Atuagagdliutit - 09.01.1969, Qupperneq 18

SPORTEN
timerssorheb.
Wl'uV
IX
XI
Den sidste pokalkamp mellem GSS og B 67’s 1. hold i begyndelsen af december.
De to GSS-spillere i forgrunden er Thomas Johansen og Knud Frederik Olsen.
åssiliaK una B 67-ip GSS-ivdlo ukiarme unangminerånit pivoK. — Thomas Johan-
sen, GSS, Kilertilingmik nasarujugdlune sukatårtoK.
Idrætten ved årsskiftet
Daniel Skifte skriver om idrætten i Grønland. Skønt dårlige idrætsforhold
mange steder, ser fremtiden lys ud. Der vil komme mange nye idrætsgrene.
For mange afdelinger i enkelte idrætsforeninger hæmmer arbejdet, og frem-
tidens løsning bliver specialforeninger og -forbund.
Efter anmodning vil jeg skrive lidt
om grønlandsk idræt. Artiklen er ba-
seret på mine erfaringer som aktiv ud-
øver og leder gennem de sidste to år
i Grønland.
Det er glædeligt, at flere og flere
idrætsforeninger ser dagens lys i
Grønland. Antallet af foreninger un-
der GIF er godt på vej til de 60 i dag.
De fleste af foreningerne har fodbold
som det største aktiv, en populær og
yndet idrætsgren. Resultaterne indtil
nu har vist, at fodboldspillet stadig
går støt fremad. Befolkningens inte-
resse for denne idrætsgren er stor, og
det er sikkert den gren, der samler de
største tilskuerskarer i dag. Dog er
fodboldspillet kun nået dertil, at kon-
kurrence med udlandet må være øn-
sketænkning.
Langs landets vestkyst, hvor snefor-
holdene er bedst, er skisporten meget
udbredt. Ikke alene idrætsfolk dyrker
denne form for idræt. Alle der har
tid og lyst dyrker skisporten, uden
tanke for konkurrenceløb. I dag ser
man mange børn løbe på ski om vinte-
ren, og hvis disse fortsætter med deres
fritidsbeskæftigelse som voksne, er
der ingen tvivl om, at skisporten in-
den mange år vil blive en slags natio-
nalsport d Grønland.
Konkurrenceløberne på ski er nok de
sportsfolk i Grønland, der bruger mest
tid til træning, da konditionstrænin-
gen og indøvelse af teknikken kræver
tålmodighed. Skisporten er den gren,
vi ifølge de sidste års resultater kon-
kurrerer bedst med udlandet i.
1ROSE’S
Først Rose’s 1 glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så
sekunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrisket og læsket.
Der er nemlig en Rose
til enhver tørst.
LIME
4 forskellige:
GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
fuménguernarfOK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
I næsten alle idrætsforeninger dri-
ves atletik. Hvis man ser nærmere til,
kan man med det samme konstatere,
at kun de færreste dyrker bestemte
grene indenfor atletikken. Der er flere
grunde dertil: De utilstrækkelige an-
læg, redskabsmangel, trænermangel,
individuel interesse. Der er for få og,
■når det endelig sker, alt for lange og
trættende arrangementer. Der kan
være endnu flere grunde, men nok
med det. Det vi har nået med atletik-
ken, svarer til den første moderne
olympiades (1896) resultater! Dog skal
vi ikke tage det så tungt, de først-
nævnte problemer kan ikke overvin-
des i en håndevending.
Der bliver ingen plads, hvis man
skal omtale alle idrætsgrene hver for
sig. Håndbold, badminton, bordtennis
og gymnastik dyrkes lejlighedsvis, alt
efter hvormeget plads man har til
rådighed. Mange gange har udøverne
af disse grene opnået forbløffende re-
sultater trods primitive forhold, og
der er ingen tvivl om, at mange ta-
lenter kun venter på bedre lejlighed
for at udvikle sig til habile og dygtige
idrætsudøvere. — Sådanne idræts-
grene kommer til at samle mange til-
skuere og aktive den dag, udviklin-
gen i Grønland medfører opførelsen af
idrætshaller, forsamlingshuse og gym-
nastiksale som en uundværlig faktor i
samfundsstrukturen.
Ønskelisten er lang ved årsskiftet.
Fortsat fremgang for idrætsfolkene,
energisk og målbevidst indsats af .le-
derne, bedre kontakt mellem lokale
foreninger og GIF og omvendt m. fl.
