Atuagagdliutit - 16.04.1970, Blaðsíða 2

mMmmmsmm.
GRØN LAN DS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaxarnex + nagsiunera, Danmarkime . . kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerlssap kujatdliup naxiteriviane off-set-imik naxitat

Inden voldtægten på
Grønland er fuldbyrdet
J. F. Den store grønlandsdebat
i folketinget står nu for døren.
Den imødeses med spænding i
Grønland, og ikke uden grund.
Situationen i Grønland er mere
end nogensinde uafklaret. Til-
syneladende uløselige problemer
tårner sig op. Man er i vildrede
med, hvad man vil med Grønland,
og pessimisme præger landets
fremtid.
Hvad er der i vejen? Det svig-
tende erhverv, eller kursen i
grønlandspolitikken?
Ideen i grønlandspolitikken har
hidtil været at hjælpe den lokale
befolkning. Danmarks politik i
Grønland har siden krigen haft
karakter af en kæmpemæssig
hjælpeaktion. Tilstedeværelsen af
de mange udsendte har skabt et
spændt forhold mellem de to be-
folkningsgrupper. Danskerne så i
tide mulighederne for erhvervs-
virksomhed i Grønland og er i
dag de førende på det område.
Grønlænderne føler sig i dag fra-
taget deres muligheder.
Arbejdsløshed truer nu den lo-
kale befolkning i alvorlig grad,
men strømmen af udsendte dan-
ske øges stadig. Barnepigementa-
liteten gælder endnu. Grønlæn-
derne har ikke de samme forplig-
telser som danskerne. Derfor er
fødestedskriteriet stadig den bed-
ste løsning. ■ Den er i høj grad
med til at øge spændingen mel-
lem danske og grønlændere. Og
det grønlandske landsråd er kørt
fast i lønspørgsmålet.
Situationen ser sort ud. Man
har gjort grønlænderen en bjørne-
tjeneste. Grønland har været et
dansk anliggende, som har været
grønlænderne mere eller mindre
uvedkommende. Den velmente
hjælp fra dansk side har ikke
haft den tilsigtede virkning. Den
har skabt bitterhed og følelsen af
mindre værd blandt den lokale
befolkning.
Der er ingen vej tilbage? Der
er intet at gøre? Det fristes man
til at tro. Men det er måske ikke
for sent at ændre ideen i grøn-
landspolitikken, og det må være
meningen med den store grøn-
landsdebat.
Intet er så velgørende som at
erkende sine fejl og prøve på at
gøre det godt igen. Det må gå op
for Danmark — i dette tilfælde
folketinget. Gør Grønland til et
anliggende, som også er grønlæn-
derne vedkommende! Hjælp grøn-
lænderen på den måde, at han får
mulighed for at genvinde sin tro
på sig selv! Gør grønlænderen
til en jævnbyrdig borger, der er
sit eget værd bevidst! Det er nøg-
len til problemernes løsning.
Uden dette vil vi forsumpe helt.
Voldtægtetn på det grønlandske
folk vil være fuldbyrdet. Giv os
mulighed for at kravle op af sum-
pen. Gør os, hvad goder og plig-
ter angår, til jævnbyrdige bor-
gere i det danske rige, og lad os
i fællesskab løfte Grønland frem.
Stilling søges
Handelsuddannet, 28 år, søger stilling i Godthåb pr.
1. juli.
KNUD NYGÅRD
Haslevgade 37, 7400 Herning.
Bygningsmaler søger arbejde
i Grønland
Har tidligere været beskæftiget i 9 mdr. i Grønland. Er klar til
oprejse omgående. Kan arbejde som udsendt håndværker. Send
venligst evt. tilbud til:
Chr. Nielsen, Elkær Mark, 9381 Sulsted.
nunarput
ajortumi-
vigsinago
J. F. nunarput pivdlugo folke-
tingime OKatdlinigssarssuaK må-
na pingajalerpoK. tåuna nunavti-
ne pisångatigineKaKaoK, pissutig-
ssaKardlunilume. nunavtine pi-
ssutsit aitsåt taima sujunersig-
ssåungitsigilersimåput. ajornar-
torsiutit årKingneKarsinåungitsu-
ssåt Kagdlerautinalerput. nalorni-
ssorutigineKarpoK nunarput Ka-
noK pineKåsanersoK, sujunigssav-
dlo isumavdluarnångitsup nunar-
put Kulangersimavå.
sunauna pissutaussoK? inutig-
ssarsiut kinguariartortoK, imalu-
nit nunarput pivdlugo politikikut
ingerdlatsineK?
