Atuagagdliutit - 20.02.1970, Blaðsíða 26

»Kirkens røst«
»ilagit
ilagit nålagauvfingmut atassut i-
malunit folkekirke Kavsinik inuit
erearsartausianut tåssausorinar-
tarput avdlångujuitsut, atorfeKar-
fik ingminut igdlersortOK, pigig-
sårfik, aningaussat tungågut er-
KanångitsoK, sujumukarnernut i-
ngerdlatitatorKatdlo avdlångorti-
niartarnerinut akerdliussartoK,
naitsumik onardlune: inugtaussut
ilencoringnigssatut issigissåinut
tamanut igdlersuissussoK. taimåi-
kame folkekirkevtaoK atugag-
ssaisa ilagissarpåt Kavsitigut sa-
ssuneKartarneK pasigdlerneKar-
dlune soKUtigissaKardluåsångitsu-
tut suliatutdlo pingåruteKångitsu-
tut itineKardlune.
taimåitutdlo tungåtigut ilagit
kalåtdlit saniorKutinarneKarneic
ajorputaoK, OKartoKartarmat nå-
lagauvfingmit inuitdlo Kinigåinit
nålagkersuissutitat ingmingnut
Kanissusiata suniutigigå ilagit ka-
låtdlit tungånit inatsisiliortarlut
InuiaKatigingnut kalåtdlinut ator-
tugssångortiniagåinut målårute-
Karane akuerssåginartarneK. i-
måisinauvoK inuit amerdlagaluar-
tut ilagit nipånik tusarusugtut, a-
perKutit inuiaKatiglssutsivtinut
tungatitaussut imåinåungitsorpag-
ssuit OKauseKarfigineKarnigssåi-
nik tusarusugtut ingminerming-
nut aulajangigagssångortitautina-
git. åssersutitut taiginarsinauva-
vut: nårtuersitarnermut inatsit,
sapåtit nagdliututdlo pivdlugit i-
natsit.
tamåkununga tungassumik a-
perKut una aperKutigineKarsinau-
vok lutherikut ilagigfiata Ka-
jangnautåtut issigineKarsinau-
nersoK pissusia nalungisarput i-
måitOK: inungmik ilagissuseK ta-
måt sivnerdlugo OKartugssauti-
tausinaussumik atorfeKartitaKå-
ngineK. ukiut Kavsit sujornagut
Danmarkime katugdlit palasiat i-
maingajagtumik oKauseKarpoK:
„Kanordlunit iliordluta folkekir-
kemik OKalOKatigingnigkusugka-
luarpugut. kimutdle såsaugut,
folkekirkerne isumat åssiglngit-
sut amerdlangårmata folkekirke-
lo katerivfiussugssamik peKarna-
ne“.
taineKarsinauvortaoK maKaissi-
ssaK tåuna ilagit iluåne peKati-
nipåt«
gigfingne Kavsine malugineKar-
tarmat inuk atauserdlunit katisi-
massutdlunit ilagit sivnerdlugit
OKauseKartitardlugit. Norgeme ta-
måna iluagtitumik pisimavoK ila-
git norgemiut biskorpi tik suju-
lerssortigalugit makingmata ty-
skit nålagkersuissungortitåinut
peKatigigdlutik agssortuinigssa-
mut. avdlåkutdle tamatumuna i-
luagtitsineKarajungilaK.
KaKutigutdle tamauna OKause-
KauteKartOKartarpoK ernarsauti-
gissarialingnik, nauk ukiut ar-
dlagdlit Kångiuneråne sule uv-
dlume inuiait nalungeKatigingni-
ssutånik eKérsaeKatausinaussunik
nålagkersuinerme aperKutit i-
nuiangnut tungåssuteKartut piv-
dlugit. mauna issuarneKåsaoK o-
KauseKaut 1963-ime Oslome bi-
skorpit atautsimineråne OKause-
KautigineKartoK. OKautsit tåuko
uvagut pissutsivtinut sonutiginau-
tiligtut OKautigissariaKarput. „na-
livtine anersåkut ilerKoringnig-
ssåkutdlo påtsivérusimaneK ima
agtigerérpoK miserratigineKarsi-
naujungnaerdlune sunginerarne-
Karsinaunanilunit. pissut ilunger-
sornangårtut inerterpåtigut issi-
vut matuinarKunagit, tamåkulu-
nit pinersarniartutut ernunagit.
