Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. firxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement ............... kr. 37,50
Nungme smenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk.........kr. 37,50
namtigkat
pisiarineKarnerar.e ........ kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Vi må have en ny kurs
i Grønlandspolitikken
kalåtdlit socialdemokratit
partiat ingassagtajangitsoK
parti upernåmut autdlarnerneKartugssaK danskit partiånut at-
dleitutausangilaK, inatsissartunut ilaussortaK Knud Hertling
onartoK — kalåtdlit pisinaunerat ugtorneKåsagångat Kalåtdlit-
nunane pissutsit najorKutarissariaKartut — åssigingmik akig-
ssarsiaKarnerup Kalåtdlit-nunane inutigssarsiornerup autdlarti-
lårtup tornavia aserusagå
J. F. Til næste år skal der anvendes
næsten en halv milliard kroner i
Grønland. Nok er pengenes værdi for-
ringet i sammenligning med tidligere
tider, men det drejer sig om uhyre
summer i forhold til, hvad der bevil-
gedes for 30—40 år siden, da man år-
ligt anvendte 200.000 kr. i Grønland
til drifts- og anlægsomkostninger. Det
var dengang, man holdt fast på, at
Grønland skal kunne svare sig selv.
Man skulle passe på, at der ikke blev
brugt flere penge på Grønland. Ellers
begyndte aviserne at lufte tanken om
salg af Grønland.
I dag har Danmark en hel anden
indstilling over for Grønland. Der of-
res millioner af danske skatteborgeres
penge til en storstilet opbygning af
Grønland. Danske ingeniører, arkitek-
ter og håndværkere rejser den ene bo-
ligkarré efter, den anden og anlægger
veje i de grønlandske byer. Grønland
er sandelig stadig en væssesten for
dansk foretagsomhed.
Grønland har været meget forsømt,
og vi er selvfølgelig glad for det plud-
seligt opdukkede danske initiativ. Men
man har grebet sagen forkert an. Vi
grønlændere er mere eller mindre til-
skuere til den store aktivitet. Vore
lønninger tillader det ikke, at vi på
lige fod med vore danske medborgere
kan yde bidrag til landets opbygning
i form af skatter. Der findes ikke til-
strækkeligt antal uddannede grønlæn-
dere til, at vi kan tage aktivt del i
anlægsarbejderne. Med andre ord: Vi
får alt forærende.
Vi grønlændere er vant til at mod-
tage. Det gør vi forresten med glæde.
Vi kan jo ikke selv. I erkendelsen
heraf er vi faldet hen i en sløvheds-
tilstand, mens vore danske medbor-
gere prøver på at klare ærterne for
os. Er der noget at sige til, at vi drik-
ker, at vi mangler initiativ, og at vi
J. F. åipågumut krunit milliardit ag-
fangajait nunavtine atortineKåsåput.
Kangamut nalendutdlugo aningaussat
nalingat migdlisimagaluarpoK, atorti-
neKartugssatdle tåuko aningaussar-
pagssuput, ukiut 30—40 matuma sujor-
nagut nunavtinut akuerssissutigine-
Kartartunut naleridutdlugit, taimane
ukiumut 200.000 kr. ingerdlatsinermut
sanaortornermutdlo aningaussalissuti-
gineKartaratdlarmata. tåssa taimane
nunarput ingminut akilersinautiniar-
nenaratdlarmat, sianigerKigsårneKar-
dlune aningaussanik amerdlanerussu-
nik atuingmigssaK, ataguåsit Dan-
markime avisit nunavta tunineKarnig-
sså erKartornialeKingmåssuk.
uvdlumikut Danmarkip nunavtinut
tungatitdlugo isumå taimanemit av-
dlauvdluinarpoK. danskit akilerårtar-
tut aningaussautait milliuniligpagssuit
nunavta angnertoKissumik piorsagau-
neranut atorneKarput. Kavdlunåt inge-
niørit, arkitektit sulissartutdlo igdlor-
ssualiortiterdlutigdlo avKusiniortiter-
put nunavtine igdloKarfingne. tåssa-
me sule nunarput Kavdlunåt suliumå-
torsarfigåtdlusoK.
nunarput sumiginarneKarsimaKaoK
KangaunerussoK, sorunalume nuånå-
rutigårput Kavdlunåt tåssångåinaK su-
linialernerat. tamånaliuna kukussumik
ingerdlåneKartoK. kalåtdlit uvagut su-
liniarnerssuarmut tamatumunga issi-
gingnårtuinangajauvugut. akigssauti-
vut angnikingårmata, Kavdlunåt i-
nugtaoKativut naligalugit nunavta
piorsaivfigineKarneranut ikiuteKarsi-
nåungilagut, akileråruteKartarnikut.
kan opvise en kæde af rekorder af
mere eller mindre flatterende art?
