Atuagagdliutit - 22.01.1970, Blaðsíða 12

1960’erne har været skelsættende for
udviklingen af Grønlands erhvervsliv
----------------- Nytårsudtalelse af direktør Hans C. Christiansen, KGH.-
Ved dette årsskifte afslutter vi
ikke blot et år, men vi går ud af
1960’eme og runder dermed et
årti, som har været skelsættende
for udviklingen af Grønlands er-
hvervsliv, d.v.s. både (trafikken,
forsyningstjenesten og produktio-
nen. Samtidig står vi ved indgan-
gen tål et nyt årti, til 1970’eme,
som der må stilles meget store
forventninger til, ikke mindst
forventningen om, at dat må lyk-
kes for Grønland at udvikle et
bæredygtigt erhvervsliv, som kan
give befolkningen det nødvendi-
ge økonomiske grundlag for men-
neskelig udfoldelse.
Optakten til 1960’eme var for
KGH’s vedkommende præget af
stor optimisme, og en meget væ-
sentlig del af opgaverne var klart
formuleret i KGH’s industripro-
gram af 1959, som også blev et af
de væsentlige grundlag for det
program for den samlede grøn-
landske udvikling, der udforme-
des af Grønlandsudvalget af 1960.
Dermed var for hele Grønland
en optimistisk tone slået an for
indsatsen i 1960’erne, og for
KGH’s vedkommende lå der både
anerkendelse og udfordring i
G-60’s udtalelse om, at „udvalget
mener, at staten gennem Den
kongelige grønlandske Handels
virksomhed fortsat må være en
betydende faktor inden for det
grønlandske erhvervsliv, og at
det ikke vil være muligt at gen-
nemføre den udvikling, der er
planlagt for den kommende pe-
riode, uden at staten inden for
mange omåder må være initiativ-
tagende og i vidt omfang selv på-
tage sig opgaver inden for forsy-
ningstjenesten og produktionen".
Udviklingen i 1960’erne har be-
kræftet dette syn — og i mange
henseender vel nok mere efter-
trykkeligt end man nogen sinde
ønskede det, idet klimaforvær-
ringen og den efterfølgende ned-
gang i fiskeriet fra 1963 alt for
kraftigt har mindet om den sta-
digt truende usikkerhed på netop
den del af erhvervsfronten, som
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine modemiussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
danner grundlaget 'for udviklings-
filosofien, beskæftigelsesplaner,
lokaliseringspolitik og de mange
samfundsområder, der bygger på
disse forudsætninger.
Den diskussion om KGH’s frem-
tidige opgaver, der langtfra af-
sluttedes med G-60 betænknin-
gen, er stadig levende ved ind-
gangen til 1970’erne. Den -har ikke
kunnet hæmme dagens gerning,
men den har dog medført, at
1960-erne har stillet store krav,
ikke blot til arbejdsindsatsen,
men også til tilpasningsevne over
for usikre og skiftende politiske
retningslinier. Vi har kunnet læg-
ge hovedvægten på produktio-
nen, fordi alle nødvendigvis må
være enige om, at succes på dette
område er forudsætning for me-
get af det, vor tids indsats i
Grønland sigter imod. Også på
trafikkens område har forståelsen
for dens grundlæggende betyd-
ning for hele udviklingen været
stor nok til at sikre os mulighed
for at gennemføre betydelige for-
bedringer. Derimod svandt med
G-60 betænkningen interessen for
forsyningstjenesten ind. Vi har
måttet savne forståelse for forsy-
ningstjenestens betydning som
virkningsfuldt incitament for sta-
digt øget indsats i produktionen.
Derfor er butiksudviklingen i
1960’arnes sidste halvdel gledet
alt for stærkt i baggrunden, om-
end vi stadig på enkelte områder
fil glæde for grønlandske forbru-
gere har kunnet vise vej med for-
billedlige butikker. Derimod kan
vi konstatere stærk fremgang for
engroshandelen, for pakhusbygge-
ri og for etablering af olietanke.
På disse områder har udviklingen
haft et rimeligt tempo.
