Atuagagdliutit - 09.01.1969, Qupperneq 11

GRØN LANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50 ,
Nungme smerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup nimileriviane
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
naKitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Glem ikke ungdommen
J. F. Atter et nyt år gryr med bud
om større ansvar, pligtfølelse og sam-
menhold. Der er igangsat en masse
opgaver, som i 1969 skal bringe Grøn-
land et skridt videre mod de „voksne"
nationers rækker. 1969 vil blive et
arbejdsår mere end nogensinde. Fiske-
riet vil blive intensiveret bl. a. ved
realiseringen af Grønlands første
trawler. På uddannelsesområdet vil
der fortsat ske forbedringer, og i år
afsluttes opførelsen af den længe sav-
nede fagskole. Forbedringer og frem-
skridt vil gøre sig gældende på alle
områder.
Men i år som i de kommende år vil
den vigtigste opgave være aktivise-
ring af den grønlandske ungdom.
Boglig og praktisk oplæring er en ud-
mærket ting. Men i et land som Grøn-
land, hvor alt er afhængigt af sam-
arbejdsvilje og sammenhold, må man
sørge for, at ungdommen får lejlighed
til at samles om en opgave, og at den
derved får følelsen af at være med
til at bygge det nye Grønland op.
Der er mange praktiske opgaver,
som ungdommen kan være med til at
løse ad frivillighedens vej. Ungdom-
mens arbejdskraft kan udmærket an-
vendes f. eks. ved anlæggelsen af
sportspladser. Og hvorfor ikke give
ungdommen den fornemme opgave,
det er at bringe lidt kultur i det van-
sirede terræn i de grønlandske byer?
I andre lande rydder man op og pyn-
ter på omgivelserne efter endt byg-
geri. Det må vi også tænke på efter
15 års intensivt byggeri i Grønland.
Lad ungdommen under kyndig ledelse
anlægge grønne områder og parkom-
råder i de triste omgivelser i byerne.
Det betyder meget for ungdommen at
kunne sige: Se, det er os, der har op-
elsket disse skønne områder, som vi
allesammen skal værne om.
Vi må heller ikke glemme børne-
ne. Der tales i dag meget om børne-
nes ødelæggelsestrang. Byggepladsen
Grønland frister også til det. Men når
der bygges så meget, hvad er så mere
nærliggende end at at anlægge skram-
mellegepladser? Børnenes fantasi er
frodig. Og der er som bekendt kun et
lille skridt fra fantasi til praktisk
handling. Hvor stolt må det ikke være
for et barn at kunne sige: Se, vi byg-
ger også vor egen bydel! Hvilken psy-
kologisk indsigt, hvis man kunne rea-
lisere det!
Lad os i det nye år — hvor travlt
vi end har — altid huske på den
vigtige opgave, det er at aktivisere
den grønlandske ungdom. Det er men-
nesker, vi har med at gøre. Og det er
fremtiden, vi skal prøve på at sikre.
inusugtut puigOKinatigik
J. F. kingumut ukioK nutåK KauvoK
piumassaKardlune sule angnerussu-
mik misigisimanigssamik akissugssåu-
ssuseKarnermik, pissugssauvfeKarner-
mik peKatigigtariaKarnermigdlo. suli-
agssarpagssuit pilersineKarsimåput
1969-ime nunavtinik Kanigdliatdlagtit-
sissugssat „inugtut" inulernigssamut.
1969 sujornatigut nagdlerneKångitsu-
mik sulivfiujumårpoK. aulisarneK ang-
nertusarneKartugssauvoK åma nunav-
tine kilisautip sujugdlersaussugssap
atulerneratigut. iliniartitsinerup tu-
ngåtigut sule pitsångorsaineKartug-
ssauvoK, ukioK månalo nåmagsineKar-
tugssauvoK fafskoligssap sivisumik e-
rinigineKarsimassup sananeicarnera.
sujuariarnerit pitsångoriarneritdlo av-
dlatigut åma tamane malungniutug-
ssåuput.
