Atuagagdliutit - 22.01.1970, Blaðsíða 17

ukiune aggersune tatdlimane tugdleringne
OKalugfiliornigssanik pilerssårutit
Kirkebyggeri i den
kommende femårsperiode
Efterårets planlægningsmøder
var imødeset med stor spæn-
ding. Behovet for kirkebyg-
geri er meget påtrængende i disse
år, hvor befolkningskoncentra-
tionen for alvor mærkes i de
store byer og har til følge, at de
gamle kirker derved bliver alt
for små og slet ikke kan imøde-
komme tidens krav. Samtidig må
vi alle erkende den stramme øko-
nomiske situation, og behovet for
nybyggeri er stort inden for alle
samfundsgrene.
Der er grund til at være tak-
nemmelig for den forståelse, vore
Problemer har mødt hos alle
myndigheder, i ministeriet såvel
som i Grønland. Vi må erkende,
at der er lang vej fra planlæg-
ning til virkeliggørelse, og de se-
nere år har vist, at der kan kom-
me drastiske og uventede ned-
skæringer i det projekterede byg-
geri, men planlægning er dog det
første skridt på vejen, og så har
man da lov at håbe, at planerne
bliver godkendt hele vejen igen-
nem.
I 1970 påbegyndes den nye kir-
ke i Godthåb og byggeriet skal
være afsluttet i 1971, idet ind-
vielsesdatoen allerede er fastlagt
til den 3. juli 1971.
Ifølge anlægsplanerne opføres
der i perioden 1970—1974 nye kir-
ker i Julianehåb, Frederikshåb
°g Sukkertoppen. Sidstnævnte vil
dog først kunne færdiggøres i
1975. Af økonomiske grunde har
man måttet udskyde opførelsen
af Frederikshåb nye kirke fra
1972—73 til 1973—74.
Det må også nævnes som et nyt
fænomen, at man fra privat side
Påtænke at deltage i kirkebyg-
geriet i denne periode, idet Kø-
benhavns kirkefond omgås med
Planer om at bygge en ny kirke
i Agto. Det oplyses, at kirkens
arkitekt til sommer vil udrejse
for at orientere sig om forhol-
dene på stedet, og man håber at
kunne gennemføre dette kirke-
byggeri i 1971.
Selv om vi må være tilfredse
med de opnåede resultater, må
<Iet dog erkendes, at der findes
andre påtrængende opgaver, som
udskydes til næste periode.
I~et gælder nyt kirkebyggeri i
. rssaK. I Godhavn har man og-
så længe næret ønske om en stør-
r® kirke. Det er meget vanskeligt
a ndvide den nuværende kirke
uden at ødelægge dens særpræ-
gede stil. Det skal erkendes, at
kirken er for lille i forhold til
dolkningens størrelse, men no-
8 tilfredstillende løsning er
endnu ikke fundet. I Angmag-
salik må kirken også være for
e> men heller ikke her er der
taget stilling til, hvordan proble-
met skal løses.
I flere af de større bygder er
kirkerne alt for små. Der kan
nævnes Arsuk, Kangåtsiaic og
flere andre.
Det må konstateres med til-
fredshed, at der i perioden af-
sættes beløb til istandsættelse af
den gamle viceprovstebolig i Ja-
kobshavn og til bygning af præ-
steboliger i Sukkertoppen og Hol-
steinsborg. Det må være indly-
sende, at præstearbejdet i en by
er så specielt, at boligen må være
centralt placeret. Der må ved ind-
retning tages hensyn til, at præ-
stens arbejde såvel det admini-
strative som det rent kirkelige
kan foregå ud fra præstens hjem.
Til anlæg og vedligeholdelse af
kirkegårde er der årligt afsat et
beløb på 190.000. Der er behov
for anlæg af nye kirkegårde i de
hastigt voksende byer. I Godthåb
bør man allerede nu være op-
mærksom på, at der sikres grund
både til en tredje kirke og en
fremtidig kirkegård i Malenelan-
det. Det er velkendt, at der er
store problemer med hensyn til
kirkegården i Sukkertoppen. På
Østkysten er forholdene ved byg-
derne enkelte steder så alvorlige,
at der hurtigst muligt må sikres
penge til nyanlæg. Der er håb
om, at vi med bevillingens stør-
relse efterhånden kan få bragt
orden i disse forhold.
De nedlagte kirkegårde udgør
et problem for sig. Især i hunde-
distrikterne må der gøres en ind-
sats for at få skabt forsvarlige
forhold. Der er byer, hvor ned-
lagte kirkegårde virker direkte
skæmmende i bybilledet. Det er
mit håb, at vi i godt samarbejde
med menighedsrepræsentationer
og kommunalbestyrelser kan fin-
de forsvarlige løsninger rundt
omkring.
