Atuagagdliutit - 22.01.1970, Blaðsíða 11

ORØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ................... kr. 56,90
Arsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaxarneK + nagsilinera, Nungme........ kr. 56,90
uk. pissartagaxameK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarinexarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naxiteriviane off-set-imik naxitat
Teknikkens 1960’ere —
folkemoralens 1970’ere
J. F. Ti år er kun en meget kort
periode i et lands historie. Men de
sidste ti år har haft en ganske
særlig betydning for Grønland.
1960-erne vil blive husket her
som travlhedens og opbygningens
år. Perioden fra 1960 til 1970 kan
opvise store resultater i teknisk
fremgang på alle områder. Mo-
derne byer med etagehuse skød
op langs kysten. Trafikken blev
udbygget, uddannelsen intensive-
ret. Grønland fik en tidssvarende
socialforsorg og sundhedstilstan-
den forbedredes. Det samme
gjaldt fiskerierhvervet og leve-
vilkårene.
Der er således i høj grad grund
til at glæde sig over indsatsen i
1960-erne og de resultater, der
er opnået.
Men 1960-erne betød ikke løs-
ningen på alle Grønlands proble-
mer. 1970’erne bliver det tiår,
hvor man skal prøve på at løse
de menneskelige problemer, der
har fulgt i kølvandet af den ma-
terielle udvikling. I 1970-erne
skal man søge at lindre de sjæ-
lelige sår, som den voldsomme
udvikling i 1960-erne har til-
føjet det grønlandske menneske.
Hvordan befrier man et folk
for en psykisk folkesygdom? —
Et sygt folk har ingen mulighed
for helbredelse, hvis det ikke
selv vil og selv vil gøre noget
for at blive det. Man må først
genvinde troen på sig selv. Det
er betingelsen for at blive et yde-
dygtigt samfund. En kulturel
vækkelse er vejen til troen på
sig selv som et folk af egenart.
1970-ernes hovedopgave bliver
at få det grønlandske menneske
med i udviklingen. Man må prøve
på at få grønlænderne til at tage
aktivt del i udbygningen. Man
må give os større ansvar, økono-
misk så vel som politisk. Vi må
fremsætte vore ønsker med hen-
syn til Grønlands fremtid. Vi må
vide, hvad vi vil og handle der-
efter. Og vi må forvente, vi får
lov, for Danmark har altid væ-
ret lydhør over for grønlænder-
nes ønsker. Det bekræftede grøn-
landsminister A. C. Normann
sidst i sin nytårshilsen.
Men det betyder ikke, at vi
ønsker at sige tak og farvel til
vore danske landsmænd. Så langt
er vi ikke kommet, og der vil
altid være brug for den danske
indsats i Grønland. Vi ønsker
bare at få større medbestemmel-
sesret, når det gælder vort lands
fremtid. Vi ønsker gradvist at
overtage større økonomiske byr-
der og derved få følelsen af, at
vi er med til at bygge vort land
op.
Kan det gå op for politikerne,
vil der være gode muligheder for
i 1970-erne at skabe balance mel-
lem 1960-ernes store tekniske
fremgang og det grønlandske
folks menneskelige situation.
ukiut patajaitdlivigssat
J. F. ukiut Kulit nunap OKalug-
tuarissaunerane sivikitsuinartut
Itarput. ukiutdle kingugdlit Kulit
KaKutigordluinartumik nunavti-
nut pingåruteKarsimåput. 1960-
ikut måne ericaimaneKésåput ula-
pårnerup piorsaineruvdlo ukiui-
sut. 1960-imit 1970-imut ukiut ta-
kutitaicarsimåput sutigut tamati-
gut teknikikut sujuariartornerme
angussanik angnertunik. sine-
riangme igdloKarfeaalersimavoK
etagehusllingnik nutfiliaussunik.
angatdlånea piorsaivflgineitarpoK,
iliniartitauneK angnertusisine-
KarpoK, nunavtine ikiuissarner-
mlk uvdluvtinut nalerKutumik
pilersoKarpoK pericingnigssamut-
dlo tungassut pitsångorsarneicar-
put. taimatiitaøK pissoKarpoK au-
llsarnlkut iniitlgssarslutip inuni-
arnermilo atugkat avdlat tungai-
atgut.
taimalngmat angnertflmik pi-
ssutigssaaarpoK 1960-ikune suli-
niarsimanea tamatumanilo angu-
ssat nuånårutigisavdlugit.
