Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 5

1) at søge at forhindre ulovlig fangst,
fiskeri og jagt på Grønlands sø-
territorium,
2) at have opmærksomheden hen-
vendt på forhold vedr. fangst ag
fiskeri, som kan have betydning
for disses udvikling og,
3) at bidrage til håndhævelsen af
dansk suverænitet på det grøn-
landske søterritorium.
Denne tjeneste varetager Grønlands
Kommando ved hjælp af inspektions-
skibe med helicopterfly, ved hjælp af
orlogskuttere og Catalina-fly.
Inspektionsskibene med deres heli-
coptere har vist sig at være et særde-
les effektivt middel i fiskeriinspek-
tionstjenesten, og vi er overbevist om,
at de er et effektivt præventivt mid-
del. Med helicopterens tilkomst har
skibene fået muligheder for effektivt
at overvåge store dele af søterritoriet
i korte tidsrum.
Når muligt anvender vi også vore
Catalina-fly i fiskeriinspektionstjene-
sten. Men med kun et fly på vestky-
sten er mulighederne for denne form
for fiskeriinspektionstj eneste desværre
stærkt begrænsede. Vi søger dog altid
at kombinere andre flyopgaver med
fiskeriinspektionen.
Når Catalinaen f. eks. flyver mellem
Sdr. Størmfjord og NarssarssuaK, og
sigtbarhedsforholdene tillader inspek-
tion af havoverfladen, bliver flyets
rute altid lagt ude over søen langs
kysten. Endvidere sender vi jævnligt
catalinaen over havet sydover, rundt
om Kap Farvel og op langs østkysten
til bl. a. hindenows Fjord.
Egentligt samarbejde i fiskeriinspek-
tionstjenesten mellem inspektions-
skibe, orlogskuttere og det langtræk-
kende catalinafly kommer desværre
kun sjældeent til udførelse.
Grønlands Kommando udveksler
med mellemrum erfaringer med den
islandske fiskeriinspektionstjeneste,
hvis direktør har dansk søofficersud-
dannelse.
De fremmede fiskeflåders hjælpe-
skibe; en fransk og en britisk fregat,
et portugisisk og et tysk hospitals-
°S hjælpeskib aflægger jævnligt be-
søg i Grønnedal.
4- Observationstjeneste i form af mili-
tær overvågningstjeneste m. v.
Den militære observationstjeneste
eller overvågningstjeneste er det „til-
syn" med Grønlands sø-, luft- og land-
lerritorium der føres for at bidrage
fil at håndhæve dansk suverænitet.
Grønlands Kommando løser sine mi-
litære overvågningsopgaver med ski-
be, som ovenfor berørt, samt med fly
og landstyrker.
Jeg vil her specielt fremhæve over-
vågningen af det store landområde,
som er slædeparuljens Sirius’ an-
svarsområde i Nordøstgrønland.
Strækningen mellem Scoresbysund
og Etah er som bekendt ubeboet, bort-
set fra Mestersvig og de tre ensomt
beliggende radio/vejrstationer Dane-
borg, Danmarkshavn og Nord.
Efter almindelige folkeretslige
grundsætninger er en stat forpligtet til
ut forhindre, at dens territorium an-
vendes til skade for andre staters in-
teresser. Man kan næppe se helt bort
fra, at der i Nordøstgrønland kan være
en vis risiko herfor, som den danske
stat må gardere sig imod.
Overvågningstjeneste er en af Si-
rius opgaver. Afstanden i luftlinie
mellem Daneborg, der er Sirius’ ho-
vedkvarter, og vejrstation Nord er ca.
820 km. Da slædeholdene kører ind og
ud af fjorde og vige for at se så me-
get som muligt, betyder det, at et
slædehold, der gennemkører stræknin-
gen mellem Nordøstrundingen og Da-
neborg, ialt kører ca. 2500 km.
Sirius’ slædeture op til jul var alle
forholdsvis korte træningskørsler. Nu
er de såkaldte forårsture i gang, og
varer til hen i maj måned.
Ruternes længde vil i år variere
mellem 3500 km og 1500 km. Den læng-
ste tur køres af et slædehold i Peary
Land.
Dette var lidt om Grønlands Kom-
mando’s overvågningstjeneste med
landstyrker.
Af andre overservationsopgaver, der
fra tid til anden løses, er isreckog-
noscering.