Grønland er sandelig et stort socialt
eksperiment, og det er der vist ikke
noget at gøre ved.
Og dog! Har Danmark ikke råd til
at indbyde os på samarbejde på lige
fod, så vi kan blive vakt til dåd? Det
skulle man tro, når vort moderland
ofrer en halv milliard om året på
landsdelen Grønland. Ingen skal kun-
ne forvente, at vi på længere sigt ville
få glæde af den store anlægsvirksom-
hed, som vi har været afskåret fra
at tage del i. Her ligger den virkelige
fare for, at båndene mellem Dan-
mark og Grønland ikke alene kan bli-
ve svækket, men at der med tiden
opstår danskerhad i Grønland.
Ingen ønsker at skrue udviklingen
tilbage. Nytiden er komme til Grøn-
land for at blive. Opgaverne i dagens
Grønland skal løses gennem en fæl-
les indsats. Det grønlandske bidrag
kan være nok så lille i forhold til det
danske, men det vil give os grønlæn-
dere følelsen af, at vi har været med
til at bygge landsdelen Grønland op.
Det vil betyde, at vi med rank ryg og
i besiddelse af troen på os selv kan
komme ud af udviklingens malmstrøm.
Man siger, at ligeløn vil ødelægge
erhvervslivet i Grønland. I dag kan
erhvervslivet heroppe langtfra hvile
i sig selv. Man kan tænke sig den
mulighed, at erhvervslivet i opbyg-
ningsårene holdes kunstigt oppe ved
hjælp af subsidier. Udviklingen kan
sikkert tåle, at man slækker lidt på
kravene til anlægsvirksomheden. Ud-
viklingen behøver ikke at være så
voldsom, at den tager pusten af os
grønlændere.
Det vigtigste er, at vi grønlændere
og danske — som landsmænd og ven-
ner — kan skabe grundlaget for, at
Grønland med tiden bliver en fuldt
ydedygtigt og ligestillet landsdel i det
danske rige.
kalåtdlinik iliniarsimassunik nåmagtu-
nik peKångilaK, sanaortornerme ang-
nertumik peKatausinauvdluta. tåssa
avdlatut oKautigalugo: sut tamaisa tu-
nissutisiarissarpavut.
tunineKarneK uvagut kalåtdlit su-
ngiusimavarput, kuj åssutigissardlugu-
lo. uvagume nangmineK pisinåungila-
gut. tamåna ugperalugo sinikajålersi-
mavugut, uvfa Kavdlunåt inugtaoKa-
tivta sulissuniarssarigåtigut. taimaing-
mat tupigissariaKarnerpa imerajugtu-
gavta, suliniarnermik takutitaKangår-
tarata ardlaligpagssuartigutdlo tuså-
manerdlugauvdluta?
ilumut nunarput ikiuissarnerup tu-
ngåtigut misilivfigssuvoK, tamånalu-
me KanoK ilioriarfeKarunéngilaK.
imaKale taimåitariaKångikaluarpoK!
Danmark akigssaKånginame naligissa-
tut suleKatiserisavdluta, nåmagsissa-
Karusungnermut itertitausinaorKuv-
dluta? isumaKarKajånaKaoK tamåna a-
jornångitsoK, nunap åtavigissavta u-
kiumut krunit milliardit agfait nu-
navtine atortitarmagit. kialunit ilima-
gisinåungilå sanaortomerujugssuaK
peKatauvfigisinåungisarput kingunig-
ssamut nuånårutigiumårigput. tåssa-
nipoK ulorianartoK angisoK, Dan-
markip nunavtalo akornåne Kilerutit
nukigdlårnerånik kinguneKåinarane å-
male pilersitsisinaussoK nunavtine
Kavdlunånut akerartornermik.
kiavdlunit kigsautigingilå ineriar-
torneK kigdlormutdlusoK KipineKåsa-
ssok. uvdlut nutåt nunavtinut tåku-
simåput Kimagunavérdlutik. uvdlumi-
kut nunavtine suliagssat nåmagsiniar-
tariaKarput suleKatigingnikut. kalåt-
dlit tamatumuna ikiutåt Kavdlunånut
nalendutdlugo Kanordlunit mikitigi-
sagaluarpat, misigisimalersugssauvu-
gut nunavta piorsaivfigineKamerane
peKataunermik. tauva ineriartornerup
KalalianerssualusoK agpakarsinåusa-
varput KerKårigdluta ingmivtinutdlo
ilisimårinerput ånaisimanago.