ukioK månale ukiunilo tugdligssane
suliagssat pingårnerssarissugssauvåt
kalåtdlit inusugtut peKatautineKaler-
nigssåt. atuagkatigut agssagssornikut-
dlo ilisimassagssatigut iliniartitsineK
ajungitaraluaKaoK. nunamile månisut
itume, suleKatigigkumanerup peKati-
gigkumaneruvdlo aperKutauvdluinar-
fiåne, isumaginiartariaKarpoK inusug-
tut periarfigssmeKarnigssåt suliagssa-
mik atautsimorussaKarnigssamut, ta-
matumunåkut misigisinaulerKuvdlugo
nunavta nutåp piorsarneKarnerane pe-
KatauneK.
suliagssat amerdlasorpagssuput inu-
sugtut kajumissutsimik peitatauvfigi-
sinaussait. inusugtut sulissorineKarsi-
nauvdluarput sordlo sportertarfiliag-
ssat suliarineKarneråne. sormilo inu-
sugtut suliagssmeKåsångitdlat igdlo-
Karfit sanaortorfiunermit kussanait-
dlisimaKissut torersarneKarnigssåne?
nunane avdlane igdluliortut namagsi-
gångamik erKait saligdlugitdlo kussag-
sartarpait. tamana åma uvagut er-
KarsautigissariaKalersimavarput ukiut
15 tamaviårussaoKissumik nunavtine
sanaortorneKarérnerane. inusugtut på-
sisimangnigdluartunik sujulerssuisso-
Kardlutik igdloKarfingne avatangissit
avångunarsisimassut Korsugtagssainik
nautsiveKarfigsséinigdlo sulisineKari-
ånguardlit. inusugtunut pingårtoru-
jugssuvoK oKarsinåusavdlune: taku-
vat, uvagununa avatangissit måko ku-
ssanartut pilersisimagivut, tamavta
aserutsailiortariaKagkavut.
mérKåtaoK puigortariaKångilavut.
uvdlumikut OKatdlisaoKaoK méntat
aserorterigajussusiat. sanaortorfigssu-
arme nunarput åma tamatumunga u-
ssernartorsiortitseKaoK. taimaingmat
erKarsautigissarianånginerdlune såna-
kunik mérKat igdluaraliorfigssåinik
pilersitsinigssaK? mérKanuko takor-
dluisinåussusilerujugssuit, nalungilar-
putdlo takordluisinaunermit avdlori-
arnerinaussartoK piviussunik pilersit-
sinigssamut. méraK KanoK tugdlusi-
mårtigisagaluarpa OKarsinåusagune:
takuvat, uvagut åma nangminen ig-
dloKarfigssarput sanavarput! kingu-
nigsså erKarsautigalugo KanoK pingå-
ruteKartigisagaluarpa tamana piviu-
ssungortisinaugaine!
ukiume nutåme Kanordlunit ulapår-
tigigaluaruvta puigorniaicinatigo su-
liagssaKaravta pingårtumik inusugtut
peKatautineKalernigssånik. sulissuni-
agkavut tåssåuput inuit, tåssaluna su-
junigssaK tamatumuna isumangnait-
dlisarniarigput.
Snart fjernsyn
i Grønland
Der er mulighed for at etablere
fjernsyn i Grønland med næsten øje-
blikkelig virkning. Lokalbladet Ser-
mitsiaK i Godthåb meddelte forleden,
at landsrådsformand Erling Høegh un-
der forhandlingerne i København fik
stillet i udsigt at låne 10 millioner kro-
ner af radiospredningsfonden til etab-
lering af fjernsyn i Grønland.
Bladet meddelte, at beløbet selv-
følgelig skal betales tilbage over en
årrække ved statsbevilling, men det,
at man kan få den store sum stillet
til rådighed med det samme i stedet
for at vente på en eller anden kom-
mende femårsplan for investeringer
giver mulighed for at komme i gang
meget hurtigere, end man før har
turdet håbe.
Men selv med denne nye udvikling
er det vanskeligt at sige, hvornår
fjernsynet bliver en realitet i Grøn-
land. Man regner med, at der skulle
være en chance allerede i sommeren
1970. I hvert fald skulle man have
nogenlunde sikkerhed for at dække
begivenhederne ved 250 års jubilæet i
1971 og servere dem i seernes stuer på
almindelig nutidig maner.
