Atuagagdliutit - 19.12.1967, Blaðsíða 19

Agpat nunåt -
(Kup. 17-imit nangitau)
Kip aperisimagå uvdlup ingerdlanera-
ne sutortarneranik. aperisså avdlamik
akisimångilaK: suait.
atuarfiup inåinå tikikavko ama a-
kungnagsinerata nalåne misigissara i-
måinåungitsoK erKaigatdlarujara. ila-
niåsit ugåinait kalåliminertugaraluti-
gik atuardluta anitsiardluta takuler-
pavut aKigsserpagssuit atuarfiup ku-
linguane. issigingnåginarneKarsinåu-
ngingmata anitsiarfigssungmatdlo a-
ngumerssinigssaK KUlarnångingmat
autdlaisiga arpapatdlagpara, tåssalo a-
Kigssit putuvigalugit atuarnera puigu-
vigdlugo.
sordlo ingmaralånguan tatdlimarå-
ginardlunga tuavInaK uteriaKaunga,
tauvauna ilåka Kangarssungmatdle
autdlarterérsimassut. ama nuåninge-
KigujoK ilåka soraerérsut pitdlautisia-
ralugo igsiatitaunarmat, kångusugti-
taunerale oKiliatdlavigsoKaoK anger-
dlarama ugåungitsutsiarssuarnik ta-
musserama.
uvfaliuna aussatdlarångat piniagag-
ssat Agpane maninguararaut. taima
angussorssuit, angmagssat, eKaluit.
månit agparpagssuitdlo. Agpat ateKau-
tåt ivnaK KeKertap igdloKarfeKarfigi-
ssåta avangnånguanipoK taimågdlåt
mile atauseK ungasigtigalune. nuåner-
taKaoK agpånianut ilauvdlune, tåssa
pigssat nåmagtut. taorsisilinguarå-
ngavtigo nikatdlungaussarfiujung-
naertaraoK. silåkut såtuliussartorssuit
pujuat tipigigserulordlune. taimaniku-
me åma sårugdliligssugame ussateri-
ardlugit tunissigångavta orisikasigta-
raugut. tulussancat, måkarina sukut
mångertut tåssa takånarssuit.
Agpane igdlo pingåruteKardluartoK
OKalugfik sule napavoK. agpamiut e-
rinarssorumatoKigamik tugsivfare-
Kaut, tusarnertaKautdlo nagdliutune
tugsiaKåtårtut. avdlanisutdle taimane
sapåt pingårtitaoKaoK kikut tamar-
mik sapåtisiutitik åssordlugit nålagi-
artardlutik. palasinguaK Kristian Ro-
sing nulialo arnaK imåinåungitsoK
mutaKåtårfigissarparput, Kanga tamå-
ne ingminorsimassut taeriutigalugit
sordlume tarråutartugut.
tungmerarssuit tikendgkavkit aser-
Kuasimassut, Kugssivåka. mérauvdlu-
nimiuna ardlingnarlugaluit, inersima-
ssungordlune takondgdlugit taimåi-
tartut. tungmerarssuit Kulåne Kagtu-
nissånguame Ulrik Rosingip angajor-
Kåvisa igdluat kingorarpara, Kutsing-
nerussumilo tikipara uvagut igdluv-
ta åma torKavinå. sordlume penutit
sumisimagaluartut tamaisa issigigiv-
ka, misigissarpagssuitdlo nuånersut o-
Kimaitsutdlo umaigivka, taimåne Ka-
tångutigit arfiniliussugut tukåtdla-
rugtoravta. anånap, atåtap Katéngutit-
dlo unganéssusiat tåssane åma misigi-
simanarpoK, 1938-me ukiagssalersoK
Ausiangnut efterskolimut autdlartug-
ssångorama. ungavdlune autdlalemer-
mut ingagdlune ilasautauvoK umiat-
siarssuarmik ipuinaK arréKissumik ig-
dloKarfik aliartuårdlugo.
enrarpunåsit ingagdlune naggorig-
poK. åmåkume kigutaernarpagssuit,
mérKama mamarssardlutik pukutait.
aliånaerutit ilagait ipernarpagssuit i-
ngagdlutingåsit ilagsiortut. mérKat nu-
kardlit nivdlinåraut Agpat ilisarnåu-
ssuisa pilinguarmatik.