Hvis planerne holder, skulle vi
således gå ind i en periode, hvor
man har udsigt til at nå mange
af de mål, som menighederne i
årevis har set hen til. Herfra vil
vi samtidig bestræbe os på at give
de enkelte menigheder lejlighed
til at følge udviklingen, så de
kan føle, at de selv er medbe-
stemmende i det, der skal udfor-
mes.
For tiden ser det ud til, at ud-
viklingen vil gå i den retning, at
de enkelte byer og kommuner
skal tildeles større medindflydel-
se og ansvar for udviklingen. Der
er ingen grund til at tvivle på,
at den samme udvikling vil ske
inden for menighedsrepræsenta-
tionernes arbejde. Derfor håber
jeg på et godt samarbejde med
menighederne, når alle planerne
skal virkeliggøres.
K. L.
ukiup matuma nikinerane igdlu-
liagssanut pilerssårusiorfik nutåK
iserfigissugssaugavtigo Kularnår
ngitsumik Kavsit soKutigisinauvåt
OKalugfiliornigssamik pilerssåru-
tit sut ukiune tåukunane pilersså-
rusiorfiussune pigssamautigine-
Kamersut.
ukiarmilo pilerssårusiortut a-
tautsimlnere soKutigeKalugit ma-
lingneKarsimåput. ukiune måku-
nane OKalugfiliornigssanut pissa-
riaKartitsineK imåinaujungnaersi-
maKigame, inungnik eKiterisitsi-
nerup igdloKarfingne angnerne
misingnarsivdluarfiane imåitunik
kinguneKardlune: OKalugfit piso-
Kaunerussut mikivatdlålersimané-
rånik nalivtinutdlo nalerKukung-
naerdlutik. peKatigititdlugule sia-
nigissariaKarparput aningaussa-
nik sipårniarneK migdlilerinerta-
KartartoK, inuiaKatigitdlo avale-
Kutaine tamagingne nutånik sa-
naortugagssaKartitsinernut pissa-
riaKartitsissarnerit.
ajornartorsiutivta nålagkersui-
ssunit ministeriamitdlo Kalåtdlit-
nunånilo pissortanit påsinenar-
dlutik soKUtigineKartarnerat ku-
jéssutigissagssauvoK. påsissaria-
Karparputdle pilerssårusiornermit
piviussungortitsinigssamut avKutå
sivisusinaussartoK, ukiutdlo ki-
ngugdlit takutipåt pilerssårusiao-
rérsugaluit ilångartuivfigineKaru-
jugssuarsinaunerat. pilerssårusi-
ornerdle piviussungortitsinigssa-
mut avdloriarnerit sujugdlersaråt
neriugtariaKarsinauvdlune piler-
ssårutit tamarmik akuerineKarsi-
naunigssånik.
1970-ime Nungme OKalugfiliag-
ssaK nutåK autdlarnersugssauvoK
nåmagsissugssauvdlune 1971-
imut, atorKårtivfigsså aulajange-
rérsimangmat 3. juli 1971-imut.
pilerssårusiat nåpertordlugit
1970-imit 1974-imut OKalugfit nu-
tåt sananeKartugssåuput K’aKor-
tume Påmiune Manitsumilo. ki-
ngugdlerdle imaKa aitsåt 1975-
ime inisavdlune. aningaussanik
ajornartorsiuteKarneK pissuvdlu-
ne Påmiune OKalugfiliornigssaK
kinguartitariaKalersimavoK 1972/
73-imit 1973/74-imut.
amåtaoK nutaussoK taissaria-
KarpoK pilerssårusiorfiussume tå-
ssane privatit tunganingånit OKa-
lugfilioKataussoKarniarmat, tåssa
Københavnime OKalugfiliortitse-
Katigit Agtume nutåmik OKalugfi-
liortitsinigssamik pilerssåruteKar-
mata. OKautigineKarpoK OKalug-
figssap titartaissugsså aussamut
tåkukumårtoK Agtume pissutsit
misigssuatåriartordlugit. neriugi-
neKarpoK OKalugfiliagssaK tåuna
suliarineKarsinaussoK 1971-ime.
