Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 30
Grækenlands grimme lov Bliver den nye græske presselov sat i kraft, betyder det den endelige knægtelse af ytringsfrihed i Grækenland og fri bane for regimets in- doktrinering af folket. Af RB’s udsendte medarbejder HENRIK JOHANSEN Athen (RB-special) Det kan være svært under et kortere besøg i Grækenland at få øjensyn for, at man befinder sig i et diktatur, der er Uge så trestjernet som dets oberst-ophavsmænd. Svært, fordi gaderne er rolige, befolk- ningen er rolig, politikerne er rolige. Og de, der ikke er det, ser man ikke noget til. De sidder i fængsel eller i koncentrationslejr. Samme ro hviler over den græ- ske presse, simpelthen fordi ob- sternasige bladejere, redaktører og journalister forlængst er sat fra bestillingen og erstattet med mere pålidelige kræfter såsom juntaens „chefideolog", chefred- aktør Konstantopoulus på det Topsøe-Jensen & Schrøder A/s Civilingeniører & entreprenører Bjerringbrovej 110 København, Rødovre koral APPELSIN koral er kildefrisk Der er 10 forskellige slags kildefriske KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri, kæmpeappelsin, citron, ananas, grape tonic, sport, rød, cola og apollinaris. Koral puilassututdle imeruernartigaoK KORAL-it puilassututdle imeruemarti- gissut pineKarsfnåuput åssigmgitsutut Kulisut: appelsin, appelsin stikoKångit- sok, appelsin angisdK, citron, ananas, grape tonic, sport, augpilassOK, cola åma apollinaris. store blad „Elefteros Kosmos". En række blade har helt ændret ansigt, således „Estia", der tid- ligere var et velanset litterært blad, men nu repræsenterer det mest reaktionære højre. LOVEN Det var netop „Estia", der for ny- lig gik ind for øjeblikkelig ikraft- træden af den nye presselov. Og denne lov er af en sådan art, at har man ikke andre beviser på, at Grækenland er et regelret dik- tatur, står det i den nye presse- lov. Juntaen henviser ofte til den nye grundlov og dens „sikring af menneskelige rettigheder". Og sandt er det, at grundloven ikke i sit bogstav indeholder noget, der umuliggør demokratiske forhold. Men det gør presseloven, fordi den kun har eet eneste mål, nem- lig yderligere at svinebinde den frie meningstilkendegivelse og nyhedsformidling og gøre græske journalister til juntaens betalte håndlangere. Metoden er for så vidt simpel: Alle journalister skal, for over- hovedet at kunne opnå stilling, være indregistreret på statens pressekontor. Og alle blade skal, hvis de ønsker at ansætte jour- nalister, henvende sig til statens pressekontor, som derefter egen- mægtigt udpeger „egnede journa- lister" til stillingerne. Det er ikke svært at forestille sig, hvad dette indebærer. Journalister, der ikke er helt efter magthavernes ho- vede, bliver enten slet ikke ind- registreret eller i hvert fald ikke udpeget til nogen af de stillinger, der bliver ledige. Indregistreringen tyder også på at ville blive et nåleøje, som få slipper igennem. Der vil blive foretaget „en undersøgelse af alle relevante forhold" af en kommis- sion bestående af dommere, pro- fessorer og højere embedsmænd — alle naturligvis udvalgt af re- geringen. PROTESTERNE Ikke mindst denne inkvisitions- proces har været genstand for megen protest i journalistkredse i de måneder, hvor lovforslaget ifølge græsk skik har været frem- lagt til offentlig debat. Athens journalistforening skrev således i en erklæring: — Det er nedværdigende for journalister, der allerede arbejder ved pressen, at skulle underkaste sig en så- dan bedømmelse for at blive ind- registreret. Lovforslaget indfører politikontrol med journalister- hvervet i Grækenland, det kræn- ker erhvervsmæssige principper og friheder og afskaffer veler- hvervede rettigheder og facilite- ter. De, der har udarbejdet dette lovforslag, viser total uvidenhed om journalistens arbejdsvilkår samt en hadefuld og modvillig indstilling til erhvervet, slutter erklæringen. Man kan måske undre sig over, at det har været muligt at frem- komme med så voldsomme prote- ster mod en lov, der er fremlagt af et diktatorisk styre, som ellers ikke er fintfølende med hensyn til at slå opposition ned. Men som nævnt er det tradition, at lovforslag debatteres offentligt og denne debat har juntaen altså ikke turdet skride ind overfor. Og