åkavna ativtine Kålertåkut igdlu-
nguat ivssuinånguaK aulagsagsimå-
ngilaK. Kålertåkut åma tåssa kalåli-
minertorfigivdluartagkavut, ningiuat-
dlo Balaba utornaK, alatariaKångitsoK
oKalugtuanik ulivkårtoK, Kalertåp a-
nånå. tamåko måna Kangångorérput.
sigssap tungåne Tupiarsikut Evå-
kutdlo igdlue kingorarpåka. Tupiarse
tåssa inuk nikatdlortugssåungitsoK
agpamiut Kimagsautigivdluagåt, Evå-
kutdlo inuit pitsagssuit Agpanut nor-
Kåravta inisimavfivut. Evåkut igdlo-
Karfiata sigssap Kulinguanitup kangi-
nguane takåna nunguaK ukiåkut mi-
temik Kamavfigissartagarput. nuånå-
rutigissarparput mitit Kapasait pala-
sértugkavut KorortuarKamik saper-
ssautiginagit pissarissaravtigik.
tareava akivtine nunguaK „Pana“
paornarigsorssuaK, umiatsåmik imer-
tarångavta aussame akunivfigissarta-
Karoline Rosing ernaimassama ilagait.
palasinguaK oKalussitdlarKeKaoK, pi-
kutsagkångame Kuvdliuko nåkåssut,
KungujulassoK. palasinguaK nauk ka-
låliugaluartoK Kavdlunårsiugarissar-
parput takisumik kavåjaKartuåinar-
mat utinikussamik kr'åvilingmik, tå-
ssalo pujortåussuane Kitugtulik nuna-
mut tungangajagtoK oriåsanago, tai-
måikame ungasigkaluarpatdlunit ki-
naunårtariaKångilaK, alikutarissarpar-
put mérKanik nuånarissaKardluar-
tungmat, måssa pissariaKamerput nå-
pertorsimagunardlugo ilåne navipag-
sugtaraluaråtigut.
palasip niuvertuvdlo igdlorssuata a-
kornåne Kulåtungåne tungmerarssuit,
pinguarfigivdluartagkavta ilagait, ti-
gumivé sisorarfigalugit. pinguarfiga-
lugit nuåneraluaKissut Kuatsertalerå-
ngat åma taimåikungnaertarput, pi-
ngårtumik aumarutigssanik majussi-
vigalugit. tungmerarssuit enråt tatå-
garput. akivtine kuk „Errorsivik" niu-
vertukunik imertåussissarfigput ime-
rigsorssuvoK. igdluvtinit akivtinut
sarKuminarmat alapernaisertarparput
ukiume Kimugsit Atånit itivitut ta-
mauna sisussarmata aussamilo itivi-
tut aerKuvdlutik pujortitsissarmata.
Agpat inuerusimagaluartut Kima-
lernerat KangatutaoK misigissaKarfiu-
vok sakimernermik. taimåituåsaorme
mérauvfigisimassaK inunermilo puigu-
naitsunik erKaimassaKarfiussoK.
igdlut avarKukiartordlugit timivtine
sigssame ujaragssuit issigåka. tåssa
tåuko méraugatdlaravta pigseKåtår-
dluta „saperssitåutarfivut", ilane pi-
nerdliordluta Kåterssuardlutalo issi-
tarratdlagtarniardluta.
tamatuma kingorna Kavseriardluta-
me Kåterssuartarsimångilagut inune-
rup saperssitauvfigssuane?
Jørgen Fleischer
Ritenbenk -
(Forsat fra side 16)
kerier som skibskiks, margarine, kan-
dis og figner.
Kirken var en betydningsfuld byg-
ning i Ritenbenk. Befolkningen var
dygtig til at synge. Det lød smukt,
når man ved højtiderne sang fler-
stemmigt i kirken. Dengang kom man
hviledagen ihu, og alle gik i kirke
iført søndagstøjet. Den gamle pastor
Kristian Rosing var en stor prædikant.
Men den store trappe var ikke altid
sjov. Det mærkede vi om vinteren,
når vi skulle bære kul op ad den.