Der kommer flere og flere idræts-
grene. Kunstskøjteløb, hurtigløb og
ishockey har gode betingelser i Grøn-
land. Når hallerne kommer, har vi
bedre lejlighed til at dyrke badminton,
basketball, volleyball, og der vil kom-
me bokseklubber, der ikke alene dyr-
ker boksning, men også brydning og
vægtløftning og gymnastikken vil gå
stærkt frem.
De fleste foreninger heroppe drives
i dag med mange afdelinger. Det er
ønskeligt, idrætslederne vil kunne for-
stå, at for mange afdelinger kræver et
meget stort arbejdspres og overblik
fra ledernes side. Idrætsgrene på van-
det, udendørs og indendørs kan hurtig
komme til at overstige ti forskellige,
og hvor mange ledere har evne og
energi til at varetage dette store an-
svar tilfredsstillende for aktive og
overfor publikum? At være leder in-
denfor idrætsforeninger er ulønnet ar-
bejde, mange afdelinger kræver me-
gen tid, der tit kun bliver belønnet
med unødig kritik og utilfredshed som
følge af for megen spredning.
Hvis vi koncentrerer os om det, vi
driver i forvejen, baner vi vejen for
de nye, der kan starte for sig selv og
derved samle deres kræfter og udnytte
dem mere intenst for klubben.
Jeg ønsker et godt nytår for idræts-
folk, ledere og alle de andre, der har
støttet og som stadig støtter idrætten.
Daniel Skifte.
Redaktion:
PETER BRANDT
arssaunerit
pissarneK maligdlugo ukiutorKame
Nungme GSS åma NØK arssamik u-
nangmiput. 2. holdit jutdlip naggatå-
ne arssarérmata GSS tatdlimarårtoK
NØK pingasorårdlune pissartait ukiup
nånersiutigalugo ornigarneKardluar-
tumik arssåuput.
arssauvfik ukiunerane aitsåt taimak
aputaisagtigissoK Kerisimavdlunile
mångeKissoK sapitdlutik arssåutut a-
kiuvfigåt, asule ilåtigut KuasagtoKa-
Kalune.
arssåuneK GSS-p ajugauneranik i-
nerneKarpoK pingasoråramik ardlatik
atauserårtut. iliniartut isertitait mar-
dluk Abel Kristiansenimit isertineKar-
put pingajuat Knud Frederik Olseni-
mit. NØK-p isertitå Walsøe-mit avå-
ngaråtdlak isertmeicardlune. taimåi-
tOK pisanganarsigaluarpoK sivisuatsi-
årssuarmik arssåutut naligingmata,
soraernigssardle ungasigungnaertoK
GSS tugdleriussåinarnik isertitsivoK
ukiup nåjartornerane pitsaunerujuåi-
namine naidssuserdlugo.
sapame decemberip 29-åne nung-
miuarKat B 67-ime NØK-milo ilau-
ssortaussut 1. åma 2. holdé ingming-
nut nåpitarput. ukiarme arssåutarner-
ne NØK-p nukagpiarartai pissaune-
Karnerunermingnik takutitsissarsima-
ssut ukiup nålernerane Kasukåtdlag-
simångivigdlutik takutiput.
2. holdine NØK-p arssåutuarai 8—1-
imik B 67-imut ajugaorujugsuarput,
1. holdine 4—0-imik ajugauneKardlu-
ne.
Europap KerKane tingatdlagtårtar-
figssuit tamåssa unangmissaKåtårfigi-
neKartalerpunåsit. ukioK-måna pi-
ssarnertut tjekkit, jugoslaviamiut, ru-
sit, finnit norgemiutdlo pissartaorpa-
lugdlutik. ukioK imailmartOK meterit
untritigdlit inorpalugungnaerpait a-
ngussardlugit. pigaluarsimaKautdlo
Tjékkoslovakiame tingatdlagtårfig-
ssuit ilåt sanarKigpalugkamiko ukiup
ingerdlanerane inerpat 160 meterit a-
nguvdlugit KangatavfigineKartarnigsså
nautsorssutigineKarsimangmat. kåkåk!
Fodbold
Traditionen tro spillede „Nuk“ og
„GSS“ i Godthåb på året 1968’s sidste
dag. 2. holdene dystede anden juledag.
„GSS“ vandt 5—2 over „Nuk“.
