Atuagagdliutit - 22.01.1970, Blaðsíða 21

Det er ærgerligt, du skal være barnepige, siger Susanne,
ungdoms- eller aftenskole nu.
S: Ja, de slutter jo til påske.
I: Jeg var lige i ungdomsklub-
ben i går. Der var næsten
ingen.
S: Nej, vi skulle have fjernsyn.
Så kunne man sidde og blive
underholdt hver aften.
I: Du siger: Blive underholdt.
Tror du ikke snarere, at vi
skulle finde ud af, hvilke mu-
ligheder der er for unge her i
byen.
S: Ja, der er jo, foruden dem vi
lige har nævnt, kaffebaren.
I: Det er jo bare et sted, hvor
man hygger sig og hører mu-
sik.
S: Hvilke foreninger er der
egentlig?
I: Der er kvindeforeningen, men
det er vi for unge til.
S: Der er sportsforeningerne, men
det er mest for mænd.
I: Hvad med spejderne?
S: Ja og kristelig forening.
I: Må jeg se, jeg kan ikke huske
flere lige i øjeblikket.
S: Det var da også mange mulig-
heder.
I: Ja, men ved du, hvad jeg
tror?
S: Nej?
I: Jeg tror, at grunden til at vi
keder os er den, at vi vil have
det hele lige ind ad døren uden
at lave noget selv.
S: Det lyder meget godt; men
hvor er jeg sløv.
I: Skal vi ikke lige gå over til
Peter og Karen og se den lille?
S: Jo, lad os det.
28. avangusungneK.
ila avångunaKaoK pisimassoKar-
skal jeg tage dem med hjem
og hænge dem op.
S: Gør du så det?
I: Ja naturligvis. De hænger på
væggen i mit værelse.
27. Inger pSrssissusaoK.
Ingerip igdlummine sule nuåna-
rå. uvdloK nåvdlugo suliagssaicar-
tuåinarpoK. igdlume sulinermut
pikorigpatdlångilaK misiilingniku-
ngisåinaramiungme, uvdlutdle ta-
maisa pitsångoriartorpois. uvdlå-
riaK tamåt mérKat kisiméKatigi-
ssarpai. uvdlup-Kencanut ningiu-
at Marianne angerdlartarpoK. a-
tautsimordlutigdlo igfiartorérå-
ngamik igdlume suliagssat ikioKa-
tigigdlutik inårsartarpait.
uvalit tamaisa Ingere nal. ak.
mardluk sulineK ajorpoK, kisiåne
angerdlamigssane eKiagis;sara-
miuk mérKat ilånériardlune pi-
sugtuaKatigissarpai. sila ajoråingat
mérKat pinguanatigissarpai atuv-
fatdlugitdlunit.
Stk. 27: Gloser
De skal ud til middag — neriar-
tusåput.
Læse for dem — atuvfåpai.
Hvad forstand har du på husar-
bejde? — igdlume suliagssamut
sumik sianigissaKarpit.
Frækkeste — sorråinerpåK.
Hænge den op — nivingarpå.
Lektion 28. Her er så kedeligt,
her sker ingen ting.
(uds. 4. februar, 1970)
Det er hen på vinteren. Det er
for koldt til at trave ture. Af og
til går pigerne i biografen; men
det er de samme film, der bliver
vist. Der er i lang tid ikke kom-
met nye film til byen. Der er
dansemik hver uge, og det glæder
de sig til, men ellers keder de
sig. Susanne og Inger taler om,
hvad i al verden de skal få titlen
til at gå med.
I: Ih! hvor jeg keder mig.
S: Ja, hvor er her trist.
I: Der sker ingenting.
S: Jeg føler mig, som om jieg
var 90 år.
I: Bare der snart kom en god
film, eller bare nogle nye. Så
kunne man da gå i biografen.
S: Ja, det er de samme film, de
viser den ene gang efter den
anden. Der er en af dem, jeg
har set mindst 3 gange; men
den var nu også sød.
