Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 8

Også afgifter på andre varer
I vore dage tales der meget om lige-
stilling, og det er glædeligt, at lands-
rådet nu har fået øjnene op for lige-
stillingstanken. Det er også glædeligt
at konstatere, at landsrådet er blevet
mere selvstændigt. Det fik man ind-
trykket af ved det sidste landsrådsmøde.
Man glæder sig også over beslutnin-
gen om, at fangerdistrikteme tilgode-
ses mere ved tildelingen af bevillin-
lej en bil
til opholdet i Dan-
mark. Nye modeller,
flere størrelser. Pris
pr. måned fra kr.
630, — med 2500 km
— Billige dag- og
ugepriser. — Forlang
komplet prisliste.
^ r * \ *
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
gerne. Landsrådet arbejder nu også
for at forbedre de sociale kår.
Men alt dette koster penge. Lands-
kassens budget er kalkuleret med et
underskud på 5,6 miil. kr. men dette
beløb dækkes ind ved forhøjelser af
afgifter på spiritus og cigaretter.
Afgifterne på disse varer stiger så
tit, at vi er blevet trætte af disse af-
giftsforhøjelser. Afgiften på mineral-
vande stiger knap så tit, måske af
hensyn til afholdsfolkene. Det samme
ville måske være tilfældet, med ciga-
retterne, hvis der fandtes en forening
af ikke rygere?
Der findes også andre varer, hvis
afgifter kan forhøjes. Et bredt udsnit
af befolkningen er forbrugere af mi-
neralvande, chokolade, bolsjer og tyg-
gegummi. Hvorfor kan man ikke for-
høje afgiften på disse varer? Hvorfor
skal rygere og de, der drikker altid
rammes af afgiftsforhøjelserne. Det
skal jo gerne være sådan, at alle for-
brugerne hjælpes ad med at skaffe
midler til landskassen.
Jørgen Nielsen,
KuvdlorssuaK.
Aron fra KangeK
I disse år er Aron fra KangeK ble-
vet berømt ud over Grønlands græn-
ser som en særpræget grønlandsk
kunstner. Hans ry vokser år for år.
Der er skrevet en hel del om ham og
man har holdt foredrag om ham i
Grønlands Radio.
På en tid, da grønlandsk kunst ikke
var påvirket ude fra, havde Aron fra
KangeK frembragt rene mesterværker
med de mest primitive midler. Man
kan nævne hans træsnit i „Kalatdlit
Assilialiait" og i „Grønlandsk Sagn“.
Disse træsnit vidner om, at Aron fra
KangeK var i besiddelse af en sjæl-
den kunstnerisk evne. Han formåede
at nedfælde figurer i den grønland-
ske sagnverden på en beundringsvær-
dig levende måde.
En kreds borgere i KangeK har der-
for fået den tanke at rejse et mindes-
mærke over Aron fra KangeK. Man
havde tænkt sig at rejse mindesmær-
ket i løbet af 1969. Til den tid er
100 år gået siden hans død.
Vi vil sætte en indsamling i gang
til Arons mindesmærke, og gennem
„Grønlandsposten“ vil vi henvende os
til alle langs kysten om at yde bidrag
til formålet. Denne opfordring retter
vi først og fremmest til de mennesker,
der er født i KangeK, men vi regner
også med, at tanken vil få tilslutning
også i Danmark. Vi har jo erfaret, at
der er stor interesse for Arons arbej-
der også i Danmark.
Vi har dannet en indsamlingskomité
med følgende medlemmer:
Kommunalbestyrelsesmedlem Salo-
mon Mathæussen, udstedsbestyrer
Magdalene Tobiassen (kasserer), fisker
Marius Tobiassen, kommunefoged
Umanak eller Umanaq?
