i øjnene, at Grønland nu igen går en koldere periode imøde. Det har man allerede fået mange vidnesbyrd om. Rensdyrbestanden er begyndt at til- tage med eksplosionsagtig kraft. Man har ikke haft så stor en bestand i de sidste hundrede år. Sælen trænger atter sydpå, og grønlandshvalen har igen vist sig både i Vest- og Østgrøn- land. Det værste er dog, at torskefiskeriet ved store dele af Grønland er ved at stagnere. NYE MULIGHEDER MÅ UNDERSØGES Dette forhold har gjort erhvervsli- vets fremtid i Grønland usikker. Nu er man kommet i gang med storstilede undersøgelser af mineralforekomster for at imødegå det tab, som svigtende torskefiskeri giver for Grønland. Men man står over for vanskeligheder med befolkningstilvæksten. I 1901 var der 11.000 mennesker i Grønland, i 1938 var der 17.000 og nu nærmer man sig de 40.000. Efter Chr. Vibes mening og den store vækst i befolkningen kan Grøn- lands gamle erhverv, sælfangsten, ikke brødføde. Chr. Vibe er af den op- fattelse, at der er et antal, der kan leve i Grønland under gunstigste forhold, men ikke i en nedgangsperiode. Man vil komme til at stå over for vanske- ligheder, som hverken sælfangsten eller torskefiskeriet kan leve op til. Derfor må der gøres en yderligere indsats på de videnskabelige felter, mener Chr. Vibe. Man må håbe, at det lykkes at finde værdifulde mineral- forekomster. Dem kan grønlænderne ganske vist ikke leve af, men indirekte kommer de Grønland til gode. Der må også gøres en større indsats for at finde frem til rytmen i de store klima- svingninger bl. a. med undersøgelser af indlandsisen, hvor svingningerne er nedfældet og fastfrosset for årtusinder. Devalueringen og Grønland Den vil betyde, at man får mere for de grønlandske produkter, men på læn- gere sigt vil den give udslag i lidt højere priser, lidt højere lønninger og lidt højere produktionsomkostninger. Devalueringen af den danske krone rned 7,9 pet. som følge af sterlings ned- skrivning med 14,3 pet. vil ikke i første omgang give sig negative udslag i Grønland. Tværtimod, siger direktør Hans C. Christiansen, KGH, regner vi da med at få et par mill. kr. mere hjem for de grønlandske produkter end hidtil. Alene gennem eksporten til USA vil vi få ca. 1,5 mill. kr. mere for frosne torskefiletter. USA betaler i dollars, °g efter nedskrivningen af den danske krone er dollars jo blevet mere værd. I første omgang vil varerne i de grønlandske butikker ikke stige som følge af devalueringen. Den kommer jo på et tidspunkt af vinteren, hvor de grønlandske varelagre er fyldte, men i løbet af et halvt års tid vil prisen på de varer, der hjemtages fra områder, som ikke har devalueret, nok stige lidt. Det er umuligt på nuværende tids- punkt at sige hvor meget, men man må regne med en beskeden stigning, som jo igen vil give sig udslag i det særlige grønlandske pristal, hvorefter lønningerne beregnes. På længere sigt må man altså regne med, at nedskrivningen af den danske krone vil give sig udslag i lidt højere priser, lidt højere lønninger og lidt højere produktionsomkostninger. De tre nye kuttere ved kajen ud for Godthåb Fiskeindu- stri. Vi henviser til artiklen oå side 4. aulisariutit nutåt pingasut NQngme sulivfigssQp sigssiu- gåne talerKassut. agdlautigissaK Kup. 5-imftoK takorKU- varput. nunarput puerKornerulisassox puerKornerulerneK sårugdlit tåmakarfigssåt mana ornigparput, månalo Kalåtdlit-nunåta inue taima amerdliartortigissut puissi- niarnermik isumavdluteitarsinåungitdlat. taimaingmat periar- figssanik avdlanik misigssuissoKartariaKarpoK. taima isumaKar- poK Chr. Vibe nunavtine silåinaup avdlångorarnere pivdlugit ilisimatungorsimassoK nunarput issileriartorpoK. tamåna Chr. Vibep måna ilisimatutut angnerpåmik misiligtisimassup ersserKigsarpå nunavtine silåinaup umassutdlo avdlångorar- nerånik ilisimatungorniutimine. nunavta sildind umassuilo pivdlugit måna Chr. Vibe UisimassaKarnerssaugunarpoK, ilisimatungorniutdlo soicutigmeica?calune maligtarineKarsimavoK nunavtinut tungåssuteKartunit tamanit. ilisimatungor- niutå Kularnångitsumik angnertorujugssuarmik pingåruteKalersugssauvoK nu- navtine sujumut pilerssårusiortarnerme. Chr. Vibe nunavtine ukiorpagssuar- ne ilisimatutut misigssuinermigut på- sissaKarsimavoK, nunavta silainå av- dlångorarunartOK ukiut 50 Kångiune- råne utersårtartunik. ukiut 50 silåi- naK unerisimavdlunilo issigtusinar- dlune taorserneKartarpoK månguma- nerussumik, tamånalo angnertoKissu- mik nunavta umassuinut suniuteKar- tardlune. ilisarnautit åssigingitsut silåinaK nunavtine unerisimavdlu- nilo issigtusimavoK 