Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 25

Axel Bræmer:
angutit augpalugtut kultiutait
OKalugtuaK Apache-indiånerit sorssungnerisa kingugdlit ilanit
nugt. Julius Olsen
(norm. kingugdl. nangitcnc)
„taimåitoKarsimåsanerpa?“ OKar-
poK, „asuHnaliutausimanerpalunit o-
Kalugtualiatut Cibolep igdlOKarfinik
arfineK mardlungnik OKalugtualiane
imånak kulteKartigalutigdlo sølvesar-
tigissunik, sordlo uvagut nunavtine
saviminigssaK aKerdlordlo nalinginau-
ssut?“
„uvanga indiåneK ugperivdlutnar-
para.“ oKarpoK Carlos Diaz ilumorsår-
dlune, „piniariarsimavdlune Kåicat a-
kornåne tåmarsimavdlune Apachet
nåplsimavai issertordlune maligsi-
mavdlugit, taimailivdlunilo augpalug-
tunik amigdlit pisussuteKarfigssuat i-
ssertugaK ilisimalersimavdlugo. nalu-
ngilat atåtaK Gutimik mianeringnig-
tutit, Pueblomiut Apachetdlo akera-
rigsut. nangroinérdlutitdle iktnguter-
put augpalugtoK aperssorsinauvdluar-
pat. niaricune, erKornerusaordlunit o-
Karuma: kavssine ugpernaKutsiiiku-
måsagå sagdloKitånginamisigut. Gu-
lamik ateKarpoK."
Padre Batistip Gula aperssuterpag-
ssuamik aperssuleipå naitsumik er-
sserKigsumlgdlo akissardlune taimait-
dlunilo måtuvfiup sujulerssuissua ni-
pangerpoK, kinåne sungarpalugtume
issai umarigsiput. minute atauseK ig-
siavoK erKarsarpalugdlune, tauva
kavssernik amiaigajoK oKalugfigerKi-
lerpå.
„sordlumiuna tingmiaK kultiussoK
ilumut pissarisimåsagit," OKarpoK ki-
gaitsumik, „OKarfigtngale emera-åsu-
na pissutigalugo tamåna uvavnut o-
Kautigiartorniarpiuk? “
mexikomioK Kungujungårame kigu-
tine tamaisa sarKumitilerpai.
„mardlungnik pissuteKardlunga," o-
KarpoK, „sujugdlermik ilagingnik ilu-
artunik nuånaringnigtugama åmalume
Apachet kultiutåinik pigssarseKatåu-
sagama, åipagssånigdlo nangmineK a-
kigssaKånginama ilisimassagssarsior-
nigssaK atortugssaKartisavdlugo Kå-
Kanut pulaternigssame navianartorsi-
orfigssaussoK. ilisimassortaussugssaK
åjuna, angutit sapisersinaussut pig-
ssarsiarisinauvåka. ilisimassagssarsi-
ornermutdle atortugssat såkugssatdlo
taKuagssat, siutitorssuit hestitdlo a-
kisorssuput."
„soruname,“ OKarpoK måtutoK er-
Karsarérame, „uvanga — ericorneru-
saoK OKaruma måtuvfiup matuma a-
tortugssat amigautigissatit pigssarsia-
risinauvai, pigssarsiagssatdle KanoK
avguarneKarum årpat? “
„agfait uvagut angutitåkalo pisava-
vut“ OKarpoK Carlos, „agfai måtuv-
fiup pisavai."
Padre Batiste nikuipoK.
„Bueno — ajungilax," OKarpoK au-
la jangerdlune. „oKåtårniarpara. uva-
nga ilisimassagssarsiorneK aningau-
ssalisavara nangminerdlo ilagaluse.
piumassarale månauvoK. angut pitsa-
vik ilisarisimassaråra amerikamiugu-
naraluarpoK katuliunanilo angutdle
tåuna ApaChetordluinaK Sierra-Madre
KåKainik ilisimangnigdluartigaoK, tåu-
na ilagiumavara isumavdlutåusaicaor-
dlo angalanigssavta nåmagsivdluar-
neKarnigssånut."
„angut tåuna kinauna?" Carlos a-
perivoK pasitsagdlune.
