Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 2
Justering er nødvendig . . . (Fortsat fra forsiden) lestok. Jeg har hørt grønlænderne sige, at de hellere vil have, at det skal gå på den måde. — De mange udsendte er vel også skyld i lønproblemet? — Lønforskellen er et ømt punkt, en byld i forholdet mellem Danmark og Grønland. Jeg kan godt forstå, at grønlænderne er bitre over at få mindre i løn, når de kan opvise samme kvali- fikationer som danskerne. Men ingen kan forklare, hvordan den kan undgås, medmindre man sæt- ter tempoet meget ned. Både GTO og KGH siger, at man ikke kan få udsendt arbejdskraft, medmin- dre man giver den høj løn. — Er det realistisk at sætte tempoet ned? — Det kunne være fornuftigt nak at gøre det, men det tager bare lidt længere tid. Det vil væ- re godt, hvis man kunne få grøn- lænderne med i selvbyggeriet og få dem til at føle, at de er med til at bygge landet op. Man kan desuden få billigere huse på den måde. — Hvad kræves der for at vir- keliggøre tanken om selvbyggeri? — Der kræves tilsyn af sag- kyndige, ellers ville man ikke gi- ve lån. Men hvis grønlænderne vil finde sig i det, så må man ønske sig at give dem bedre lå- neforhold. Jeg vil i nær fremtid tale med GTO, om der er mulig- heder for det. LAVERE LEVEFOD — ELLER FLYTNING — Det ser sort ud for erhervs- livet i Grønland i øjeblikket? — Ja, levemulighederne er jo for små. Fiskeriet har slået fejl, og det går heller ikke for godt i fangerdistrikterne. For lidt be- skæftigelse giver problemer. Der- for må en stor del af befolknin- gen være uproduktiv. Det hænger også sammen med, at der er man- ge børn og unge — flere end an- dre steder. Grønlænderne kan ikke eksi- stere i dag som et selvstændigt samfund uden meget lavere leve- fod end i Danmark. 40.000 men- nesker kan nok løse de allernød- vendigste samfundsfunktioner, men man skal være 200.000 eller deromkring for at klare sig som et selvstændigt samfund. Ved et ind- byggerantal på 200.000 vil der være så megen produktion, at samfundet kan bære servicefa- gene, uddannelse og alderdoms- forsorgen. Men man kan ikke til- lade sig et forsvarsapparat eller rigtig god udenrigstjeneste. Man må håbe, at levemulighe- derne forbedrer sig. Man bør ikke spare bestræbelserne for at få fiskeriet og andre erhvervsmu- ligheder udnyttet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med det nuvæ- rende grundlag, så ser jeg ingen anden mulighed end, at man må klare sig med lavere levefod eller flytte til andre steder, hvor man kan tjene mere. INGEN TVUNGEN FLYTNING — Bliver der tale om tvungen flytning? — Nej, afvandring kan kun gennemføres, hvis grønlænderne selv vil. Det kan ikke ske, med- mindre grønlænderne selv beslut- ter det. Det er op til den enkelte selv, om man vil have lavere levefod og blive eller flytte. — Er der brug for grønlandsk arbejdskraft i Danmark? — I dag kan vi bruge mange flere i industri og fiskeri i Dan- mark. Jeg tror, at en flytning til Danmark af ca. 10.000 grønlæn- dere ikke vil volde vanskelighe- der. Dertil kender grønlændere og danskere hinanden for godt. — De tror ikke på vanskelighe- der af racistisk art, som det er tilfældet med de tyrkiske arbej- dere? — Nej. Tilstedeværelsen af tyr- kiske arbejdere er noget, man ikke har været forberedt på i Danmark. Noget lignende kan ikke ske med grønlændere. Grøn- lændere er populære i Danmark og vil uden tvivl føle sig tilpas, hvad enten de er arbejdsmænd eller fagligt udlært. Noget andet er, at mange af dem måske vil længes efter at flytte tilbage, selvom levefoden