protesteret er der blevet. Ikke i aviserne, for de er under censur. Men 13 græske presseor- ganisationer er fremkommet med stærkt kritiske erklæringer, og ikke en gang fra sine egne aviser har juntaen mødt større forståel- se for sit forsøg på endeligt at give pressen mundkurv på. En besynderlig stilling indtog netop chefredaktør Konstanto- poulus i det junta-tro organ „Elefteros Kosmos". Han nægtede at kommentere loven i detaljer, men fremførte den teori, at den slet ikke havde været forelagt ministerpræsident Papadopoulos, „idet den ikke stemmer overens DORY - sikker - solid - hurtig DORY giver mest for pengene. Stor bredde, enorm bæreevne, god stabilitet og bedst mulig sikkerhed i det dobbelte skumfyldte skrog. Dory er tre-kølet og kan slædes på isen. Fart for DORY 13: 22 kn. m. 20 hk motor og 2 pers. Priser fob. København 11 fod kr. 3.990,— — — — 13 fod kr. 4.900,— — — — 17 fod kr. 10.900,— Tillæg for ratstyring. DORY synker ikke selvom den er vandfyldt. Fås kun igennem Tempo BÅDE A/S 2670 Greve Strand, Danmark, telefon (01)90 01 15 med ministerpræsidentens ideolo- gi". Dette er i sandhed mærke- ligt, fordi Konstantopoulos og Papadopoulos er nære venner og har næsten helt givet drøftet lo- ven med hinanden. Derfor er en del iagttagere 1 Athen af den opfattelse, at der hersker en vis magtkamp i jun- tåen mellem de „moderate" med Papadopoulos i spidsen og de mi- litante, formentlig ledet af inden- rigsminister Patakos og „Th,e coming Man", den ret unge poli- tichef Joannidis. At dette kan være rigtigt tyder også det fak- tum på, at de græske aviser så godt som intet har skrevet om den famøse lov i lange tider. Og da tidsfristen for den offentlige debat om forslaget udløb den lå- september, blev det ikke nævnt med et ord. CENSUREN For den almindelige avislæser i Grækenland vil den nye presse- lovs eventuelle vedtagelse næpPe gøre den store forskel. Aviserne er strengt censureret, ikke et ord af direkte kritik mod regeringen, ikke en gang på specifikke admi- nistrative punkter, slipper igen' nem. Der skal læses mellem lil- jerne, hvis man skal finde ytrin- gerne fra de få redaktører journalister, der stadig har mu- lighed for selvstændig stilling- tagen. I Grækenland hedder det ikke censur, men „tekstbedømmelse' ■ Man censurerer naturligvis ikke bladene, siges det. Fra statens pressekontor, sørger man blot f°r’ at der ikke trykkes „upatriotiske, ugræske angreb på vor regering og dermed på hele nationen". Det samme gælder naturligvis bøger- Som i Sovjetunionen eller Spa- nien er forfatterne populære hos regimet, så længe de skriver om det store, demokratiske fædre- land. Samfundskritik er nations- skadelig og derfor forbudt. 'Der er ikke mange fremstående, ak- tive forfattere i dagens Græken- land. FREMTIDEN Det er klart, at disse tilstande hos skribenter af liberalt tilsm fremkalder angst for fremtiden- Mange har en politisk fortid, som i sig selv vil udelukke dem fra journalistisk arbejde af nogen ar • De, der ikke har noget job i dag, får det aldrig mere under det nu- værende styre, de, der har, mist®1” det måske i morgen. Selv højere' stående pressefolk er skræmt. JeS talte med en, der ikke blot ØI|' ske ikke at blive citeret, vi måt ® også love slet ikke at omtale f°r nogen, at vi havde talt med ham- Selvfølgelig er pressefolk °® andre skribenter ikke nogen ene- stående forfulgt stand i dagens Grækenland. Embedsmænd fYI'®s på stribe og erstattes med fo1 ’ som juntaen tror på, det samme •gælder ledende militær-folk. ^en presseloven er, hvis den gennem- føres, den mest eklatante stede knægtelse af ytringsfrih og demokrati og derfor sympt® matisk for, hvordan det står i demokratiets fødeland. Sker de ’ betyder det en udrensning af he ^ det erhverv, som har objektiv op lysning af det græske folk som mål, det betyder, at enhver j°ur^ nalist eller redaktør umiddelba kan retsforfølges for enhv® ytring, der ikke passer styret, °» i den sidste ende betyder det, a regimet har fjernet den sids hindring for en fuldstændig in doktrinering af folket. Alene denne lov burde vær® nok til, at Grækenland fordøm mes af alle internationale ins tutioner og alle lande, hvor PreS_ sefrihed er et symbol på ytrings frihed og demokrati. 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.