Atuagagdliutit - 14.11.1969, Qupperneq 24

Olie på verdens
hårdeste vilkår
Fejende storme og bidende kuldegrader råder, hvor Alaska har solgt
for over seks milliarder kr. statsjord til oliehungrende selskaber. — I
kølvandet på det nye olieeventyr diskuterer mange, hvad pengene skal
bruges til. — Andre frygter naturkatastrofer i dollar- og oliestrømmens
kølvand.
Af HENRIK DØCKER
København (RB-special)
Med ét slag er USAs fattigste .— og samtidig største —delstat Alaska
blevet en af de rigeste. Det skete ved en auktion over et særligt olie-
rigt bælte, kaldet North Slope, hvor 179 parceller på sammenlagt
225.000 hektar statsjord solgtes for 900 mili. dollars (6,7 milliarder kr.)
til et halvt hundrede forskellige olieselskaber. Men akkurat som i
de gamle folkeeventyr er denne overdådige rigdom ikke uden videre
lig med idel lykke.
Naturligvis vil oliemillionerne
i mangt og meget gavne det til-
bageblevne og ugæstmilde Alaska,
og der diskuteres på livet løs
blandt befolkningen, hvad de
mange, rare penge skal bruges til.
Skal man ganske enkelt fordele
dem blandt indbyggerne (der er i
dag kun 282.000 af dem — dvs.
3000 dollar eller 22.500 kr. til
hver)? Skal man investere i ud-
dannelse, veje, broer og jernba-
ner? Skal man spekulere og an-
bringe pengene i udenlandske
værdipapirer? Eller: Hvad med
at bygge en bro over Berings-
strædet til Sibirien, så Nord-
amerika bliver landfast med
Asien?
Det bliver Alaskas lovgivende
forsamling, der får det sidste ord,
når den træder sammen til ja-
nuar.
Fremtiden vil utvivlsomt overgå
alt, hvad indbyggerne har drømt
om — i betragtning af at det be-
løb, der er indkommet ved auk-
tionen, er større end værdien af
alt det Alaska-guld, der er ud-
vundet i de sidste 80 år og ca.
120 gange større end de 7,2 mili.
dollar (ca. 53 mili. kr.), som USA
gav for Alaska, da det i 1867
købte området af Rusland.
Det var 23. gang, der holdtes
auktion over Alaskas jord. Hid-
til var det største beløb, der var
kommet ind ved en enkelt olie-
auktion 18 mili. dollar.
Oliefeber har hærget Alaska
siden januar 1968, da selskabet
Atlantic Richfield Co. på den ark-
tiske kyst under boringer stødte
på olie i en dybde af 8700 fod
(2900 meter) under tundraen i
Prudhoebugten. giden da er der
blevet opsat 22 boretårne i områ-
det med den barske arktiske na-
tur. hvor borefolkene ofte må
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsInåuput. [map itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
arbejde i indtil 57 kuldegrader og
i en vindstyrke på op til 150 ki-
lometer i timen.
OLIEVINDING ALLEREDE
FOR 70 ÅR SIDEN
Et af de store problemer, som
Alaskas befolkning kommer til at
slås med under den kommende
velstand, bliver inflationen. Pri-
serne er allerede skyhøje, og det
skyldes ikke så meget, de store
fragtomkostninger til det fjerne,
ugæstmilde land — selv om det
naturligvis også vejer til — men i
første række de kæmpelønninger,
som blev tilbudt arbejdere på de
militære anlæg, der blev bygget
der under den anden verdenskrig.
Siden da har det høje prisni-
veau holdt sig, og nu begynder
olieselskaberne selvsagt en „dyst
om at få tag i arbejderne. Hvor
paradoksalt det end lyder, regnes
der faktisk med at blive mangel
på kvalificeret arbejdskraft med
nye lønstigninger for de ansatte,
samtidig med at arbejdsløsheden
generelt vil øges. En oliefeber
trækker nemlig erfaringsmæssigt
mange ukvalificerede arbejdssø-
gende til sig, og disse skarer af
arbejdsløse vil utvivlsomt blive
en klods om benet på myndighe-
derne.
Man har været opmærksom på
olieforekomster i Alaska i over
100 år. Landet er oversået med
naturlige oliepøle. Allerede ved
århundredskiftet begyndte to små
firmaer at udvinde olie på skræn-
ter ned til Cook-sundet, og byen
Anchorage på dette sted voksede.
Men den ligger lige så langt fra
raffinaderierne og oliemarkeder-
ne i Californien som Danmark fra
Centralafrika, og på grund af de
mange afsavn i det arktiske klima
lå lønningerne allerede da ca.
40 pct. over lønningerne i det øv-
rige USA. Ved første øjekast var
olieudvinding under disse de van-
skeligste vilkår i verden ikke syn-
derligt tiltrækkende.
