Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 12

Høreproblemer på Grønland
Tekst: S. Andersen. — Billedstof: H. Sørensen og Sv. Mulvad.
(Fortsat fra sidste nummer)
Blandingshøretab:
En stor gruppe af patienterne har
høretab af blandingstype. Det kan
være mellemørebetændelse, støj og
indre ørelidelse, måske kun to af
typerne. Fælles for disse høretab er,
at de ofte er svære, idet de er lokali-
serede både til bas og diskant. Tillige
går de ofte ind i taleområdet. Det er
en blanding af mellemøre- og indre-
ørelidelse.
Undersøgelsesmetoder: (XI) (XXV)
Gennem otoscopet kan man inspi-
cere øregangen og trommehinden. De
moderne otoscoper har lysanordning
indbygget. Tidligere brugte man oto-
scop uden lysanordning men i forbin-
delse med pandespejl og en lyskilde.
Specialister har under undersøgelser
på bopladser og om bord i skibe be-
nyttet solen som lyskilde. Men man
må være forsigtig med dette, da pan-
despejlet hurtigt kan virke som et
brændglas.
Ofte er der ørevoks i øregangen, som
forhindrer undersøgeren i at få over-
blik. Dette fjernes med en vatpind.
Undertiden kan det være hårdt, og
må så først opløses med håndvarm olie
og derefter skylles ud.
Inderørefunktionen undersøges med
toneaudiometer og eventuelt med tale-
audiometer. Dette sidste har ikke væ-
ret bragt i anvendelse på Grønland
endnu. Med toneaudiometeret måler
man patientens hørelse for en række
toner på hvert øre for sig. Resultater-
ne opføres i et toneaudiogram. I audio-
grammet angiver de vandrette linier
høretabel i decibel (efter telefonens
opfinder Graham Bell). De lodrette
streger angiver frekvensen og måles
i Hertz. I audiogrammet optegnes dels
kurve for luftledning dels kurve for
benledning. Luftledningsaudiogrammet
afledes direkte fra øregangen, benled-
ningsaudiogrammet fra knoglen bag
øret. Under optagelsen af luftlednings-
audiogrammet sætter lyden tromme-
hinden i bevægelse, og lyden føres via
øreknoglerne til det indre øre. Her
sættes vædsken i bevægelse, og lyd-
indtrykket føres gennem hørenerven
centralt. Med audiometret måles ev-
nen til at høre forskellige toner af
forskellig frekvens og højde.
Den tunghøres forståelighed er ofte
nedsat særlig hos folk med indre øre-
lidelse. Til bestemmelse af dette kan
optages et taleoudiogram. Styrken ved
tale skal ligge en del højere end ved
toneaudiometri for at kunne forståes.
Visse grupper af tunghøre føler ved
stigning i tonehøjde smerte i øret.
Grænsen for smeterfølelse er forskel-
lig, og det er vigtigt at finde denne
ved undersøgelsen, idet man kan ud-
levere specielle apparattyper. Man kan
på disse give passende toneindstilling
efter patientens manglende hørelse i
bas eller diskant.
Toneaudiogrammet er vigtig ved be-
stemmelsen af sygdommens art, og
taleoudiogrammet er bestemmende for
hvilken type af apparat, der skal ud-
leveres.
Behandlingsmuligheder: (XI)
Mellemørebetændelse er en alvorlig
sag, og man bør i hjemmene være op-
mærksom på denne sygdom, og straks
gå til fødselshjælpersken eller lægen
når et barn klager over smerter i øret.
Barnet vil ofte få øret skyllet, dryp-
pet med øredråber og eventuelt blive
behandlet med penicillin.
Undersøgelserne i UmånaK og Ang-
magssalik viste, at langt størsteparten
af høretab på grund af mellemørebe-
tændelse stammede fra spædbarns-
eller småbarnsalder. Hvis et spædbarn
er urolig i længere tid, tager sig til
ørerne og har feber, bør man lade
det undersøge hos fødselshjælpersken
eller på sygehuset. Er der endelig kom-
met høretab, må man ved skolealde-
rens begyndelse tale med skolen eller
lægen herom. Barnet vil så blive un-
dersøgt, og hvis der er brug for høre-
apparat, vil dette blive udleveret. Det
er af stor betydning for børnene, at
Kropsbåren høreapparat med ledning og telefon. Et batteri og en ørefanger
ses også på billedet.
siuteKut (tusartaut) timimttlneKartartoK, ledningertå telefonialo. åma „orssua"
siåmutdlo IkutagaK takugssåuput.