Denne opgave samt islodning af
skibe løses normalt af luftfartøjer fra
meteorologisk instituts iscentral på
NarssarssuaK. Det er luftfartøjer af
typen DC-4 og Allouette-helicopter.
Grønlands Kommando assisteres af
og til med catalina-fly i denne tje-
neste, ligesom vore inspektionsskibe
og orlogskuttere foretager isobserva-
tioner, der videregives til iscentralen.
5. Forbindelsestjeneste.
Indenfor denne tjeneste er kom-
mandoens vigtigste område Flåderadio
Grønnedals virksomhed.
Radioen formidler kommandoens
forbindelse med civiladministrationen
m. v., med de amerikanske militære
myndigheder, med de syddanske mili-
tære myndigheder samt med NATO-
myndigheder. Og da Ivigtut radio i
1967 lukkede overtog Grønnedal den-
nes funktion.
Flåderadioen er uundværlig for
Grønlands Kommando i dennes le-
delse af eftersøgnings- og sørednings-
opgaver.
I kalenderåret 1968 har Flåderadio
Grønnedal haft ialt 106.000 ekspeditio-
ner.
6. Ekspeditionsprægede og andre
opgaver.
Hertil beregner vi. f. eks. udlæg-
ning af depoter til brug for „Sirius"
under slædekørslerne. Udlægningen
sker dels ved hjælp af motorbåde i
juli-august dels ved hjælp af cata-
lina-fly. Det er således fly, der har
udlagt de depoter, slædepatruljen kan
støtte sig til under kørslen i Peary
Land i øjeblikket.
Fra tid til anden assisterer vi ved
patienttransport med vore skibe og
fly. Den 4. marts i år blev et sygt
medlem af slædepatruljen evakueret
fra Daneborg. Det skete dog fra Rey-
kjavik med et chartret ambulancefly,
der så foretog skilanding på isen udfor
stationen.
7. Søopmåling.
Søopmåling med det formål at op-
måle i grønlandske farvande såvel in-
denskærs som udenskærs foregår hver
sommer. Ved opmålingen anvender vi
normalt et inspektionsskib og fire
specialbyggede opmålingsmotorbåde.
Såvel dette inspektionsskib som de
fire motorbåde bliver om nødvendigt
sat ind ved søredningsopgaver og ef-
tersøgninger.
8. Den interne forsynings- og
reparationstjeneste.
Flådestation Grønnedal, der er ser-
viceorgan for vore sejlende enheder
varetager denne tjeneste. Udover re-
parations- og installationsarbejder
samt forsyning med proviant og for-
brugsgods samt reservedele omfatter
denne tjeneste også assistance ved
artilleriskydninger og håndvåbenskyd-
ninger.
Men forsyningstjenésten er også af
rekreativ art.
Forholdene om bord, specielt i in-
spektionsskibene, er for det menige
personel og for nogle befalingsmænds
vedkommende trange, meget trange.
Dette gælder såvel beboelse som op-
holdsrum. Man må i denne forbin-
delse erindre, at inspektionsskibe og
orlogskuttere tilbringer en betydelig
del af tiden til søs, hvor vejret hyppigt
er dårligt, ligesom enhederne altid må
være klar til på kort varsel at blive
sat ind i søredning o. s. v.
De sejlende enheder benytter sig
derfor af flådestationens gymnastik-
sal, hobbyrum, bibliotek, udsalg og af
mandskabsklubben, hvor der efter
særlige regler om aftenen kan nydes
kaffe, the, øl, sodavand m. v.
Også for skibscheferne betyder det
noget, en gang imellem at kunne gå til
køjs, „binde skibet fast" og slappe en
smule af. Dette kan ske i Grønnedal.
Kaptajnen på et af Grønlands-skibene
i atlanterhavsfart udtrykte det over-
for mig som følger:
„Grønnedal med sit solide kajanlæg
er et af de få steder i Grønland, hvor
en skibskaptajn kan tage bukserne af
om natten".
Det er Grønlands Kommandos hen-
sigt, efterhånden som de grønlandske
værfters kapacitet øges, at søge flest
mulige af orlogskutternes eftersyn
henlagt til Grønland. Kommandoen
har foreløbig de bedste erfaringer med
begrænsede reparations- og eftersyns-
arbejder i Julianehåb og Frederiks-
håb.
9. Planlægningsopgaver.
Denne del af vor opgave vil jeg
ikke komme nærmere ind på. Den er
mestendels af ren militær karakter.