„Jacksonimik ateKarpoK," atåtaK a-
kivoK, „uvdluinarne tainexartarpoK
Bæver-Jimimiik (Jimimik pamiortår-
niartumik) taimak taigutexarpoK su-
jornagut pamiortorniarneK Arizoname
inutigssarsiutigisimangmago.“
„uvangåtaoK ajoringilara,“ osarpoK
Carlos, „uvangåtaoac Bæver-Jim tu-
såmavara umassorniatdlandssusiagut
ilisimassortauvdluarssusiagutdlo, ili-
simassagssarsiornigssamutdlo iluaKu-
tåusaKaoK ilagisaguvtigo.11
„tauva isumaKatigigpugut,“ OKarpoK
palase Kungujulårdlune, „unuk måna
ornerlsavara månåkorpiaK igdloKar-
fdngmingmat."
sule sivisujårssuarmik oKaloKatigér-
Kårput ilisimassagssarsiornigssaK OKa-
luseralugo. kingomaguit Carlosip Gu-
lavdlo måtuvfik Kimåpåt Carlosip ani-
ngaussivik ulivkåvigsoK kaussarfing-
mioralugo.
„måne Kanigtukut autdlarsinauler-
pugut Apachet kultiutait naniartor-
dlugit.“
pueblomioK OKarfigå, „sagdloKitarsi-
magaluaruvtigut sujorassariaKarpu-
tit.“
„Gula ilumdrtumik oKalugpoK." in-
diåneK akivoK, „angutit KaKortut kål-
tit nanisavait."
mexikomioK tugdlutdlune Kunguju-
lapilugpoK.
„soruname," KatimalugpoK, „uva-
ngåtaoK taimak isumaKarpunga. ki-
siåne angutit KaKortut tamarmik
nangmagdlugit angerdlautisångilait.11
kapitale 3.
Bæver-Jim Bob-ilo
El Pasop avatå tungåne igdlungup
KaKortumik kalkitigkap Kåvane tor-
Kigsume nukagpiatsiaK inuserigsoK
15-inik ukiulik angutip utorKalilersup
nerinartup saniane igsiavoK. såvåne
nerrivingme iput unukorsiutaisa na-
linginaussut sivnere inuit tåuko mar-
dluk igdlup Kåvaningmata tupingnå-
ngilaK. El Pasome igdlut amerdlane-
rit taima ingmata, inuinut Kasuersår-
fiussardlutik uvdlåkut unukutdlo si-
lap nigdlatåmerane.
„KanoK sivisutigissumik måne ig-
dlorpagssuaKarfingmisaugut atåta?“
nukagpiarax aperivoK, angutåtale per-
Kigsårdlune pujortåune ikiniartuarpå.
„sivisusagunångilaK, Bob,“ akivoK
angut pujuatdlatdlardlunilo. „sujuner-
tarisimagaluarpara måne univingniar-
dlunga aningaussat dlevKågånguåka
atordlugit niuvertarfinguartårumav-
dlunga. utorKalingajaleréramame,
autdlainiarnerdlo Kåxane sujornagu-
tut ikungnaermat nerssutaisagsiner-
mit, åmåtaordlume iliniagaKarnigssat
pingårtikavko sujunigssat isumagalu-
go, nukagpiarautiga. ilumortumik o-
Kåsaunga igdloKarfit mexikomiorta-
Karpatdlårtut nuånarissaringikivka."
„ilumume,“ Bob KungujugpoK, „u-
vangåtaoK nuånarissaringilåka, soru-
name inuit månimiut ajungitsortaKa-
raluarputaoK, amerdlanerssaitdle inu-
palåviuput piaissut. isumaKarpunga
perKuserdlugfiginiartuåsagaluaråtit
niuvertarfigtåraluaruvit."
„taimåisinauvoK," angutå Katima-
lugpoK, „atautsikut aningaussautitå-
ngåtsiarisinaugaluaruma, Itauva mar-
dluvdlunuk avangnamut autdlåsaga-
luarpugut nålagauvfit atugartungorsi-
manerussut ardlanut, aningaussatdle
orplt avaleKutåine nivingassungitdlat.
månåkorpiardlo naluvara KanoK ili-
ornigssara."
