Atuagagdliutit - 22.01.1970, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 11 O-at
sisamangorneK 22. januar 1970
Nr. 1
Fremgangen skal lortsætte
Jeg sætter min lid til, at den grønlandske befolkning i stadig øget om-
fang vil komme med i denne udvikling og komme til at præge Grønlands
fremtid, udtaler grønlandsminister A. C. Normann
Ved årsskiftet plejer man at gøre status over det gamle år og frem-
sætte ønsker og visioner for det kommende år. Ved dette årskifte
passerer vi fra et 10-år ind i et andet, og „Grønlandsposten" har der-
for ment, man burde overskue et længere åremål og bedt mig se til-
bage på 1960-erne samt sige noget om forventningerne til 1970-erne.
Der er sket betydelige fremskridt
i Grønland siden 1960. Del vil føre
for vidt her at komme ind på en
detailleret gennemgang af de
mange forbedringer, der er gen-
nemført, men jeg kan da pege
på områder som uddannelse, bo-
ligbyggeri og socialforsorg. Jeg
tror også de fleste — hvis de
tænker efter — vil erkende, at
der siden 1960 er sket væsentlig
fremskridt ikke blot i materiel
men også i menneskelig hen-
seende. Det er mit indtryk, at
befolkningen alt i alt har opnået
større selvstændighed og indsigt
i problemerne end tidligere, hvil-
ket bl. a. spores såvel i den
offentlige debat som hos lands-
rådet og kommunalbestyrelserne.
LYDHØRE OVER FOR
GRØNLANDSKE ØNSKER
Derved har jeg ikke overset de
mange vanskeligeheder og uløste
problemer, som vi stadigvæk må
kæmpe med og søge løst så godt
som muligt i de kommende 10 år.
Men i den daglige strid om dette
og hint er man ofte tilbøjelig til
at glemme, at det trods alt er
gået fremad i Grønland.
Fremgangen skal fortsætte i
1970-erne. Vi må gå videre med
den udvikling, der er sat i gang,
og hvis resultater i stigende om-
fang vil melde sig. Jeg sætter min
lid til, at den grønlandske be-
folkning i stadig øget omfang vil
komme med i denne udvikling og
komme til at præge Grønlands
fremtid. Igennem de sidste 20 år
har vi fra statens side søgt at
skabe grundlag herfor ved en
teknisk og økonomisk udbygning
og væsentligst af alt ved uddan-
nelse.
Regeringen vil -bære sin part
af byrderne, befæste de resultater,
der er nået og i samarbejde med
befolkningen søge at nå nye re-
sultater. Jeg tør ikke sige noget
om, hvorvidt vi i 1970-erne skal
ændre den grønlandspolitik, der
blev grundlagt i begyndelsen af
1960-erne, der til er der for mange
ussikerhedsmomenter at tage i
betragtning. I dag er vort sigte
uændret, og vi er indstillet på at
løse problemerne hen ad vejen,
så godt vi kan. Men vi -er op-
mærksomme på forhold, som kan
gøre en kursændring nødvendig,
og ikke mindst er vi lydhøre over
for de ønsker og sønspunkter, der
fremføres fra grønlandsk side.
Må jeg benytte lejligheden til
at takke for den venlighed, der
blev vist mig under besøget
i sommer og samtidig ønske alle
i Grønland et rigtigt glædeligt
nytår.
A. C. Normann.
Julemanden bor på Grønland og han kommer på en kane, trukket af
rensdyr. Det ved alle børn i den engelsktalende verden. Men nu har
julemanden taget ei mere tidssvarende transportmiddel i brug. *Her ser
man julemanden ankomme til landshospitalet i Godthåb for at over-
række gaver til de små patienter.
jutdlip inua Kalåtdlit-nunåne najugaxarpox, aggertarpordlo Kimugsimik
tugtunik ximugtoKardlune. tamåna mérxat tulugtut oxausigdlit tamarmik
nalungilåt. månale jOtdlip inua angatdlatexalersimavoK uvdluvtinut na-
lerxunerussumik. måne takugssauvox jutdlip inua tikitox NQngme nå-
parsfmavigs'suarmut uningassuarxat portugarsiagssåinik tuniartordlugit.
Grønlands fremtid
drøftes til sommer
Landsrådsformand Erling Høegh
indbød i sin nytårstale til en kon-
ference om Grønlands fremtid.
Den skal holdes til sommer i
Knud Rasmussens højskole og
varer 14 dage. Deltagerne bliver
repræsentanter for grønlandsk
ungdom fra Danmark og Grøn-
land, samt politikere fra kommu-
nalbestyrelserne, landsrådet og
folketinget. Vi henvise i øvrigt
til formandens tale på side 9.
sujuariartorneK nangineKasaoK
pissutsit pissariaKalersitsisinau-
ssut ingerdiatsinermik avdlångor-
titsinigssamik, mingnerungitsu-
migdlo tusångitsussårumångilavut
nunavta sujunigsså
OKatdlisåusassoK
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh ukiortåme OKalugiarner-
mine KaerKussuteKarpoK nunavta
sujunigsså pivdlugo aussamut a-
tautsiméKatigingnigssamut. tamå-
na pisaoK Knud Rasmussenip
højskoliane uvdlut 14 sivisutigi-
savdlune. peKatåusåput kalåtdlit
inusugtortåinut sivnissut Dan-
markimit nunavtinitdlo kisalo po-
litikerit kommunalbestyrelsinit,
landsrådimit folketingimitdlo. ta-
korKuvavut sujuligtaissup OKausé
Klip. 8-me.
isumavdluarpunga kalåtdlit ineriartornerme tamatumane pe-
Kataujartuinarumårtut, Kalåtdlit-nunåtalo sujunigsså suniu-
teKarfigilerumåråt, nunavtinut ministere A. C. Normann
onarpoK
ukiup nånerane ilerKussarpoK kingumut vAviartarneK ukiordlo nutåK
pivdlugo ericarsautinik kigsautinigdlo sarKumiussaKartarneK. måna
ukiup nånerane ukiut Kulit k ångiusimåput, tugdlitdlo ku lit autdlarner-
dlutik. taimaingmat „Atuagagdliutit" isumaKarsimdput ukiut tduko
kingumut KiviartariaKartut, Kinuvigisimavdlungalo 1960-ikune pisima-
ssut erKartulårKUvdlugit 1970-ikunilo isumavdluarnermut tungassumik
OKauseKalårKuvdlunga.