SVENDBORG OLE-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
OLIEOVNE sikre, økonomiske og pålide-
lige og brænder både gasolie
0 203 og petroleum. — Kr. 874,00 —
_ 1092,00. Bundplade ekstra kr.
og O 205 50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
I.. EiAJNTGE aCo.
Gi. Kongevej 70-72, Kebenhcivn
(01) *21 99 41
I De burde også interessere Dem for PANTEBREVE g
| PANTEBREVE giver nu 14 V2 % p.a. i effektiv RENTE |
Hvad er et PANTEBREV
Et pantebrev er i lighed med
obligationer et bevis på, at De
har pant (penge til gode) i fast
ejendom!
Hvad koster et
PANTEBREV?
Et pantebrev noteres til en kurs,
d.v.s. en pris pr. 100 kr. Denne er
i dag f. eks. 77, hvilket vil sige,
at et pantebrev, der lyder på kr.
10.000, i dag betales med kr. 7.700.
Tal der taler!!
Anbringer De i dag kr. 1.500 i
pantebreve og lader kapital og
rente blive stående, vil De om
18 år kunne hæve 20.000 kr. og
om 25 år kr. 48.000. Tænk på,
hvad dette kan betyde for Deres
søn eller datter!
— KUNDESERVICE —
De behøver ikke røre en fin-
ger selv, hvis De ønsker at
benytte vor kundeservice, der
for % % o (50 øre pr. 1.000 in-
vesterede kr.) ordner: Udreg-
ning af terminsydelser, renter,
afdrag og ny restgæld samt in-
casso af ydelserne.
SELVPENSIONERING
Er De i dag 25 år, og anbringer
De kr. 1.500 1 pantebreve, vil De,
når De bliver 67 år være ejer af
500.000 kr. — million! Er De i
dag 44 år og ejer af kr. 10.000, vil
De, ved at anbringe disse kr.
10.000 i pantebreve og først hæve
renter og hovedstol, når De bliver
67 år være ejer af kr. 250.000 —
14 million!
En god hjælp til pensionen!
SELVPENSIONIST
med nogen formue:
Er De i dag 57 år, og har De op-
sparet en formue på kr. 100.000,
vil De, ved at investere denne
kapital i pantebreve til f. eks.
kurs 77, om 10 år være ejer af:
Den oprindelige kapital kr. 100.000
+ rente og kursgevinst kr. 300.000
heraf vil 72.000 kr. være skattefri
kursgevinst. Deres formue i alt
kr. 400.000.
REALIA’s GARANTIORDNING!
Tal med REALIA om garanti for det investerede beløb |
— så vil De føle Dem HELT tryg!
I
Oe bed«t send« mig Deret PANTEBREVSOVERSIGT
Fomavni ................. Efternavn: .............
Adresser ......................................By:

vOMFAr
REALIA
Realkreditkontor A/S
Vesterbrogade 1 6 — København V
Telf. (01) 31 55 77
Hovedbåret høreapparat og en ørefanger (til højre), og et ladeapparat samt
ladeceller og cellofanpakning.
tusartaut niarKumitlneKartartoK siumutdlo IkutagaK (talerpigdlit), ktsalo „orssu-
mik ImTssut11 „orssugssat“dlo.
de kan følge skolens undervisning og
få det fulde udbytte af den. Røjskjær
(XX) skriver i „Grønlands Audiologi",
at der sikkert gemmer sig mange høre-
lidelser under en mere eller mindre
fejlagtig bedømmelse af barnets in-
telligens. Ole Jordan (XIII) anfører i
sin rapport om otologisk konsulent-
rejse i Nordgrønland juni—juli 1964,
at der næppe er tvivl om, at der i
Grønland resterer et stort resservoir
af ukendte og ubehandlede ørelidel-
ser. Overgangen til en moderne sam-
fundsstruktur med kontorvæsen, tele-
grafi, finere værkstedsarbejde o.s.v.
stiller øgede krav til den enkelte tung-
høre og følgelig til den organiserede
revalidering af den tunghøre befolk-
ningsgruppe, en revalidering som må
sætte ind allerede i den tidlige barne-
alder. Ole Bentzen (III) skriver i År-
hus Stiftstidende af 15. marts 1953,
at man havde mange eksempler på,
at børn, som på grund af deres ned-
satte hørelse, havde svært ved at følge
med i skolen, kvikker op, når de ved
hjælp af høreapparatet suppleret med
mundaflæsning og høretræning bliver
i stand til at følge med.