nunarput pivdlugo politikikut
ingerdlatsinerme månamut isu-
mausimassoK tåssa kalåtdlit iki-
orneKarnigssåt. sorssungnerup ki-
ngorna Danmarkip nunavtine po-
litikikut ingerdlatsinera ajunår-
neKartitdlugulusoK ikiuiniarneru-
jugssuartut isimavoK. aggersitar-
pagssuit nunavtinitut kalåtdlit
Kavdlunåtdlo akornåne pissutsi-
nik pisanganartoKartitsilersimå-
put. danskit pivfigssaugatdlartit-
dlugo nunavtine periarfigssat ta-
kusimavait, uvdlumikutdlo nu-
navtine nangminerssordlune i-
ngerdlatat amerdlanerit Kavdlu-
nåt tigumivait. kalåtdlit misigisi-
måput periarfigssamingnik arsår-
nenartutut.
sulivfigssaeruneK måna kalåt-
dlit akornåne angnertumik årdle-
rinartorsiortitsilerpoK, Kavdlunåt-
dle aggersitat amerdliartuinarput.
kalåtdlinik méraussiaringningneK
sule atupoK. taimaingmat sume
inungorsimaneK sule tåssausori-
neKarpoK årxineK pitsaunerpåK.
nunavtinilo landsråde soriarsi-
naujungnaersimavoK akigssarsia-
nut tungassutigut.
pissutsit KungujungnartoKånge-
Kaut. kalåtdlit ikiorniaraluarner-
mit akornuserneKåinarsimåput..
nunarput tåssausimavoK Kavdlu-
nåt suliagssåt, angnerussumik
mingnerussumigdlunit kalåtdlinut
tiingatineKarsimångitsoK. ajungit-
sumik isumaKardlune Kavdlunåt
tunganit ikiuiniarneK sujunertari-
ssaussutut kinguneKarsimångilaK.
tamåna kalåtdlit akornåne piler-
sitsisimavoK narragsimanermik
nikanarnerussututdlo misiginer-
mik.
tåssa ajornarsivingnerpa pissut-
sit iluarsiniåsavdlugit? taimatut
isumaKarKajånaKaoK. imaKale su-
le kingusigpatdlålingilaK nunav-
tine politikikut ingerdlatsinerup
sujunertå avdlångortisavdlugo,
tamånalo isumaussariaKarpoK nu-
narput pivdlugo OKatdlinigssar-
ssuarme.
agsununa tondgsinartartOK ku-
kunerit påsivdlugit ajungitsu-
ngortitsiniaisinauneK. tamåna
Danmarkip — tåssa folketingip —
påsissariaKarpå. Kalåtdlit-nunåt
suliagsséngortisiuk, kalåtdlit åma
sussagssarissåt! kalåtdlit imatut
ikiorsigik periarfigssaxalersitdlu-
git ingminut ilisimårerKilernigssa-
mut! kalåtdlit inugtaulersisigit
naligititaussut, inugtut naleirå-
ssutsimingnik misigisimassut! té-
ssa matuersautdlusoK ajornartor-
siutit årKingneKarnigssånut.
taimåingigpat marritdluinar-
tugssauvugut. kalåtdlit inuiait
kussanaitsuliorfigineKarnerat na-
magsineKarsimassugssauvoK. pe-
riarfigssitigut sorpajungmit mar-
rilerfivtinit KaKisinaunigssamut.
inugtaulersitigut — ajungitsorsi-
agssat pissugssauvfitdlo tungaisi-
gut — danskit nålagauvfiåne na-
ligititaussut, peKatigigdlutalo Ka-
låtdlit-nunåt sujumut kiviniarti-
go.
Forsidebillede: Foråret er så småt kommet til Grønland. Dette
stemningsbillede er typisk for hundedistrikterne og stammer fra
Jakobshavn.
sarxåne éssex: nunarput kisame upernariartuålerpox. åssex una
xingmeKarfingnit takussutigssarxigsox lluljssanlngånérsuvox.
________________________________________~~_________________________„J
70-inik ukiulik tugtuniartOK
tugtuniåsagåine nukigtujussaria-
xartOK tugtuniarneK ilungersua-
nartortaligssussarmat. pingårtu-
mik ukiunerane Kimugsimik Kå-
icat xarssuavdlugit tugtuniarneK
imåinaussångilaK. ukiume tugtu-
niat tuperme unuissarput ilåne
35 anguvdlugit issigtukasiugå. Di-
skobugtime najugagdlit tugtuni-
artarput Kavunga Nagssugtup er-
xånut, avKut 200 kilometerit pat-
dligdlugit isorartutigissoK ator-
dlugo. ukiunerane tugtuniarneK
taimåikame seKajungne pexa-
tauvfigssåungilaK.
ukioK måna tugtuniat ilagåt
70-inik ukiulik Frederik Jensen
Kasigiånguarmio. inuinuko kaper-
dlagtartup avangnåne najuga-
Kartut avdlatut ajornartumik ku-
jasingnerussune itunit Kulorungl-
nerussariaKartut, KaKutiguinardle
tutsiuloKartarpoK 70-inik ukiu-
lingmik taima ilungersuanartigi-
ssumik angalåsavdlune sapiutf-
ngitsumik. Frederik Jensen tai-
70-årig på
Der skal en stærk konstitution til
for at tage med på ren jagt. Ren-
jagten er fyldt med strabadser,
ikke mindst vinterjagten, hvor
man kører i hundeslæde på uvej-
somt terræn over fjelde og på
stejle skråninger. På vinterjagt
overnatter man i telt ofte i 35
graders kulde. Folk fra Disko-
bugten tager til området ved Nor-
dre Strømfjord, en tur på et par
hundrede kilometer. Det er abso-
lut ikke et erhverv eller en sport
for svæklinge.
