Atuagagdliutit - 20.02.1970, Blaðsíða 21

Vintermånederne indeholder som oftest muligheden for megen snerigtig
spas og glæde for børnene; man skulle blandt disse vel også tro snebold-
kampe, men det er ikke tilfældet. Måske fordi sneen ligger dag %ud og dag
ind, og man uden risiko kan udsætte eventuelle planer i så henseende til
næste dag, eller næste igen — råstofferne smelter ingen steder hen, før senere.
taimaingmat ukiup Kåumatai periarfigssaKardluartarput mérKanut silame
apuserinigssamut. aputinik mitdlutoKartarnigsså ilimanarsinaugaluartoK tai-
måitOKarajungilaK, KularnångilaK aputeKartuarnigsså Kularinginermit mitdlu-
nigssamik méricat kinguar tit er issar simaner mata. nalungilåme aput KaKugor-
ssuaK aitsåt augkumårton.
Nu er vinteren og sneen her — og tænker man dermed på skiløb — og det gør mange — så er mulighederne for den-
ne sport bedst på den midterste del af Vestgrønland. Her er mulighederne for skiløb i reglen virkelig gode — må-
ske allerbedst. Bevæger man sig her uden for byen og lader blikket løbe rundt i det hvide landskab, må man med-
give betragteren, at han ikke er offer for en løbsk fantasi,hvis han i den strålende vinterdag kun kan betegne terræ-
net som pragtfuldt for skientusiaster.
Turisterne har endnu ikke opdaget denne vinterperle, så der er stadig god plads til alle — uanset på hvilken led
man kommer ned ad bakkerne.
måna ukiorpoK apivdlunilo — sisorarnerdlo eruarsautigigdine periarfigssauarneruvoK Kitåta uerua, tamånime sisorar-
figigsoKardluartarpoK. igdlouarfiup avatånut pigåine sisorarumatumut KiviagaK tamarme kajungernatdlåraotc, eruar-
sautit avdlamut sangmiungnaertardlutik.
ukiume apernamivdlune silarKigssdriartoK sisorarfigigsissarnera sule takornariat nanissiaringilåt, taimaingmat sule
sisorartunut inigssaKardluarpoK sumutdlunit pigaluardine.
Det vinterlyse Grønland
Under en ganske almindelig gudstjeneste fyldes den grønlandske kirke vel
ikke altid til bristepunktet, men på den anden side kan der godt være meget
langt mellem de ledige pladser. Den lidt forsinkede kirkegænger kommer
nemt til at friste opholdet i våbenhuset.
I den store menighed påkalder en mors nationaldragt sig beundrende blikke
— dragten er ikke alene dyr, men i det europæiserede samfund bliver det
stadig vanskeligere at finde nogen, der mestrer udførelsen af dette særpræ-
gede kunstværk. Men det er dog især de mange små pludrende bylte i mødre-
og fædrefavn, der påkalder interessen. Det vil være svært at forestille sig
en søndag i kirken uden den puslen på bænkene, som følger af, at børnene
er rigt repræsenteret.
sapåtåinarne Kalåtdlit-nunåne oicalugfit tamatigut ulivkårtångikaluarput, tai-
måikaluartordle igsiavit inoKångitsut akugtussaKaut. ilame inortuilårtut pår-
dlerniginarsinaussarput.
nålagissat akornåne kalåtdlisdrtut alutorineKardlutik Kiviatdlåneuartarput
— kalåtdlisut akisorujugssuåinångitdlat åmale tamåkuninga merssutdlaruigsut
KaKUtiguleralugtuinarput. kisiåniliuna nålagiane méråruat erKigsivitdliuku-
jugtut alapernaiserneKarnerussartut, takorngarnåsagaluaKaorme mérnanik issi-
gissagssaKångitsoK nålagiåsagaluaråine, Kalåtdlit-nunånime méraKaKigame.
ukiume Kaugdlorigsigångat
Tekst og tegninger: Jørn Wiirtz
agdlagtoK titartaissordlo: Jørn Wiirtz
Slædens tilstedeværelse er ikke afhængig af, om der er hunde. Slæden bruges overalt, hvor der er sne nok; træk-
midlet er blot forskelligt.
Medens mennesket i hundedistrikterne kan s!appe af som estimeret slædepassager, må det i de hundetøse kommu-
ner selv agere trækdyr. Dette kan blive tilfældet, når butikken har en stor dag for udbringning af varer, og et vold-
somt snefald har lammet alle bestræbelser pd at rydde vejene for den motoriserede trafik.
Slæden trækkes også tit frem, ndr børnene skal røres. Det vil sige — efter omstændighederne er det nærmere op-
havet der bliver rørt. Og evner han så at lade al gang foregå i løb, kan han udover den fysiske sundhed ved sin
sportslige indsats være heldig at opnå endnu en belønning — periodiske begejtsringshyl fra de små slædebeherskere
bag sig.
KingmeKångikaluartumilunit namutit sume tamåne takugssaussarput, namagtumik aputilingme. taimågdlåt untartit
åssigigtångitdlat.
Kingmilingne inuit erxigsiatdginardlutik ingerdlassarniartut Kingmenångitsune inuit nangmingneK uniartussariaKar-
tarput. Kamutinik uniartut takugssautdlåraut aperujugssuarsimatitdlugo avKusernit bilinik atugssaujungnaerångata.
KamutitaoK uniarnetcartarput mérxat anéruneKdsagångata. anérussissutdlume inumarigsardluartarput sulilume åma
nuånersumik misigissaxartarput arpalerssoriardngamik uniagkattk ximagtardlutik nivdlinartarmata.
21