Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 20

Døbefonten i Frederiksdal kirke
Kanden og dåbsfadet er af kobber. Det er en gave fra brodremeningheden
i Christiansfeld i Sønderjylland i anledning af Frederiksdals grundlæggelse
1824. I tiden 1824 — 1901 døbtes her 687 hedninge.
NarssaK kujatdliup onalugfiane kuissivik
kuissivik imisivigdlo kångusåuput, tunissutauvdlutigdlo Christiansfeldime Søn-
derjyllandime ilagingnit Narssap kujatdliup tungavilerneKarnerane 1824-me.
kuisimångitsut 687 tåssane kuineKarput 1824-mit 1901-Lmut.
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM“.
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for levering overalt i
Danmark.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
Valget faldt netop på dette fabrikat, fordi:
WITTENBORG automater er af uovertruffen kvalitet.
WITTENBORG automater er fremstillet på grundlag af fabrikkens
45 års erfaring.
WITTENBORG har et godt ry i de 20 lande, hvor de sælges.
WITTENBORG er Europas største automatfabrik.
WITTENBORG er Danmarks eneste fabrik for drikke- og føde-
vareautomater.
WITTENBORGS automat program dækker ethvert behov og tilbud
fås gennem:
GREENLAND IMPORT COMPANY
Postboks 2 . 3900 Godthåb . Telafon 1427
Koloniseringen at
Kap Farvel-distriktet
Mødet med den europæiske kultur og kristendommen.
Tekst og billeder: OVE BAK
Grønlands vestkyst blev koloni-
seret og beboerne kristnet i tiden
efter Hans Egedes ankomst til
landet i 1721. Missionen i Øst-
grønland påbegyndtes først langt
senere med kolonien Angmagssa-
liks anlæggelse i året 1894, og
.som sidste område kom Thule-di-
striktet i Nordgrønland under
dansk kirkelig og verdslig på-
virkning i begyndelsen af dette
århundrede. Sideløbende med
missionen oprettedes butikker og
indhandlingssteder for skind og
spæk. Beboerne fik lejlighed til
at købe europæiske varer, først
og fremmest skydevåben, og deres
oprindelige kultur blev påvirket
både i materiel og åndelig hen-
seende.
Kap Farvel-landet var i sidste
århundrede et grænseområde
mellem det af europæisk kultur
ganske upåvirkede Østgrønland
og det dansk koloniserede Vest-
grønland. 1775 oprettedes kolo-
nien Julianehåb og 22 år senere
filialindhandlingsstedet Nanorta-
lik. Den tyske brødremission byg-
gede 3 missionsstationer: Lichte-
nau (1774), Friedrichsthal (Frede-
riksdal — 1824) og Igdlorpait
(1864). Frederiksdal ligger kun
ca. 50 kilometer fra selve Kap
Farvel.
Efter Julianehåbs anlæggelse
kom der omtrent hvert år et skib
lastet med europæiske varer, som
blev udbudt til salg. De nødven-
dige penge kunne distriktets be-
boere skaffe sig ved at sælge
skind og spæk. Vareudvalget var
gennemgående fornuftigt. Der
udhandledes overhovedet ikke
spiritus, men itil gengæld blev der
solgt uhyre mængder kaffe! —
Handelsstedet havde, som natur-
ligt var, en voldsom dragning på
folk. Fra gammel tid var grøn-
lænderne ikke uvant med at fore-
tage lange rejser på ofte hun-
dreder af kilometer i deres store
konebåde. Det blev nu tradition,
at man med visse mellemrum
sejlede til Julianehåb for der at
se danske huse, danskere i euro-
pæisk tøj, handle i butikken og
måske som den største oplevelse
se Danmarks-båden. For mangen
en kvinde på en afsidesliggende
boplads blev dansemik i Juliane-
håb i skibstiden en oplevelse for
livet! Helt nede fra Kap Farvel
kom der regelmæssigt folk til
handelspladsen. Undertiden kom
også østkystbeboerne tilrejsende
så langt borte fra som fra egnen
ved det nuværende Angmagssa-
lik. Mange vestkystbeboere sej-
lede til øen Aluk lidt oppe på
østkysten. De medbragte varer
fra butikken i Julianehåb, som de
byttede bort til østgrønlænderne,
og stedet blev efterhånden en
slags handelsplads. Efter Nanor-
taliks anlæggelse i 1797 koncen-
itreredes handlen .med de fjer-
nestboende folk på dette sted
men Aluk fortsatte dog i mange
døøt i suliankhÅb dibtwct
uUU- ip 20 SO 40 Is omXoJL
I8S4 r . . 1 N leta
1826 7S-J IB64
IB65
10*7- ISfi.fi>
iaae 106-7
IBB& isse
1030 1069
IB3I 1070
1032 107-1
»33 is 71a
»-54 1073*
lerae 1074
iez.fi> 1070
IB57 ■e-Tfe
*03f 1877
1859 \
1840 ■ 87» /
1041 1080
»42 løei V
1043 isøa
IØV) 1883
1840 ieø4
1046. 1885
1047 iøø® L
IB48 1007 V
1049 lees ~~ -—
IØØO .8*39 .
