Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 20
Vi driver ikke pr osely tmager i! Tidligere landsprovst Svend Erik Rasmussen er i danske dagblade cite- ret for en række hårde udtalelser om den katolske kirkes virke i Grøn- land. Grønlandsposten har opfordret den romersk-katolske præst, Finn Lynge, til at svare på en række spørgsmål vedrørende de hårde ord. Adskillige danske dagblade citerede for kort tid siden tidlige lands- provst i Grønland, nu domprovst i Haderslev, Svend Erik Rasmussen, for en række udtalelser om den romersk-katolske kirkes virke i Grøn- land. Den katolske kirke driver mission og proselytmageri, sagde Svend Erik Rasmussen ifølge avisreferaterne. Og videre: — At kato- likerne kalder deres tilstedeværelse i Grønland for præsentation, er i mine øjne noget sludder. — Mit forhold til økumenien har fået sit grundskud ved at se den måde katolikerne arbejder i Grønland. Anledningen til disse udtalel- ser var et foredrag om „Kirkeliv i Grønland", som domprovsten — en af emnets største personlig- heder — holdt i Liselund. Ifølge Kristeligt Dagblads refe- rat af foredraget sagde Svend Erik Rasmussen om Romerkir- ken: — Der findes en meget lov- mæssig opfattelse af kristendom- men i Grønland, selvom det kni- ber med at efleirleve budene. De forstår bedre at dø med denne form for kristendom end at leve med den. Og nu er Romerkirken, efter at landsdelen er blevet åb- net, kommet til Grønland. Her ligger en fare, ikke i den pragt den optræder med, men at den altid kan give faste og præcise svar på alle spørgsmål. — Forskellige sekter har for- søgt af vinde terræn, citeres dom- provsten videre, — uden at de-har vundet tilhængere. Men Romer- kirken har sendt menneskelige personligheder med fin uddannel- se til Grønland. I løbet af kort tid kom fire præster. De driver mission blandt dem, som er mest kirketro og søger at vinde pro'e- lytiter. Mit forhold til økumenien har fået sit grundskud ved at se deres virke. Det er kirken, det eneste som har stået fast i ud- viklingens stormvind, de angriT ber. Den grønlandske konserva- tisme er det bedste bolværk mod Romerkirken. (Citat slut). De tre katolske præster i Godt- håb besluttede at forblive tavse og undlade at kommentere refe- ratet af Svend Erik Rasmussens udtalelser, dels fordi de fandt det forkert at indlede en diskussion på så spinkelt et grundlag, som de mener avisreferater er, dels fordi flere af Svend Erik Ras- mussens formodede oplysninger er så ukorrekte, at man slet ikke finder anledning til at tro, at han skulle have udtalt dem. Men Grønlandsposten har — ligesom Aktuelt Kvarter i Grøn- lands Radio — ment, det er rig- tigt at opfordre den katolske kir- kes repræsentanter i Grønland til at besvare nogle spørgsmål ved- kommende sagen. Pastor Finn Lynge fandt anledning til at rot- te nogle fejl, som Svend Erik Rasmussen ifølge avisreferaterne havde gjort sig skyldig i: TRE GRØNLANDSKFØDTE KATOLIKER — Jeg vil først nævne, at der på intet tidspunkt har arbejdet fire katolske præster samtidig i Grøn- Finn Lynge land. Der har aldrig været mere end tre, og det er det antal, vi tæller for øjeblikket. Om disse tre præster er menneskelige per- sonligheder, vil jeg helst undlade at udtale mig om, men at de skul- le have nogen særlig fin uddan- nelse, kan jeg fuldstændig af- kræfte. Vi har alle tre standard- uddannelsen, seks års teologisk studium, og det er for øvrigt sam- me studietid som præster i den danske folkekirke. — Hverver De poselytter? — Det ville være meget forkert at sige, og især blandt den mest kirketro del af befolkningen. — Har De da ikke omvendt mange protestanter? — Absolut nej! Dags dato fin- des i alt kun tre grønlandskfødte katoliker, og — i al ubeskendehed — er jeg selv den ene. En anden blev katolik i en anden verdens- del, hvor vedkommende ophol- der sig for tiden. Den -eneste af de tre, soni vi her i Grønland har optaget i den katolske kirke, er en grønlandsk kvinde nede syd- på, og det skyldes aldeles, at hun EM. Z. SVITZER T rælnstf orretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orplt mångertut umlarssualtorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo er gift med en dansk katolik, og at hun har ønsket at følge sin mand og sine børn. Der kan der- for under ingen omstændigheder — efter vor opfattelse — være tale om, at vi har drevet „prose- lytiserende" virksomhed. Hvor man i øvrigt kan have en sådan viden fra, er mig fuldstændig uvis. — Hvad er De her for, hvis ikke De driver missionsvirksomhed? — For det første er der jo et vist anital katoliker i Grønland — et halvt hundrede vil jeg tro. Dem skal vi betjene, men de er spredt over hele den grønlandske kyst, og det kræver meget rej- seri. Som