Den store trappe er nu delvis øde-
lagt, og jeg synes, at den er blevet
meget mindre. Op over trappen lå
Ulrik Rosings hus, men nu er det bor-
te. Øverst på fjeldet lå vores hus. Nu
er kun grunden tilbage. Men jeg hu-
sker det så tydeligt, at jeg kunne se
for mig, hvor møblerne havde stået.
Her havde jeg oplevet overflod, så vel
som trange tider, da vi seks søskende
var i den alder, hvor man ikke altid
var artig. Smerten ved at rejse fra far
og mor og søskende oplevede jeg og-
så her, da jeg i 1938 tog afsted til ef-
terskolen i Egedesminde. Det var før-
ste gang, jeg forlod mit barndomshjem
og det var ikke særlig morsomt at se
byen meget langsomt fortone sig, om
bord på „Storbåden“, kun med årer
som drivkraft.
Landskabet omkring vores grund er
som sædvanlig meget frodigt. Der er
masser af blåbær, som mine børn spi-
ser med velbehag. De mange myg fuld-
ender billedet. Ingen sommer i Riten-
benk, uden masser af myg. Den mind-
ste af børnene ligefrem skriger, da
myggene for alvor begynder at forvis-
se os om, at vi er kommet til Riten-
benk.
Et godt stykke fra os ligger der
endnu KålertåK’s lille hus af tørv og
sten. KålertåK var en dygtig fanger
og hans gamle moder, Balaba, var en
dygtig fortællerske. Nu er de begge
borte.
Nede ved stranden lå der i min
barndom to andre huse. Det ene til-
hørte Tupiarse, en rigtig guttermand
og humørspreder. Det andet hus eje-
des af enken Eva, og der boede vi i
den første tid, da vi for mange år si-
den flyttede fra Uvkusigssat til Ri-
tenbenk. På stranden fangede vi dren-
ge næsten tamme edderfugle. Det
var anskudte fugle, og vi kaldte dem
„præster".
Ritenbenk ligger på en ø. Fra vores
grund betragter jeg den skønne ud-
sigt mod fastlandet i syd. Derovre
ligger „Errorsivik", elven, hvor vi
hentede vand med båd om sommeren.
Det var altid spændende, når slæder
fra Atå susede ned ad skråningerne
bag ved „Errorsivik". Her kunne man
også se røgen, når folk fra Atå tændte
bål om sommeren for at blive hentet.
Nu er Ritenbenk nedlagt og forladt,
men man får altid en klump i halsen,
når man tager afsked med ens barn-
domsby, som gemmer på så mange
dejlige minder.
Motorbåden tøffer, forbi de velkend-
te huse på skråningen. Jeg kigger på
de store stene på stranden. Det var
her, vi som børn sprang omkap mel-
lem stenene, men ikke altid fik held
til at ramme den sten, vi skulle
springe på.
Hvormange gange har vi ikke siden
sprunget forkert i livets store „lad-os-
springe-omkap" arena?
Jørgen Fleischer
Imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivTt Kernertut
navgutérKat
KapOssiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
Han smilte gennem tårerne, når han
blev revet med af sin veltalenhed.
„Den lille palase", som vi kaldte ham
var grønlænder, men vi betragtede
ham næstern som en dansker. Han gik
altid i europæisk tøj. Selv på lang
afstand kunne man ikke tage fejl af
ham. Dér gik han iført sort frakke
med fløjlskrave og en kæmpe slange-
pibe, der næsten nåede jorden. Han
var en børneven, og vi var glade for
ham. Når han af og til kom med for-
maninger, vidste vi, at det var nød-
vendigt.
Mellem bestyrerboligen og præste-
boligen var der en stor trappe. Det
var en af vore allerbedste legepladser.
Vi kurede ned ad gelænderet i en
sådan fart, at det kildrede i maven.
ROSE’S
Først Rose’s 1 glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så
sekunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrisket og læsket.
Der er nemlig en Rose
til enhver tørst.
\±J
Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
fra
piniarniåkit
ncKit
pulukimernit
pølset
tinguliat
uvånga
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussoK

4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE’s JUICE imeruersauf
tumånguemartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
ANGLI llugdleK pltsaussoic
19