pissutsivtine ilungersornarneru-
ssut misingnautaunerussutdlo tå-
ssåuput ajunårnernut sisorussa-
tut pissarineKartut ukiukitdliar-
tuinarnerat. tåssa Kitornavut tai-
malo inuiåussutsivta sujunigsså
pineKardlutik. angerdlarsimav-
fingne atuarfingnilo nålagtitsineK
sapileriartorneKarpoK, inusugtu-
nik pinerdlungniaKatigéKarpoK
(tigdlingniaKatigit), inusugtoralS-
nguanik pingitsailivdlutik piner-
dlungniartartoKarpoK, inusugto-
ralånguitdlo arnat angutitdlo i-
noKatigingnigssanik nalingina-
ringnigput, ukiukitsoralånguitdlo
katitalerput nårtunertik pivdlu-
go. avitarneritdlo amerdliartui-
nardlutik. tamåko pissartut ma-
lungnautaunerussut nåpautitut a-
tugkavta ilaginarpait, nalunaitsu-
mik ingmingnut ataKatigissute-
Karsimassut.
pissutsinut tamåkununga aki-
ssugssåussuseK sujugdlerpåmik i-
nusugtuningilaK, inuiaKatiging-
nitdlunile inusugtut ajornartorsi-
orfiåne ilorraup tungånut tåuku-
ninga ikiuisinausimångitsune. a-
pencutdlo måna artornarnerujar-
tortumik aperKutaulerpoK: inuia-
Katigit nangmingneK KanoK ilior-
nerit ilaisigut peKatåunginersut
inusugtunut ajornarsaissungor-
dlutik ilerKorissutsip erssentarig-
sup inuneruvdlo atancissagssau-
ssup ingerdlånigssånut".
tåukua Norgeme biskorpit o-
KauseKautånit issuagåuput. kia-
lunitdlo ingmikortitersinauvai u-
vagutaoK nangmineK måna pi-
ssutsivtinut nalerKutungordlugit.
ilimanaKaordlo amerdlanerssait
åssigisagait.
pasigdliutdlo tåuna tusaruvti-
go ilagit taimaitdlutik — sordlo
uvavtine itoK — KaKutigorpat-
dlårtumik nipine tusartitarå na-
livtine aperKutinut ilungersorna-
Kissunut akissutitut, måne ta-
måna igdlersorniarneKåsångilaK,
navsuiauteKarfiginiarneKåinå-
saordle. palasivta inusugtut ilåta
sarKumissumik OKalungnerme
erKortumik sianisumigdlo akisi-
magå. OKarpoK: uvavtine (tåssa
kalåtdline inuiaKatigingne) pe-
riauserineKångitsoK atautsip ila-
git sivnerdlugit oKauseKartarnere.
ilagit nipåt tusarneKåsångilaK i-
sumaKatigissutitigut kukujuitsuti-
titsiniarnikutdlunit uvdluinarnile
inunermut peKatauvdlune. inuit
ardlaKartuarput kristumiut nalu-
naiautåinik pingårtitsissut, inuit
taimåitut OKausigssaKarfine so-
KutigineKarfiånilo inunerup ilå
avdlaussoK malugissagssaussar-
portaoK nangmininarmut pissari-
aKagåinarminutdlo isumaginer-
mit avdlaussoK. uname agssortor-
neKarsinåungilaK kristumiutut
nalunaiautip soKutiginexarfiane
tåssane inuneK atandneKartar-
portaoK, narrugineKarfianile tå-
ssane inuit atausiåkåt inunerat
sutineKarneK ajorpoK inuiaKatigit
ingerdlåssaunerujugssuata iluane
normunguatut atautsitut itine-
KåinartarpoK.
isumat taimåitut inuit katisi-
manerine OKatdlisigineKartaria-
lcarput inatsisit pilersineKåsagå-
ngata. atuarfingne atuartitsineic
årKigssussivfigineKåsagångat, a-
visit radiuvdlo atornerat aulaja-
ngivfigineKåsagångata.
