Atuagagdliutit - 14.11.1969, Side 13

er det almindeligt kendte problem
’bed nye elever ikke noget pro-
blem for os.
Vi får mange elever, som lige-
frem er skoletrætte, når de kom-
mer her. Lede og kede af at være
bundet til faste tider og opgaver,
tøen der går sjældent mere end
et par måneder, før de falder til
°g helt indordner sig vore meto-
der og principper. Klimaet her
jtør nemlig ikke skoletræt. Der er
jugen grobund for lede og kede
' elevernes forhold til skolen.
tøED ORLOGSKUTTER
UDFLUGT
I Danmark tager skolerne på
tølige udflugter, rekreerer i lejr-
skoler. Det gør for øvrigt også en
del skoler i Grønland, hvor man
bar så gode muligheder for at
indrette sig i nedlagte udsteder.
Hvordan klarer skolen sig i Grøn-
nedal?
— Ikke det mindste ringere,
tøært imod. Vi bruger søværnets
skibe, orlogskutterne, som velvil-
bgt fragter os rundt omkring til
Østerbygdens gårde, og her gives
rige muligheder for kontakt med
'andsdelens historiske minder,
desuden råder flådestationen over
®t antal weekend-hytter, som gi-
tør vældige muligheder for ople-
tølser i naturen.
— Undervisningslokalerne fore-
kommer trange?
— Det er de også. Undervisnin-
gen foregår i flådestationens lo-
kaler, og det er meget trange
frrhold. Lokalerne er oprindeligt
tønkt anvendt til bibliotek og
tøsestue for det værnepligtige
frandskab, og derfor er de ikke
Særligt velegnede til undervis-
ning.
Ny skole
tøen det lysner, og det kan vi
tø godt sige på nuværende tids-
punkt, at der — hvornår vides
6ndnu ikke — i forholdsvis nær
fremtid bygges en skole i Grønne-
tøl. Det er for så vidt allerede
°fficielt, fordi det er optaget på
tølaegsplanerne, og med hensyn
bl tiden er det blot et spørgsmål
°rn prioritering.
— Troels Tejlgaard! De sagde,
at skolen i sin struktur minder
®n hel del om en gammel dansk
landsbyskole af den stråtægte
karakter. Findes der overhovedet
Ikke skoler af den slags andre ste-
tør i kongeriget end i Grønne-
tøl?
— Der findes vel skoler af lig-
gende karakter andre steder i
Grønland, på de mindste udste-
der kan jeg tænke, men også en-
kelte steder på Sjælland — ellers
Ikke. Det er noget ret enestående,
og som sådan er det et ønskejob
for mig. Jeg vil næppe nogen-
sinde få et så selvstændigt og
lærerigt embede andre steder i
Ganmark.
SKOLEMESTEREN SKØD
EN SÆL
— De er skolemester i gammel-
dags forstand?
— Ja!
— Men en skolemester i det
Samle Danmark havde mulighe-
der for at snuppe cyklen eller he-
sten eller hvad han nu brugte for
at besøge nabosognene og høre
nyt ude fra den store verden. De
har ikke mulighed for at køre til
hovedstaden i middagspausen?
— Nej, på en måde er jeg tem-
melig isoleret fra omverdenen,
men mulighederne for at læse
aviser og høre radio, er efter om-
stændighederne gode. Men der-
udover, tjah. Jeg smægter mig
med naturen, går på jagt til vands
som til lands. — Forresten, til-
føjer den beskedne skolelærer. —
Jeg har det med at prale: — Jeg
nordligste punkt
1921, idet han opkaldte den ef-
ter en kaffeklub, han var med-
lem af på Mineralogisk museum.
I sin takketale til dr. Harrison
udtalte minister A. C. Normann
bl. a., at det var ham en ære at
modtage stenen på hans majestæt
kongens vegne, og at han opfat-
tede den som et symbol på den
samarbejdsånd, der besjæler ca-
nadiske og danske forskere i de
arktiske egne.
ukioK måna aprilime canada-
miut ilisimatut Kalåtdlit-nunåta
avangnarpasingnersså angatdla-
vigåt. ilisimassagssarsiortut påsi-
våt KeKertaK Kaffeklubømik tai-
neKartartOK Kalåtdlit-nunåta n-
vangnarpasingnerssånit Kap Mor-
ris Jesupimit 30 kilometerit mig-
ssiliordlugit kangigdliunerussoK
Kap Morris Jesupimit kilometere
inutsiardlugo avangnarpasingne-
russoK. KeKertaK tåuna Kalåtdlit-
nunåne avangnarpasingnerssau-
ginarane åmale silarssuarme nu-
nat avangnarpasingnerssaråt.
Kaffeklubøen 1900-mile Peary-
mit navssårineKarpoK, dr. Lauge
Kochimit 1921-me atserneKardlu-
ne, ujarKanik augtitagssanik ka-
terssugausivingme kavfisoKatigig-
tartut ilaussortauvfigissane atsi-
utdlugit.
dr. Harrisonimut KujåssuteKar-
dlune OKalungnermine ministere
A. C. Normann ilåtigut OKarpoK
atandnartorssuaK kunge sivner-
dlugo ujarKamik tigussaKarnine
atarKinautitut issigigine, ujarag-
dlo canadamiut danskitdlo ilisi-
matuisa Sikuiuitsup avangnar-
dliup erKåne suleKatigingnerånut
erssiutitut issigigine.
god KAFFE
gennem
generationer
ruRKTnaii
har skudt en sæl (det er ikke
„hverdagskost" for folkene i
Grønnedal. — red.).