En af renjægerne denne vinter
var den 70-årige Frederik Jensen
fra Christianshåb. Folk, der bor
nord for polarcirklen er af na-
turen tvunget til at være mere
hårdføre end de, der bor i mil-
dere egne, men sjældent hører
man om en 70-årig, der har mod
til at udsætte sig for vinter jag-
tens anstrengelser. Det har Fre-
derik Jensen, og han gennemførte
jagten med held.
Frederik Jensen er pensioneret
udstedsbestyrar, søn af den navn-
kundige hundekusk, Pavia Jen-
sen. En mand med gode hunde
agtes i Nordgrønland, og Frede-
rik Jensen har ry for at være en
glimrende hundeopdrætter. Han
var i Danmark i fire år i begyn-
delsen af tyverne, og efter endt
uddannelse blev han ansat hos
måipoK tugtuniaKataunerminilo
iluagtitsivdluarsimavoK.
Frederik Jensen niuvertorusiu-
vok soraerneK, Kingmerigsorssup
Pavia Jensenip, Angungup, er-
nera. Kingmerigsunuko Avangnå-
ne ataricineKartartut, Frederik
Jensenilo tusåmassauvoK King-
merissutsimigut. ukiut sisamat a-
valagsimasimavoK 1920-kut aut-
dlartilårnerane, iliniarérdlunilo
uterame KGH-me atorfinigdlune
Diskobugtime. tamatuma kingor-
na sulisimavoK nålagaussatut,
niuvertorutsitut oxalugtitutdlo.
politikeritutdle sinerissame ili-
simaneKalerpoK. sorssungnerssua-
Kalermat ukioK tamåna Kinigau-
vok Avangnåta landsrådiane ilau-
ssortatut. taimane nunap ingmi-
kortue mardluk Kujatå Avang-
nålo tamarmik ingmikut lands-
rådexarput. peKatauvoK lands-
rådit tåuko mardluk pernåumik
atautsiméKatigisavdlutik nåping-
mata, Danmark tyskinit tiguar-
neKarsimatsiartoK. atautsimmeK
tamåna pivoK K’eKertarssuarme.
Avangnåta landsrådiane ilau-
ssortauvoK ukiut 12 maligtinar-
dlugit. 1951-ime nutåmik årxig-
ssussinerup kingorna landsrådi-
mut ilaussortauvoK ukiune sisa-
mane. åmåtaordle ukiorpagssuar-
ne erKartussissusimavoK.
Frederik Jensen pingårutexar-
simaxaoK K'asigiånguit fabriker-
tårnerånut. tåussumame sujuner-
sutigisimavå rejet Diskobugtime
tunissaulernigssåt. sujunersutå i-
tigartineKarKåraluarpoK kingor-
nale piviussungortitauvdlune.
Frederik Jensen sule soxuti-
gingnigdlune maligtaringnigpoK
nunavtine ineriartornermik. u-
kioK måna januarip 14-iåne 70-
ilivoK. inuvingmine pivdluarKU-
ssuterpagssuarnik telegramisivoK
åma landshøvdingimit. tusarfigf-
ngisatuå tåssa KGH, ukiorpag-
rujugssuit atorfeKarfigisimassane.
Julut
renjagt
KGH i Diskobugten. Siden har
han arbejdet som formand, ud-
stedsbestyrer og tolk.
Men det var som politiker, han
blev kendt langs kysten. Samme
år som anden verdenskrig brød
ud, blev han valgt som medlem
af Nordgrønlands landsråd. Han
var med på d'en historiske begi-
venhed, da de to landsråd første
gang holdt fælles møde, nogle
uger efter Danmark blev besat af
tyskerne. Mødet fandt sted i God-
havn. Han var medlem af Nord-
grønlands landsråd i 12 år, og efter
nyordningen i 1951 var han med-
lem af landsrådet i fire år. Des-
uden har han været domsmand i
mange år.
Frederik Jensen har betydet
meget for, at Christianshåb fik
sin rejefabrik. Det var ham, der i
sin tid foreslog indførelse af reje-
indhandling i Diskobugten. Først
blev forslaget afvist, men senere
lykkedes det af få det gennem-
ført.
Frederik Jensen følger stadig
udviklingen i Grønland med inte-
resse. Den 14. januar i år fyldte
han 70. I dagens anledning fik
han mange telegrammer, bl. a.
fra landshøvdingen. Den eneste,
han ikke hørte fra, var KGH,
hos hvem han var ansat i mange,
mange år. Julut.
2