akerdliussutsimik takutitsinerit
atsiornernigdlo katerssuinerit na-
leKarnerånik ugperissarsiornertu-
ngajak ugperingningnerup nalå-
ne OKåinartariaKarunarpoK issor-
nartorsiuineK akerdliussuserdlo
ingmingne migdlisaissussutut i-
nartut. taimåiportaoK uvdlune
måkunane nårtuersisinaunermut
inatsimut akerdliuniaraluaréine.
ingminut apererKårtariaKarpoic
sok taima ingassagtiginersoK a-
perKut tamåna oKatdlisigssångor-
tariaKardlune. inuit ajutornermut
taimåitumut pisimassut nangmi-
neK ilaginåinarsimanerpavut? ne-
riugpunga kingorna aperKut ta-
måna itinerussumik erKarsautigi-
savdlugo pivfigssaKalerumårtoK.
naggatågutdlo OKåinarumavunga
ilagit nipåt atausinåkut nålagta-
riaKartutut nipeKartartoK, tåssa
OKautsime sapåtit tamaisa oKa-
lugfivtine tamane OKalutigine-
Kartartume, tåssane akissutigssaK
sujugdlermik nangmineK pivdluta
aisinauvarput, avdlat akiartorti-
nagit. taimåikamik ilagit KaKuti-
guinaK soKutigissarpåt agssortu-
kumatut akissuteKarfiginigssåt.
ilungersortumutdle isumatsagtu-
mutdlo inunerminigdlo asulértit-
sisimassumut tamatigut akissute-
KartuåsaoK.
En statskirke eller en folkekirke
kommer ofte i folks bevidst-
hed til at stå som et udtryk for
deit bestående, som en institution,
der står på deres side, som lever
i velstand og økonomisk sikker-
hed, som modstander af frem-
skridt og alt det, der kan bryde
vore vante cirkler, kort sagt som
garanti for alt, hvad vi forbinder
med god borgerlig moral. Det hø-
rer også med til folkekirkens kår,
at den ofte skal stå for skud og
beskyldes for ait være en sløv
intetsigende foreteelse.
Heller ikke den grønlandske
kirke går ram forbi i så hen-
seende. Det siges, at den nære
tilknytning til verdslig og bor-
gerlig myndighed bevirker, at
man fra denne 'kirkes side troligt
finder sig i alt, hvad man fra
lovgivningsmagten finder på at
indføre i vort samfund. Det kan
da også godt være, at der er
mange mennesker, der gerne ville
høre en røst fra kirkens side, en
udtalelse angående de mange på-
trængende spørgsmål, vort sam-
fund stilles overfor, før man selv
tager stilling til det. Vi kan f. e'ks.
nævne sådanne spørgsmål som
abortlovgivning og helligdagslov-
givning.
I den forbindelse kan man også
stille det spørgsmål, om det er
en svaghed ved den lutherske
kirke i den form vi kender den,
ait der egentlig ikke findes nogen
menneskelig instans, der kan ud-
tale sig på hele kirkens vegne.
For nogle år siden var der i Dan-
mark en katolsk præst, der ud-
talte sig nogenlunde sådan: „Vi
ville gerne på en eller anden
måde i samtale med folkekirken,
men hvem skal vi henvende os
til. Der er jo så mange forskellige
meninger der. Der findes ingen
fællesnævner for folkekirken".
Det kan da også nævnes, at
dette savn ofte føles af visse
kredse inden for kirken selv, og
at der flere gange har været til-
løb til et forsøg på at lade en en-
kelt røst eller en forsamlings røst
udtale sig på kirkens vegne. Deit
skete jo med held i Norge, da den
norske kirke under biskoppernes
ledelse rejste sig i en fælles kamp
mod besættelsesmagten. Til andre
tider er det faldet mindre heldigt
ud.
Der er dog nu og da faldet ud-
talelser, som nok er en overve-
jelse værd, og selv om de er sagt
for år tilbage, kan de dog endnu
i dag være med til at vække
befolkningens samvittighed over
for de samfundspolitiske spørgs-
mål. Der skal her peges på en
udtalelse, som fremkom på bispe-
mødet i Oslo i 1963. Disse ord må
siges at være aktuelle også i vor
situation: „Den åndelige og mo-
ralske forvirring i tiden er kom-
met så langt, at ingen længere vil
benægte eller bagatellisere dem.