„sujornagut KåKat orpigpagssuine
nerssutitdlo najorajugåine atugarig-
sårérsimavugut,“ 0Karp>0K nukagpiat-
siaK, „sorme piniariarKigkaluamiå-
ngilagut? inorujugssuartut sule Ka-
jangnaitsigautit atåta, nalungilatdlo
autdlainiartut autdlaeriatdlarKingner-
ssaisut uniujuitsdgissunga, nerssutinut-
dlo nåkåkialiornermik iliniarterérsi-
mavarma, sujunigssara encarsautigi-
ungnaerniaruk, uvanga isumagisava-
ra.“
„inusugtuvutit pitsaussoK," OKarpoK
autdlainiartutoKaK Jim-Bæverimik a-
teKarnermigut ilisimassauvdluartoK,
„nalungilarale kigsautiginerussat tå-
ssaugaluartoK atuarnermik iliniaga-
Karnermigdlo angussaKarusugdlutit.
tamåna nåmagsineKartoK takorusug-
kaluaKåra. åmåtaordlo nunap matu-
ma erKånitut piniamiarfigisavdlugit
Kularnarsiput Apachet amiåkuisa ta-
måkerdlugo angatdlavigiuåinalermå-
ssuk.“
„tåssame," OKarpoK Bob, „sormiuna
ingmingnut nunagssarititaussume pi-
niarfigssamingnilo erKigsivdlutik na-
j ugaKarniångitsut? “
angutå pujuatdlarulutårKåratdlaru-
JOK.
„tamatuminga OKarfigisavavkit nu-
kagpiarautiga,“ angutå kigaitsumik
akivoK, „tåuko kångunåinavigsumik
pineKarnerdlugkamik KaKortunik a-
milingnit. uvagut tåuko taissarpavut
piaissunik malerssordlugitdlo nerssu-
titut nujuartatut. ilumortumigdle o-
Kåsaguvta uvagut-una piaissussugut.
tåukua nuna pigåt nunagalugo uva-
gut KaKortut maunga pisinatale, nu-
nåtdle uvagut tiguvarput. tåukua na-
kigtaitsuliornerpagssuatik agdlåtdlu-
me kavsserinik amiaissamertik uvav-
tinit KaKortunit ilikagarait. sujoravu-
ngalo uvagut tåukununga akiligag-
ssarpagssuaKartineKardluta pissutine-
Karumårtugut angutit augpalugtut Ka-
Kortunigdlo amigdlit kisa KaKugo er-
Kartussissut Kutdlersånit erKartuneKa-
rumåruvta."
nukagpiamap tupigusugdlune angu-
ne issigå.
„tåssa taimak OKarsinauvutit, må-
ssa indiånerit taimak ajortigissumik
pisimagaluaråtit." ernera tupigusug-
dlune OKamivoK.
autdlainiatoKaK anersårulugpoK.
„åp, taimåikaluarporme," artorssar-
palugdlune OKarpoK, „Kitornama åipå
tigdligdlugo autdlarupåt, najånguit.
niviarsiarax ineKunartoK mardlung-
nik ukiulik. kuisikame Maggi-mik a-
teKalersoK. tamåna alianaraluaKaoK.
puiorsinåungilaralo. tåssalo taimak
agtigissumik erKorneKarsimagama pi-
ssutsit erKarsautigivdluarsimavåka,
påsivdlugo nujuartat tåukua méncat
tigdlingniarait igdlut ikuatdlagtardlu-
git tOKoraissardlutigdlo pisinaoriarå-
ngamik, akiniainiardlutik. uvagume
KanoK iliorfigisimagavtigik? soruna-
me uvanga tåukuninga ajoKusigaKå-
ngisåinaraluarpunga ingminik igdler-
sortariaKalersinanga. akiniaineritdle
pissussut pingitsussutdlo erKortåinar-
pait.“
(norm. tugdl. nangisaon)
hestekraftit Kalåtdlit-nunane
Kingmit nuké kingorårpait.
Evinrude Skeeter sananeicarsimavoK Kingmit amerdlasflt suliagssåinik
sulissugssatut - angalaneruvdlo nuånernerulernigsså
encarsautigalugo. atausinavingme xingmisutdle sapingissaringisså
tåssauvoK KilugsinauneK! ilimagårputdle piniagkat
xanigdlagtorususagit kalerrerKårnago.Skeeterip angatdlåsinauvåtit nal.
akåneranut 50 km-nik sukåssuseKartitdlutit.
tamåna Kingmit saperpåt. Kingmit ilåtigut KasuersertitariaKartarput.