nauk angussat iluarisimåralua-
ruvtigigdlunit nalungilarput su-
liagssat avdlat pissariaKavigka-
luit pilerssårusiorfigssamut tug-
dlermut utandtariaKartut. tai-
måiput Narssame nutåmik OKa-
lugfiliornigssaK. K’eKertarssuv-
taoK sivisumik kigsautigisimavå
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 0 . ESBJERG
OK^Jygfik angnerussoK. måna OKa-
lugfja agdlisavdlugo ajornarmat
issikua ingmikut itoK ajoKusema-
go, tåssalyiyp oKalugfia inuisa
amerdléssusiånut nalerKutdlugo
mikivatdlårdlunp. agdlisagaluar-
patdlo iluagtitumik periarnigsså
sule navssårineKarane. Angmag-
ssalingmisaoK OKalugfik mikivat-
dlålersimavoK, tåssunåtaordle a-
jornartorsiut KanoK iluarsineKa-
rumårtoK sule aulajangivfigine-
KarsimångilaK.
nunaKarfingne angnerne Kavsi-
ne OKalugfit mikivatdlårput. tai-
neKarsinåuput Arsungme, Ka-
ngåtsiame, avdlanilo Kavsine.
nuånårutigalugo takussariaKar-
poK ukiune pilerssårusiorfiussune
aningaussanik ingmikortitsine-
Karsimangmat viceprovstip Iluli-
ssane igdlorssuatoKåta iluarsar-
nigssånut atortugssanik, Manitsu-
milo Sisimiunilo palasip igdlor-
ssualiornigssånut. naluneKångilaK
palasip igdlOKarfingme suliå ima
ingmikut itigissoK igdlua tamanut
akunaitsumitariaKardlune. palasi-
nut igdluliomerme sianigissaria-
KåsaoK palasip suliåta nålagker-
suinermut tungassortå ilagingnui-
nardlo tungassortå igdluane su-
liarineKartugssaussarmata.
iliveKarfigssanik sananermut
iliveKarfingnigdlo aserfatdlagtai-
linermut ukiumut atugagssatut
ingmikortineKarsimåput 190.000.
nutånik iliveKarfiliornigssaK pi-
ssariaKarpoK igdloKarfingne ag-
dliartulertortune. Nungme soku-
tiginiartariaKalerérpoK K’uag-
ssugssup (imalunit Kinguvta) er-
Kåne OKalugfigssap tungavigssåta
iliveKarfigtariumågagssåtalo ini-
mingnerneKarnigssåt. naluneKå-
ngilaK Manitsume iliveKarfiup
ajornartorsiuteKarnerujugssua.
Tunume nunaKarfit ilåine pissut-
sit ima ajortigaut piårnerpåmik
nutåmik iliveKarfiliagssat ani-
ngaussagssaKartiniartariaKardlu-
tik. neriutigineKarpoK aningau-
ssagssarititat angnertussusiat tai-
maiginåsagpat pissutsit iluarsiar-
tortineKarumårtut.
iliveKarfit atorungnaersut ing-
mingne ajornartorsiutåuputaoK.
pingårtumik KingmeKarfiussune
suliniuteKartariaKarpoK pissutsit
erKanaitdlisarniardlugit. igdlo-
KarfeKartarpoK atorungnaersunik
iliveKarfilingnik igdloKarfingmut
kussanaitdlisautauginalersunik.
neriutigåralo ilagit sivnersait
kommunalbestyrelsitdlunit sule-
Katigivdluardlugit tamane tamå-
ne nåmaginartunik ånrigssussine-
KartarsinaussoK.
pilerssårusiat taimaiginardlutik
atåsagpata taimaitdluta iserfigi-
artorparput pilerssårusiorfik a-
nguniagkanik Kavsinik sujunerta-
Karfik ukiorpålungne ilagit issigi-
narsimassåinik. peKatigititdlugulo
mångånit sapingisavtinik ilagit
ingmikortukutåt ineriartornermik
malingnautiniartåsavagut malugi-
sinautitdlugit nåmagsiartugagssa-
ne nangmingneK aulajangéKatau-
sinaunerånik.
måna imailiartorunalisaoK ine-
riartorneK matuma tungånut
ingerdlalisagunardlune igdloKar-
fit atausiåkåt kommunitdlo ine-
riartornermut angnerussumik pi-
sinautitauleriartusassut akissug-
ssautitaulisavdlutigdlo. Kularuti-
gissariaKångilaK ineriartorneK
taimåitOK ilagit sivnersaisa suliå-
ta iluane pisinaujumårtortaoK.
taimåitumik ilagit suleKatauvdlu-
arnigssånik neriugpunga pilersså-
rutit tamarmik piviussungusag-
pata.
K. L.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
SE HVILKE FORDELE DE OPNAR VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
• Deres økonomiske fordel — spar 20-50 °/o.
• -=-20 «/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
• Portofri forsendelse kan opnås.
• Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
• Effektiv service!
• Effektiv vejledning af fagfolk!
• Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
• Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
17