Atuagagdliutit - 20.03.1970, Blaðsíða 11

Lichtenaus gamle missionsbygninger. Til venstre ses kirken, som er opført i året 1870 på en ældre kirkes
grund. Den store bygning i midten er præsteboligen. Nederste etage er fra 1779. Den øverste af træ er op-
ført 1845. Stenbygningerne til højre er sandsynligvis også fra slutningen af 1700-tallet. Den ene har været
missionsstationens første kirke.
ajoKersuiartortitat Agdluitsume igdlutoKait. såmerdliuvoK oKalugfik 1870-ime oKalugfitoKausimassup inåne
sananeKarsimass'OK. igdlorssuaK KerKanitoK palasip najugå. init atdlit 1779-imérsuput. Kulå 1845-me Ki-
ssungmit sanauvoK. talerpiatungåne ujarKamit sanåt Kularnångitsumik 1700-kut nålerneråne sananeKarsimå-
put. åipå ajoKersuiartortitat oKalugferKårisimavåt.
Bygd en Lichtenau i Sydgrønland
Tekst og foto: OVE BAK
I dag er Lichtenau i Nanontalik
kommune blandt Grønlands
mindste bygder, men i første
halvdel af 1800-itallet var det
landsdelens største beboede plads.
Lichtenau er anlagt i juli må-
ned 1774 af den tyske brødre-
mission, som på det tidspunkt
havde to missionsstationer i
Grønland, nemlig Ny Herrnhut
og Lichtenfels.
I flere år havde brødremissio-
nærerne haft planer om at op-
rette en missionsstation i egnen
nord for Kap Farvel, hvor man
vidste, at der levede en stor he-
densk befolkning. Der var dog
ingen handelsplads i området, og
man udsatte planen, indtil man
hønte, at købmanden Anders Ol-
sen, som var en god ven af mis-
sionærerne, i året 1774 skulle an-
lægge en ny koloni i Sydgrøn-
land. Hvis der kom et anlæg med
havn og butik, var betingelserne
rtil stede for at få materialer og
varer frem til bygning og drift
af en missionsstation. Den kolo-
ni, som Anders Olsen anlagde,
er det nuværende Julianehåb,
hvis første handelsbygninger blev
opført 1775, efter at stedet var
udpeget den foregående sommer.
Den 1. juni 1774 rejste brødre-
missionærerne Johannes Sørensen
og Gottfried Grillich samt først-
nævntes kone Catharina sammen
med 33 grønlændere fra Liohten-
fels i konebåde. Deres mål var
egnen ved UnartoK-f jorden i Syd-
grønland, hvor man vidste, at
Anders Olsen ville anlægge den
■nye koloni. Midt i juli var de
fremme og valgte en lokalitet ved
navn Qernertoq ved AgdluitsoK-
fjorden som det sted, hvor den
nye missionsstation skulle anlæg-
ges. Missionærerne kaldte stedet
Lichtenau efter en by i Tysk-
land.
Qernertoq er en udmærket
plads for beboelse. På et fladt
terræn med tykt jordlag neden-
for sydvendte fjeldskråninger er
det let at opføre huse. Jorden er
velegnet til opdyrkning. Måske
har nordboerne haft en gård her
i middelalderen.
Missionærerne og deres hjæl-
pere fik efter ankomsten travlt
med at bygge et par jordhuse,
men i de følgende år tog man fait
på at opføre en stor stenbygning,
der skulle være missionsstatio-
nen, og en kirke — ligeledes af
sten.
Den første hedning blev døbt
den 19. marts 1775, og i årene,
der fulgte, blev en stor del af
befolkningen i distriktet kristnef.
Efter missionærernes ønske flyt-
tede de nydøbte ind til Lichte-
nau, der efterhånden blev over-
befolket. I 1828 var der 676 men-
nesker, hvilket var mere end dob-
belt så mange som i Godthåb,
men kort efter skete efter pres
fra myndighedernes side en til-
bageflytning til de gamle bo-
pladser, hvor der var bedre
fangstmuligheder. Langsomt faldt
befolkningstallet i løbet af år-
hunredet til 107 i året 1900, hvor
de tyske brødremissionærer for-
lod stedet og overlod arbejdet til
daværende ordineret overkateket
Jens Ohemnitz fra den danske
folkekirke.
I to perioder var Jens Chem-
nitz præst i Lichtenau. I 1942
blev hans søn, som også hed Jens,
præst på stedet og virkede der,
indtil han blev pensioneret i 1961.
Da ophørte Lichtenau med at
være præsteby. I stedet valgtes
det nærmeste udsted Sydprøven,
som er området største bebyg-
gelse. Befolkningen i Lichtenau
er nu på under 80 mennesker, og
der sker en stadig fraflytning.
Den dag er sikkert ikke fjern,
hvor der kun er et par fårehol-
derfamilier tilbage på stedet.
Den 30. august 1937 oprettede
pastor Chemnitz og hans kone
Valborg i Fiskenæsset børne-
hjemmet „Gertrud Rasks Minde",
der skulle være et hjem for for-
ældreløse og meget dårligt stil-
ledde børn. I de kommende år
udførte Jens og Valborg Chem-
nitz et stort og uegennyttigt ar-
bejde.