Men sagen er endnu ikke behandlet
særlig dybtgående. Den er foreløbig
lagt i landsrådets hænder, går derfra
til Ministeriet for Grønland, så til Mi-
nisteriet for kulturelle Anliggender,
derfra til Danmarks Radios Radio-
spredningsfonds bestyrelse — og sam-
me vej retur.
Både dette og det praktiske arbejde
kan tage nogen tid, men de tekniske
og nu også økonomiske muligheder
er til stede. Fjernsyn i Grønland synes
at være en nær forestående begiven-
hed.
tamana ajornaKaoK Kalåtdlit-nunåne
GTO-p direktøria Gunnar P. Roscndahl akerdlilivoK, ingeniørig-
ssat nunavtine iliniarfeKalernigssånik Knud Hertlingip sujuner-
sutånut
folketingimut ilaussortap Knud Hertlingip sujunersutå Nungme fagskoligssap
ilaneKarnigssånik ingeniørinut atuarfigssamik måna akerdlilerneKarpoK GTO-p
direktørianit Gunnar P. Rosendahlimit. tduna ilåtigut agdlagpox: uvdlumikut
anguniarneKartoK tåssa kalåtdlinik mestereKalernigssaK kalåtdlinik sulissonar-
tunik. ukiut Kulit kingugdlit ingerdlanerdne Kalåtdlit-nunåne nangminerssor-
tunik mesterexalersimavok 250 migssainitunik. månåkut mesterit navdlunat
amerdlanerugaluarput, sulissorissaitdle amerdlanerpåt kalåliuput.
ilumorpoK månamut kalåtdlit tek-
nikerit ikigtuinait iliniartineKarsi-
manigmata miserratigineKarsinåungi-
lardlo taimåitut amerdlanerunigssåt
kigsautiginaraluaKingmat. erKortuner-
pale teknikerit mesteritutdle nang-
mingneK nunamingne pileriartusagpa-
ta?
kajumigtukipatdlasava?
seminariame atuartarneK måna Ka-
låtdlit-nunåne angnerussumik iliniar-
tarnituauvoK. tamatumunga atatitdlu-
go erKarsautigssarsivfiungitsungilaK
seminariame atuarusugtukipatdlårne-
ra. kalåtdlit iliniartitsissut pissaria-
KartineKartut Kaicugorssuarmut nå-
malernaviarsimångitdlat, isumaitångi-
Et forslag fra folketingsmand Knud
Hertling om oprettelsen af en tekni-
kum-ingeniør-uddannelse som over-
bygning på den nye tekniske fagskole
i Godthåb har ikke mødt ubetinget
tilslutning i Danmark. Ganske vist er
dagbladet „Politiken" i en leder for-
sigtigt gået ind for det, men direk-
tøren for Grønlands Tekniske Orga-
nisation, Gunnar P. Rosendahl, går
imod.
Direktør Gunnar P. Rosendahl skri-
ver bl. a., idet han afviser forslaget
som urealisabelt: Det mål, man i dag
har sat sig er det helt klare at få
etableret en stand af grønlandskfødte
håndværksmestre, der beskæftiger
grønlandskfødt arbejdskraft. Igennem
den sidste halve snes år er der groet
henved 250 selvstændige mestervirk-
somheder frem i landsdelen. Forelø-
big er de danskfødte mestre ganske
vist i overtal, men langt hovedparten
af de folk, som de beskæftiger, er
grønlandskfødte.
Det er rigtigt, at der til dato kun
er uddannet ganske få grønlandsk-
Skat i Grønland i 1971
På Grønlandsrådets møde redegjorde
professor Nørregaard-Rasmussen for
arbejdet i det grønlandske skatteud-
valg, og på forårsmødet i landsrådet
skal man påny drøfte spørgsmålet om
direkte skatter. Indkomstskat vil tid-
ligst kunne indføres i 1971 — det bli-
ver kildeskat ligesom i Danmark —
men bundgrænsen bliver formentlig
temmelig høj. Ved bundgrænsen for-
stås, at folk med en indkomst under
et vist beløb, bundgrænsen, ikke skal
betale skat. Selvangivelsen vil, hvis
alt går efter planen, blive indført i
Grønland i 1970 og beskatningen året
efter.