I: Jeg gider ikke læse bøger. Der
er ikke kommet nogle nye
ungdomsbøger, og dem de har,
har jeg læst.
S: Uh! og der er kun dans en
gang om ugen.
I: Det er for sent at begynde på
nerme ajorpoK. ukioriartulerpoK.
pisugtuamigssamutdlo Kianarpat-
dlårdlune. ilånikut niviarsissat
fAlmeriartaraluarput filmitdle su-
jornatigut takorérsimajuåinar-
pait. sivisujårssuarmik igdloKar-
finjtmut filminik tikitOKarsimå-
ngilaK. sapåtit akunere tamaisa
KitigtoKartarmat KilanårissaKåt,
tåunalo pingikåine avångusugtar-
put. S'usannip Ingerivdlo oKatdli-
seråt Kanon ilivdlutik avångu-
sungnaf.ik pivfigssaK ingerdlapat-
dlagtisinauvdlugo.
Susanne og Inger keder sig.
Stk. 28: Gloser
Trist — tujorminartoK.
De viser film — filmimik taku-
titsiput.
Slutter — nåvoK.
Blive underholdt — inugsiamer-
sårfigitipoK.
Vi lige har nævnt — taerigarput.
Kristelig forening — peKatigigfik
kristumiussoK.
Muligheder — periarfigssat.
Grunden til — pencutaussoK.
Hvor er jeg sløv — aramanaunga.
Lektion 29. Ingers far.
(uds. 6. februar, 1970)
Ingers far er næsten aldrig
hjemme. Om dagen passer han
sit arbejde. Om aftenen er han
optaget af møder. Han er også
med til at lave avis. Han skriver
selv artikler, og han oversætter
de andre medarbejderes artikler.
Så skal avisen duplikeres og hef-
tes. Når han har tid, oversætter
han bøger.
Ingers mor døde for mange år
siden, og Inger og faderen er
alene. Sommetider inviterer han
gæster, og ofte kommer folk og
besøger ham. Annelise, en yngre
kontordame, kommer sommetider
på besøg. Hun er vældig flink,
men Inger kan ikke lide hende.
S: Hvorfor 'kan du ikke lide
Annelise. Hun er da flink.
I: Ja vist, hun er skam flink,
men jeg er træt af hende.
S: Hvorfor?
I: Hun kommer næsten hver af-
ten.
S: Hvad siger din far til det?
I: Han bliver glad, når hun
kommer.
S: Tror du, han er forelsket i
hende?
I: Nej, hun er jo gammel.
S: Er hun det? Hvor gammel er
hun?
I: Hun er mindst 35 år.
S: Er hun så gammel? Jeg troe-
de, hun var 30.
I: Far gifter sig aldrig igen.
S: Siger han det?
I: Ja, han har selv sagt, at han
ikke har tid til at have en
kone.
S: Har han da meget at lave?
I: Det har han. Han er næsten
aldrig hjemme.
S: Hvad 'laver han?
I: For det første passer han sit
arbejde. For det andet er han
medlem af kommunalbestyrel-
sen. Så laver han avis.
S: Men sommetider er han da
hjemme.
I: Ja, det er han; men så arbej-
der han også. Han er ved at
oversætte en bog.
S: Hvornår snakker I sammen?
I: Vi snakker næsten aldrig sam-
men. Far har ikke tid.
S: Hvem snakker du så med?
I: Med dig, og med de andre
unge. Jeg snakker også meget
med Marianne. Hun er flink.
S: Hvad snakker I om?
I: Om alt muligt.
29. Ingerip anguta.
Ingerip angutå angerdlarsimångi-
såinangajagpoK. uvdlukut suliv-
fine pårissarpå, unukutdlo ataut-
simlkiarajugdlune. avisime åma
sulenatauvoK. nangmineK agdlau-
tigissaKartarpoK suleKatimilo ag-
dlautigissait nugtertardlugit. tau-
va avise naKiterneKartarpoK kå-
kerssameKartardlunilo.
pivfigssaKarångame atuagkanik
nugterissarpoK.