1861 1090 /
IØB2 1091 l
1005, 1892 \
1004 18 92. \
løss 1884 \
iea6> |89»
ibbt I89&
•ess 1897
1009 189« \
1060 1800 \
106 1 1900 V
1*01 -—■—
Oversigt over hedningehåb i Juliane-
håb distrikt perioden 1824—1901. Kilde-
materialet er Frederiksdals kirkebog
1924—1900 og Julianehåbs kirkebøger
fra 1828. Sidstnævnte er noget ufuld-
stændige, og muligvis mangler en del
indførsler. I Lichtenau findes en
kirkebog fra 1844, og den rummer
ikke optegnelser om hedningedåb fra
dette år og indtil 1900. I tidsrummet
1824—1844 er der sandsynligvis i nogle
tilfælde døbt hedninge. 1833 medier
missionær Valentin Muller således —
som før nævnt — at der er 10 udøbte
i Dichtenau distrikt. Der siges intet
om, hvorvidt det er tilflyttere eller
fastboende. Arene 1822—24 døbtes i
Lichtenau 38 personer fra syddistrik-
tet, og som kom til at udgøre de første
medlemmer af den kristne menighed
ved Frederiksdal. Det store antal
døbte, der angives her ved den ny-
oprettede missionsstation for de
første 10 år, er sikkert for en stor
del vedkommende fastboende folk.
De senere døbte kan kun være ind-
vandrede østgrønlændere.
Af de viste dåbshandlinger med
hedninge og deres børn er langt de
fleste foretaget af brødremissionæ-
rerne, nemlig 649. 57 personer er døbt
i Julianehåb missionariat, og endelig
er 38 hedninge døbt efter brødremis-
sionærernes bortrejse fra Grønland
i året 1900 af pastor Balle fra den
danske folkekirke. Således er der ialt
blevet døbt 744 hedninge i perioden
1824—1901. Den 14. april 1901 døbtes 33
hedninge (11 mænd og 22 kvinder)
i Frederiksdals kirke, og dermed var
missionstiden slut i denne egn af
landet.
K’akortup erkånilo kuisimångitsut
1824—1901 kuineKartut nalunaerssorne-
Karnerat. najorKutarineKartut tåssa
NarssaK kujatdlerme OKalugfiup atua-
gå 1824—1900 åma K’aKortume OKa-
lugfiup atuagai 1828-mingånérsut. ki-
ngugdlit amigaraluarput. Agdluitsur
me ipoK OKalugfiup atuagå, tåssanilo
agdlagtorsimåput 1844-mit 1900-mut
kuisimångitsugaluit kuineKartut. 1824-
mit 1844-mut åma kuisimångitsunik
kuisitoKartarsimagunarpoK. taimatut
aj OKersuiartortitaK Valentin MUller
1833-me nalunaerpoK Agdluitsup er-
Kåne kuisimångitsut Kuliussut, taine-
Kångilardle tåuko nugtunersut imalu-
nit tamåne najugaKavigsunersut. 1822-
mit 24-mut kujatåmiut 38 Agdluitsu-
me kuineKarput. tåuko NarssaK ku-
jatdlerme ilagingnut autdlarKautåu-
put. NarssaK kujatdliup ajoKersuiar-
tortitaKarfingorneranit ukiune sujug-
dlerne Kuline kuisitorpagssuit taine-
Kartut tåssane najugaKavigsusagunar-
put. kingorna kuineKartut Tunumit
uiartusimasinåuput.
agdlagtorneKartunit amerdlanerpåt
Katångutigingnianit kuineKarsimåput
tåssa 649. K’aKortup ajoKersuiartorti-
taKarfiane 57 kuineKarsimåput, kisa-
lo kuisimångitsut 38 kuineKarput u-
kiOK 1900 Kavdlunåmit palasimit Bal-
lemit, tamånalo pivoK Katångutiging-
niat autdlarérneratigut. taimatut kui-
simångitsut 744 kuineKarsimåput 1824-
mit 1901-imut. aprilip 14-iåne 1901 kui-
simångitsut 33 (angutit 11 arnatdlo 22)
NarssaK kujatdliup OKalugfiane kui-
neKarput taimalo nunap isuata erKå-
ne ajoKersuiartortitaKarneK nåvoK.
❖
□H

Stangjern
Faconjern
Båndjern
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH-MULLER
RMUNCKA/S • JERN + STÅL
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 150525
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 1333 22
20