Skeeter KasuersertariaKångilaK. uvdloK nåvigdlugo sulisinauvoK
ajorsiuitsuvdlunilo. orssugssamutaoK ingerdlatigssamut
pigssamausiveKarpoK.
Evinrude Skeeter tamatigut autdlartarpoK - misilingneKarsimavoK
agdlåt minus 45°-nik issigtume. 1969-modellip nutåp
pisinåussutse takutitarérsimavå Kalåtdlit-nunåta avangnamut isuane
Pearylandimut ilisimassagssarsiornerit 5-åne.
påsisavat Skeeter artorsauteKångivigdlune sikume Kuasarnerpåme
imalunit apume ivssusume ingerdlasinaussoK - agdlåt
apusinerit inungnitdlunit portunerussut sapersautiginagit. geareKarpoK
uteriartumik navianartorsiornerme aniguissutausinaussumik. -
geareKaramilo isumaminik nikitartumik 35 gradinik sivinganigdlit
agdlåt majorsinauvai. sordlikiardlume Evinrudep
kivfartussissarnera - silarssuarme pitsaunerpaussoK - Kalåtdlit-
nunane isumavdlutigssauvoK.
Skeeter pineKarsinauvoK 16-nik HK-ligtut.
tåuko Kingmerpagssuit nukisa kåtunerinik naleKarput. takorusugpiuk?
tauva Evinrudemik niorKutilik pulåruk. tåussuma takutisavataoK
Skeeterip uninganerane kivitsit agssakåssunut KerråtornavérKut.
Hestekræfter afløser
»hundekræfter« i Grønland
Evinrude Skeeter er bygget til at udføre samme arbejde som et helt
kobbel hunde - og til at gøre turen endnu mere fornøjelig.
Det eneste, den ikke kan gøre lige så godt som hunde, er at gø! Men
vi tror, De foretrækker at bevæge Dem stilfærdigt frem -
og nærme Dem byttet, uden at advare det på forhånd.
Skeeter bringer Dem af sted med en fart på op til 50 km/t.
Det kan hunde ikke klare.
Hunde skal somme tider hvile. Det behøver Skeeter ikke. Den
arbejder hele dagen og svigter aldrig. Der er også sørget
for plads til ekstra brændstof.
Evinrude Skeeter er startsikker - afprøvet helt ned til minus 45° C.
Den ny 1969-model har allerede bevist sine evner
under den 5.Pearyland ekspedition til Grønlands nordspids.
De vil opdage, at Skeeter glider ubesværet hen over
sPejlglat is og dyb sne - og endog klarer mandshøje driver. Den har et
bakgear, der bringer den fri af farlige situationer. - Og fordi
den har et automatisk gearskift, der indretter ydelsen efter belastningen,
mestrer den let stigninger på 35 grader. Naturligvis nyder den
godt af Evinrudes særlige service - verdens bedste - overalt i Grønland.
Skeeter fås med 16 HK. Det er temmelig
mange „hundekræfter”, ligemeget hvordan man ser på det. Vil De
se den? Så kik ind til Evinrudeforhandleren. Han demonstrerer
også gerne Skeeter’s parkerings-
bøjle, som hindrer
at drivbæltet fryser fast.
EVINRUDE
i
ilingnut akenångitsumik!
Evinrude Skeeter-it brochuriånik
1969-p niodellinut tungatitaus-
sumik sisamanik
Kalipautilingmik nagsinga.
Gratis til Dem!
Send mig venligst den store
4-farvede brochure
over 1969-modellerne af
Evinrude Skeeter.
ateK / Navn:_____
najugaK/Adresse:.
igdloKarfik/By:__
“J ukiut 60 sivnerdlugit
påsissagssarsivfigine-
KarsimassoK.
| kupon generalagentimut nagsiuneKasaoK:
i Kuponen sendes til generalagenten: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, 2100 KØBENHAVN 0. ESK-5/GP/12/68
------- I
------- I
------- I
I
1
Mere end 60 års erfaring
25