1960-ikunile nunavtine ajornar-
torsiutit tamarmik isumangnaer-
neKarsimångitdlat. 1970-ikut té-
ssaujumårput ukiut åriciniarfig-
ssat inqgtut ajornartorsiutinik, ti-
mikut ineriartornerssup nagsata-
rlsimassainik. 1970-ikune katsor-
sarniarneKésåput tarnikut ikiler-
sugaunerit, timikut sukavatdlå-
mlk ineriartornerup kalåtdlinut
tugtisimassal,
Hanorme inuiait aniguisiniarne-
Karsinéupat tarnikut nåpåumit?
— Inuiait néparsimassut perxig-
sinigssamut periarfigssaicångit-
dlat, nangmineK piumåssuseicå-
ngikunik pitsångornigssardlo
nangmingneK sulissutiginiångiku-
niko. ingminut tatigineK ilisimå-
rinerdlo sujugdlermik pigiler-
Kingniartariaicarput. tåssa aper-
KutaussoK inoKatigingusagåine pi-
sinåussuseKartut. kulturikut eitér-
sagaunea avKutigssauvoa ingmi-
nut tatigilernigssamut, inuiagtut
ingmikukajåmik pissuseKartutut.
1970-ikune suliagssat pingår-
nerssåt tåssa kalåtdlit peicatauti-
nialisavdlugit ineriartornerme.
piorsainerme kalåtdlit suleaatau-
lernigssåt anguniartariaKarpoK.
akissugssaunermik angnerussu-
mik tunissariaKarpugut, aningau-
ssanut politikimutdlo tungassuti-
gut. nunavta sujunigsså pivdlugo
kigsautinik sarKiimiussissariaKar-
pugut. ilisimassariaKarparput Ka-
noK piumassaKartugut, tamånalo
nåpertordlugo suliniardluta. ili-
magissariaKarparputdlo akuerine-
Karnigssarput, Danmarkime tusa-
ngitsussångisåinarmat kalåtdlit
kigsautigissåinik. tamåna nunav-
tinut ministerip A. C. Normannip
ugpernarsarpå måna ukiortåme.
inuvdluarKussutimine.
tamånale ima påsissariaicångi-
lax Kavdlunåt inugtaoxativut ima
OKarfiginiarivut: tåssa aujanaic
— inuvdluaritse. sule taima angu-
ssaKartigingilagut Kavdlunåtdlo
suleKataunigssåt KaKugulunit nu-
navtine atorfigssaKartiparput.
kigsautiginarparput angnertune-
russumik aulajangéKatausinau-
nigssax nunavta sujunigsså piv-
dlugo. kigsautigårput aningaussa-
tigut nangmagagssat angnerussut
tigujartuårnigssåt, tamatumuna
misigisimalerKuvdluta nunarput
piorsaeKatauvfigigigput.
tamåna politikerit påsisinaug-
påssuk ilimanardluåsaoK, 1960-
ikune teknikikut sujuariarneru-
jugssuaK 1970-ikune igdlua’tungi-
lerneKarumårtoK, kalåtdlip ilor-
dlikut patajaitdlineranik.
Centralsygehus
i Grønland
Grønlandsrådet indledte forleden
sin 14. møderække på Christians-
borg. Medlemmerne blev oriente-
ret om grønlandsministeriets fin-
anslovsforslag for 1970—71 og
budgetoverslag for de følgende
3 år. Finanslovsforslaget for 1970-
71 er på 625 mili. kr. hvoraf 337
mili. kr. er anlægsudgifter og re-
sten driftsudgifter. Det fremgår
af budgetoverslagene at de grøn-
landske investeringsudgifter i de
kommende år kun vil stige svagt,
mens der er tale om en stærkere
stigning for driftsudgifterne, hvil-
ket navnlig skyldes øgede udgif-
ter til det grønlandske skolevæ-
sen. Elevantallet stiger fra 11600
i 1969 til 15000 i 1973. Uddannel-
sessesktoren er nu langt den stør-
ste post på det grønlandske bud-
get og driftsudgifterne til skole-
væsenet i perioden 1970 til 73
udgør næsten en fjerdedel af
samtlige driftsudgifter.
Derefter fik rådet forelagt en
indstilling om opførelse af et cen-
tralsygehus i Grønland til erstat-
ning for det nuværende Dronning
Ingrids Hospital, hvis bygninger
skal fornys i løbet af 1970'erne.
Ifølge indstillingen må det for-
modes at udgiften til et sygehus,
der kan varetage visse landsdels-
funktioner for Grønland og tillige
tjene som bysygehus for Godthåb,
vil beløbe sig til ca. 130 miil. kr.,
hvortil kommer udgiften til per-
sonaleboliger. Der var i rådet no-
gen usikkerhed overfor det store
beløb, og efter en drøftelse blev
sagen udsat til senere i møderæk-
ken, idet man ønskede en for-
handling med repræsentanter fra
sundhedsstyrelsen. Næste møde-
dag — onsdag — påbegyndes for-
handlingerne om investeringspla-
nen for 1970—74.
