Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 2

Hvad er det, vi gør
galt i Grønland?
De politiske partiers Grønlandsordførere forsøger at sætte fingeren på de
ømme steder.
Af Torben Østerby
København (RB-special).
Grønland er ind imellem Danmarks dårlige samvittighed. Det sker i reglen, når
folketinget eller fjernsynet, Danmarks to meningsdannende faktorer par excel-
lence, har behandlet et Grønlands-spørgsmål. Social nød, druk, arbejdsløshed,
kønssygdomme og utilstrækkelighed er ting, man har hørt om.
Grønland har både sol- og skygge-
sider. Ansvaret hviler på de myndig-
heder, som beslutter. Det bliver mere
og mere det grønlandske landsråd.
Dermed dulmes måske samvittigheden
i den sydlige del af riget. Tilbage bli-
ver imidlertid, at den grønlandske
medbestemmelsesret er ny — og at det
er gamle Danmark, som har sagt,
hvor skabet skal stå i årtier og år-
hundreder.
Hvad siger så repræsentanterne for
vort folketing?
CARL P. JENSEN,
SOCIALDEMOKRATIET:
— Hvor der ikke sker noget, sker
der ingen fejl. Det er en ting, vi bør
pege på, når man taler om, hvad der
gøres forkert i Grønland. Vor Grøn-
lands-politik bygger på den betænk-
ning, Grønlandsudvalget af 1960 af-
gav. Modsat tidligere nedsattes et per-
manent Grønlandsråd, der fik til op-
gave at justere målsætningen i G-60
betænkningen. Jeg tror, at der på en
række områder er sket en omvurde-
ring. Uanset de synspunkter, man
dengang anlagde for f. eks. bolig-
problemet, er man kommet til noget
helt andet. I dag går man ind for en
bolig, som i højere grad virkelig giver
mulighed for familieliv. Det er en
af de ting, man virkelig ved betyder
noget i Grønland.
Her har vi rettet på noget, vi gjorde
galt. I sammenhæng med boligproble-
met må alkoholproblemet nævnes. Det
gælder i Grønland om, at det ikke-
blot er et sted at bo, som skal skaffes.
Det skal også være et sted, hvor man
kan skabe den fornødne ramme om
fritidsrekreation. Man må give fami-
lierne og navnlig den opvoksende
slægt mulighed for at anvende friti-
den på en fornuftig måde.
Vi må samarbejde mere med grøn-
lænderne, end vi har gjort. Man bør nå
dertil, at hvert eneste folketingsmed-
lem hernede får lejlighed til at se
Grønland og i det mindste få et første-
håndskendskab til problemerne. Det
duer ikke, at folketingets medlemmer
kender Grønland på tredie eller fjerde
hånd — som hidtil. Vi behøver ikke
de forskruede indstillinger eller ind-
tryk fra sommerfolk, der har været i
Grønland en enkelt gang. Man må
have problemerne virkeligt på nær-
mere hold.
Ingen vil benægte, at vi begår fejl
i Grønland.
HANS JØRGEN LEMBOURN,
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI:
Må jeg opstille en række punkter:
1. Industrialiseringsprocessen er ble-
vet gennemført i et for hastigt tempo.
Det er utroligt, at man ikke havde
forudset, at et så stærkt tempo, som
man har gennemført i Grønland, må
medføre alvorlige psykologiske, sociale
og menneskelige problemer. Dem er
man først nu ved at gøre noget ved.
Man burde i sin investeringspolitik
i højere grad have investeret i uddan-
nelse, i omskoling, i voksenundervis-
ning o. s. v. Der er mange grønlæn-
dere, som vandrer ind til bysamfun-
dene og som stort set har været ufor-
beredt på den tilværelse, der har mødt
dem.
2. Lokaliseringspolitikken er et an-
det meget vanskeligt problem. Gæl-
der det økonomisk effektivitet, kan
man akceptere en vis koncentration i
byer. Man skulle blot have gjort det
modsatte af, hvad man har gjort.
Indvandringen skulle have været
hæmmet i stedet for fremskyndet.
Ved at fremme indvandringen til
byerne har man skabt en lang række
nye problemer i byerne. Dem kunne
man have undgået. Andre problemer
er skabt, fordi man har affolket ud-
steder, som senere kan få eksistensmu-
ligheder. Nu risikerer man, at man
må bygge helt ny samfund op. De
steder, hvor grønlænderne før havde
deres egne samfund.
3. Fødestedskriteriet er en grov po-
litisk og menneskelig udfordring, og
vi må afskaffe det hurtigst muligt.
4. Samtlige danskere, der tager til
Grønland, burde få et kursus, hvor
man fortæller dem om grønlandsk
livsform. De må respektere den grøn-
landske dagligdag. Sender vi u-lands-
frivillige ud, får de et tre måneders
intenst kursus. Der har aldrig været
foretaget en så skrap udvælgelse af
danskere, som vil til Grønland, som af
u-landsfrivillige. Det kan ikke nægtes,
at der har været uheldige typer blandt
dem, vi har sendt til Grønland.