ØNSKER FOR FREMTIDEN
Hvis dette havde været et interview
ville „Grønlandsposten" nok have
spurgt mig, om jeg har ønsker for
Grønlands Kommando.
Det har jeg:
a. En organisation af redningstje-
nesten og dermed beslægtede tjenester
i Grønland i nærmere overensstem-
melse md den af „Vedel-udvalget" i
1959 foreslåede.
b. Nyt flymateriel til afløsning af
af den veltjente, men noget trætte
catalina. Materiel, der bl. ia. kan
styrke vor søredningstjeneste og fi-
skeriinspektion. Materiel som allerede
antydet af „Vedel-udvalget" i 1959.
c. Et inspektionsskib mere til Sø-
værnet, fulgt op af orlogskuttermate-
riel, begge typer med tidssvarende be-
VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV
TIL STYRKE OG KVALITET
ILLUSTRATIONEN VISER EN VOLVO 142 PERSONVOGN, DER FÅS MED 85 ELLER 115 HK.
BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE
W(MO.SOMMER
UPLANDSGADE 70 KØBENHAVN S TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER
boelsesforhold for såvel menige som
befalingsmænd.
Dernæst, når forsvarets økonomi i
en forhåbentlig ikke for fjern fremtid
er mindre anspændt:
d. Størst mulig forbedring af sove-
og opholds- og andre rekreative faci-
liteter på Flådestation Grønnedal i
form af bl. a. læsestuer, skrivestuer
med garderobeforhold svarende til be-
sætningernes behov.
f. Kasernebyggeri, så menigt per-
sonel og unge befalingsmænd kan til-
sikres en smule privatliv.
g. Flere familieboliger i Grønnedal.
Det vil nok vare nogen tid inden
disse sidstænvnte fire ønsker vil kunne
opfyldes.
Der er i Syddanmark steder, hvor
forsvaret har større behov for byg-
ningsmæssig fornyelse end på Flåde-
station Grønnedal.
Men forsvaret må også holde sig for
øje, at Grønnedal er et isoleret, næ-
sten rent mandssamfund med en gen-
nemsnitsalder på 21,8 år for menigt
personel. Vi kan ikke ved arbejdsti-
dens afslutning klæde om og gå hjem
eller gå i byen. For langt de flestes
vedkommende er der ikke noget hjem
og for alles vedkommende ingen by,
med dens biograf, teater, sportsanlæg,
restauranter at søge til.
Og måske vigtigst af alt:
Vi har ingen mulighed for at træffe
andre mennesker.
Derfor er det så vigtigt, at flådesta-
tionens repreative faciliteter er gode,
og at alle tilsikres mulighed for et
vist mål af privatliv.
Det er vigtigt, at det på længere sigt
bliver muligt for den enkelte at
kunne lukke sin dør efter sig.
Siden 1964 har det såkaldte „Klima-
udvalg" beskæftiget sig med forsva-
rets forhold. Jeg har selv haft den
glæde i tre år at være medlem af ud-
valget.
Ved årsskiftet 1968-69 udsendte ud-
valget en betænkning om de militære
tj enesteders indretning og udstyr.
Udvalget anbefaler „kollegiestan-
dard" som målet herfor, foreslår bedre
og flere undervisningslokaler og fri-
tidsfaciliteter, indretning af uden-
dørs og indendørs sportsanlæg, en-
og tomandslukafer og tilsvarende
hjemmestue og tekøkken i underbrin-
gelsesområderne m. v.
Alt taget i betragtning burde man
måske alligevel begynde ved Grøn-
lands Kommando.
AFSLUTNING
Jeg vil gerne slutte med at sige at
Grønlands Kommando og dets per-
sonel er en del af det grønlandske
samfund. Varetagelse efter bedste
evne af dette samfunds tillidshverv
indeholder en belønning i sig selv.
Men det luner, når vi modtager et
telegram, som det kaptajnen på Erika
Dan sendte den 15. maj 1968:
„GLK Grønnedal.
Tak for hjælpen da det kneb.
Hilsen Erika Dan".
GRUNDLAGT 1841
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kaluvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut —
angatdlatinut kagdlusséunavérKutit — pugtaKutitdlo — angatdlåmut agdlu-
naussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF« A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
64 Bl
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRIN CEtuler punga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun-
dede blended-tobakssmag plus Whitronfllter, det snehvide fiberfilter, der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut cigaretti to rdluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagaxarmat tupasungnine-
ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnitdluartOK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
5