OKartoKartarpoK nunavtine inutig-
ssarsiorneK aserorneKartugssaussoK
naligingmik akigssauteKartoKalerpat.
uvdlumikut nunavtine inutigssarsior-
neK ingminut napatisinaorKajångilaK.
imaKa erKarsautigineKarsinaugaluar-
toK ukiune piorsaivfiussune, inutig-
ssarsiornerup tapissuteKartarnikut ar-
torssingitsumik pugtåneKarsinaunig-
sså. KularnångilaK ineriartornermut
akornutaorujugssuåsångikaluartOK sa-
naortugagssatigut piumassat migdlisi-
neKalårsinaunigssåt. ineriartornerme
imatoruj ugssuaK ingerdlåtariaKångi-
laK agdlåt uvagut kalåtdlit uipakajår-
tituardlutalusoK.
pingårneK tåssa uvagut kalåtdlit
Kavdlunåtdlo nunarKatigigtut ikingu-
tigigtutdlo suleKatigingnivtigut tu-
ngavigssaKalersisinauguvtigo nunav-
ta tåssaulemigsså: Danmarkip nåla-
gauvfiata ilagisså naligititaussoK pisi-
nauvdluartordlo.
Problemerne i Grønland skal løses
ud fra egne forudsætninger. Blandt
andet derfor vil det moderate sociali-
stiske parti, som folketingsmand Knud
Hertling til foråret agter at stifte i
Grønland, blive et grønlandsk parti
og ikke en underafdeling af et dansk
parti. Partiet skal først og fremmest
Tv i Grønland
Om dette spørgsmål skriver tids-
skriftet „Ingeniør og Bygnings-
væsen":
Det må være en ledetråd, at tek-
nikkens fremskridt i videst muligt om-
fang kommer alle danskere til gode
i samme mål. Dette være sagt på et
tidspunkt, hvor en privat kreds af
grønlændere har tilbudt at etablere et
såkaldt lukket kredsløb i Godthåb, så
man i hvert fald i denne Grønlands
største by kan komme til at se fjern-
syn. Man forstår imidlertid, at de ek-
sisterende regler, hvorefter der kun
findes en radio — Danmarks Radio —
hindrer initiativet i at komme til ud-
førelse.
Hvis det er korrekt, bør man nok
tage sagen op til diskussion. Er der
danskere, som har behov for kontakt
med den øvrige verden, er det ube-
stridt grønlændere, som trods alle for-
bedringer i levestandarden i de senere
år, stadigvæk er henvist til en ret iso-
leret tilværelse. Det kan på den bag-
grund næppe være rigtigt eller hen-
sigtsmæssigt, at det stats-monopol,
som gælder for Syddanmark, uden vi-
dere skal kunne danne en barriere for
et faktisk fremskridt i Grønland. Det
vil være i orden, hvis staten umiddel-
bart tager fat på at løse den grønland-
ske tv-opgave, men såfremt økonomi-
eller mandskabsmangel foreløbig hin-
drer dette, skal man i hvert fald ikke
bremse det private initiativ nu. Ingen
vil formentlig være uenige i, at tv i
Grønland kan føre til en for mange
grønlændere bedre udnyttelse af friti-
den, end de nu har mulighed for.
Grønlænderne er kommet hastigt ind
i den nye tid, og de er afskåret fra
samme alsidige muligheder for friti-
dens udnyttelse som andre danskere.
Man skal ikke være blind for, at dette
forhold kan være en tungtvejende år-
sag til det så meget omtalte grønland-
ske spiritusproblem.
Med rette vil det kunne siges, at
tv i Godthåb er en meget lokal løs-
ning i det vældige grønlandske områ-
de. Men det er et skridt i den rigtige
retning, og ligesom man på anden
måde opmuntrer privat initiativ i vor
nordlige landsdel, har man nu også
en mulighed for at gøre det her på et
afgørende område.
Kalåtdlit-nunane a j ornartorsiutit
nuname nangminerme pissutsit najor-
Kutaralugit årKingneKartåsåput. ilåti-
gut tamåna pissutigalugo socialdemo-
kratit partiat ingassagtajårniartungit-
sok inatsissartunut ilaussortap Knud
Hertlingip upernåmut Kalåtdlit-nunå-
ne autdlarnerniågå kalåtdlit partéri-
savåt danskit partiånut atdleKutåu-
ngitsoK. partip sågfiginerussagssai tå-
ssa sulissartut piniartoKarfingnilo na-
jugagdlit pigigsånginerussut.