1. holdene spillede på en god, men
meget hård bane. Vejret havde
været lunt de sidste dage før kampen,
men blev koldere natten til den 31.
Derfor måtte spillerne passe på for
ikke at få skrammer ved fald.
Kampen, der blev vundet af „GSS“
med 3 mål mod 1, samlede mange til-
skuere. Første halvleg endte 1—0 til
seminarieholdet. Målet blev scoret af
Abel Kristiansen. I anden halvlegs
første kvarter reducerede Walsøe,
„Nuk“s nye angriber, fra lang af-
stand.
Den sidste halve time formåede
„Nuk“ ikke at score flere mål, selvom
spillet var nogenlunde ligeligt fordelt.
„GSS“ afgjorde kampen først ved
Knud Olsen, og sejren blev slået fast,
da Abel Kristiansen scorede sit andet
mål.
Resultaterne på årets sidste dag er
betegnende for hele 1968, idet „GSS“
har klaret sig bedre end „Nuk“ i alle
deres indbyrdes opgør.
Derimod viste „Nuk“s drenge, at de
er langt overlegne mod B 67-drenge.
Søndag den 29. december spillede bå-
de 1. og 2. holdet, hvor „Nuk“ vandt
henholdsvis 3—0 og 8—1.
Hilsen fra DIF
„Sporten" har modtaget følgende
hilsen fra DIF’s sekretariatschef, Ema-
nuel Rose:
Vær så venlig i Deres blad at bringe
en rigtig hjertelig hilsen til al grøn-
landsk idræt, til hver enkelt aktiv ung
som ældre, til ledere og trænere fra
Dansk Idræts-Forbund, og fortæl, at
alle idrætsinteresserede grønlændere
altid er velkomne til at aflægge os be-
søg i DIF’s sekretariat, Vestervold-
gade 11, København, om de kommer
forbi. De venligste hilsener og godt
nytår
Emanuel Rose.
timerssorneK ukiut
nikilerneråne
Daniel Skifte timerssorneK pivdlugo agdlagtoK nunavtine pe-
riarfigssat amigaraluartut sujunigssaK neriunartoKardluartoK,
timerssortarfit sungiusaissoKarneruvdlo pitsångoriartornerat
peKatigalugo. timerssutit nutarpagssuit nunavtinut piukunartut
tåkukumarput. — timerssoKatigigfit atausiåkat ingmikortorpag-
ssualersornerat pivfigssamik atuilugsinartitsisinaussartoK nang-
minerssortunigdlo peKatigigfiliortiterneK kingunigssaKardluar-
nerussoK.
KinuvigineKarnera maligdlugo nu-
navtine timerssornermut tungassunik
erKartuilårniarpunga. taimailiorniar-
nivne tungavigissugssauvåka ukiune
kingugdlerne mardlungne nunavtine
ipissarsimassut, nangminérdlunga ti-
merssoKataussarnikut sujulerssuisso-
Kataussarsimanikutdlo nåmagtortarsi-
massåka erKarsauterssorfigissarsima-
ssåkalo.
nunavtine timerssoKatigigfit amer-
dligalugtuinarnerat nuånersumik tut-
siutåinarpoK, månamutdlume tusar-
ssauvoK GIF-imut atassut 60-inut i-
kårsårdlualerivigsut. tamåkua amer-
dlanerpårtaisa arssarneK ingerdlatari-
neruvåt napatitsissoralugulo. månamut
angussatigut erssersineirartarpoK ar-
ssarneK nunavtine malungnavigsumik
sujuariartortoK, nunavta inuinit soku-
tigineKardluardlune malingnauvfigi-
neKardluardlunilo; imale sule sujuar-
simatigingitsoK nunanut avdlanut u-
nangmigdlernigssaK erKarsautåinarti-
gut kigsautigissariaKaratdlåsavdlune.
sinerissavta Kiterinerussåne aputi-
gingnerussortånilo sisorarneK siaruar-
dluavigsimavoK, timerssortartuinarnit
ingerdlåneKarnane, åmale kikunitdlu-
nit inugtaoKataussunit sukisaersauti-
gineKardluartardlune. månåkut mé-
rarpagssuit sisorartuartut unangmi-
ssartungungikaluardlutik inersiimaler-
dlutik sisorartarnertik ingerdlatinaru-
niko KularissariaKångilaK sujunigssa-
me sisorarneK tåssaulerumårtøK ti-
merssut nunavtine inungnit amerdla-
nerpånit ingerdlåneKartoK. — nunav-
ta sisorartartue tåssaugunarput timer-
ssortartoKatimingnit pivfigssamik a-
tuinerpauvdlutik sungiusartartut, a-
ngussaisalo erssersitarpait avdlamiu-
nut ajukunångineruvdlutik unangme-
Katausinaussut, nauk sule pitsåussut-
simlkut amigauteKaraluaKalutik.