Dybt alvorlige kendsgerninger
forbyder os ait lukke øjnene eller
at pynte på tingene.
Det mest typiske og alvorlige
ved situationen er, at alderen
på dem, som bliver offer for ud-
glidningerne og ulykkerne stadig
synker. Det er vore børn og der-
med vort folks fremtid, det angår.
Disciplinkrisen i hjem og skole,
ungdomstyvebander, purunge
voldsforbrydere, løse seksualfor-
bindelser blandt helt unge, me-
ningsløs lav ægteskabsalder på
grund af graviditet og tilsvarende
forøgelse af skilsmissetallene —
dette er nogle af de tidstypiske
foreteelser, vi lider under, og som
alle har tydelig indbyrdes sam-
menhæng.
Ansvaret for disse forhold lig-
ger ikke i første række hos de
unge, men hos det samfund, som
ikke bedre har magtet at hjælpe
dem tilrette i en vanskelig tid. Og
med stadig større tyngde rejser
spørgsmålet sig, om ikke samfun-
det selv på visse måder er med
til at gøre dat direkte vanskeligt
for de unge at realisere en klar
moral og et agtværdigt liv“.
Dette var citeret fra de norske
biskoppers udtalelse, og enhver
kan jo pille det ud, som også i dag
måtte passe på vore egne forhold,
og det blev med stor sandsynlig-
hed størsteparten.
Når vi så hører den anklage, at
kirken som sådan her hos os alt
for sjældent lader sin røst lyde
som et svar på tidens dybt alvor-
lige spørgsmål, så skal der ikke
her formuleres e.t forsvar, men
gøres forsøg på at give en rede-
gørelse. Der er en af vore unge
præster, som offentligt har givet
eit korrekt og fornuftigt svar. Han
sagde noget om, at der ikke her
hos os, i hverit fald ikke i det
grønlandske samfund, er tradition
for, at een røst skal udtale sig på
hele kirkens vegne, kirkens røst
skal ikke høres igennem resolu-
tioner og tale ex cathedra, men i
det daglige livs sammenhæng.
Der find.es jo da stadig mange
mennesker, som ikke ringeagter
det kristne budskab, og hvor så-
danne mennesker har noget at
skulle have sagt og har indfly-
delse, der mærker man også no-
get af det, at der findes en anden
form for tilværelse, end det, hvor
enhver er sig selv nærmest og det
kun drejer sig om at få tilfreds-
stillet sine egne behov. Det er jo
dog en kendsgerning, som ingen
kan tilbagevise, at hvor det krist-
ne budskab bliver respekteret,
der har man ærefrygt for menne-
skelivet, og der hvor det bliver
foragtet, der regner man ikke det
enkelte menneskeliv for ret me-
get. Der er det kun et nummer i
et stort samfundsmaskineri.
Disse synspunkter skal komme
itil orde i folkets forsamlinger,
når love bliver til, når undervis-
ning i skolerne skal tilrettelæg-
ges, når der skal tages stilling til
brugen af massemedierne, presse
og radio.
I en tid, hvor troen på demon-
strationers og underskriftindsam-
lingers virkninger er ved at blive
en slags folkereligion er det nok
rimeligt at gøre opmærksom på,
at kritik og protest i sig selv er
noget negativt. Det gælder også,
når der rundt omkring i disse
dage protesteres mod abortlov-
givningen. Man må først spørge
sig selv, hvorfor er det kommet så
vidt, at dette spørgsmål er blevet
aktuelt. Har vi selv svigtet de
mennesker, som er kommet i den
ulykkelige situation. Jeg håber,
at der senere bliver lejlighed til
at uddybe dette emne. Her skal
blot siges til sidst, at kirkens røst
efter vor opfattelse kun et eneste
sted lyder med myndighed, og det
er i det ord, som hver søndag
lyder i vore kirker. Der må vi
først og fremmest hente svar fra
vort eget vedkommende, før vi
går ud og giver andre svar. Der-
for er det, af kirken sjældent er
interesseret i at give den diskus-
sionslystne et svar, men der vil
altid være et svar til den oprig-
tige, den fortvivlede og den, der
har kludret med sit eget liv.
K. L.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alie arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
K. L.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
26