Ingerip anånå ukiorpagssuit Kå-
ngiutut toKuvoK, Ingere angunilo
kisimiput.
ilånikut KaerKussissarpoK akug-
tungitsunigdlo inungnik pulaorto-
Kartardlune.
agdlagfingmioK inusukåK Anne-
lise ilånikut pulaortarpoK. pitsa-
rujugssuvoK, kisiåne Ingerip nuå-
naringilå.
Stk. 29: Gloser
Træt af hende — Katsupå.
Oversætte — nugterivoK.
Om alt muligt — sut tamaisa piv-
dlugit.
Lektion 30. På skitur.
(uds. 9. februar, 1970)
Det er blevet godt skiføre. En
søndag, hvor begge pigerne har
fri, beslutter de sig til at tage på
en skitur. Vejret er stille, og so-
len skinner fra en skyfri himmel.
Der skal være skikonkurrence
inde ved hoppebakken, og piger-
ne vil løbe derind. De tager mad-
pakker med og nyder turen.
I: Er du klar til at tage af sted?
S: Mor er lige ved at være fær-
dig med min madpakke.
I: Det må være dejligt at have
en mor fil at ordne sådan
noget.
S: Du er da dygtig til at klare
dig selv.
I: Det har jeg jo været nødt til.
S: Nu siger mor, at alt er i orden.
I: Har du fået smurt dine ski
ordentligt?
S: Jeg håber, de glider godt.
I: Skal vi ikke nøjes med den
lille rygsæk. Vi kan nemt have
det hele i den.
S: Ja, så kan vi skiftes til at
bære den.
I: Jeg tager ikke skiene på her.
Sneen er alt for hård.
S: Ja, vi venter, til vi kommer
ud af byen.
I: Der er allerede mange på vej
ud.
S: Vejret er da også meget fint.
I: Skal vi tage skiene på her?
Har du ikke fået nye? Jeg sy-
nes, det var nogle andre, du
havde sidste år.
S: Jo, jeg købte dem i fredags
for mine sparepenge. Peter
hjalp mig med at ordne bin-
dingerne.
I: Jeg glemte helt at smøre støv-
lerne ind, så de så frygtelige
ud, da jeg fandt dem frem;
men efter et par timers arbej-
de, blev de helt pæne.
S: Hvad laver din far i dag? Skal
han ikke ud og se på hoppene?
I: Far! Han får sikkert besøg.
Da jeg spurgte, sagde han, at
han ikke havde tid, han havde
så meget arbejde. Ha! Det kan
man jo også kalde det.
S: Du bliver så sur, hver gang
jeg spørger, hvad din far la-
ver. Hvordan går det med
børnene?
I: Hov, den bakke tør jeg ikke
tage.
S: Jo, kom nu. Du skal bare gå
ned i knæene.
I: Løber du først?
S: Ja, jeg er kørt.
I: Sikke en fart vi havde på. Jeg
var nær aldrig standset.
S: Du må se at få lært at bremse.
Se, du skal gøre sådan.
I: Jeg er bange for at falde.
S: Det er da meget værre, hvis
du fortsætter ud over en
skrænt eller brækker benene.
I: Er du gal, det har jeg slet
ikke tid til. Hvad skal bør-
nene gøre? De kan ikke und-
være mig.
S: Du er helt vild med de unger.
I: Du skulle vide, hvor dejlige
de er.
S: Tak! Det har du allerede for-
talt mig 117 gange. Det var
dig, der ikke kunne lide børn.
I: Er du misundelig?
S: Skal vi ikke se at komme vi-
dere?
I: Se, der har de alt klar til kon-
kurrencen. Det bliver spæn-
dende at se, hvem der vinder.
S: Vi skal finde et godt sted,
hvor der er sol og læ.
I: Her er dejligt.
21