„I Kundgørelser vedrørende Grøn-
land 1—3—3 (18/11 59) og 2—2—2
(26/4 67) ses — som i alle ministerielle
skrivelser — retskrivningen for de
grønlandske stednavne. ■ Ministeriet
anvender således stavemåderne: Nar-
ssaq, Aputiteq og Qutdligssat med q’et
ssaq, Kangatsiaq, Narssarssuaq, Tovqu-
som bogstav for den vigtige grønland-
ske konsonant „k“, som desværre
mangler på de fleste skrivemaskiner.
Q er dog i ovennævnte eksempler an-
vendt i lydligt konsekvent overens-
stemmelse med det grønlandske sprog.
Hvorfor skriver ministeriet så Uma-
nak?? Enhver med ringe kendskab til
sproget ved, at denne stavemåde med-
fører den helt forkerte udtale „uma-
næk“! Men byen hedder UmånaK med
samme slutlyd k som i Narssaq og
Kangatsiaq, ministeriet burde derfor
skrive „Umanaq". (Eller bedst: „Umå-
naK“).
Kan „Grønlandsposten" få ministe-
riet til at begrunde sin inkonsekvens?
Kun hvis der foreligger meget vægtige
grunde bør en sådan opretholdes!
P. H. Alsbirk,
distriktslæge,
thnånaK.
FORD - SÅ SCAN I ADAM
MESTER I SVÆRVÆGT
FORD 12 M SUPER 2-DØRS
FORD 17 M SUPER 2-DØRS
FORD 17 M SUPER STATION CAR
TRANSIT BUS 8-14 PERS.
1968 MODELLER:
12 M Super 2-dørs .kr. 9.482.-
12 M Super 4-dørs .kr. 9.823.-
12 M Super st. car ...... .kr. 10.164.-
17 M Super 2-dørs . kr. 11.773.-
17 M Super 4-dørs .kr. 12.045.-
17 M Super st. car. 3-dørs . .kr. 12.725.-
17 M Super st. car. 5-dørs . .kr. 13.071.-
Transit bus 8 personers . . .kr. 16.050.-
Transit bus 12 personers .. . kr. 17.200.-
Transit bus 14 personers . . . kr. 21.145.-
Transit 1100 m. std. lad .. . .kr. 13.779.-
Transit 1750 m. std. lad ... .kr. 18.986.-
Incl. levering. Excl. fragt.
Skriv efter brochure, priser og nærmere oplysninger om de vogne i Fords store
program, De er interesseret i. De vil få omgående svar på Deres henvendelse.
Referér venligst til hr. Kurt Molge, vor repræsentant, som besøger GrønJand
2 gange årligt. Vi sælger gerne med 35% i udbetaling og resten over 18 måneder.
}CA)MIADAM
* DANMARKS STØRSTE FORD-FORHANDLING
H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V. - TELEGRAMADR. SCANIADAM
FORD 12 M SUPER STATION CAR
TRANSIT MED STANDARD LAD
FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske
forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse
giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj
og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt:
Totalvægt....................................... 11.575 kg
Chassisbelastning .............................. 8.025 kg
Dæk............. 9.00 x 20 - 14 ply; de 5 stk. er terrændæk.
Farve: Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte.
Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk
700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med
5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet
med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og
skurtræk ................................... Kr. 45.368.-
Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern
med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.-
Priser er incl. levering Grønlandske Handels Plads, men excl.
fragt.
Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til merpris:
Kasket over førerhus............................ Kr. 1.200.-
2-delte sider.................................... Kr. 295.-
2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.-
Aftagelig hjørnepille i baghjørne................ Kr. 295.-
Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.-
Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.-.
Forhøjet kofangergitter (som på tegning)......... Kr. 650.-
Apollo Tobiassen og fisker Sigesmund
Nielsen som formand. Alle komiteens
medlemmer er fra KangeK.
Bidrag kan sendes til følgende
adresse:
Mindesmærket for Aron fra Ka-
ngeK, KangeK. Skriftlige henvendelser
rettes til komiteens formand.
