Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 28

EURATOM kæmper for sit liv
„De Seks’s atomenergifællesskab fik halveret sit budget ved det skrøbeligt
jule-forlig, og udsigterne er stadig mørke.
Af HENRIK DØCKER
Bruxelles (RB-special).
De Seks er efterhånden blevet kendt for sine marathon-forhandlinger Uge
op under jul — og heller ikke i 1968 blev de sparet. Denne gang var det imid-
ledtid ikke Fællesmarkedets økonomiske samordningsproblemer, men atom-
energisamarbejdet, der voldte kvaler. Det lykkedes godt nok at få tilvejebragt
et kompromis, men kun ved at barbere det normale budget på 675 millioner kr.
ned til omkring det halve, 360 mili. kr. Fællesskabets eksistens er fortsat truet,
og nye seje forhandlinger forestår, når De seks’ ministerråd til sommer skal enes
om et fælles flerårigt arbejdsprogram for atomsamarbejdet og dets koordinering
med medlemslandenes industripolitik. Man enedes udtrykkeligt på december-
mødet om at udfærdige et sådant program — men det er tvivlsomt om Fran-
krig virkelig ønsker at videreføre dette samarbejde. Det er atter dette land, der
har stukket en kæp i hjulet på integrationen.
Det er ikke første gang, der er ble-
vet ringet med dødsklokkerne over det
europæiske atomenergisamarbejde
EURATOM, og gennem hele 1968 le-
vede det så at sige „af nåde“ med
foreløbige månedlige bevillinger, uden
egentligt budget. I december 1967 lo-
vede det særlige ministerråd for
EURATOM inden 30. juni 1968 at få
stablet et budget på benene — men
intet skete. I oktober tog Europakom-
missionen, der siden 1. juli 1967 har
været fælles udøvende organ for så-
vel Fællesmarkedet som Kul- og Stål-
fællesskabet og EURATOM, initiati-
vet ved at forelægge dels en kritisk
analyse af De Seks’ atompolitik, dels
et forslag til et forsknings- og udvik-
lingsprogram for perioden 1969-73.
DEN FORBUDNE FRUGT:
NATIONALEGOISMEN
Efter Europakommissionens opfat-
telse drejer det sig i virkeligheden
mindre om en krise i den europæiske
atomindustri som sådan. Det kan man
tillade sig at tale om, eftersom de en-
kelte større virksomheder ikke økono-
misk magter de store investeringer,
som en fuld udnyttelse af atomener-
gien i dag tilbyder. Følgelig burde
staterne i langt højere omfang enga-
gere sig i en begyndelsesfinansiering
af atomværker og forskning — hvilket
erfaringsmæssigt billigst kan gøres
inden for rammerne af fællesskabet.
Henvisninger til, at atomenergiens
problemer for så vidt kun er en brik
i det store mønster, som Europas frem-
tidige teknologi-samarbejde kommer
til at udgøre, og at det derfor er på
høje tid at få styrket samdrægtighe-
den, har ikke gjort noget nævnevær-
digt indtryk på franskmændene. Fran-
krig mener ikke, at det har tilstræk-
keligt ud af samarbejdet med de fem
og foreslog da i efteråret det samlede
personale nedskåret fra 2800 til om-
kring 1000.
Frankrig var på det tidspunkt, da
EURATOM sammen med Fællesmar-
kedet blev oprettet i 1958 allerede i
gang med et omfattende militært
atomprogram og var godt på vej til
at få sat et civilt atomprogram i værk,
hvilket sidste især baseredes på ud-
nyttelsen af naturligt uran (gas-gra-
fit-reaktoren). Det øjnede derfor en
chance for at komme til at spille
førsteviolin i det nye fællesskab. Kort
efter, i foråret 1958, viste USA inter-
esse for det nye atomenergifælles-
skab, og i november undertegnedes en
samarbejdsaftale mellem USA og
EURATOM om fælles forskning og
levering af amerikansk uran og reak-
torer til et beløb af 2625 miil. kr. om
året. Det bevirkede naturligt, at
Forretning købes
Cafeteria — Kaffebar eller anden forretning købes. Stor udbetaling haves.
Billet mrk. „Forretning købes", til Grønlandsposten, Godthåb.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
IFIHIfURfnSS
EURATOM lagde sig efter de såkaldt
letvandsmodererede reaktorer, der
anvender beriget uran, og som i USA
er udviklet så vidt, at de kan levere
billigere elektricitet end de alminde-
lige kraftværker, der bruger konven-
tionel energi.
Når den franske videnskabsminister
Robert Galley i den franske national-
forsamling beklagede sig over, at
EURATOM så at sige kun giver sig
af med amerikanske reaktortyper, var
det ikke til at bestride, men han
sagde intet om Frankrigs modvilje
mod at lade sine fællesskabspartnere
få kendskab til egne erfaringer med
tungtvandsmodererede, organisk køle-
de reaktorer — som Frankrig havde
allerede ved EURATOMs oprettelse.