„Berlingske Tidende“me agdlautigi-
ssaK maligdlugo Knud Hertling ilåti-
gut taimak oKarsimavoK Det grøn-
henvende sig til de grønlandske ar-
bejdere og småkårsfolk i fangerdi-
strikterne.
Dette var noget af det, som Knud
Hertling ifølge „Berlingske Tidende"
udtalte, da han i det Grønlandske Sel-
skab drøftede spørgsmålet om parti-
dannelser i Grønland.
Om sit eget kommende parti sagde
Knud Hertling, at det — hvis det gik
efter hans hoved — ville blive mode-
rat venstreorienteret og selvstændigt.
Der ville ikke blive tale om en lokal-
afdeling af det danske socialdemokra-
ti, men partiet ville ideologisk have
ret meget til fælles med Socialdemo-
kratiet. Personlig ville han kæmpe for,
at partiet blev moderat, idet han ikke
var tilhænger af yderligheder og ikke
kunne fordrage fanatisme. Knud Hert-
ling fandt, at det var en skandale, at
den grønlandske arbejder i dag har
så ringe indflydelse på den politiske
udvikling i Grønland. I øvrigt ville
partiet støtte andelstanken i Grønland
mest muligt.
Det kommende parti ville på den
ene side se det som sin opgave at
fremme solidariteten mellem Grøn-
land og Danmark mest muligt, på den
anden side ville det medvirke til, at
grønlænderen erkendte sin egen iden-
titet. Balancen mellem disse to mål-
sætninger krævede stor varsomhed,
sagde Knud Hertling. Man løb en stor
risiko for at vække en overdreven
nationalfølelse, en chauvinisme, der
kun kunne bringe ulykker med sig.
Spørgsmålet var imidlertid for vigtigt
til, at man kunne lade det ligge.
I hele ligestillingsspørgsmålet var
mange kommet til at føle, hvor kata-
strofalt det ville være, hvis det grøn-
landske samfund ikke ville erkende
sit eget særpræg. Surhed og bitterhed
var blevet resultatet af de forgæves
forsøg på at bruge dansk alen som
målestok for udviklingen i Grønland.
Fremskridtene i Grønland måtte må-
les ud fra egne forudsætninger og mu-
ligheder. Man måtte bruge en grøn-
landsk alen, når resultatet af grøn-
landsk formåen skulle bedømmes. Kun
derved og ud fra inspirationen fra
Danmark kunne man nå til selvre-
spekt.
Knud Hertling sagde videre, at lige-
løn ville borttage hele grundlaget for
det spæde grønlandske erhvervsliv.
Ligeløn ville øge omkostningsniveauet
i løbet af kort tid, og erhvervslivet
ville blive løbet over ende og afgå
ved døden. Man måtte her være rea-
list og bide i det sure æble og erkende,
at man heller ikke i dette tilfælde
kunne leve op til dansk standard. Det
kommende parti måtte arbejde ud fra
denne erkendelse af hensyn til det
grønlandske samfunds egen interesse.
Fødestedskriteriet var et bispørgs-
mål i denne sammenhæng, og i fæl-
lesskab ville man kunne finde frem til
et andet kriterium for tildeling af præ-
mie for arbejde i Grønland.
landske Selskabime Kalåtdlit-nunane
partéKalertarnermik erKartuigame.
parti pilersitagssane pivdlugo Knud
Hertling oKarpoK isumane maligdlu-
go pissoKåsagpat ingassagtajårniartu-
sångitsoK socialdemokratitut isuma-
lik, nangminerssortusassordlo.
danskit socialdemokratit Kalåtdlit-
nunane ingmikortortarisångilåt, isu-
manutdle tungassutigut parti Dan-
markime socialdemokratimut åssi-
nguvdluartusaoK. nangmineK ilunger-
sutiginiarpå partip ingassagtajårniar-
tunginigsså, ingassagta j årniartarner-
mut akerdliugame ingassagtumigdlo
ilungersortarneK nuånaringinamiuk.
