Atuagagdliutit - 03.04.1970, Page 15
Investeringspenge
Med mellemrum kan man i avi-
serne læse, hvordan den dan-
ske iborger giver sin utilfredshed
til kende over de kæmpesummer,
Danmark ofrer på Grønland og
grønlænderne.
I et læserbrev i „Jyllands-Po-
sten“, gengivet i „Grønlandspo-
sten“ nr. 4, foreslår en vognmand
fra Juelsminde, at den danske
stat skulle sælge Grønland. Og
han tilføjer: „Hver grønlandsk
familie koster lige så meget i
dansk støtte som det vil koste at
have dem boende på et luksus-
hotel, og det hjælper jo ikke,
at de skal til at betale skat, når
vi skal betale dem penge til at
betale skatten med."
Uvilkårligt ser man i ånden
grønlænderen i vellevned, medens
man d Danmark segner under
større og større skattebyrder.
Men den bitre sandhed er, at
i alt for mange tilfælde lever
grønlænderen en nøjsom og ofte
meget streng tilværelse på mini-
mumsgrænsen. Og hvis man er
interesseret i tal og statistik kan
man se, at en stor del af disse
kæmpeinvesteringssummer går
tilbage til Danmark igen. De
simpelthen opsluges af danske
selv gennem materialekøb, for-
tjeneste, lønninger og privilegier
til danske.
I disse historisk set få inves-
teringsår (Tænk Grønland har
været i dansk eje i tohundrede
og halvtreds år) er Grønland for
mange danske blevet et Klon-
dyke. Det er efterhånden ikke
så få, indenfor alle erhvervsgre-
ne, der er ankommet fil Grøn-
land med tomme lommer og nul
bankkonto og så indenfor et kort
tidsrum er blevet pengematado-
rer. De er spredt over hver ene-
ste by i Grønland, foruden alle
dem der allerede har samlet pen-
ge nok og er rejst tilbage til Dan-
mark.
I selve Danmark betyder disse
investeringsår da også en øget
produktion med følgende ar-
bejdsfortjeneste. Selv om det er
almindelig kendt, skal det un-
derstreges, at til kæmpebygge-
riet i Grønland bliver hver ene-
ste del fra den allermindste til
den allerstørste ting sendt op fra
Danmark og danske firmaer med
hovedsagelig dansk arbejdskraft
står for byggeri og alle instal-
lationer. — Grønland er så af-
fjort et helt godt arbejdsmarked
for danske borgere. Det har jo
en vis betydning, at alt hvad
fyrre tusinde mennesker forbru-
ger, bor i, omgiver sig med, og
hovedsagelig beskæftiger sig med
skal fragtes op fra Danmark.
Flere danske havnebyer kappes
da også om at få Kgl. grønland-
ske Handel flyttet til netop de-
res by. Et utrolig stort perso-
nale er fast stationeret i Dan-
mark indenfor Grønlands handel
og administration. Bortset fra alt
det, er baserne i Thule og Søndre
Strøm også med til at rette øko-
nomien op i mange danske hjem.
— (Hvor ville man for resten
sende alle de gamle æg hen, som
vi betaler med toppris, hvis Grøn-
land blev solgt?).
Vognmanden stirrer sig blind
på det store tal. Den danske
skatteborger burde have en bed-
re orientering om, hvorledes in-
vesteringssummen bliver admini-
streret og posteret; med klar og
ærlig angivelse af hvor meget
der i virkeligheden går i danske
lommer og kommer danske til-
gode.
— Tro endelig ikke det er fi-
lantropi og idealisme alene, der
får de mange danske til at søge
stilling i Grønland. De tager sig
virkelig pænt betalt og får privi-
legier med i købet. — Som et
enkelt eksempel; har udsendte
lærere plus deres familie, hver
eneste sommer, fri rejse til Dan-
mark for at holde seks ugers
sommerferie, og til det alene fly-
ver mellem en halv og en hel
million kroner ud d den blå luft,
hvert år. — Og sådan er der så
meget.
Det er derfor helt urimeligt,
at den danske skatteborger på
grund af disse investeringspenge
skal komme til at se skævt til
Grønland. Grønlænderen mærker
dem ikke på sin krop. Han af-
finder sig med og må erkende,
at en grønlandsk timeløn ræk-
ker ikke langt; for den er mager
og varerne i butikken er dyre.
Lys, opfyring, husleje og reno-
vation skal han jo også betale,
og for vand det er indlagt. —
Det er selvsagt vanskeligt at
samle startkapital. — Imedens må
han se på at danske borgere,
med deres i Grønland hurtigt
tjente penge, etablerer sig, åbner
og udvider alle vejene i Grøn-
land hvor der er penge at hente.
Danske taler for ofte om grøn-
lænderes „passivitet" i tilfælde,
hvor de inderst inde godt ved at
ordet afmagt var mere rammen-
de.
Grønlandshøringen gav ikke et
klart billede af forholdene. Man
hørte Gunnar Rosendahl sige:
„Ja, men bygningerne står der
jo“. Og det er der heller ingen
der vil bortforklare, selv om de
er uhyggelig utætte efter ©t års
forløb. Heller ingen undervurde-
rer den danske indsats når den
er god og til gavn. — Der kunne
være nået meget i løbet af 250
år. Men først da Hans Hedtoft
kom og så det forsømte Grøn-
land vågnede interessen. Og nu
vil man indenfor et kort åremål
pace en anstændig levevis frem.
— Alt ikke alt indenfor et lands
opbygning kan foregå i rekord-
tempo, ser nogle helst bort fra.
I sin iver tramper man bevidst
og ubevidst på menneskelige fø-
lelser og værdier. —
Men hvorom alting er, så er
det en kendsgerning, at det i stor
udstrækning er de danske selv,
der i disse år profiterer og kan
tillade sig af bo på luksushotel
for en god bid af de penge, der
har været opført på statens ud-
giftskonto „GRØNLAND".
L. E. K
ATELIER
ELEKTRAA/fe
Kompagnistræde 22 MI 4222
^KgBENHAV^
uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdIOntt pitsaunerussu-
mik motdrigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartussinermigut, nakOssutsimigut isu-
mangnåissutsimigutdlo tamanit sagdliuvoK — ingmf-
kutdlo teknlkimut tungassunik kajungernauteKardlune.
CHRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusa-
vatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver b&dtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sik-
kerhed — med ekstra tekniske raffinementer. De får
mere for pengene, når De' vælger CHRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
Nu vil jeg, ha*
en Chrysler!
15