timerssoKatigigfingne tamangajang-
ne atletik ingerdlåneKarportaoK. pi-
ssutsit misigssoråine påsinappoK ili-
magissamit ikingneroKissut timerssu-
mik aulajangersimassumik ingerdla-
taKardlutiik sungiusartussut. tamatu-
munga perKutit ardlaKarput: timer-
ssortarfeKångineK, såkutigssaileKineK,
sungiusaissugssaKångineK, timerssor-
tartup ingminut piumavfiginera, kisi-
mikaluardlune sungiusartuarsinauner-
mik pivfigssamigdlo atuivdluamiar-
nermik tungavøKartoK, sujulerssuissut
akugtuvatdlånik pituariardlutigdlo
angnertuvatdlånik sivisuvatdlårtunig-
dlo issigingnårtunut soKutiginarung-
naertartunik unangmisitsissarnere av-
dlatdlo mauna taigorneKångikaluartut
erKartomeKartumut perKutausinau-
ssut. uvdluvtine atletikimik nunavti-
ne angussartagkat 1896-ime nutaune-
russumik olympiadeKarnerit autdlar-
terKårmata angussat åssigait! — taima
kingugdliuvatdlårtiginenput nakeriat-
dlautiginago påslssutigssatut tigussa-
riaKarparput, sujulianime ajomartor-
siutivut taigugkåka imailiatdlåinaK
sorssutigalugit anigornaviånginavtigit.
timerssutit avdlat ingerdlåneKartar-
tut ardlaKåloKissut tamaisa ingmiku-
tårdlugit erKartorniångiléka, ukule
kisisa tåisavdlugit: håndbold, badmin-
ton, eKaersårneK bordtennisilo. timer-
ssutit taimåitut inigssaKameK najor-
Kutaralugo ingerdlåneKartarput, ilåti-
gutdlo timerssortartut nåmaginångi-
vigsunik periarfigssaKartitaussara-
luardlutik nersornavigsunik angussa-
Kartardlutik. ama aperKutauvdluar-
tartuvoK sujulerssuissut KanoK eKér-
simårtiginerat, .ilåtigutdlume igdloKar-
fingnit avdlanit tikitunik nunarKati-
tårtarneK sujumut autdlåtdlautitut su-
niuteKardluavigtardlune. taimåitumik
timerssutit uvane taigomeKartut sor-
dlo arssamertut sisorarnertutdlunit
aulajaitsiginatik magdligårtutut i-
ngerdlåneKartarput, umarigsarneKa-
patdlagtardlutik taimatutdlo sukatigi-
ssumik tOKUgatdlartardlutik makiter-
KingneKartardlutigdlo nukigssaKarto-
KaleriartoK.
timerssutit taimatut ingerdlåneKar-
tut taimåikaluartitdlugo sujunigssaK
erKarsautigalugo mitkingitsumik isu-
mavdluarnartoKarput, Kularnångitsu-
mik tåssångåinaussavik inusugtunik
timerssutdlandgsunik inugtaKalersug-
ssauvdlutik init timerssortarfit, ka-
terssortarfit atuarfitdlo eKaersårfé nu-
navta ineriartomera maligdlugo pi-
ngitsugagssåungitsutut issigineKaler-
dlutik pilertornerussumik sanaortor-
neKalei-pata atugaulerdlutigdlo. avKu-
sinermiorpagssugunarpume pisinåu-
ssutsimingnik månamut takutitsisav-
dlutik sule periarfigssineKarsimångit-
sut!
månåkut ukiup nutåp autdlartine-
rane timerssornermut tungassunik su-
nik kigsauteKarusungnåsava? ila tai-
gorumassat amerdlipatdlagtikusung-
naraluaKaut kigdlilersuiniångikåine.