1960-ip kingorna Kalåtdlit-nunå-
ne sujuariarnernik angnertungåt-
siaKissunik pissoKarsimavoK. ta-
kivatdlåsaKaoK mauna sukumi-
ssumik encartusagåine pitsångo-
riauterpagssuit nåmagsineKarsi-
massut, tikuarsinauvåkale ilfni-
artitauneK, igdluliortitemeK ikiui-
ssarnerdlo. isumaKarpungalo åma
amerdlanerit — encarsardluaru-
nik — miserratigiumåsångikåt
1960-ip kingorna angnertumik su-
juariameKarsimassoK pigssaKar-
niarnermut tungassuinåungitsuti-
gut åmale inungmut nangminer-
mut tungassutigut. påsissara tå-
ssa, inuit nangminerssornermik
angnertunerussumik angussaKar-
simassut ajornartorsiutitdlo su-
jornagornit påsisinaunerulersi-
magait. tamånalo åma malung-
narpoK landsrådime kommunal-
bestyrelsinilo oKatdlitamerne.
tusångitsussårnagit
taimale osarama sumiginångilåka
ajornartorsiuterpagssuit sule år-
KingneKångitsut, sule ajugauvfi-
giniartariaKagkavut ukiunilo tug-
dliutune Kuline sapingisamik aju-
ngitsumik iluarsiniartariaKagka-
vut. uvdluinarnile tamåko ilu-
ngersutiginermit puigonrajåne-
KartarpoK, taimåikaluartoK Ka-
låtdlit-nunåne sujuariartorneKar-
simassoK.
sujuariartorneK nangineKasaoK
1970-ikune. ineriartorneK aut-
dlarnerneKarsimassoK nangitaria-
Karparput, malungniukalugtui-
nartunik kinguneKartugssaussou.
isumavdluarpunga kalåtdlit ine-
riartornerme tamatumane pena-
taujartuinarumårtut Kalåtdlit-
nunåtalo sujunigsså suniuteKarfi-
gilerumåråt. ukiut kingugdlit 20
ingerdlaneråne uvagut nålagauv-
fiup tungånit ineriartorneK tamå-
na tungavigssaKalersiniarsima-
v arput teknik aningaussatdlo a-
tordlugit piorsainikut, tamanitdle
angnermik iliniartitsinikut.
nålagkersuissut nangmaKatau-
niarput angussarineKarsimassut
tutsuviginarsarniardlugit, inuit-
dlo sulenatigalugit nonråissutigi-
niardlugo sule nutånik angussa-
KarnigssaK. OKarsinåungilanga
1970-ikune avdlångortitariaKåsa-
nerigput Kalåtdlit-nunåne poli-
tikikut ingerdlatsineK 1960-ikut
autdlartineréne tungavilerneKar-
simassoK. nalorninartume amer-
dlavatdlåxaut erssendgsumik o-
Kåsavdlune. uvdlumikut torårta-
rissarput avdlångortineKéngilaK,
isumersimavugutdlo pisinaussar-
put nåpertordlugo ajunginerpå-
mik, ajornartorsiutit iluarsiniå-
savdlugit. arajutsisiméngilavutdle
isumat kigsautigissatdlo kalåtdlit
tungånit sarKumiuneKartugssat.
iluagtitdlugo Kujåssutigilara au-
ssaK tikerårnivne inugsiarnisår-
nermik nivtaivfigineKarsimanera
peKatigalugulo Kalåtdlit-nunåne
kikut tamaisa ukiortåme pivdlu-
arKungårpaka.
Nordmænd har fanget 175.000 sæler i 1969
Resultatet af den norske sæl-
fangst i 1969 viser, at der blev
udført 41 ture af 41 fartøjer med
en totalfangst på 175.438 dyr til
en værdi af 16.757.000 kr. mod
40 ture med en samlet fangst på
140.645 dyr i 1968 til en værdi
af 10.397.000 kr. Gennemsnittet
for årene 1964—68 var på 56 ture
med en samlet fangst på 211.690
dyr til en værdi af 25.896.000 kr.
Fangst pr. tur var i gennem-
snit 4279 dyr til en værdi af
409.000 kr. i 1969 mod 3601 dyr
til en værdi af 266.000 kr. i 1968
og 3977 dyr til en værdi af 485.000
kr. i gennemsnit pr. tur for årene
1964—68. Sammen med adgangen
til igen at fange nyfødte sæl-
unger, der endnu ikke har mi-
stet deres hvide hår, og den sta-
dige tendens -til bedre behandling
af skindene om bord, førte til, at
indklarerings-værdien pr. fanget
dyr steg fra 74 kr. i 1968 til 96
kr. i 1969. Gennemsnitsværdien
for 1964—68 var 122 kr., oplyser
det norske blad „Fiskaren".
Moderne julemand — julemåK moderneK