FORSYNINGSTJENESTEN
G-60 betænkningen stadfæstede
KGH’s forsyningspligt, men gav
ingen fortolkning af dens indhold.
Hvis man vil fortolke begrebet
som en forpligtelse til at forsyne
grønlandske forbrugere på tids-
svarende vis med alle varer, som
de med rimelighed kan gøre krav
på, kan der nok påpeges områ-
der, hvor bevillingssituationen
har gjort opfyldelse af dette krav
umuligt. Alligevel kunne KGH i
slutningen af 1950’erne præsen-
tere Grønlands første selvbetje-
ningsbutikker, og flere og stadig
mere hensigtsmæssige er kommet
til i 1960’erne. Forsyningstjene-
stens samlede omsætning steg i
1960’erne fra 81 miil. kr. i 1960
til over 250 milt. kr. i 1969.
Samtidig med denne forbrugs-
ting har vi ved fornuftigt sorti-
mentsvalg forsøgt at lede forbru-
get henimod varer, der har mere
blivende værdi. Til støtte for dis-
se bestræbelser introducerede
KGH i 1960’erne ved forbruger-
møder og udsendelse af det oply-
sende tidsskrift „Forbrugeren"
konstruktiv forbrugeroplysning:
Denne har sammen med den lige-
ledes i denne periode indførte
afbetalingshandel haft væsentlig
betydning for etablering af en
værdifuld ikontakt mellem grøn-
landske forbrugerorganisationer
og KGH.
Vi har lagt vægt på at støtte
gode forbrugsvaner (f. eks. ved
at introducere et fornuftigt mø-
beludvalg og andet hensigtsmæs-
sigt boligudstyr til rimelige pri-
ser), instruere forbrugerne i tin-
genes rette anvendelse og pleje
og vejlede forbrugerne for at
hjælpe dem til at disponere øko-
nomisk og forbrugsmæssigt for-
nuftigt over for de mange nye
valgmuligheder. Vi har også søgt
at bidrage til forståelsen for hen-
sigtsmæssig ernæring og at hjæl-
pe med til at give mulighed for
det. Alt dette er lykkedes godt på
mange områder, men selvfølgelig
ikke på alle. Ganske vist er
KGH’s salg af grønlandsk pro-
viant vokset til et par miil. kr.
årligt, men alligevel er tilfreds-
stillende forsyning på dette om-
råde stadig et problem — dels
fordi forbrugsvaner ændres, men
dels også fordi de store etable-
ringsomkostninger har gjort det
vanskeligt at Skaffe grønlandsk
proviant i god kvalitet og til ri-
melige priser fra de meget spred-
te og relativt små produktions-
steder til de stærkt voksende be-
folkningskoncentrationer. Som et
af de særdeles vellykkede forsøg
på at imødekomme ændrede for-
brugsvaner ved hensigtsmæssig
tilførsel af god ernæring til rime-
lige priser kan nævnes forbruget
af frugt, der ved forbedret trans-
port og lagring har kunnet ud-
vides meget betydeligt. Således
blev der i 1960 af KGH tilført
Grønland godt 200.000 kg æbler,
men i 1969 nærmer vi os 1 miil.
kg, og for appelsiners vedkom-
mende steg tallet fra knap 100.000
kg til lige ved 500.000 kg. På sam-
me måde har vi kunnet være med
i overgangen til frysevarer ved,
at også vi har oprettet en „fryse-
kæde", der ubrudt når fra pro-
duktionssteder i Danmark til de
grønlandske butikker og i mange
tilfælde ind i de grønlandske
hjem. At selvsamme kæde også
virker den anden vej for grøn-
landske produkter, er en anden
historie.
Selve ekspeditionsformen inden
for forsyningsområdet er ændret
betydeligt i det forløbne årti. Fra
at vi i 1959 havde en enkelt SB-
butik i Sukkertoppen er der nu
23 varehuse og S-butikker i byer-
ne og 9 ved udstederne. Hertil
kommer, at systematisk perso-
naleuddannelse har øget forståel-
sen for god kundebetjening.