1810-mit 1860- imut. tamatuma nalåne tingmiarussat puissitdlo Kitåne tåkusimårsimaKaut piniartunut iluaKutauvdluardlutik. tauvale silåinaup mångumanerulerne- ra malungniutilerpoK, tamatumalo ki- ngunerissånik issigtup imartåne sikut kångakånerulerdlutik nunavdlo isua uiardlugo sarfåuneKardlutik nunavta Akilernguvdlo akornånut piorardlutik. tamatumunåkut silåinaK avdlångorti- neKarpoK umassunutaoK malungniutu- mik. tamatuma kingunerå issigtup uma- ssuisa tamarnerat Kitånilo tugtut nu- ngungajagdluinarnerat aperujugssuar- tarnera sinerissavdlo sialungmit ukiu- me sermertarnera pissutigalugo. tai- matut pissoKarpoK 1860-imit 1910-p tungånut. kingornale silåinaup issaisangneru- lernera malungniutilerpoK aulisarner- mut iluaKutaoKissumik. taimanernit- dlo manamut ukiut 50 ingerdlaneråne sårugdleKardluarsimavoK. isserttine- Karsinåungilardle måna nunarput nig- dlertikiartorKilersoK. tamåna mana ardlaligpagssuartigut takussutigssaKa- rérpoK. tugtut tupingnåinartumik a- merdliartupilulersimåput, ukiune ki- ngugdlerne 100-ne aitsåt tugtunik tai- ma amerdlatigissunik takussoKarta- lersimavdlune. puissit kujåmukanu- lerput, arfivitdlo takutalersimåput Kitåne Tunumilo. ajornerpårdle tåssa sårugdlingniar- neK nunavta ilarujugssuine unigtortu- lut måna ilermat. avdlanik misigssuinigssaic silåinaup avdlångulernerata nunav- tine inutigssarsiornerup sujunigsså nalorninartoKalersisimavå, månalo angnertoKissumik misigssuineKalersi- mavoK augtitagssanik ujardlerdlune, sårugdlingniarnerup kinguariartuinar- tup taortigisinaussånik navssårniar- dlune. tamatumunåkutdle angnertu- mik ajornartorsiutigssaKarpoK nunav- ta inugtusiartuinarnera pissutigalugo. 1901-me nunarput inoKarsimavoK 11.000-nik, 1938-me inue 17.000-ngor- simåput månalo 40.000 patdligdluinar- simavdlugit. Chr. Vibe isumatcarpoK nunavtine inutigssarsiutitoKaK puissiniarneic i- nungnut taima arnerdlatigissunut na- paniutausinåungitsoK. taivålo inuit taima arnerdlatigissut nunavtinisinau- ssut silåinaup ilorrånut sångnerane, tåssa kissarnerulerneratigut sårugdlit atamårdlualerfiåne. månale nigdlerti- kiartorKilermat ajornartorsiutigssaKa- lersugssauvoK puissiniarneK sårug- dlingniarnerdlunit isumavdlutausinau- jungnaerdlutik. taimaingmat Chr. Vibe isumaKarpoK måna ilisimatutut misigssuinikut ang- nerussumik suliniartOKartariaKalersoK inutigssarsiornikut isumavdlutausi- naussunik navssårniardlune. neriuti- gissariaKarsorå augtitagssanik pingå- rutexartunik navssårnigssaK OKardlu- nile augtitagssarsiorneK kalåtdlit inu- ssutigisinåungikåt tamånale nunavti- ne aningaussarsiornermut suniutingit- sortugssåungitsoK. Chr. Vibe isuma- KarportaoK silåinaup avdlångorarnera angnerussumik påsiniartariaKartOK sermerssuarmik misigssuinikut, tåssa- nime ukiune tusintiligpagssuarne si- låinaup avdlångorarneranik påsissu- tigssat Kerivdlutik torKortaungmata. apartitsineK nunarputdlo kronip nalingata åpartineicarneratigut nunavtinit nioiKutigssiat angnerussumik pigssarsissutaussalisåput, kingusingnerussukut- dle tamåna malungniutisaoK niorKutigssat akitsulårneratigut, akigssautit Kagfalårneratigut niorKUtigssiornermilo aningau- ssartutit agdlilårneratigut kronip nalingata åpartinexarnera 7,9 pet-imik autdlarnåumut nunavtine ma- lungniutisångilaK. KGH-vdle direktøria Hans C. Christiansen OKarpoK nautsor- ssutigineKartoK kalåtdlit nioricutigssiait månåkumingarnit 2 mill. kr-nik angne- russumik pigssarsissutausinaujumårtut. USA-mut niorKuteKarnikuinaK så- rugdlit nerpiliat Kerititat 1,5 mill. kr- nik angnerussumik pigssarsissutigisa- vavut. USA dollarsinik akilissarpoK kronivdlo nalingata åpartineKarnera- tigut dollarip nalinga agdlivoK. autdlarKåumut Kalåtdlil-nunåne pi- siniarfingne niorKutigssat akitsuså- ngitdlat kronip nalingata åpartineKar- nera pissutigalugo. taimailissoKarpor- me niorKutigssat ukiunerane sitdlima- tigssat tikerarugtortut, ukiuvdle Ker- Ka migssiliordlugo Kångiugpat niorKu- tigssat nunanit aningaussamik nali- nganik åpartitsingitsunit tikisineKar- tugssat akitsulåsasimåput. månåkut OKautigineK ajornaratdlarpoK KanoK agtigissumik akitsuineKåsanersoK nautsorssutigissariaKarpordle akitsu- tigssaK angnikitsuinåusassoK. niorKu- tigssatdle akitsorpata pissarneK malig- dlugo åma Kalåtdlit-nunane akigssau- tit Kagfagtugssåusåput. ungatå issigalugo nautsorssutigissa- riaKarpoK kronip nalingata åpartine- Karnera kinguneKarumårtoK niorKu- tigssat akitsulårnerånik, akigssautit Kagfalårnerånik niorKUtigssiornermilo aningaussartutit agdlilårnerånik.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.