— Skolemesteren bor trangt!
— Det er min kæphest. Pas på!
Jeg glemmer aldrig at sige det,
når jeg taler med folk om mit
arbejde i Grønnedal. Jeg plejer at
slutte en sådan „breefing" med
bemærkningen: — I øvrigt synes
jeg skolelederen bor for dårligt!
Og det er ikke blot spøg. Hvis
man sammenligner med personel
ansat på flerårige kontrakter, så
er mine boligforhold under al kri-
tik. Jeg bor i et lille værelse på
„ungkarlegangen", og har over-
hovedet ingen muligheder for pri-
vatliv uden for disse få kvadrat-
meter.
Men der kommer en løsning.
Den omtalte nye skole i Grønne-
dal får, efter hvad jeg har fået
oplyst, skolelederbolig i den ene
ende af bygningen.
Skolen er forbi. Ungerne hop-
per „om bord" i flådestationens
skolébus, en mangepersoners
Landrover med store flotte bog-
staver SKOLEBUS på siden.
Nogle bliver sat af på „halv tolv"
— officerernes beboelsesområde,
og nogle fortsætter til Ivigtut fem
kilometer borte mod ParKa ad
barske vejkurver med stejle skrå-
ninger små hundrede meter ned
til fjorden. Men ungerne er upå-
virkede og finder det ikke spor
dramatisk. De synger og traller
og gør det totalt umuligt for
chaufføren at falde i søvn bag
rattet.
—den.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland pr.
15. oktober viser en fremgang på
198 tons (fra 15.474 til 15.672 tons)
i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt i 1968.
Udviklingen i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb
Fiskeindustri (inkl. Fiskenæsset):
3487 (-4- 612), Sukkertoppen: 3376
(+ 1656), Julianehåb: 2731 ( +
561), Frederikshåb: 1544 (-=- 563),
Nanortalik: 1291 (4- 222), NarssaK:
1040 (4- 205), Egedesminde: 794
(+ 37), Holsteinsborg: 568 (+ 181),
Godthåb: 410 (-4- 92), Angmagssa-
lik: 315 (+ 90), grønlandske fiske-
res indhandling til Nordafar: 80
(+ 80), Godhavn: 33 (4- 22), Ja-
kobshavn: 2 (-4- 33) og Christians-
håb: 1 (4- 33).
I forhold til 1968 og 1964 er der
tale om en fremgang på henholds-
vis 1,3 og 27,2 pct., og i forhold
til 1967, 1966, 1965, 1963 og 1962
er der en tilbagegang på hen-
holdvis 19,9, 25,5, 4,2, 14,0 og 44,8
procent.
KGHs fartøjer „Nuk“, „Jens
Mikkel" og „Carl Egede" har ind-
handlet henholdsvis 1375, 126 og
210 tons. „Jens Mikkel“s indhand-
ling er gået tilbage med 61 tons
og „Carl Egede“s med 238 tons.
Handelsinspektoratet oplyser, at
de to sidstnævnte .er i efterårs-
månederne blevet indsat i andet
fiskeri.
nunarssup avangnarpasingnerssåta ujarå
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
nkiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussuf-
narmik
niorKuteaar-
tarsimavugut!
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>.
-f- 20 °/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
ukioK måna oktoberip arfineK-
pingajuåne kunge sivnerdlugo
ministerimut A. C. Normannimut
ujarak Kaffeklubømit (kavfiso-
Katigigtartut KeKertånit) pissoK
tuniuneKarpoK canadamiumit
Assistant Deputy Ministerimit dr.
Harrisonimit.
Sten fra jordens
8. oktdber 1969 modtog minister
A. C. Normann på kongens vegne
en sten fra Kaffeklubøen. Stenen
blev overrakt af den canadiske
Assistant Deputy Minister, Dr.
Harrison.
I april 1969 berejste en cana-
disk videnskabelig ekspedition de
nordligste dele af Grønland.
Ekspeditionen fandt ud af, at den
såkaldte Kaffeklubø, der ligger
omkring 30 km øst for Grønlands
nordligste punkt Kap Morris Je-
sup, ligger omkring 0,4’, d.v.s. lidt
mindre end en kilometer nord-
ligere. Kaffeklubøen er således
ikke blot det nordligste punkt i
Grønland, men også den nord-
ligste landstrækning i verden.
Kaffeklubøen blev allerede op-
daget af Peary i år 1900 og blev
navngivet af dr. Lauge Koch i
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
POK
St. Kannikestræde 10 . 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—18. sisamångorneK
nal. 13—20. arfiningomikut matornassardlune.
kalatdlinut ajomartorsiutilingnut sujunersuissarfik
takomarianutdlo agdlagfeKarfik.
agdlagfingne tåssane kalåtdlit peKatigigfé pivdlugit åma
pasiniaisinauvutit. (Penatigit Kalåtdlit, Unge grønlænderes Råd,
Pito, K’ajaK.)
Før De køber
FOTO
&
KINO
bør De orientere Dem om vore me-
get billige priser og forlange et
tilbud. Vi yder en udstrakt service,
og vi vejleder Dem gerne i alle
foto-kino spørgsmål.
POLAR-FOTO
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
13