Allerede før 1960 var der i
Grønland oprettet en del private
forretninger. Adskillige af dem
var endnu små dengang, men de-
res omsætningsfremgang har væ-
ret meget betydelig i 1960’erne.
Det genspejles af udviklingen i
den engroshandel, som det har
været naturligt for KGH at ud-
vikle, ikke blot for at forsyne
private handlende med enerets-
varer, men for i det hele taget
ved en hensigtsmæssig forsy-
ningstjeneste og konsulentvirk-
somhed at bidrage til oplæring
og udvikling af en selvstændig
grønlandsk handelsstand. Dette
er forklaringen på, at KGH’s om-
sætning til private handlende i
Grønland inden for dette årti steg
fra 430.000 'kr. i 1960 til 43 mdll.
kr. i 1969, d.v.s. at der har været
tale om en hundrededobling af
denne del af omsætningen.
Grønland gik ind i 1950’erne
med en kommissionsbetænknings
fromme håb om, at fremtiden
måtte åbne mulighed for, at pri-
vate grønlændere med tiden kun-
ne gå ind i butiksvirksomhed, evt.
på andelsbasis. En sådan udvik-
ling udeblev, fordi KGH’s virke
til fordel for grønlandske for-
brugere aldrig vil kunne give et
modsætningsforhold, som i andre
lande har dannet grundlag for
en kooperativ bevægelse. KGH
er i hele sin virksomhedsfilosofi
grønlandsk-kooperativ. Derfor
måtte man gå andre veje, og det
var KGH, som i 1960’erne viste
vejen ved i 1961 at forelægge
landsrådet konkret forslag om
forsøgsmæssig etablering af
brugsforeninger på grundlag af
eksisterende, rentable KGH-bu-
tikker. Det førte til oprettelse af
Grønlands første brugsforening,
der kom til at virke efter det af
KGH udformede forslag, og den
har stadig nært samarbejde med
KGH og opnået særdeles smukke
resultater — til trods for, at man
overtog hele vareområdet og så-
ledes gav afkald på kun at skum-
me fløden.
Generelt må siges, at der på
forsyningsområdet 1 tiåret er vist
et betydeligt initiativ såvel fra
enkeltpersoner som fra sammen-
slutninger for at øge den private
handels andel i omsætningen,
men det ser for os ud til, at det
kun er en del af forbrugsstignin-
gen, der dækkes af private for-
retninger, idet handelens omsæt-
ning stadig har fortsat sin opad-
gående tendens.
Hvordan denne udvikling vil
forløbe i det næste årti, kan der
sikkert være forskellige menin-
ger om, men så længe der i det
grønlandske samfund er et ønske
om sikkerhed for dagen i morgen,
og de klimatiske og geografiske
forhold stiller nu engang særlige
krav, vil der efter min opfattelse
også være behov for, at såvel
KGH som den grønlandske be-
folkning står på det grundlag,
som G-60 betænkningen gav. Det-
te grundlag bygger på tillid mel-
lem KGH og den grønlandske
forbruger — og her ved afslut-
ningen af 60’erne er der intet,
der tyder på en tillidskrise. Lyk-
keligvis kan dette dokumenteres
på mange måder, men det under-
streges bl. a. af, at befolkningen
i både Upernivik og Frederiks-
håb fastholder sit ønske om, at
KGH opfører de butikker, der
står i investeringsplanerne til og
med 1974.
Det sikkerhedsmæssige, der i
Grønland ofte er koblet sammen
med det økonomisk usikre, må
nok blive ved med at være en
statsopgave, og den kan vi være
med til at løse, hvor KGH end
måtte være placeret i Danmark
i løbet af 1970’erne.
PRODUKTIONEN
Et tilbageblik over produktionens
udvikling i 1960’erne må blive
præget af det alvorlige tilbage-
slag i klimaet, som vi blev ramt
af. Fra 1963 har isforekomsterne
været så stærkt stigende, at man
kun kan håbe, at klimaks må væ-
re nået med de katastrofale år
ved udgangen af 1960’erne. Trods
en stærk forøget teknisk indsats
på søen og i land er det grønland-
ske torskefiskeri ved udgangen af
perioden ca. 44°/o lavere end i
1962.