Danske medlemmer af Grønlandsrå-
det gjorde opmærksom på faren ved,
at skatteopkrævningen ikke kan kla-
res rent administrativt. Det kniber i
Danmark, og hvordan kan det så ikke
gå i Grønland? I den forbindelse ved-
tog Grønlandsrådet at henstille til mi-
nisteren om indskærpelse af bogfø-
ringspligten. Den blev indført ved lov
allerede i 1961, men hidtil har ingen
afleveret deres regnskab til offent-
lige myndigheder, og det er nok tvivl-
somt om ret mange overholder bogfø-
ringspligten i øjeblikket, når den hid-
til ikke har haft noget praktisk for-
mål. Det får den nu, når man skal til
at betale skat.
Et af de store problemer er de ud-
sendte, som jo også hidtil har været
skattefrie. Vil de tage til Grønland,
hvis de skal betale skat? Hertil siger
landsrådsformand Erling Høegh: Det
er muligt, at man fortsat må anvende
en eller anden præmiering, men sand-
heden er jo, at de udsendte ikke lider
afsavn. De har moderne boliger med
bad, toiletter, varmt og koldt vand,
og det eneste, næsten da, som de ikke
kan få i Grønland er Det kgl. Teater.
Men skal man have afsavnstillæg af
den grund?
Grønlandsrådets indstilling om skat-
ten vil ikke på nogen måde binde
landsrådet.
langalo Kalåtdlit-nunåne ingeniørinut
atuarfeKalisagaluarpat seminariami-
ngarnit kajumigineKarnerujumårtoK,
direktør Rosendahl agdlagpoK.
ingeniørinut atuarfeKalisagpat tåu-
na nåmagtumik angissuseKartariaKar-
poK ingmikut påsisimassagssanik ili-
niartitsissugssat amerdlasorpålugssu-
savdlutik, iliniartitsissugssaileKinerdle
tamatumane ama malungniutingitso-
runångilaK sordlume taimåitoK Kalåt-
dlit-nunåne nunaKarfinguane.
kigsautiginåsagpat Nungme fagsko-
ligssap portusortagsså Kalåtdlit-nunå-
ne teknikikut KitiussututdlusoK issi-
gineKåsassoK, uvanga isumaga malig-
dlugo erKornerusagaluarpoK tåuna
fødte teknikere, og det skal bestemt
ikke nægtes, at det ville være ønsk-
værdigt med flere. Men er det rigtigt,
at teknikerne ligesom håndværksme-
strene bør gro op i deres egen lands-
del?
FOR RINGE SØGNING
Den eneste videregående uddannel-
se, som ii dag findes i Grønland, er
seminarieuddannelse. Det må i denne
sammenhæng være tankevækkende,
at søgningen til seminariet mildest
talt er beskeden. Udsigterne er lange
for at få dækket behovet for uddan-
nede grønlændere på dette fundamen-
tale område. Jeg tror ikke, at søg-
ningen til et grønlandsk teknikum vil
blive større end til seminariet, skriver
direktør Rosendahl.
Et teknikum må være tilstrækkelig
stort til, at man kan skaffe, fastholde
og beskæftige en betydelig stab af
lærerkræfter med den nødvendige
specialviden. Det er nøjagtig det sam-
me problem, som man kender fra
Grønlands små bygder, hvor der med
1 a 2 lærere ikke kan gives en under-
visning, der ligger på højde med by-
skolernes, som kan trække på en stor
alsidigt sammensat lærerstab.
Direktør Rosendahl konkluderer:
Skulle man endelig ønske sig, at den
nye fagskole i Godthåb kunne mani-
festere sig som et lokalt teknisk kraft-
centrum, må det efter min opfattelse
være rigtigere at overbygningen bli-
ver en art teknologisk institut, hvor
de stedlige håndværkere kan få vi-
dereuddannelse, efteruddannelse, råd-
givning i administration, økonomi og
nyere teknik.