timerssortartut sule pitsaunerussunik
angussaKariartutdlaKunartut, sujuler-
ssuissut sule pitsaunerussumik ilau-
ssortamingnut suliniamermingnik i-
ngerdlåssinatdlarKunarput. timersso-
Katigigfit akunermingne sule pitsau-
nerussumik suleKatigingnerat kisalo
GIF-imit timerssoKatigigfingnut aker-
dlianigdlo atåssuteKaKatigingneK sule
pitsaunerussumik angussaKarfiuvdlu-
tik ingerdlatinatdlarKunarput.
timerssutigineKartartut nutånik i-
laortoralugtuinarput, åle sule ilait nu-
navtinut erKutisavdlugit piukunaute-
Kartut pimortumik ångutingikaluar-
tut — sukutsernerit: kunstskøjteløb
— ishockey — sukaniuteKåtåmeritdlo
— igdlorssuit timerssortarfit atugau-
leriarpata timerssutaussartut tåsså-
ngåinaic amerdlisåput. inusugtut pe-
riarfigssaKalisåput timerssutit ilåtigut
måko ingerdlåsinaulisavdlugit, bad-
minton, basketball, tigdluneK, bord-
tennis, påneK, håndbold, volleyball ki-
vigtårinerdlo, eKaersårneK mininago.
ilumut timerssutit nutåt ingerdlå-
ssivfigssaKartut sujulerssuissugssa-
Kartutdlo erKukiartuårneKartariaKar-
put. månåkutdle nunavtine timersso-
Katigigfingne amerdlanerpåne inger-
dlatsineK najomutaralugo kigsautigi-
nar.tipara timerssortartunut sujuler-
ssuissunutdlunit måna mianerssutiger-
Kuvdlugo:
timerssouatigigfik amercLlavatdlånik
ingmikortortaKalersiniaKinago! — i-
mame, nuname igdluvdlo iluane ti-
merssutausinaussut imailiatdlåinaK
Kulit Kångisavait, kikutdlo sujulerssui-
ssut ima pisinåussuseKartigisåpat ti-
merssoKatigigfingmut tamåkua tamai-
sa atatitdlugit aKungniarsinåusavdlu-
git? ingminut suliagssersorpatdlåråine
inernera nautsorssutigissamit angni-
kinerorKajåssarpoK, taimalo akeKå-
ngitsumik pivfigssarujugssuarmigdlo
atuivdlune suliniarneK issornartorsiu-
gaunermik nåmagigtaitdliornermigdlo
akilerneKarKajåssardlune.
manamit atortunerulertariaKarsori-
narpoK timerssoKatigigfik timerssuti-
nik tåkussortunik pilersitsioråinarane
ingminut kigdlilivfigissariaKalisavdlu-
ne. taimailiornikut sujulerssuissussut
timerssutinut pigerigkamingnut nukit
amerdlanerussut atorsinaulisavait, a-
ngussamardluamerusinåusavdlutigdlo.
åma anguniagaK una pingårtorujug-
ssuaK periarfigssaKartilisagaluarpåt,
timerssut nutåK atortulersiniagaK
nangmineK peKatigigfigtut ingminut-
dlo napatitutut timerssoBatigigfigtut
autdlartisinaulersisavdlugo.
timerssortartut, sujulerssuissue ti-
merssornermigdlo soKutigissaKardlutik
åssigingitsutigut kåmagtuivdlutigdlo
ikiuissartut tamaisa ukiortåme piv-
dluarKuvåka.
Daniel Skifte.
DIFimic inuvdluarKiissut
„timerssorneK“ imåitumik DIF-ip
sekretariatschefianit Emanuel Ro-
semit tigussaKarsimavoK:
Dansk Idræts-Forbundep inugsiar-
nersumik Kinuvigåse Kalåtdlit-nunå-
ne timerssortartunut, inusugtunut u-
torKaunerussunutdlo, sujulerssuissu-
nut sungiusaissunutdlo inuvdluarKU-
ssuterput Kamånga pissoK aputencuv-
dlugo. iléngutdlugulo nalunaerutigår-
put kalåtdlit timerssornermik soKuti-
gissaKartut kikutdlunit tamarmik Kø-
benhavnimititdlutik DIF-ip pissorta-
Karfianut Vester Voldgademe nr. 11-
mltumut alåkarnigssamingnut tikit-
dluai'KuneKartut. ikingutingnersumik
inuvdluaritse ukiortåmilo pivdluaritse.
Emanuel Rose.
18