er bedre i Dan- mark. I øvrigt synes jeg, at det er forkert at tale om to skarpt ad- skilte racer, når det drejer sig om grønlændere og danske. Grønlæn- dere og danske er jo gennem de sidste par århundreder opblandet, og denne blodmæssige opblanding fortsætter og bliver mere og mere mærkbar efterhånden som tiden går. PENGE TIL HOTELLER — Der er andre muligheder for produktion end torsk? — Videnskabsmænd er optimi- stiske med hensyn til at finde olie og mineraler, I øjeblikket er der ca. 40 ansøgninger om koncessio- ner. Men hverken olie eller mine- raler vil løse beskæftigelsespro- blemerne. Det kan dog bidrage til, at staten får penge at spen- dere på andre formål. Fiskeriet vil fortsat give be- skæftigelse til befolkningen. Den nye teknik vil gøre, at klima- svingningerne ikke mærkes så meget. Hvis det går godt med den nye trawler, må man sætte ind ad denne vej. — Hvad med turisme? — Den tror jeg på. Der er ned- sat et særligt grønlandsk turist- udvalg, som er interesseret i ho- teldrift og regner med, at der bliver bygget hoteller i Godthåb og Jakobshavn. Sidste uge fik jeg en bevilling på 5 miil. kr. igen- nem. Pengene skal bruges som garanti i erhvervsstøtten og der- under turisme. En væsentlig del af denne bevilling skal gå til op- førelse af hoteller. Turistudvalget vil undersøge, hvad der kan gø- res for at få rejsebureauer ver- den over interesseret i Grønland. Man tænker på at lave propa- ganda for lystfiskere og jægere. De skal betale afgift for hvert dyr, de skyder, efter nærmere af- tale med landsrådet. Jeg tror på, at der vil komme noget godt ud af turismen. — Kan man ikke arrangere billigrejser til Grønland? — Jo, det kan lade sig gøre, hvis man laver charterrejser. Tjære- borg rejser har haft et par fly til Grønland. Det kan gøres billigt, hvis man kan fylde et fly. Men rejser til Grønland vil fortsat være dyrere end rejser til andre lande. — Der er megen pessimisme omkring Grønland i øjeblikket. Er der slet ingen grund til opti- misme? — Der skulle synes at være grund til optimisme, når der er arbejdsreserver nok. De gamle erhvervsmuligheder, fiskeriet og fåreavlen ved siden af turisme og minedrift, vil kunne udnytte arbejdskraftreserven. Kunne man få disse ting til at spille sammen, kunne man sikkert få en god leve- vej. Men det afhænger også af ting, som ligger uden for Dan- marks og Grønlands kontrol og indflydelse. Julut. Får Grønland TV fra rummet? Ministeren for Grønland har henvendt sig til den canadiske regering for at undersøge, om det kan lade sig gøre at dække Grøn- land med TV fra rummet. Canada sender en række telesatellitter op i 1972, og får Danmark lov at bruge dem, kan Grønland have landsdækkende TV allerede i 1973, skriver dagbladet „Poli- tiken“. Bladet nævner endvidere, at ministeren har bedt Ministeriet for kulturelle Anliggender ajour- føre den tekniske rapport om TV- mulighederne i Grønland i fjor, der pegede på oprettelse af en TV-sender i alle Grønlands større byer. SNESCOOTER scootere aputisiut RUSCH GRØNLANDSVERSION Kal&tdlit-nunånut tungatitax SVENSK KONSTRUKTION svenskit sanåvat SVENSK KVALITET svenskit pitsaussuliåt SVENSK GARANTI svenskit isumangnaitdlisagåt DEN ENESTE SNESCOOTER SPECIELT KONSTRUERET TIL GRØNLAND scootere aputisiut Kalåtdlit-nunfinut tungatitdlugo kisime sanåx HANTVERKARGATAN 40 . 112 21 STOCKHOLM K POSTBOX 38 . 3952 JAKOBSHAVN A. C. Normann under statsministerbesøget i sommer. A. C. Normann aussax ministerimik angalaxatexartitdlugo åssilissaX. 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.