Enormt boligbyggeri
i de næste fem år
I løbet af ti år bliver boligmassen i byerne fordoblet.
For de næste fem år er der plan-
lagt en enorm investering i bo-
liger i Grønland. Planen har væ-
ret til behandling i Grønlandsrå-
det og kan nu ventes iværksat.
I tal går den ud på, at der skal
bygges 2340 boliger i byerne og i
Ungbo indrettes 700 ungkarlebo-
liger, hvortil kommer 200 boliger
i bygderne og hos fåreholderne.
Samlet pris er 543,6 mili. kr. Heraf
skal 424 miil. kr. bruges til grøn-
landskfødte og 119,6 mili. til ud-
sendte. Når femårsperioden ud-
løber vil boligmassen i byerne
dermed være fordoblet på ti år.
Men det har heller ikke set for
godt ud i Grønland. Man kender
det fra enkelte eksempler, men
noget samlet overblik har man
ikke haft. Det har man imidlertid
nu. I 1965 blev der gennemført en
boligtælling, og dens resultater er
offentliggjort af statistisk depar-
tement.
I 1965
Ved udgangen af 1965 fandtes i
Grønland 7464 boliger, hvoraf
5804 havde grønlandsk indehaver.
Siden tællingen er der opført 1600
boliger og boligstandarden er ble-
vet hævet for 8-9000 personer, så
det ser ikke mere så alvorligt ud
som tællingen viser.
Der fandtes i 1965 stadig 15
huse af ren tørvemur og 279
tørvemurshytter med træbeklæd-
ning. Kun godt 300 boliger fik
vand gennem ledning indført i
huset. Kun 1000 boliger havde
toilet/tørkloset, 2400 havde lokum,
mens 2250 eller 40 pct. af samtlige
boliger ikke havde noget som
helst. Badeværelser fandtes kun i
450 boliger. Gennemsnitsstørrel-
sen pr. bolig var 47.3 kvadratme-
ter i byerne, men kun 32,4 i byg-
derne. For Grønland som helhed
var boligarealet 7,6 kvadratmeter
pr. person (udsendte ikke med-
regnet), men ti år før var det
værre. Da var man nede på 3,9
kvadratmeter pr. person. Efter
dansk norm var 4075 boliger eller
over 70 pct. overbefolkede. Af
boliger med 3 eller flere personer
pr. værelse fandtes i alt 2646, og
her boede over 60 pct. af befolk-
ningen.
I 1700 boliger var der fire eller
flere personer pr. værelse, og
endelig var der 100 boliger med
fem eller flere personer pr. væ-
relse. I virkeligheden var der
100 boliger, som havde godt 8000
indbyggere. I 1967 blev brutto-
arealet i etagehusene sat op fra
65 kvadratmeter til 72 kvadrat-
meter. Det skyldes hovedsagelig
den daværende grønlandsminister
tidligere boligminister Carl P.
Jensen, som fandt det forargeligt,
at bruttoarealet var så lavt.
CA. 200 BOLIGSØGENDE
Udover nævnte antal boliger i
femårsperioden skal der opføres
erstatningsboliger til fraflytterne
fra K’utdligssat, men udgiften
hertil er givet på en særbevilling
af folketinget og berører ikke in-
vesteringsplanen. Pr. 1. august
blev der i Grønland registreret
i alt 1750 boligsøgende. Det er dog
ikke undersøgt, om alle ansøg-
ninger, hvoraf nogle er to år
gamle, stadig er effektive eller om
ansøgerne har fået bolig i mel-
lemtiden. Blandt ansøgerne i
byerne var 350 ugifte med børn.
Flertallet af ansøgere var ugifte.
I 1975 vil der være ialt 6500 bo-
liger i byerne, så det samlede an-
tal boliger i Grønland kommer op
på 7250. Dansk boligstandard vil
man dog stadig for de grønlandsk-
fødtes vedkommende ikke have
nået.
I femårsperioden skal opføres
608 boliger til helårsansatte ud-
sendte. Skolevæsenet er her den
dominerende faktor med 299 bo-
liger. KGH skal bruge 59 boliger
til officerer ved de kommende
trawlere.
Endvidere skal der opføres ind-
kvarteringsboliger til sæsonhånd-
værkere.
450 af de nuværende barakker
skal rives ned, da de er ubeboe-
lige. I 1975 vil der mod de nuvæ-
rende 2000 pladser kun være 1450
tilbage, men da anlægsaktiviteten
vil stagnere efter 1971 menes det,
at behovet alligevel kan dækkes.
Der gives store investeringer til boligbyggeriet det kommende fem-år.
tuberkulose akiorniardlugo sullniartut tapersersukit
tV ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekampelsan i Grønland
11