5. Investeringspolitikken er for
træg. Enhver form for støtte gives sta-
dig til fiskeri. Enhver ved, at fiskeriet
ikke er lukrativt. Intet fiskeri i Grøn-
land kan klare sig uden statsstøtte.
Der burde have været vist mere fan-
tasi, lad mig nævne minedrift og tu-
risme. Ikke mindst turisme vil være
Grønlands kommende store erhverv.
Der kan komme mange penge og stor
beskæftigelse ad den vej. Først efter
en sej kamp er det lykkedes at få ind
i den ny erhvervsstøttelov, at der kan
ydes støtte til turistinvesteringer.
6. Der mangler samarbejde mellem
de private og de offentlige eksportø-
rer.
7. Danskerne mangler tilstrækkelig
forståelse for grønlandsk kultur,
grønlandske synspunkter o. s. v. Vi har
ydet en masse, teknisk og medicinsk
men vi har ikke i tilstrækkelig grad
været åbne for grønlændernes reak-
tioner.
8. Endelig mangler vi at sige klart,
hvad meningen egentlig er med vor
Grønlands-politik. Meningen er, at
integrere Grønland. Danmark har en
enestående chance for at vise verden,
at et lille folk og et større folk kan
leve sammen i fuld respekt for hin-
anden — på lige fod og frivilligt. Si-
ger vi, at Grønland skal være en inte-
greret del af Danmark, må man tage
konsekvenserne.
HOLGER HANSEN, VENSTRE:
Gjorde vi noget forkert — og vidste,
at vi gjorde det — ændrede vi for-
mentlig på det. Hovedsigtet i vor
Grønlands-politik har været rigtigt.
Skulle vi gøre tingene om i dag, ville
vi nok have lagt hovedvægten andre
steder. Bagkloge kan vi altid være.
Vi bør bestræbe os på, at den grøn-
landske befolkning i højere grad dra-
ges ind i arbejdet. Heri ligger nok en
kritik af det forgangne. Vi må ikke
få fornemmelsen af, at vor lovgivning
over for Grønland er noget, der sker
udefra.
Har vi en grønlandsk lovgivning, bør
vi undersøge og fastholde de mulig-
heder der er for at give den grønland-
ske befolkning en så stor indflydelse
som overhovedet gørligt.
Modsat tidligere er vi nok nået der-
til, at vi må diskutere indkomstpolitik-
ken og overveje fødestedskriterium og
indkomstskat. Det var tilfredstillende
at få at vide, at det er ved at lysne
med indkomstbeskatningen, da Grøn-
landsrådet holdt sit sidste møde. Ind-
komstskatten vil betyde, at man i
Grønland kommer til at deltage i be-
talingen af samfundsudgifterne. Der er
i Grønland brug for et middel til at
udjævne indkomsterne.
Lad mig føje til, at vi kan lære en
masse af grønlandsk fællesskabsfø-
lelse.
SVEND HAUGAARD,
DET RADIKALE VENSTRE:
— Det er i høj grad et psykologisk
problem. Vi gør givet en masse ting
galt rent teknisk, men det er snarere
på det andet område, det brænder på.
Vi er sikkert ikke tilstrækkeligt en-
gageret i Grønland. Tempoet er nok
for stærkt. På den anden side er der
ting, som trænger sig på. Derfor bør
vi få nogle konsulenter, som kan for-
midle de tekniske goder til den grøn-
landske befolkning.
Jeg tænker på idrætskonsulenter,
der kan sætte et organisationsarbejde
i gang, erhvervskonsulenter, som kan
hjælpe til, så den grønlandske befolk-
ning ikke står handicappet over for
den danske. Grønlænderne forstår ikke
på samme måde som danskerne at ud-
nytte lovgivningen.
Vi gør det galt, at vi ofte tænker i
baner, baner som baseres på danske
forudsætninger. Vi glemmer at over-
sætte det til de grønlandske forhold.
Vi må i højere grad end tidligere prøve
på at aktivisere og engagere.
HOLGER VIVEKE,
SOCIALISTISK FOLKEPARTI:
— Vor hovedfejl er, at vi holder
grønlænderne udenfor. Det er os, som
lægger planerne, det er dem, der skal
udføre dem. Situationen i dag er den,
at grønlænderne ikke kan komme til
at deltage i opbygningen af deres
samfund. De har intet ansvar, og in-
gen folkeslag kan tåle, at de ikke har
ansvar.
Det vil muligvis forsinke opbygnin-
gen i Grønland at lade grønlænderne
selv planlægge og være med. Det gør
ikke noget. Det er nemlig langt værre,
hvis grønlænderne demoraliseres. Vi
hæfter os alt for meget ved effektivi-
tet, fabrikker, kajanlæg, maskiner og
dem, som kan klare disse ting.
For sent er vi kommet i gang med
uddannelsen af grønlænderne. Det er
blevet bedre, men flere grønlændere
burde kunne deltage i konkurrencen
med erhvervsvirksomheder og lig-
nende.