Knud Hertlingip ajordluinartutut issi-
gå kalåtdlit sulissartut måna nålag-
kersuinikut ineriartornerme Kalåtdlit-
nunane taimak suniuteKarKalårtiging-
mata. Kalåtdlit-nunane pigingneKati-
gigdlune ingerdlatsineK partip sapi-
ngisaK tamåt ilalerniarå OKautigå.
partip autdlarnerneKartugssap Ka-
låtdlit-nunåta Danmarkivdlo peKati-
gigdluarnerat sapingisamik angneru-
lersiniåsavå, igdlua’tungågutdle ka-
låtdlinut påsitiniåsavdlugo nangming-
neK sunerat — kinåussutsimingnik på-
singningnigssåt sulissutigisavå. angu-
niagagssat tåuko mardluk anguniar-
nerine mianerssordluartariaKartoK
Knud Hertling OKarpoK. inuiåussutsi-
mik misigisimaneK ingassåussaK piler-
siniåsavdlugo navianartorujugssuvoK,
ajunårnernik kinguneKarsxnaungmat.
naligigsitaunigssamik OKatdliseKar-
nerme amerdlaKissut misigisimavåt
kalåtdlit kinåussusertik miserratigi-
sagpåssuk ajunårneK KanoK agtigisa-
ssok. Kalåtdlit-nunane ineriartorni-
kut angussat ugtorneKartarnerine
Danmarkime pissusiussut nautsorssu-
tiginiameKartarmata inuit amerdlaKi-
ssut kamagsardlutigdlo narrutsagsi-
massarput. kalåtdlit pisinaunerat ug-
torniaråine Kalåtdlit-nunane pissutsit
tungavigissariaKarput. taimailiornikut
aitsåt Danmarkimitdlo isumersugau-
nikut ingminut tatigineK anguneKar-
sinauvoK.
Knud Hertling OKarportaoK åssi-
gingmik akigssauteKarneK atuleraluar-
pat Kalåtdlit-nunane inutigssarsiorne-
rup aitsåt autdlarnilersup tungavia
tamarme aserornenåsagaluartoK, åssi-
gingmik akigssarsiaxarnerup aningau-
ssartutit erninau agdlisisavai, inutig-
ssarsiutinigdlo ingerdlatsineK eminaic
unigtineKåsaoK toKuneKåsavdlunilo.
tamatumane pissutsit sunere arajutsi-
simaniartariaKångitdlat Kanordlunit-
dlo nuåningitsigisagaluarpat ilumor-
nerartariaKarpoK tamatumunåkutaoK
Danmarkime pissutsit anguneu sape-
rivut. parti autdlarnigagssau tamatu-
minga tungaveuardlune suliniarpoK,
inuiait kalåtdlit sonutigissait najorxu-
tarineuåsavdlutik.
sume inungorsimaneK najorKutara-
lugo akigssauteKartitsineK tamatumu-
nga tungatitdlugo aperKutit pingår-
nerssaringilåt, atautsimordlunilo nani-
niarneKarsinauvoK ingmikut aulaja-
ngineK suna tungavigalugo Kalåtdlit-
nunane sulineK ingmikut akilerneKar-
sinaunersoK.
statsministere
aipågo tikeråsassoK
avisime „Information“-ime agdlau-
tigineKarpoK aningaussanik nålagauv-
fiup atortitagssainik akuerssissartut
statsministerilo åipågo Kalåtdlit-nu-
navtinut tikerågssamårtut.
aningaussanik nålagauvfiup atorti-
tagssainik akuerssissartut Kitånut
ingerdlaniarput augustime sanaortug-
kat ardlagdlit takuniåsavdlugit. anga-
laornigssaK sule ånugssuneKarsimå-
ngilaK, angalaortugssatdle angnermik
takuniagagssarait suliagssat pilersså-
rusiatdlo ukiut tatdlimat-arfinigdlit
matuma sujornagut angalaomerme su-
liarineKarsimassut.
statsministerip tikerårnigsså pivdlu-
go nalunaerutigineKåinarpoK ani-
ngaussanik nålagauvfiup atortitagssai-
nik akuerssissartut tikerårtinagit
statsministere tikerårumårtoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
•fr "fr -fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft -fr ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
nunavtine ingerdlatsineK
mana avdlångortariaKarpoK
Det moderate, grønlandske
socialdemokratiske parti
Partiet, der startes til foråret, bliver ikke en underafdeling af et dansk parti,
påstår folketingsmand Knud Hertling — Man måtte bruge en grønlandsk
alen, når resultatet af grønlandsk formåen skulle bedømmes — Ligeløn ville
borttage hele grundlaget for det spæde grønlandske erhvervsliv.
11