Det eneste EURATOM-projekt, der
arbejder med tungt vand, er den me-
get omtalte reaktor „Essor" af orgel-
typen, der er opstillet på EURATOM
største forskningscentrum Ispra ved
Milano. Som medlem af den davæ-
rende EURATOM-kommission, Theo
Vogelaar, engang sagde: „Frankrig åd
af den inden for fællesskabet for-
budne frugt ved navn nationalegois-
men og solgte som følge heraf ikke
en eneste reaktor til sine partnere".
DOBBELTARBEJDE PÅ GRUND
AF NATIONALEGOISME
USA har for længst besluttet at
koncentrere sig om nogle få reaktorer
og springer ganske over „udviklings-
reaktorer", hvoraf EURATOM foruden
„Essor" alene har fire. Men Vesteuro-
pa hænger uhjælpelig fast i konser-
vative tankegange, hvortil kommer,
at et så kostbart investeringsobjekt
som orgelreaktortypen, hvortil der de
næste fem år er afsat over 420 mili.
kr., naturligvis ikke uden videre kan
indstilles. Ikke desto mindre er det
kommet alvorligt i farezonen efter
Frankrigs nedskæringsforslag — også
fordi mange videnskabsmænd kan
ventes at „flygte" til USA, dersom der
ikke bydes dem rimelige arbejdsfor-
hold.
Den franske nationalegoisme har
endvidere ført til et beklageligt ek-
sempel på dobbeltarbejde, nemlig ved
udvikling af „breed’eren", den såkald-
te „hurtig-reaktor". Her har Frankrig
på den ene side og Vesttyskland og
Beneluxlandene på den anden udvik-
let to reaktortyper, der i grundprin-
cipperne er identiske. Havde man lagt
disse to projekter sammen, kunne man
ifølge eksperterne have sparet noget
over 1 mili. kr.
EURATOM’s misére begyndte alle-
rede første i tresserne, hvor enkelte
medlemmer optog den praksis at lade
deres nationale atomforskningspro-
grammer indpasse i EURATOM’s på
en sådan måde, at de faktisk kun be-
talte halvdelen af deres bidrag til
fællesskabet, resten vendte tilbage til
statskasserne i de pågældende lande,
fordi de havde givet forskningskon-
trakter til den hjemlige industri.
Frankrig har i sin seneste bredside
mod EURATOM dels kritisereret, at
det spreder sig over for mange forsk-
ningsområder, dels foreslået, at
EURATOM fremtidig blot supplerer
den nationale forskning. Det kræver
imidlertid en fuldstændig ny indstil-
ling til atomenergifællesskabet, som
jo hidtil har arbejdet ud fra de fælles
grundsætninger og i hvert fald fore-
løbig blot kan føre det arbejde vi-
dere, der er gjort.
KOMMISSION OG MINISTERRÅD
I NY DYST
Selv om det knager stærkt i fuger-
ne — og har gjort det længe — så
har EURATOM dog i sin ti-årige le-
vetid formået at holde stand mod
USA: De Seks har installeret nogen-
lunde lige så mange megawatt (MWE)
som USA, nemlig 2300, fordelt på 15
kraftværker — men mens man i USA
for tiden har påbegyndt opførelsen
af eller har ordrer på 100 kraftværker
med ialt 60.000 MWE, så har de seks
kun 20 nye kraftværker med 600 MWE
på bedding. Dertil kommer, at der i
USA kun står fire eller fem foreta-
gender bag anlæg af reaktorerne,
mens der står 12 selskaber eller kor-
porationer bag bygningen af de 20
europæiske reaktorer. Den splittede
europæiske atomindustri bevirker
ifølge Europakommissionen i Bruxel-
les, at man bliver stående ved „det
atomare håndværk", mens USA hur-
tigt overhaler Europa med sin serie-
produktion af reaktorer.
EURATOM’s ledelse og funktionæ-
rer blev bestyrtet over det franske
forslag — alene opsigelserne af 2000
mand beregnes at ville koste omkring
660 miil. kr. Og store tab ville natur-
ligt opstå som følge af lukning af et
eller flere af forskningscentrerne i
Holland, Belgien, Vesttyskland og Ita-
lien. Sidstnævnte sted er alene inve-
steret for 750 mili. kr. Det har dul-
met nervøsiteten hos de ansatte no-
get, at Europakommissionens præsi-
dent Jean Rey personligt og offent-
ligt har forsikret, at ikke en eneste
vil blive afskediget, før der er opnået
enighed om et flerårigt arbejdspro-
gram. Men det betyder et nyt tov-
trækkeri mellem kommissionen og mi-
nisterrådet om en ekstra-bevilling på
30 miil. kr. til 415 overflødige med-
arbejdere.
EURATOM-samarbejdets fiasko er
et sørgeligt eksempel på nationalegois-
mens triumf — og ovenikøbet på et
felt hvor mange videnskabsmænd så-
vel som politikere havde ventet, at
den ikke ville sætte ind, netop fordi
atomenergien i 1958 i næsten alle
medlemslandene var i sin vorden. I
stedet har småligheden og stivsindet
fejret mægtige triumfer. Alle part-
nere har krampagtigt modsat sig pro-
jekter, som de ikke havde umiddel-
bar interesse i og har energisk kæm-
pet for at fremme egne projekter,
uden sans for fællesskabsideen.
tangneruvoK
mamarneruydlunilo
- akisunerungilaK
28