Det var nødvendigt, at der blev
fundet meget store oliekilder for
at en udnyttelse kunne blive ren-
tabel, og det var nødvendigt, at
kapitalstærke foretagender inve-
sterede i olieboringerne. Først i
de sidste ti år er der kommet
gang i udvindingen. En af de før-
ste oliesøgere i stor skala var
Sinclair Oil i 1959. Selskabet gik
i kompagniskab med BP, som ef-
terhånden blev selvstændigt en-
gageret i oliejagten i Alaska. Der
blev lagt ledninger tværs over
den ugæstmilde tundra, og Ala-
ska blev inddelt i sektioner ak-
kurat som Nordsøen, hvorefter
disse godbidder blev udbudt til
leje — for højeste bud.
FORMIDABLE
TRANSPORTOMKOSTNINGER
Udvindingen i North Slope kun-
ne være begyndt før, hvis det ikke
var for de vældige forhindringer
naturen frembyder. Sidste vinter
havde BP to Herkules-tragtfly og
tre Contellation-fly i sving med
at bringe materiel op til stedet fra
Anchorage. Over land med slæde
går det slet ikke, fordi man må
have så meget brændstof med, at
der ikke bliver plads til lasten.
Hvor mærkeligt det end lyder,
er vinteren bedre at bore i end
sommeren. Forklaringen er, at de
øverste få fod af permafrosten
smelter i den korte sommer, hvor-
ved der skabes et håbløst sump-
terræn, som ikke er til at arbejde
i. Selv de mange erfaringer, der
er indhøstet om olieboring i det
isnende kolde klima har dog ikke
kunnet bringe omkostningerne
væsentligt ned. De kommer let op
i fire mili. dollars pr. brønd og
alene omkostningerne ved at flyve
udstyret til North Slope er så
høje, at man kunne drive ti
Texas-oliebrønde af gennemsnits-
størrelse for beløbet.
Udvindingen i North Slope ven-
tes at komme i gang i 1973, og
eksperter regner med, at der vil
kunne produceres omkring 500.000
barreis (tønder) om dagen. De
selskaber, der nu har fået kon-
cessioner, har ret til ti års udvin-
ding. Det største enkelte bud på
auktionen i september kom fra
olieselskabet Hess & Getty (72,3
mili. dollar), men BP og Gulf
kom sammen også højt op ved at
sikre sig de seks første parceller
for 97,1 mili. dollar. Udover kæm-
peindtægterne ved lejemålene
skal Alaska have 12,5 pct. i
Royalties og fire pct. i særlig skat.
De tre selskaber Atlantic Rich-
field, Humble og BP har planer
om at bygge en rørledning på 48
tommer fra oliefelterne til Valde/..
Det er en strækning på 1300 km.
Desuden ventes der anlagt en
havn i Alaska-bugten. Projektet
er anslået til ca. en milliard dol-
lar.
HVOR MEGET JORD EJER
ALASKAS INDIANERE
OG ESKIMOER?
Et problem ved forvandlingen
af Alaskas samfundsliv er de 6000
eskimoer, aluetere og indianere,
der som helhed lever i stor fattig-
dom. Ca. 70 pct. af dem ernærer
sig ved jagt og fiskeri, og i vin-
termånederne kommer arbejds-
løsheden op på mellem 50 og 60
pct. Disse efterkommere af lan-
dets oprindelige naturfolk kan
ikke uden videre absorberes af
olieindustrien. Dertil kommer, at
de gør krav på 90 pct. af Alaska,
idet USA, da det købte området
for godt 100 år siden, indvilgede
i at give dem kompensation. Men
USA undlod i enkeltheder at tage
stilling til spørgsmålet om private
ejerforhold. Den amerikanske
kongres har imidlertid nu stillet
forslag om, at der ydes disse be-
folkningsgrupper et beløb Pa
500.000 dollar (3,7 millioner kr.)
over en 20-årig periode, samt at
de får ejendomsret over et om-
råde på 45.000 kvadratkilometer.
Det haster med at få sagen af-
gjort, fordi forbundsmyndighe-
derne har forbudt afhændelse af
land til staten eller enkeltperso-
ner i de områder, som eskimoer
og indianere gør krav på, og dette
har bl. a. bremset arbejderne Pa
den projekterede rørledning.
Hvor olieborene snurrer i Alaska, kan temperaturerne i Vintertiden
falde til 57 minusgrader og de arktiske storme kan nå op på en hastig-
hed af 150 kilometer i timen. For boretårnenes mandskab er klimaet
ofte en enorm belastning.
oliasiorfigssanik AlaskamTtunik Kivdlerivingne ukiOnerane 57-it tikit-
dlugit IssIsInaussarpoK anorerssuitdlo nalunaeKutap akunerinut 150
kilometerinik sukåssuseKarsmaussarput. nuna taimatut silåinalik kiv-
dlerivingne sulissunut najoruminaitsorujugssuvoK.
24
I