Den så ofte understregede en-
orme risiko ved enhver investe-
ring i et arktisk område er blevet
alt for stærkt bekræftet, men
samtidig synes udviklingen at be-
kræfte rigtigheden af at frem-
skynde overgangen til havgående
fiskeri ved introduktion af større
bådtyper, fremfor alt trawlere.
Denne opfattelse styrkes også af
fremmede trawleres fangstresul-
tater på internationalt farvand ud
for Grønland, hvor der stadig
fanges ca. 400.000 tons torsk år-
ligt — men grønlændernes andel
i fangsten har været faldende.
Derfor er vi kommet i en højst
ugunstig position med faldende
udbytte i virksomhederne og sam-
tidig stærkt faldende verdens-
markedspriser. Det har ført med
sig, at Grønland i sidste halvdel
af 1960’erne har måttet afsætte
sine frosne torskeprodukter til
priser, som ikke har kunnet dæk-
ke de samlede produktionsom-
kostninger.
Udnyttelse af landanlæggenes
produktionskapacitet spiller selv-
følgelig en stor rolle for opnåelse
af et rimeligt resultat — og de
grønlandske fabrikker er stadig
under indkøring og lider under
råvaremangel. Vi må sætte vor
lid til, at det lykkes ved voksende
indsats af trawlere i grønlands-
fiskeriet at løse dette problem.
Med det foreliggende investe-
ringsprogram vil dette være mu-
ligt i første halvdel af 1970’erne.
I denne tid skal udbygningen af
fabrikkerne til arbejdsduelige en-
heder være afsluttet, således at
produktionsanlæg, serviceanlæg i
land og bådantal er afstemt efter
hinanden. I anden halvdel af
1970’erne skal hele industripro-
grammet så stå sin prøve — og
først da vil det kunne afgøres,
om der er muligheder for at byg-
ge videre på dette grundlag.
På et enkelt område har 1960’
erne været et eventyrligt årti.
Laksen har jo vist sig i de grøn-
landske farvande i mængder som
aldrig før. Vi kan kun glæde os
over, at de grønlandske fiskere
har fået en smule del i de rig-
domme, som laksen har betydet
for andre lande hidtil. Laksen
giver i dag grønlandske fiskere
20 pot. af den samlede indhand-
lingsværdi, men fuld kompensa-
tion for svigtende torskefangst
har laksen ikke kunnet give hver-
ken til landanlæg eller fiskere,
bl. a. fordi held og uheld jo sjæl-
dent rammer samme sted.
Rejefiskeriet i Diskobugten har
gennemgået en meget lovende ud-
vikling, idet det er blevet 4-dob-
let fra 1460 tons i 1960 til 5.800
tons i 1969, og grænsen for reje-
felternes ydeevne synes endnu
langtfra at være nået. Vi har kun
gjort første skridt til udnyttelse
af forekomster på internationalt
område — men her vil mulighe-
derne jo også stå åbne for andre.
Trods stadig voksende konkur-
rence er det lykkedes at gøre de
grønlandske rejer til et eftertrag-
tet kvalitetsprodukt. Derfor er
denne produktionsgren også Øko-
nomisk lovende. Nu og da har
der været balance i regnskabet
med en ikke ubetydelig udbytte-
deling til fiskerne, og den vil
efter alt at dømme vende tilbage,
når de allerseneste års udvidelser
er afsluttet og indkørt.
For produktionen i den syd-
ligste del af Grønland derimod er
fremtidsudsigterne særdeles usik-
re. Siden 1963 har den ugunstige
udvikling af de klimatiske for-
hold hæmmet fiskeriet, og siden
1968 har isen været en afgørende
hindring for at få skabt balance
på produktionsmulighederne i
DYRE BILER UDLEJES
TIL BILLIGE PRISER
Opel GT 1900 — Ford Mustang — Capri — Volvo 142 S — MGB — Jaguoaor E — Mercedes 250 SE 280. — Køb og salg af nye biler.
J. CHRISTENSEN/JONNA JENSEN Biblioteksaleen 8 . 2850 Nærum.
12