Som det går i dag, risikerer vi, at
de offentlige investeringer i Grønland
ikke bliver til fordel for grønlænder-
ne, men til de danske erhvervsfolk,
som optræder i Grønland.
SVEND ERIK KJÆR RASMUSSEN,
VENSTRESOCIALISTERNE:
Danskerne har gjort alvorlige fejl
med ligestillingsbestræbelserne. Vi
har troet, at det blot gjaldt om at
kopiere det danske samfund i Grøn-
land. Danskerne overså, at vort sam-
fund indeholdt modsætninger, mens
det grønlandske var en samfundsform,
hvor fællesskabsfølelse, tolerance og
gruppefølelse var og er fremhersken-
de. Den hidtidige Grønlands-politik
har ikke bygget på disse værdier.
Privatiseringen af det grønlandske
erhvervsliv splitter pludselig befolk-
ningen op i rige og fattige. Uddannel-
sespolitikken begunstiger en elite,
som mister forbindelsen til det grøn-
landske folk. Grønlænderne bliver til-
skuere, der mangler enhver mulighed
for at være medansvarlig.
I de store statslige og private insti-
tutioner kan grønlænderne ikke gøre
sig gældende.
Skal man søge en anden løsning, må
man erindre sig, at den moderne vi-
denskab og forskning sætter gruppe-
fællesskabet i centrum. Gruppefæl-
lesskabet udvikler bedst rent menne-
skeligt. De grønlandske værdier er
netop et udmærket grundlag for at
opbygge en enhvervsstruktur af min-
dre enheder på andelsbasis. Det er en
decentralisering, der må til.
Danskerne bør i højere grad være
rådgivere end ledere. Uddannelsen af
den danske grønlandsarbejdskraft må
karakteriseres som katastrofalt ringe.
De danskere, som rejser til Grønland,
bør kende noget til sproget og til
grønlandsk kultur. Uden det er der
al mulig risiko for, at vi kommer til at
udvise manglende respekt over for de
grønlandske værdier — hvor godt vi
så end mener det. Enhver dansker,
der skal arbejde i Grønland, bør have
et halvt års højskoleophold for at lære
noget om Grønland.
Vi kan hente megen inspiration i
Grønland. Det drejer sig ikke så meget
om kajakker og anorakker. Det er
holdning, der gælder.
Dejlig lys
lEVERAIOIR lll OET KCL. DANSKE HOF
KB
øl
til rigtig pris
HiFi-musikanlæg
fra Braun
Sip
* lll!
BRRun
Af det righoldige Braun program er her vist:
Audio 250 Hi-Fi stereo-radiogrammofon
Bølgeområde: FM, KB, LB, MB.
Ægte Hi-Fi-gengivelse, 2x15 watt sinus-effekt,
(2x25 watt musikeffekt). Klirfaktor: under 0,5%.
Pladespilleren forsynet med Shure M 75-6
trackability pick-up. Kr. 3132.
Til Audio 250 anbefales 2 Braun Hi-Fi stereo
højttalere L 450, der trods beskedne
dimensioner har stor ydelse og fremragende
klangeffekt. Pr. højttaler Kr. 466.
Audio 250 indeholder fremragende
fuldtransistoriseret radiodel og forstærker
samt halvautomatisk pladespiller.
IMPORT EN GROS
Postbox 105 . 3900 Godthåb . Telefon 1092
FOS
gi r glade smil ved morgenbordet
og overskud af energi
hele dagen: jern, kalk, fosfor,
protein og b-vitaminer!
uvdlåkorsiortune Kungujulaortitsis-
sartoK uvdlordlo nåvdlugo
nukigssaKartitsissoK: jern, kalk,
fosfor, protein b-vitaminitdlo I
NYHED:
Jy Gratis overføringsbilleder i pakkerne^
- pynter overalt I ^
1 N UTARSIAGSSAK': f
▼ . åssiliårKat akeKéngitsut partane f
- kussanatl ^
forhandler motorer af fabrikaterne :
forhandler både af fabrikaterne :
forhandler gummibåde af fabrikaterne
forhandler tilbehør og udstyr af fabrikaterne:
forhandler smøremidler af fabrikaterne :
EVINRUDE — VOLVO-PENTA — PERKINS — ALBIN — BOREAS —
BRIGGS &. STRATTON.
WITH — OCKELBO — ØRVIK — BG — TRIFOIL — BMT — CORNET —
HERWA — SELCO — SIGER — JUPITER 30 — BIANCA 23 M — ALBIN
— NORDKAP — SPORTYAK.
AVON — PIRELLI — METZELER — VIKING — FUJIKURA — SUMITOMO.
OMC — AIRGUIDE — TELEFLEX — MORSE —
— COLUMBIAN — AQUA-MARINE — HG -
— SILVA — SESTREL — MICHIGAN — PAR -
JMG — DEN OUDEN — MIRAX — RAYTHEON
RULE-MASTER — NCB
WILCOX-CRITTENDEN
- LUCAS — BOSCH —
- McMURDO.
OMC — VALVOLINE — CASTROL — SHELL — m. fl.
2