Året 1942 forflyttede pastor
Chemnitz til Lichtenau og itog 6
plejebørn med. På det nye sted
videreførtes børnehjemmet i præ-
steboligen. Først 6 år senere fik
børnehjemmet eget hus ved købet
af en nærliggende bygning, der
havde været pensionistbolig for
den gamle Jens Chemnitz og en
efterfølgende præst.
Fra 1950 fik hr. og fru Chem-
nitz en trofast medhjælper i frk.
Kirsten Kristensen. Børnehjem-
met blev drevet med økonomisk
støtte fra kredse i Danmark og
Grønland og senere også fra
Landsrådet.
Den 17. december 1966 døde
pastor Jens Chemnitz. To år efter
rejste hans kone, der var meget
svækket efter hårdt slid gennem
mange år, til København. Kirsten
Kristensen er blevet i Lichtenau
og viderefører med stor dygtig-
hed og energi børnehjemmet sam-
men med sine medhjælpere. Fru
Chemnitz bor nu på sygehjem-
met „Mara“, Dronningensvej 16,
København F. Efter en operation
for slidgigt og en tids rekreation
har hun det godt og mindes med
glæde arbejdsårene i Lichtenau
og sine mange plejebørn, der nu
bor spredt i Danmark og Grøn-
land. For disse børn har „Gertrud
Rasks Minde" betydet en lykke-
lig og tryg barndom og hjælp i
de unge år til at starte en selv-
stændig tilværelse. Jens og Val-
borg Chemnitz var de første i
Grønland, som gjorde en virke-
lig indsats for at hjælpe ulykke-
ligt stillede børn. Nu er eksemplet
fulgt af andre på forskellig måde,
og der er nu børnehjem i de fle-
ste byer i Grønland.
„Gertrud Rasks Minde" ejes
formelt af Jens Chemnitz’s søn,
pastor Jens Christian Chemnitz
i ScoreSbysund, og frk. Kirsten
Kristensen, men der arbejdes for
tiden med at omdanne børne-
hjemmet til en selvejende insti-
tution. I 1968 udvidedes og mo-
derniseredes det for et betyde-
ligt beløb takket være privat
støtte og hjælp fra „Fonden til
Fædrelandets Vel". Den daglige
drift dækkes fortsat hovedsagelig
af private midler, som altid har
været fuldt tilstrækkelige. Sidste
regnskabsår var der endda trods
betydelige ekstraudgifter et ikke
lille overskud. Pengene kommer
fra støttekredse, enkeltpersoner,
foreninger, menigheder og fra de
amerikanske baser.
I øjeblikket er der planer fra
arbejds- og socialdirektionens
side om at foreslå børnehjemmet
flyttet til Holsteinsborg, hvor der
i tilknytning til dette tænkes op-
ført et hjem for svagtbegavede
unge.
Om denne plan kan der siges
mange ting for og imod. Mod
børnehjemmets flytning kan bl.
a. anføres, at bygningen i Lich-
tenau nu er fuldt tidssvarende.
Der er moderne køkken og elek-
tricitet. En medarbejder bor i
præstegården, som vedligeholdes
af kirkeministeriet og for nylig
er brandsikret. Hvis børnehjem-
met flyttes, vil to store bygnin-
ger, den ene ombygget og mo-
derniseret for et betydeligt be-
løb og den anden en af Grøn-
lands ældste bygninger, stå tom-
me og sandsynligvis forfalde.
For børnene er tilværelsen i
den lille bygd dejlig fri med tum-
lepladser til alle sider. De kan
lege i fjeldene og sejle i små jol-
ler i en lavvandet bugt. Børne-
hjemmet har mange får og des-
uden en fiskekutter, så oplærin-
gen i to grønlandske erhverv kan
ske tidligt. Bygdens beboere
accepterer børnene og er som
onkler og tanter for dem. En
barndom i denne beskyttede lille-
verden bliver ganske, anderledes
end i de grønlandske „storbyer"
og er sikkert ofte lykkeligere.
Til gengæld kan overgangen dog
undertiden blive problemfyldt,
når børnene som halvvoksne flyt-
ter bort fra hjemmet i Lichtenau,
men mange har forstået at klare
sig godt under de nye forhold.
Desværre bliver forskellen mel-
lem den lille bygd og byen i disse
år større og større.
Ove Bak.
WaLTEI? J ES5EN tG>%
Da navej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
plasticplader
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
/FOTON
&
Vkino/
Vi er
FORBRUGERVENLIGE
Vi har
BILLIGE PRISER
med
UDSTRAKT SERVICE
og afgiver gerne
TILBUD
Derfor bør De handle hos
P0LAR-F0T0
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Min kone
forstod mig ikke!

(nu gør hun)
- nu elsker også hun vores Renault 4, må-
ske ikke mindst fordi den belaster bud-
gettet så lidt. Vi har råd til at køre i den,
meget endda. Der er aldrig vrøvl med den.
Den er rummelig, faktisk en stationcar
med 5’te dør bagi. Den er sikker i trafik-
ken (tænk på børnene!). Vejbeliggenhed
og affjedring skøn - og, nåh ja, som de
fleste kvinder kan hun slet ikke stå for
det charmerende franske ydre. Tag Deres
kone med på en prøvetur - så skal De
bare se ...
Fra kr.17.424,- excl. lev.
RENAULT
5 års forsikring MOD RUST
TAGE SCHJØTT
Rækkehuset 5
3921 Narssax
11