Vi håber at få støtte fra kysten og
fra Danmark.
Sigesmund Nielsen,
KangeK.
Hvad med fiskerne
Det er glædeligt, at de katastrofe-
ramte fåreholdere fik henstand for i
år, takket være den hjælp, som lands-
rådet ville yde. Vi er meget taknem-
melige over, at landsrådet forstod sin
pligt over for fåreholderne.
Vore forfædre levede udelukkende
af sælfangst. Fiskeriet er i dag Grøn-
lands hovederhverv, men fiskerne har
mange vanskeligheder at kæmpe med.
Det er altid let at fremskaffe penge
til fiskefartøjer og redskaber. Den hår-
ae natur er en hindring og fiskeriets
fremtid er alt andet end lys i øjeblik-
ket. Men trods de mange vanskelighe-
der kan fiskerne i dag opvise resulta-
ter, som man ikke kan lade være med
at beundre. Fiskernes største problem
i dag er fremskaffelsen af fartøjer og
redskaber. Man skal passe afdrag på
båd og hus. Det er ikke altid at frem-
skaffe de nødvendige penge. Fiske-
priserne er jo små. Man kommer i
restance. Og hvad sker der så? — Man
får frataget ens fartøj.
I Nordgrønland sprænger man isen,
når rejefiskeriet skal til at begynde
i forårsmånederne. I Sydgrønland er
storisen en stor hindring for fiskeriet,
men storisen kan ikke sprænges bort.
Derfor synes jeg, at landsrådet må
gøre et eller andet for at lette vilkå-
rene for fiskerne i Sydgrønland. Det
skal ikke opfattes på den måde, at jeg
misunder fåreholderne, fordi de har
fået hjælp af landskassen. Jeg er glad
for, at landsrådet ligesom bedre har
fået øjnene op for problemerne her-
oppe, efter at det har fået valgt for-
mand.
S em Dorph,
Nanortalik.
Den høje brevporto
Posttaksterne her på Grønland er
på et alt for højt plan. Da brevene
ofte fordres delvis med skib skulle
priserne også være lavere. Man har
rask væk forhøjet priserne i takt med
de syddanske priser, uden at tænke
på, at lønnen er meget lavere her. Det
tager en dansker ca. 2 minutter at tje-
ne til et frimærke, mens vi må arbejde
7 minutte for samme. Det er sam-
fundsvigtigt at postvæsenet heroppe,
hvor afstandene er så store, og hvor
der ikke er samme kommunikations-
muligheder som i Danmark, arbejder
så billigt så muligt. Man føler, at KGH
ikke har tænkt på at løse problemet
på en billigere måde. Der er forskel-
lige metoder, med hvilke man kunne
nedsætte posttaksterne på.
1. Man kunne opperere med to post-
takster, en for skibsbreve og en
for luftpostbreve.
2. Man kunne lade de interne grøn-
landske breve være til en lavere
takst.
3. Man kunne have en takst for
post fra Grønland og en takst for
breve til Grønland.
Værdien af første metode er måske
ikke så stor, da postbefordringen da
ville tage for stor tid, til gengæld ville
det være en besparelse for dem, hvis
breve ikke haster. Den anden metode
ville komme de folk med de lave ind-
komster til gode. De udsendte skriver
jo flest breve til Danmark. Den tre-
die metode skulle ikke volde for stort
besvær, da der jo er tale om to helt
forskellige frimærker og forskellige
postvæsener (KGH og Post- og Tele-
grafvæsenet). Endelig kan de tre meto-
der kombineres. Man bør ikke se bort
fra, at mange af de penge, der inve-
steres i form af lønninger, helst skulle
bruges heroppe af lønmodtagerne og
ikke af institutionerne.
F. Vanggaard.,
Nanortalik.
AKADEMIETS
LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus,
faglærereksamen
korrespondenteksamen,
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle,
forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
8