I Angmagssalik (I) fandt man i en
særklasse på 16 børn, at 7 af disse
var svært tunghøre. Man delte børne-
ne efter standpunkt i tre grupper og
fandt, at over halvdelen af gruppen
med ringeste standpunkt havde mid-
del til svær hørenedsættelse. Disse ek-
sempler viser, at en del børn får for
lidt ud af undervisningen i skolen på
grund af tunghørhed. Dette kan frem-
over betyde for disse børn, at de bli-
ver sat tilbage i erhvervslivet i for-
hold til jævnaldrende.
Der findes forskellige apparattyper.
De kropsbårne er på Grønland endnu
de mest velegnede særlig til børnene.
De er mest robuste. De bæres i en
lomme. Der er indbygget forstærker,
batteri og mikrofon i apparatet. En
ledning fører fra apparatet til telefo-
nen, som sidder i ørefangeren. Det er
vigtigt at ørefangeren er individuelt
tilpasset. Tandlægerne og tandtekni-
kerne foretager fremstilling af disse.
Der findes standardørefangere i 6 for-
skellige størrelser. Men det er sjæl-
dent, standardørefangerne passer. De
skal og må passe, da patienten ellers
bliver udsat for ubehagelige bilyde,
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE « . ESBJERG
som gør apparatet uanvendeligt. Dette
forhold har ofte givet anledning til,
at patienter har opgivet at bruge appa-
ratet og lagt det til side.
Mikrofonen opfanger lydene og gen-
giver disse som elektrisk energi til
forstærkeren. Herfra føres lyden vide-
re over telefonen som akustisk energi
til øret. På apparatet findes en vo-
lumenkontrol, hvormed man kan re-
gulere forstærkningen. Tonekontrollen
giver tre stillinger en normal, en lys
en mørk tone.
Det er vigtigt, at apparaterne bliver
opbevaret tørt. Batterierne skal helst
tages ud om natten, da de kan afgive
syre, som ødelægger apparatet. (XXII).
Der findes hovedbårne apparater.
Nogle er indbyggede i briller, således
at der findes et høreapparat i hver
brillestang. Andre benævnes ørehæn-
gere og anbringes bag øret med en
plastikslange, som fører til telefonen
i ørefangeren.
De helt moderne apparater har alt
indbygget i ørefangeren. Afstanden
mellem telefon og mikrofon er meget
lille i disse apparater, og der kommer
let støj af denne grund. Til disse appa-
rater findes ladeceller, som er små
accumulatorer. De oplades med spe-
cielle ladeapparater, som oplades over
lysnettet. En af grundene til, at de
kropsbårne apparater stadig er de bed-
ste på Grønland, er netop, at man
ikke overalt har elektricitet endnu,
hvorfor man ikke kan benytte ladeap-
paraterne.
Med hvert apparat udleveres en
grundig og tosproget vejledning i brug
og behandling af apparatet. (XXII).
Det er tidligere omtalt, at visse
grupper af tunghøre føler smerte ved
kraftigere lyde men er tunghøre for
svagere lyde. Til disse er fremstillet
specielle apparater med automatisk
volumenkontrol, således at de svagere
lyde forhøjes, medens de kraftigere
passerer uændret eller svækkede. Det
er ofte folk med indre ørelidelse, som
har brug for disse apparater. I Dan-
mark får disse patienter undervisning
i mundaflæsning og talekorrektion.
Dette gives endnu ikke på Grønland.
Visse former for alderdomstunghør-
hed samt lidelser i øregangen f. eks.
svulster behandles kirurgisk. Tidligere
mejslede man øreknoglen op ved mel-
lemørebetændelse. Nu behandler man
med antibiotica og foretager perfora-
tion af trommehinden. Mod støj f. eks.
skydning, støjende værkstedsmaskiner
eller fly kan man bruge ørepropper
af glasuld. Professor Ingerslev anbe-
faler i sit interview i Politiken stærkt
disse hørepropper (VII).
Døveforsorgen i Danmark:
Særforsorgen for døve og svært-
tunghøre er behandlet i lov nr. 21 af
27. januar 1950, ifølge hvilken der er
nedsat et døvenævn.
Der findes i Danmark tre kostskoler
for døve. Disse drives af staten. Sko-
lerne ligger i Fredericia, Nyborg og
København. Skolerne i København og
Nyborg er beregnet for fuldstændig
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
12