I sin argumentation imod Knud
Hertlings forslag anfører direktør Ro-
sendahl også, at man i Danmark stræ-
ber efter at uddanne ingeniører, som
i tankegang og uddannelse er så euro-
pæiske som muligt. En uddannelse af
grønlændere ved danske teknika vil
på samme måde kunne give disse den
ønskelige mobilitet og vil understrege
rigsfællesskabet mellem landsdelene.
teknologisk institutitungajak atorne-
Kåsagpat, håndværkerit kalåtdlit na-
ngitsissumik iliniartineKarfigssåt, su-
junersuinermik ingerdlatsinikut, ani-
ngaussanut tungassumik kisalo tek-
nikikut nutårsiagssanik, Rosendahl
nalunaerpoK.
Knud Hertlingip sujunersutånut a-
kerdlilinermine direktør Rosendahlip
åma taivå Danmarkime ingeniørigssa-
nik iliniartitsinerme anguniarneKar-
toK atuartut encarsartautsimikut ili—
niartineKarnermikutdlo sapingisamik
Europame pissutsinut nalerKutungor-
sagaunigssåt, oKarpordlo kalåtdlit
ingeniørigssat Danmarkime atuartine-
icartarneratigut ersserKigsarneKåsaga-
luartOK nunap ingmikortuisa tåuko
mardluk nålagauvfingme atautsime
peKatigingnerat.
piniartut kalåtdlit
tapiserKisanerput?
puissit amé Kalåtdlit-nunavtinérsut
akitsoriartorxilersut, norgemiutdie
puissitaisa amé akikitdleriartut.
1968-ime KGH-p puissit aminik a-
kitsorterinikut tuniniaissarnerane tu-
niniagkat pisiariumaneKardluartarsi-
måput akiliutigineKartutdlo agdliar-
tuinarsimavdlutik. puissit amisa ator-
neKånginigssåt anguniardlugo isuma-
KatigssarsiorneK suniutaerutiussavig-
simagunarpoK. natsit amé avguaKati-
gigsitsinerme 1967-ime atauseK 65 kr-
nik akilerneKartarpoK 1968-imile a-
tauseK 116 kr-nik akilerneKartardlu-
ne. taimaingmat piniartut kingumut
tapiserKingnigssåt ilimanartoK Grøn-
landsrådip kingugdlermit atautsimi-
nerane direktør Hans C. Christian-
senip oKautigå.
puissiniarnerme umassunik någdli-
ugtitsissoKartarneranik oKausiussar-
tut norgemiut puissit aminik niorKu-
teKarnerånut agsut akornutausimå-
put. Ålesundime umiarssuautigdlit
peKatigigfiane ingmikortortap puissi-
niarnermik ingerdlataitartut peKati-
gigfiata ukiumortumik nalunaerutåne
OKautigineKarpoK 1968-ime puissita-
rineKartut 140.645-ussut 1967-ime
275.404-nik amerdlåssuseKaramik. pi-
ssat 10,3 mili. kr-nik naleKarput, u-
kiume sujuliane 26,3 miil. kr-nik na-
leKaramik. pigssarsiat Norgemut er-
KuneKarnerine puissimut atautsimut
nalinge 1967-ime 96 kr-ussoK 1968-
ime 74 kr-uvoK. 1963-imit 1967-imut
—• ukiune tatdlimane — avguaKata-
gigsitsinerme akiussoK 128 kr-uvdlu-
ne, norgemiut atuagagssiåne „Fiska-
ren“ime agdlautigissåkut nalunaeruti-
gineKarpoK.
Efterlysning
Følgende bortkomne sparekassebø-
ger efterlyses:
Konto nr. 106442 Børneskolens Rej-
sefond v/ Helge Lorentzen, Skolen
Julianehåb.
Konto nr. 106250 Lærer Ove Bak,
Sydprøven.
Konto nr. 127163 Elevatormontør
Viggo Jensen, Egedesminde.
Konto nr. 416198 Brita Kielsen,
Prinsesse Benediktesvej, Juliane-
håb.
Konto nr. 416199 Lene Kielsen,
Prinsesse Benediktesvej, Juliane-
håb.
Konto nr. 416698 Anda Kielsen,
Prinsesse Benediktesvej, Juliane-
håb.
Venlig hilsen,
BIKUBEN
Godthåb, Grønland.
Urealisabel i Grønland
Direktør Gunnar P. Rosesdahl, GTO, afviser folketingsmand Knud Hertlings
forslag om teknikum-ingeniør-uddannelse i Grønland.
11