regel er mindst en af os på farten, og der må altid være én her i Godthåb, hver der konstant er en lille menighed. Vi har, kan jeg nævne, et meget lille sogn — set som anital medlemmer af menigheden — men vel nok verdens største sogn i udstræk- ning. Det sidste sætter grænse for, hvor få præster vi kan være for at betjene menigheden blot nogenlunde tilfredsstillende. MEN VI VIL GIVE GRØN- LÆNDERNE EN VALGMULIG- HED SOM ALLE ANDRE — Men vi er her naturligvis og- så for at give den indfødte grøn- landske befolkning en valgmulig- hed kirkelig set. Det er bestemt et af vore formål i tidens løb at skabe en reel mulighed for, at en hvilken som helst — i hvert fald herboende — grønlænder har mulighed for at lære den ka- tolske kirke at kende på sit eget sprog. For at fuldende beretningen om vor virksomhed kan jeg tilføje, at vi også praktisk set søger at øve samfundsnyttig virksomhed, såvel socialt som oplysningsbeto- net. Selv er jeg ansat som social- medhjælper ved Godthåb kom- mune på halvdagsbasis, er re- daktør for elevforeningens blad på højskolen i Holsteinsborg og dri- ver en del oplysningsvirksomhed, foredrag, m.v. Alex Kons har fo- restået den praktiske ledelse af sommerlejren i LI. Narssax og har medvirket ved ledelsen af fritidsvirksomhed her i Godthåb, og både han og Paul Marx un- derviser på aftenskolen i sprog. Radio-avisens redaktør, Bent Jensen, spurgte i Aktuelt Kvar- ter Finn Lynge, om han mente, at domsprovst Svend Erik Ras- mussen var imod, at grønlænder- ne fil en valgmulighed Finn Lynge svarede efter også her at pointere det uretfærdig i at diskutere en tredie-mands synspunkter på grundlag af et avisreferat: — Det er absolut mit indtryk. Svend Erik Rasmussen og vi kender hinanden ganske udmærket, og vi kender hinan- dens synspunkter. Jeg tror vir- kelig, det er hans overbevisning, at det er skadeligt for den grøn- landske befolkning at få en valg- mulighed — kirkelig set. INGEN KONFLIKTER Finn Lynge gav i øvrigt udtryk for, at han var klar over, at der overalt, hvor der er mennesker, kan opstå konflikter, men han mente ikke, at tilstedeværelsen af to eller flere forskellige trosret- ninger i en by eller et land abso- lut måtte føre til konflikter. — Der har ikke til dato været egentlige konflikter her, sagde Finn Lynge, — og jeg ser heller ingen grund til at de skulle op- stå. Vi lærer bestandigt i højere og højere grad at leve side om side med hinanden, side om side med folk, som taler anderledes; og det må naturligvis også gælde på dette område. For eksempel har alle kirker et fæMes problemkompleks, nemlig den stadig voksende kirkefrem- medhed, og jeg tror og håber, at det er en af de mange opgaver, som vi kan stå sammen om at løse, også i dette samfund. — Deres forhold til økumenien har altså ikke fået sit grundskud ved Svend Erik Rasmussens for- modede udtalelser? — Nej. -den. Nyt grønlandsk frimærke Grønlands postvæsen udsender i nær fremtid et nyt frimærke i værdien een krone. Frimærket er blåt og forestiller en grønlands- hval. Det er tegnet af Jens Ro- sing og gravuren foretaget af Czeslaw Slania. Frimærket sæl- ges fra 5. marts. Der vil blive arrangeret førstedagsstempling med et særligt dagstempel ved poststationen i Godhavn på fri- mærkets udgivelsesdag. Godhavn har gennem næsten to århundreder været centrum for hvalfangsten i Nordgrønland. Grønlandshvalen har været fredet siden 1918, og man troede, at den næsten var uddød, men i de se- nere år er den set stadig oftere ved Disko. frimærke nutåK Kalatdlit-nunane agdlagkerissar- toxarfik xanigtukut sarxumersit- siniarpoK frimærkimik nutåmik een kronimik nalilingmik. fri- mærke tungujortuvox åssiliarta- rålo arfivik. tiitartarneKarpoK Jens Rosingimit kigartornexar- dlunilo Czeslaw Slaniamit. fri- mærke tunineKåsaoK martsip 5-iat autdlarnerfigalugo. uvdlor- me sarxumerfiane K’exertar- ssuarme agdlagkerivingme naxit- sissut nuitåx Jens Rosingip titar- tagå atornexantugssauvoK. K’exertarssuax ukiut 200-nga- jait Avøngnåne arfangniarnerme xitiusimavoK. arfivit erxigsisima- titåuput 1918-imitdle, isumaxar- toxarsimagaluarpordlo nungutau- ngajagdluinarsimassut, ukiunile kingugdlerne K’exertarssup erxå- ne arfivingnik takussoxaitdlagtå- lerpoK. LEVERANDØR TIL DET KONGELIGE DANSKE HOF Glæd Dem selv og andre med et Anthon Berg Marcipanbrød - den rene marcipan med den fine chokolade - fornemste danske mærke . .. ANTHON BERG Anthon Berg Marcipanbrød ilingnut avdlanutdlo mamarssautigiliguk — marcipan avdlamik akonangitsoK sukulålivingmik Kagdligan — danskit sukulåliliaisa pitsaunerssåt . . . Toms Yankie Bar giver energi og godt humør Toms Yankie Bar nukingnik nuånårnermigdlo tunississarpoK 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.